DET SKER_
Skriver om hverdag og skole

Her kan du møde andre medlemmer og tale om det, du læser på Zetland

18. november 2019 | Hverdag & Skole | 4 min.

I denne uges kalender har vi Zetland Samtaler i Odense, i en affaldsforbrænding på Amager og i København – og så har vi også en samtale på vej for medlemmer, der bor i Paris, alors, a bientôt!

Inden vi når til de kommende samtaler, vil jeg plante et forsigtigt frø: Flere af jer har skrevet til mig, at I rigtig gerne vil deltage eller være vært for en samtale, men at I har små børn, der skal i seng om aftenen.

Jeg forstår til fulde problematikken. Jeg forstår også til fulde ønsket om at ville tale sammen med andre voksne mennesker uden skrål og små hænder, der hiver i ærmet.

Men overvej at melde dig som vært for samtaler, hvor babyer og børn er velkomne. Det vil måske betyde et vist grundniveau af kaos, men samtidig åbne chancen for, at alle andre, der står i samme situation, kan være med.

Faktisk inviterede medlem Heidi Herbst Vick for nylig til en samtale på en café, hvor babyer og små børn var inviteret. Samtalen handlede om opdragelse og de værdier, vi ønsker at give videre til vores børn, og Heidi fortalte bagefter, at det gik så godt (hun fortalte desuden, at de fik lavet et “visuelt referat”, som hun har lovet at sende mig, og som jeg glæder mig pænt meget til at se).

Pointen er: Som vært sætter du selv rammerne for din samtale, du bestemmer, hvad I skal tale om, og hvor I skal mødes, og the sky is the limit. Sådan cirka.

Her er de samtaler, du kan melde dig til i den kommende tid:

TIRSDAG DEN 19. NOVEMBER i KØBENHAVN

Den 19. november kan du komme til en Zetland Samtale om nyhedskriterier. Vært for samtalen er medlem Cecilie Jacobsen. Hun vil gerne rejse spørgsmålet: Kan nyhedskriterierne være forældede i en ny digital verden? Cecilies samtale tager udgangspunkt i artiklen om den unge kvinde, der gjorde en massiv indsats for at få flere borgere med muslimsk baggrund til at stemme til folketingsvalget.

Samtalen finder sted i Huset KBH i København klokken 19, og du kan tilmelde dig HER. Hvis du ikke bruger Facebook, kan du også tilmelde dig ved at sende en mail til Cecilie: ceciliemjacobsen@hotmail.com.

SØNDAG DEN 24. NOVEMBER I KØBENHAVN

Tabita Mirembe er vært for en samtale, der kommer til at handle om vores forhold til sociale medier og tager udgangspunkt i en artikel, der hedder: “Et nyt dansk socialt medie vil starte en nordisk tech-revolution. Det er mindre tosset, end det lyder”.

Samtalen foregår i Folkehuset Absalon i København, og du kan tilmelde dig HER. Hvis du ikke bruger Facebook, kan du også tilmelde dig ved at sende en mail til Tabita: tmirembe5@gmail.com.

TORSDAG DEN 28. NOVEMBER I ODENSE

Zetland-medlem Julie Dyre Aagaard er vært for en samtale, der tager udgangspunkt i artiklen “Vi har afskaffet husmødre. Så hvorfor er det stadig kvinderne, der laver mest arbejde i hjemmet?” Kvindens aktive rolle i starten af barnets liv skaber en stiafhængighed i forhold til husarbejde, mener professor Nina Smith, men betyder den stiafhængighed, at vi har nået endemålet for ligestilling på arbejdsmarkedet?

Det kan du diskutere med andre medlemmer klokken 19 i Cafébiografen i Odense. Du kan tilmelde dig HER, eller du kan skrive til juliedyre@gmail.com, hvis du ikke er på Facebook.

TORSDAG DEN 28. NOVEMBER I KØBENHAVN

Birthe Blåbjerg Jakobsen inviterer til en samtale om vores forhold til naturen. Hun spørger: Hvor har vi egentlig vores natursyn fra? Samtalen tager udgangspunkt i artiklen “Man går rundt i et naturområde den ene dag og flyver til Korea den tredje”.

Det foregår klokken 19.30-21.30 i Forsøgsstationen i København, og du tilmelder dig HER eller ved at skrive til Birthe på kontakt@teaterprisme.dk.

TIRSDAG DEN 3. DECEMBER I ENERGIANLÆGGET PÅ AMAGER

Hvis du bor i København, kommer en stor del af varmen i din radiator fra affaldsforbrændingen på Amager Bakke. Medlem Sille Gram inviterer andre medlemmer ind i energianlægget til en samtale om den danske fjernvarmemodel. Hun viser samtalegæsterne rundt, så I kommer til at følge affaldet gennem anlægget, hvor vand bliver varmet op og sendt ud i det underjordiske fjernvarmenet.

Samtalen tager udgangspunkt i artiklen “Tænk, hvis der fandtes en klimavenlig måde at opvarme huse på. Hov, det gør der!” Den begynder klokken 16.30, og du tilmelder sig HER.

ONSDAG DEN 4. DECEMBER I KØBENHAVN

Kamilla Bergström er vært for en samtale om, hvad der står i vejen for, at den sårbarhed, der er i kriser og konflikter, kan blive det, der styrker virksomheden. Samtalen tager udgangspunkt i interviewet med Jesper Thomsen fra Soundboks, og Kamilla opfordrer alle til at bringe erfaringer, længsler, bud og perspektiver om emnet med til bordet.

Samtalen foregår i Garagepark i København nordvest klokken 16.30, du tilmelder dig HER. Og hvis du ikke bruger Facebook, sender du en mail til Kamilla på kamilla.bergstroem@gmail.com

Hvis du vil være vært for en samtale, så skriv til mig på sara@zetland.dk. Vi har allerede haft samtaler om for eksempel, hvorvidt det er sværere at få venner som voksen, om, hvad der ville skulle til, for at vi selv vil have en vindmølle i vores baghave, og om dataficeringen af vores samfund. De samtaler har fundet sted på caféer, i et folkehus og hjemme i stuen.

Så hvis du vil melde dig som vært, skal du blot beslutte dig for, hvad samtalen skal handle om, hvilken dag, hvor samtalen skal holdes, og så er du kørende som vært for en Zetland Samtale :-)

Jeg glæder mig meget til at høre fra dig,
Alt godt,
Sara

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

Vis mig Zetlands principper

I dag læser vores medlemmer: