“Det værste, der er sket for Ulfborg, er, at den ulv blev skudt.” 2018 var året, hvor en ny beboer ændrede Danmark

SLUTDen døde ulv satte liv i en stor debat. Foto: Tycho Gregers / Ritzau Scanpix

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

Derfor skal du læse denne artikel

Det er syv måneder siden, en ulv blev skudt på en mark ved Ulfborg, og siden har byen været landets ubestridte ulvehovedstad. I en periode handlede alt i Ulfborg – og i resten af landet – om det store, firbenede rovdyr. For nylig opgav vildtforvaltningsrådet at komme til enighed om et regelsæt om håndtering af ulven, og det viser om noget, hvad vi kan konkludere: Ulven er forstørrelsesglas på hele vores demokratiske samtale. Vi tog tilbage til åstedet.

Et kamera filmer ud over markerne. En traktor med en plov kører hen over skærmen. Fugle kvidrer. Midt i billedet står et stort hundelignende dyr og betragter maskinens forårsarbejde. Knap har man registreret, at det er en ulv, før et riffelskud smælder, og dyret kramper sammen i smerte til lyden af fotografens chokerede stemme.

Hændelsen, som fandt sted mellem Vind og Ulfborg i Vestjylland den 16. april 2018, blev begyndelsen på en historisk retssag. Det var første gang, en dansk domstol skulle tage stilling til et drab på en fredet ulv. Den 60-årige har ikke ladet sig interviewe, men hans skud gjorde byen Ulfborg med små 2.000 indbyggere landskendt. Et ulvepar havde ganske vist allerede slået sig ned i området og fået hvalpe der et par år før. Men det faktum, at den dømte mand kommer fra Ulfborg, og at drabet fandt sted på samme egn, satte en stor, tydelig tegnestift midt i landkortet over Vestjylland. Medierne valfartede til Ulfborg for at reportere fra det sted, der nu var blevet centrum for debatten om dyrets gøren, laden og berettigelse herhjemme.

På sin vis er drabet på ulven en afsluttet sag. Medierne valfarter ikke længere til Ulfborg, og det retslige opgør er for længst taget – manden, der trykkede på aftrækkeren den aprildag ude på marken, blev i slutningen af september idømt 60 dages betinget fængsel med et års prøvetid.

Men drabet er også begyndelsen på et kapitel af danmarkshistorien, som vi endnu ikke ved, hvor ender. Helt konkret er det endnu ikke lykkedes myndighederne at lande en officiel ulvepolitik. I Ulfborg er der folk, der før var tætte, som ikke længere kan tale med hinanden på gaden. Ingen danskere er endnu blevet angrebet af en ulv. Men det ville være forkert at sige, at den ikke har gjort sin tilstedeværelse gældende.

Så hvad har ulven gjort ved os?

2018 tur/retur

Hvad skete der egentlig med de dagsordener, der optog os i løbet af året? Når nyhedsmøllen kværner, glemmer vi hurtigt de historier, der optog os det øjeblik til fordel for dem, der dukker op det næste. I år handler Zetlands juleserie derfor om historier fra 2018, som der er god grund til at vende tilbage til med eftertanke. Enten fordi de ikke fik det rampelys, som de fortjente. Eller fordi, der siden er sket en udvikling, som vi kan lære noget af.

På hovedgaden i Ulfborg cykler folk stille og roligt på vej hjem fra arbejde en dag sidst i september. En lille flok skolebørn slentrer hen ad gaden, mens de griner af et eller andet, de ser på en mobiltelefon. Lidt derfra hilser en dame på sin frisør, idet hun træder ind i salonen. I genbrugsbutikken, der ligger et stenkast fra hovedgaden, sidder personalet i forretningens baglokale. I dag er det Inga Nørskov-Jensen og Ingrid Poulsen, der er på arbejde. De er i færd med hvert sit gøremål, men da snakken falder på ulvens tilstedeværelse på egnen, bliver der stille et par sekunder. De udveksler et blik. Så tager Inga Nørskov-Jensen ordet.

Jeg synes ikke, vi skal have ulve her,” siger hun.

Inga Nørskov-Jensen er 81 år. De seneste 60 af dem har hun tilbragt her i den by, der faktisk engang hed Ulvborg, fortsætter hun.

Ulfborg er et dejligt sted. Men jeg cykler ikke længere ud i skoven, det tør jeg ikke. Ikke efter vi fik at vide, at der er ulve. Vi ser dem ganske vist aldrig, og jeg er jo også en gammel, forsigtig dame, men det har da ændret noget,” siger Inga Nørskov-Jensen.

Kollegaen er delvist enig.

Jeg er også lidt bange for ulven, men jeg tror faktisk ikke, der er grund til det. Vi har jo aldrig mødt en. Men når alle andre er bange, bliver man revet med,” siger 80-årige Ingrid Poulsen, der er født i Ulfborg.

Ulven uddøde egentlig i Danmark i 1813, men i 2012 dukkede den pludselig op igen. I mellemtiden var den så blevet totalfredet gennem EU-lovgivning. En rapport fra den nationale overvågning af ulven fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, viser, at der per 8. november 2018 mindst er fem ulve i Danmark.

De er, hvis man spørger fagfolk, så godt som ufarlige statistisk set. En af de fagfolk er Peter Sunde, der er seniorforsker ved Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet. Han forklarer, at truslen fra ulven er minimal, hvis man ser på statistikker over antallet af møder mellem mennesker og ulve og antallet af angreb. Når det kommer til dødsfald, er det er langt farligere at færdes i trafikken, siger han.

Men man kan selvfølgelig ikke helt garantere noget, for ulven er trods alt et rovdyr.

At sige, at ulven er helt ufarlig, er forkert. Men ud fra en proportionsbetragtning er svaret, at vi ikke skal frygte ulven,” siger Peter Sunde.

Ud af hele Danmarks areal udgøres kun 12 procent af skov, fortsætter han og skyder på, at der findes 10-15 steder i landet, hvor der er plads til ulve. Ulven vil nok tvinge flere fåreavlere til at opføre ulvesikre hegn. Men ellers er det svært at sige, om ulvens tilstedeværelse herhjemme vil ændre det store.

Fra et fagligt synspunkt er der med andre ord ingen tvivl.

Det her burde diskuteres som et problem, vi kan håndtere,” siger Sunde. Men det diskuteres som noget, der ikke kan løses.”

Måske fordi det, vi diskuterer, når vi diskuterer ulven, ikke er statistik.

43-årige Kim Møller bor med sin familie på Kronheden øst for Ulfborg, hvor ulvene ofte spottes. Som frivillig ulvetracker har han hjulpet universiteterne med at indsamle dna-materiale til forskning. Derfor er Kim Møller også flere gange selv stødt på dyrene. Og derfor har han også en holdning til ulvens indtog på Ulfborg-egnen.

Jeg har stået ansigt til ansigt med en ulv på fem meters afstand. Den piskede af sted, da den så mig. Men det var da fedt at opleve naturen på den måde,” siger han.

Jeg har en søn på 12 år, som stadig får lov at færdes ude, så på den måde er alt, som det plejer her. Vi er ikke bange for ulven. Men problemet er, at der er gået politik, penge og prestige i det, og det overskygger alt andet. Jeg har set gode venner blive uvenner over det her. Det er en sag, der splitter folk.”

Kim Møller fortæller, at hans lokale netværk er ved at smuldre. Det er blevet svært at tage ned i forsamlingshuset, når man skal sidde i dårlig stemning. Der er derfor folk, han ganske enkelt ikke længere ser. Folk, han ellers holder af. Af samme grund har Kim Møller flere gange overvejet helt at trække sig ud af den ulvedebat, han kalder for larmende og ude af proportioner. For det er, som om man har lov at råbe, når det handler om ulven, siger han.
Man kan jo blive korsfæstet for den forkerte holdning. Det tror jeg ikke var sket, hvis jeg var pindsvinetracker,” siger han.

Ulven bringer det værste frem i folk, og der er folk, der har ændret sig under ulvedebatten, og det er en skam. Det er ulven ikke værd.”

Debatten om ulven har været en af de heftigste i år. I dagene efter skuddet var partierne hurtigt på banen med holdninger og lovforslag.

Daværende miljø- og fødevareminister for Venstre Esben Lunde Larsen sagde, at det kunne være en løsning at indfange og indhegne landets ulve. Han var også fortaler for en stærkere reguleringsmekanisme i forhold til ulven, det vil sige mulighed for tilladelse til at skyde ulve.

Det er den nuværende minister på området, Jakob Ellemann-Jensen, enig i. I sommer bekendtgjorde han, at det skal være lovligt at skyde såkaldte problemulve. Begrebet dækker over ulve, der gentagne gange nærmer sig beboelse eller forcerer hegn.

Når ministeren skal træffe beslutninger som disse, har han mulighed for at søge rådgivning hos det såkaldte Vildtforvaltningsrådet. Rådet, der består af foreningerne Landbrug & Fødevarer, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Skovforening, Dyrenes Beskyttelse og Friluftsrådet, har nemlig til opgave at rådgive regeringen om jagt og vildtforvaltning. Men da det tidligere i år skulle finde fælles fodslag og nå til enighed om en ulveforvaltningsplan, måtte man kaste håndklædet i ringen.

De emner, der skabte splid i rådet, var blandt andet opsætning af hegn og kompensation til landmænd, i tilfælde af at ulve dræber landmændenes husdyr. Men også spørgsmålet om, hvorvidt malkekvæg bliver så stressede over ulves tilstedeværelse, at det går ud over mælkekvaliteten, blev vendt. Stridsspørgsmålet strandede i, at vi i virkeligheden ikke ved særligt meget om, hvordan en ulv påvirker sine omgivelser.

Vi kunne godt ønske os mere forskning på området. Det er besværligt og vil kræve tid, men vi kan kun rådgive ministeren ud fra den viden og holdning, vi har,” siger formanden for Vildtforvaltningsrådet, Jan Eriksen, som understreger, at rådet er sammensat af syv organisationer med hver sine interesser.

Netop derfor er det ikke så mærkeligt, at parterne ikke kunne nå til enighed, mener Hans Peter Hansen, der er seniorforsker ved Aarhus Universitet og forsker i demokrati og naturforvaltning.

Ulven er et forstørrelsesglas på hele vores demokratiske samtale,” siger han.

Det her handler i virkeligheden om demokratiet og dets overlevelse, som er forudsætningen for et civiliseret samfund. Og det handler om vores relation til naturen. Det er spørgsmål om værdier som natursyn og -etik. Hvem skal have magten over naturen? Det er spørgsmål, som vi ikke rigtig har haft før herhjemme.”

Ulvedebatten er blevet et sammenfald af diskussioner. Forskellige meninger og dagsordener blandes sammen med stereotyper som jyderne mod københavnerne og højrefløjen mod de kulturradikale. Ulven bruges ganske enkelt som politisk kampplads, siger Hans Peter Hansen.

I virkeligheden er ulvedebatten et godt billede på det skred, der de seneste årtier er sket i vores samtale, fortsætter han. Vi har fået et interessedemokrati, hvor særligt politiske og erhvervsmæssige synspunkter har overtaget, mens nuancerne er blevet undertrykt.

Det bekymrende er polariseringen. Vi er nået til et punkt, hvor vi ikke længere gider lytte til hinanden, men i stedet fokuserer på at destruere hinandens argumenter.”

Bonusinfo. Også De Konservative og Liberal Alliance går ind for nye regler for, hvornår ulve må skydes. Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er enige om at indhegne ulven, mens man er af en lidt anden holdning hos Alternativet og Enhedslisten. Sidstnævnte partier ser ulven som en berigelse for den danske natur.

Thomas Birch er formand for Ulfborg Borgerforening. Han synes ikke, at Danmark har plads til så stort et rovdyr som ulven. Når det er sagt, mener han ikke, dyrets nærvær har forandret byen synderligt.

Borgerforeningsformanden overvejer endda, om man kunne udnytte ulven til byens fordel.

Man kunne måske slå kapital af det her, hvis man tænker turisme ind i det. Det er store naturoplevelser, vi kan byde på. Det ville gavne gæstgivergården og andre lokale forretninger,” siger Thomas Birch.

Den idé er Karsten Filsø enig i. Han bor på en landejendom lidt øst for Ulfborg og er formand for Natur-, Miljø- og Klimaudvalget i Holstebro Kommune for SF. Karsten Filsø foreslår organiserede ulvesafarier som et tilbud til alle de ulveturister, der går på udkig i skovene på egen hånd. Lidt ligesom man nogle steder arrangerer sæl- eller ørnesafarier.

Hellere én bus end 15 biler, som færdes ulovligt og på alle tider af døgnet i skovene,” siger han.

Det vil også være en mulighed for at drage fordel af noget, man alligevel ikke kan ændre. For når ulven har valgt at slå sig ned i Danmark, må vi indrette os efter det, mener udvalgsformanden. Det har Ulfborg gjort de seneste seks måneder, siger han.

Vi har fået noget at diskutere her i Ulfborg, og nogle ting er blevet mere bøvlet, men som ulfborger mener jeg overordnet set ikke, at selve byen har taget skade,” siger Karsten Filsø.

Han vurderer dog, at byens omdømme har fået én over snuden i løbet af det forgangne halve år. Noget, der kan skræmme potentielle tilflyttere fra at købe hus på egnen.

Der vil være nogle, der vælger Ulfborg fra på grund af det her.”

Den teori får ejendomsmægler Morten Korsbo fra EDC i Ulfborg lov at forholde sig til. Vi har ikke tabt en handel på det,” siger han, da jeg spørger ham, om forretningen har lidt skade.

Det er klart, at hvis vi tog ti købere med ud til en ejendom på Kronheden, ville der da være børnefamilier, der takkede nej,” siger han. Men så ville der nok være andre, der slog til. Boligerne derude er bestemt ikke usælgelige.”

Har ulven været postyret værd?

I sidste ende,” som Peter Sunde siger, er det et værdispørgsmål.” Og der er ingen tvivl om, hvilken værdi Peter Sunde lægger mest vægt på.

Vi kan for eksempel heller ikke opgøre værdien af den danske odder- eller grævlingebestand i kroner og øre. Alligevel er det mit indtryk, at de fleste føler, at det er værdifuldt, at vi har disse dyr i den danske natur,” siger han.

For Hans Peter Hansen bliver 2018 året, hvor danskerne fik et nyt forhold til deres natur – på grund af ulven. Pludselig er det noget, man kan have en meget politisk holdning til på en anden måde end førhen.

Vi har et syn på vores danske natur som noget ufarligt. Bløde, bølgende bakker og ingen fare på færde,” siger han. Det kommer ulven nu og udfordrer.”

Mest af alt er Kim Møller bare træt af at tale om ulven.

Vi har fået så meget omtale og eksponering, at jeg tror, Ulfborg er ved at være træt af at snakke ulv. Det er altså ikke ulv det hele her,” siger han.

Det værste, der er sket for Ulfborg, er, at den ulv blev skudt.”

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

Vis mig Zetlands principper

I dag læser vores medlemmer: