I fredags lukkede YouTube for al dansk musik. Jeg spurgte hvorfor, og svaret var: for kunstens skyld

Illustration: Rasmus Meisler for Zetland

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

00:00

14:42

Siden 2013 har der i Danmark foregået en skjult kamp om dit og mit musikforbrug. Den er foregået bag lukkede døre, men i sidste uge fik offentligheden for første gang et indblik i, hvad der er på spil: I forsøget på at forlænge en aftale, så YouTube fortsat kunne vise danske musikvideoer, var Koda, der repræsenterer den danske musikbranche, blevet uenige med YouTube om størrelsen på fremtidens betalinger fra videogiganten. Da man ikke kunne nå til enighed om en ny aftale, fjernede YouTube al dansk musik fra kanalen i Danmark. Og fra, at kampen havde foregået bag lukkede døre, blev det nu et nationalt samtaleemne: Hvorfor kan jeg pludselig ikke høre dansk musik på YouTube? Og hvor skal man nu se Nik & Jays legendariske musikvideoer fra 00’erne, som én spurgte om på Twitter.

Så hvad er op og ned i forhandlingerne, og hvad er der egentlig på spil, sådan i et større perspektiv? Den aktuelle konflikt mellem den danske musikindustri og YouTube er et indkog af en to årtier lang kamp mellem kunst og teknologi, groft sagt. Den begyndte med fremkomsten af internettet i 1990’erne og opportunistiske tech-iværksættere i 00’erne, der sænkede prisen på musik, og tech-virksomheder har placeret sig mellem artisterne, deres musik og forbrugerne, fansene. Den konstruktion er udskældt i musikindustrien i de her år, men det var den, som i første omgang gjorde, at musikindustrien blev reddet fra at gå fallit, og som har gjort musik profitabel i internettets tidsalder. Spørgsmålet er nu, hvordan den profit skal deles.

Det virker, som om der findes to positioner i debatten om, hvor meget YouTube skal hoste op med, når vi streamer dansk musik på Googles gratis, annoncebetalte platform: Der er dem, der mener, at YouTube er griske – YouTube er en milliardforretning for Google, fordi musikere beriger platformen med deres sange. Andre mener, at Koda er den griske – Koda tjener ikke sine medlemmers økonomiske interesser ved at være stædig og få dem udelukket fra en så populær platform som YouTube. Slet ikke nu under corona, hvor mange musikere er hårdt presset af ikke at kunne turnere landet tyndt. Men i den debat er der også gået mange nuancer tabt. Så lad mig forsøge at lappe hullerne.

Her er, hvad vi ved, der er sket i forhandlingsrummet. Koda havde indtil sidste uge en midlertidig licensaftale med YouTube. Den var Koda angiveligt fint tilfreds med, men det var YouTube ikke. YouTube mente, ifølge kilder, der er tæt på forhandlingerne, at de tabte penge på aftalen. Aftalen indebar nemlig, at danske musikere modtog et ukendt minimumsbeløb fra YouTube. Men den minimumsbetaling var for høj, mente YouTube. Annonceomsætningen fra danske musikeres videoer har ikke kunnet rimeliggøre minimumsbeløbet, sagde briten Dan Chalmers, der er YouTube Musics øverste chef i Europa, da han og jeg talte sammen. Pengene fra annoncer har været mindre end halvdelen af de garanterede udbetalinger”, sagde Dan Chalmers. YouTube har, med andre ord, tabt penge. Til det siger Kodas mediedirektør, Kaare Struve:

Det handler om YouTubes egen politik for, hvordan de tjener penge på videoer. YouTube viser meget mere indhold med meget færre annoncer end andre streamingtjenester.” Han nævner TV 2’s streamingtjeneste, hvor der for ikke-betalende seere er lange reklamer, man ikke kan springe over, som man kan på YouTube. Det er YouTubes politik, og de kontrollerer selv, hvor stort annoncetrykket skal være.”

Da Koda så sidste uge foreslog YouTube at forlænge den midlertidige aftale med en ny midlertidig aftale for at undgå det, der nu er sket – at YouTube er støvsuget for dansk musik – afviste YouTube og kom med et modbud, som ifølge Koda lød at reducere pengene, som musikere og komponister modtager fra YouTube med knap 70 procent”. Det kunne Koda ikke gå med til. Efter nedbruddet i forhandlingerne sendte YouTube Koda en mail, hvor man gjorde det klart, at uden en ny licensaftale måtte YouTube gøre al dansk musik på YouTube utilgængeligt for danske brugere. Google har altid haft en our way or the highway’-strategi, men selv for Google udgør det her et lavpunkt,” skrev Kodas mediedirektør, Kaare Struve, i en pressemeddelelse som respons. På Instagram skrev sangeren Lukas Graham til sine 630.000 følgere: Velkommen til 2020, hvor en af verdens mest magtfulde virksomheder bruger my way or the highway’-mafiastrategier til at tjene flere penge til Google i stedet for at dele indkomsten med de mennesker, der har skabt indholdet til deres platform.”

YouTube var aldeldes utilfredse med Kodas udlægning af forhandlingerne. YouTube, siger Dan Chalmers, havde givet Koda en bedre” aftale, hvor danske musikere ville modtage mere” med en ny, længerevarende aftale, der skulle erstatte den nu udløbne midlertidige aftale. Hvad mere” og bedre” betyder, vil hverken YouTube eller Koda afsløre, da de stadig diskuterer den ny aftale. Det eneste, vi ved, er, at uden en aftale vil det ikke være muligt at nyde dansk musik på YouTube. Så hvad er den historiske kontekst af konflikten? Koda og musikere som Lukas Graham føler sig tydeligvis pressede, og det er der en god forklaring på. Men den er ikke så ukompliceret, som man kunne tro.

For præcis 20 år siden, i år 2000, omsatte danske pladeselskaber for over 1,1 milliard kroner. Cd’er blev flået ned fra hylderne. Aldrig før i historien havde musik været så indbringende en forretning i Danmark, ifølge tal fra IFPI, musikselskabernes brancheorganisation. Men nye tider var på vej. Op gennem 00’erne kom de første piratsider til, hvor alle, helt gratis, kunne downloade hele album til deres nyerhvervede MP3-afspillere. Piratsiderne var ulovlige, men det var folk ligeglade med. MP3-formatet udfasede stille, men sikkert cd’erne. Samtidig blev YouTube et kulturelt epicenter for ny musik, for her kunne enhver dele sin sang uden først at lave kontrakter med pladeselskaber, og sangene var gratis at lytte til, for YouTube var gratis. Pengene sivede ud af musikindustrien.

I 2012 var internettet blevet en omstyrtende kraft, som alle industrier måtte omstille sig til eller dø. Selv om der var gået 12 år, så havde musikindustrien ikke formået at omstille sig. Konsekvensen var det helt modsatte end for bare 12 år siden: Det år ramte de danske pladeselskaber et historisk lavpunkt med en omsætning på 408 millioner kroner. Knap en tredjedel af, hvad det var i 2000. Alt var ændret. Redningen skulle komme udefra.

Som 25-årig havde svenske Daniel Ek grundlagt Spotify i 2008. Den og andre abonnementsbaserede musiktjenester kom til Danmark i starten af 2010’erne og gjorde piratsiderne overflødige med gigantiske kartoteker af digital musik. Med Spotify var der for første gang i over et årti faktisk penge at tjene på internettet for musikere. Danskerne vil have nem, ubegrænset og ikke mindst billig adgang til musik, og kan vi ikke tilbyde dem det lovligt, finder forbrugerne de ulovlige alternativer,” lød det fra Koda dengang. Men der var en hage ved streamingplatformene: I modsætning til salget af cd’er skulle en musiker blive streamet virkelig mange gange, før der var penge i det. Særligt på YouTube, hvor pengesummen afhang af annoncer. Spotify, Google og de andre tech-virksomheder havde placeret sig som mellemmand, og de skulle selv have en luns.

I dag er stemningen i musikindustrien vendt. Omsætningen stiger en smule hvert år et par procenter. Sidste år omsatte de danske pladeselskaber for 603 millioner kroner. 200 millioner mere end i 2012, men altså stadig knap halvdelen af rekordomsætningen for 19 år siden. Og næsten alle pengene kommer fra digitalt forbrug, knap 92 procent. Musikere er derfor blevet helt afhængige af YouTubes og Spotifys betalingsvillighed, men også de licensaftaler, som organisationer som Koda indgår med dem. Og en lidt overset pointe: at danske musikere er afhængige af, at vi faktisk streamer dansk musik, helst som abonnent af tjenester som Spotify, Apple Music, YouSee Musik eller YouTube Premium, hvor cuttet til musikere er større end eksempelvis gratis musikforbrug på YouTube. Sidste år tjente Danmarks musikere i alt knap 180 millioner kroner fra streaming, ifølge IFPI, musikselskabernes brancheorganisation. De 180 millioner kroner er en tredjedel af de samlede indtægter fra streaming – resten går til pladeselskaberne eller streamingtjenesterne. For at summen af den tredjedel skal blive større, sætter danske musikere og pladeselskaber i øjeblikket deres lid til den danske implementering af ophavsretsdirektivet, der blev vedtaget i EU sidste år, og som Google indædt modarbejdede. Med direktivet håber IFPI, at annoncebetalte platforme som YouTube sidestilles med abonnementsbetalte platforme som Spotify, så YouTube vil komme til at betale det samme.

Tjenester som YouSee Musik, Spotify og Apple Music gør det godt i det danske marked,” skrev IFPI sidste år, da musikselskaberne fremlagde deres årsregnskab. Problemet er,” skrev IFPI, at disse tjenester, som alle bidrager til en sund økonomi i musiklivet, konkurrerer på ulige vilkår med Googles tjeneste YouTube, som undslår sig at betale på lige vilkår med sine konkurrenter.”

I en forhandlingssituation er det altid godt at kende den, man sidder overfor. Og YouTubes chefforhandler, briten Dan Chalmers, har en lidt overraskende baggrund, som understreger, at vi i denne her konflikt bevæger os i en gråzone. Han kom til YouTube som øverste chef for YouTube Music i Europa for bare et halvt år siden. Forinden, siger han, var han 20 år i pladeselskabet Warner Music Group. Jeg har arbejdet med David Bowie,” flexede han, da vi talte om aftenen efter en lang dag med forhandlinger med Koda. Forhandlingerne går fremad,” sagde han om det tumultariske forløb. Det var vigtigt for ham, at jeg forstod, hvilken verden han kom fra, musikkens verden, før han kom til at repræsentere Google, teknologiens verden. Han har oplevet musikkens gyldne æra ved årtusindskiftet og de svære år, der fulgte efter med internettets dominans. Af den grund, tænkte jeg, kunne han måske sympatisere med Kodas forhandlingsposition og krav om større betaling? Google omsatte trods alt for 853 milliarder kroner i annoncer alene sidste år. Omkring syv gange mere end den samlede globale musikindustri.

Vi har et godt partnerskab med musikindustrien, og vi betaler i dag et signifikant beløb tilbage til industrien,” siger han. YouTubes øverste chef, Susan Wojcicki, påstod sidste år, at YouTube i 2019 betalte den globale musikindustri 19 milliarder kroner – penge, der kommer fra annoncer og Premium-abonnenter. Mens Chalmers var hos Warner Music Group, krævede selskabet i 2008, at YouTube fjernede alle sine musikere fra platformen på grund af uoverensstemmelser over betalinger. Det var ikke noget, jeg var involveret i,” siger han. Men jeg ved, at YouTube er et andet sted end i 2008.” Da han repræsenterede musikerne hos Warner Music, havde han en positiv” opfattelse af YouTube. Særligt glad var han for YouTubes rolle som udstillingsrum for nye, fremadstormende musikere. På den måde er YouTube en vigtig del af kunstens økosystem, er pointen. Og mere end det: YouTube har skabt et nyt forhold mellem musikere og fans, siger han.

I briefinger med pressen om Koda-forhandlingerne har Chalmers påstået, at det er helt uhørt, at YouTube har set sig nødsaget til at fjerne al musik for et land på grund af manglende licenskontrakter. Men så sent som i 2017 gjorde YouTube præcis det i Finland, hvor al finsk musik forsvandt. Det samme i England i 2009. Hos Koda har man oplevelsen af, at YouTube lagde unødigt pres på Koda til at indgå en ny aftale ved at fjerne al musik. Det var også, siger Chalmers, den absolut sidste udvej”. Det krævede mange diskussioner internt, for det er ikke en vej, vi ønsker at gå ned ad. Men vi kunne bare ikke acceptere Kodas bud.” Chalmers siger, at Koda lige nu tygger på et nyt bud, som YouTube har fremlagt efter forhandlingsnedbruddet . Der skal to til en tango,” siger briten.

Da jeg ringede til Kodas mediedirektør, Kaare Struve, for at høre om YouTubes nye bud, og om Koda var klar til at skrive under på en længerevarende licensaftale på vegne af den danske musikerstand, svarede han: Hvis det havde været en superfed aftale, vi havde fået fra YouTube, så havde vi to slet ikke haft den her samtale – for så havde vi været i mål. Juhuu,” griner han. Han samler sig. Det er en pingpong, sådan en forhandling, og YouTube har nu sendt det seneste pong som svar på vores ping.”

Det her er langt mere end en lille lokal landekonflikt om betaling i vores hjørne af verden. Det er, som om kampen mellem kunst(nere) og teknologi er i gang med at runde et nyt hjørne i de her år. Med EUs ophavsretsdirektiv findes der for første gang en lovmæssig ramme, som musikere i Europa kan bruge til at forlange en større andel af de enorme pengesummer, der bliver generet fra YouTube-annoncer, når gratister streamer musikerens værker. Det kan få den betydning, at næste gang Koda skal sidde i svære licensforhandlinger med YouTube, vil den danske musikbranche have EU i ryggen.

Bidrag fra Zetlands medlemmer

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

I dag læser vores medlemmer: