Mette Frederiksen har sagt det igen og igen. Hun gentog det også for nylig i sit første større interview, efter at hun var trådt til som statsminister: Det land, som hun nu skal lede, er mere splittet end nogensinde før i hendes levetid. Nogle nyder godt af globalisering, digitalisering og robotisering, sagde hun. Andre gør slet ikke.

“Vores livsmuligheder og levevilkår er ganske forskellige, alt efter om man bor i indre København eller i et landdistrikt, og jeg mener, at det allerede nu hos nogle har ført til en manglende tillid til, at tingene går fremad,” sagde Mette Frederiksen i interviewet med Berlingske. “Det er et farligt sted at være.”

Mette Frederiksen taler ind i historien om globaliseringens tabere – en udvikling, hvor den økonomiske og teknologiske udvikling har fordelt sig ujævnt og fået store befolkningsgrupper til at føle sig usikre og sat af. Det reagerer nogle på med angst og vrede ved at søge tilbage til traditionelle værdier og proteststemme på nye højrenationalististiske partier. I Danmark er der bare et problem ved historien om globaliseringens tabere: Vi er et af de mest lige og homogene lande i hele verden. Selv om uligheden i vores indkomster er steget lidt de seneste årtier, er forskellene stadig små historisk set, og det lader ikke til, at globaliseringen og den teknologiske udvikling holder danskere uden for arbejdsmarkedet.

Ny forskning peger på en anden og lidt overset forklaring på splittelsen og særligt proteststemmerne: Siden 1990’erne har huspriserne udviklet sig ret voldsomt. De er steget i byerne, mens de er stagneret i yderområderne. Det betyder, at boligejere i København og Aarhus har fået en stor velstandsstigning, mens de på landet er blevet snydt. Det har efterladt nogle med en følelse af, at deres lokalområde er gået glip af en positiv udvikling:

Martin Vinæs Larsen er lektor i statskundskab på Aarhus Universitet, og han er medforfatter til et arbejdspapir om den nye opdagelse. Han understreger, at i betragtning af den lave indkomstulighed og arbejdsløshed kan debatten om globaliseringens tabere og Udkantsdanmark godt undre lidt, men:

“En af de manglende puslespilsbrikker er boligmarkedet. For i modsætning til indkomst og i modsætning til arbejdsløse er der i forhold til huspriser kommet kæmpe ulighed i Danmark.”

Arbejdspapiret viser, at der er en sammenhæng mellem de steder, hvor boligpriserne stagnerer eller falder og opbakning til Dansk Folkeparti stiger. En sammenhæng, som forskerne kan påvise med nye højrenationalistiske partier i andre skandinaviske lande:

“Der er den historie med, at man føler, man har mistet noget, og så reagerer man mod de etablerede eliter ved at stemme på populistiske partier, og det har været lidt svært at sige, hvad man protesterer imod i Danmark. Og der tror vi, at boligpriserne er en af forklaringerne,” siger Martin Vinæs Larsen.

Arbejdspapiret, der i skrivende stund venter på at blive udgivet, er et nyt og interessant bidrag til den internationale forskning i højrepopulismens fremkomst. Samtidig indeholder det nogle vigtige pointer for Mette Frederiksen, hvis hun vil modvirke den splittelse, hun har talt om igen og igen. Så lad os se nærmere på det.

Ud over Martin Vinæs Larsen er arbejdspapiret skrevet af adjunkt i statskundskab ved Københavns Universitet Frederiks Hjorth, ph.d.-studerende ved University of Oxford Jacob Nyrup og den britiske professor fra University of Oxford Ben Ansell, der er kendt for at have påvist boligprisers sammenhæng blandt folk, der stemte for Brexit og på Donald Trump.

En af udfordringerne ved forskningen om Brexit og valget af Donald Trump er, at de er enkeltbegivenheder, så man kan ikke se udviklingen på lang sigt. I Danmark og Skandinavien har vi til gengæld adgang til detaljerede data over udviklingen i boligpriser og stemmeadfærd de sidste 20 år.

“Jeg har siddet og kigget på huspriser rundtomkring i hele Europa, og jeg tror simpelthen ikke, at det studie, vi har lavet, kunne laves i mange andre lande på grund af mangel på data,” forklarer den ph.d.-studerende Jacob Nyrup fra University of Oxford, der arbejder sammen med Ben Ansell til hverdag på projektet WEALTHPOL, som fokuserer på velstandsulighed og er støttet af European Research Council.

I Danmark kunne forskerne ud fra de enkelte postnumre finde både den gennemsnitlige kvadratmeterpris for boliger og vælgernes stemmeadfærd. Derfor valgte de at se nærmere på Dansk Folkeparti, der ifølge international forskning kan klassificeres som en gruppe af højrepopulistiske partier, der er kritiske over for eliten og indvandring, mens de gør sig til forsvarere af folket. Ud over data på stemmer og boligpriser havde forskerne data på arbejdsløshed, urbanisering, arbejdsmarkedets sammensætning og andelen af ikke-vestlige indvandrere i de enkelte postnumre. Og ud fra det lavede forskergruppen en model, der udregnede sammenhængen mellem boligprisen og opbakningen til Dansk Folkeparti, når man udelukkede de andre faktorer.

Modellen viste noget interessant. Hvis man så på alle valg til Folketinget og Europa-Parlamentet, siden Dansk Folkeparti kom på stemmesedlen og frem til 2015, var der en meget klar sammenhæng mellem opbakningen til Dansk Folkeparti og udviklingen i boligpriserne.Hvis boligpriserne i et område var steget med 10.000 kroner per kvadratmeter, faldt opbakningen til Dansk Folkeparti med tre procentpoint. Hvis priserne var stagnerende eller negative, var udviklingen det modsatte.

Efterfølgende testede forskerne modellen i andre skandinaviske lande og fandt en lignende sammenhæng mellem boligprisernes udvikling og opbakningen til De Sande Finner og Sverigedemokraterna.

“En af de ting, der overraskede mig, er, at resultatet er så tydeligt, og at vi kunne finde den her effekt ikke bare i Danmark, men på tværs af Skandinavien. Det ser ud, som om det har en større eller lige så stor effekt som mange af de traditionelle forklaringer,” siger Jacob Nyrup med henvisning til den stigende indvandring og globaliseringens påvirkning på arbejdsmarkedet.

Sammenhængen mellem boligpriser og stemmeadfærd gør sig gældende ved samtlige valg, men der lader til at være en lidt større effekt efter finanskrisen. Præcis hvorfor effekten bliver større efter finanskrisen, kan ikke siges med sikkerhed. Men hvis man ser på udviklingen i boligpriserne i byerne, steg de hurtigt igen efter krisen, mens boliger i landdistrikterne ikke genvandt deres værdi. Og der finder forskerne en mulig forklaring:

“På den måde forstørrede krisen det gab, der var mellem dem i store byer, hvis velstand steg støt på grund af, hvor de boede, og dem i mindre byer, som mistede en substantiel del af deres boligformue ved krisen og aldrig fik den tilbage. Den forstørrede gabet og potentialet for foragt. Foragt fra dem, som ikke kunne eller ikke ville flytte til byerne, mod dem, der allerede levede der,” skriver forskerne.

Selv om der er en klar sammenhæng mellem boligpriser og opbakningen til Dansk Folkeparti, kan forskerne ikke med hundrede procents sikkerhed sige, at det ene er skyld i det andet. De kan ikke fuldstændig udelukke, at der er en anden udvikling, der påvirker både boligpriser og opbakningen til Dansk Folkeparti. Men de har udelukket de mest oplagte faktorer og genfundet udviklingen i de andre skandinaviske lande, så sammenhængen ser ret sikker ud.

Det er interessant, fordi fremgangen for højrepopulistiske partier hidtil er blevet forklaret med enten globaliseringens konsekvenser for arbejdsmarkedet eller den stigende indvandring. Imens er boligmarkedet blevet overset. Spørgsmålet er så: Hvorfor er der en sammenhæng?

Forskerne fandt to mulige forklaringer. På den ene side kunne der være en individuel og personlig reaktion: Mit hus falder i værdi, og jeg bliver fattigere, så jeg protesterer og fravælger de klassiske partier. På den anden side tyder noget på, at folk også reagerer på, at deres lokalområde ikke har fået del i den positive udvikling andre steder i landet. Samtidig kunne de lavere priser tolkes som et signal om, at det er et uattraktivt sted at bo, mens der bliver sat mere pris på byerne, hvor eliten bor.

Med andre ord: Nogle føler, at de i byerne – der ovenikøbet vurderes til at have andre værdier – vinder på udviklingen, mens de selv taber:

“Man føler, at det område, man er en del af, den type menneske, man er, ikke bliver tilgodeset, men at det er nogle andre, der vinder,” forklarer Martin Vinæs Larsen.

Jacob Nyrup bryder ind:

“Det er en grundlæggende følelse af, at man er blevet snydt, og verden er uretfærdig, og man kan ikke nødvendigvis gøre særlig meget ved det.”

Mette Frederiksen kan altså have ret, når hun oplever, at landet bliver mere og mere splittet. Det arbejde, Ben Ansell fra University of Oxford har lavet, tyder på lignende effekter i andre lande, og forskerne håber, at deres arbejdspapir kan åbne op for en ny debat.

“Og måske også et nyt område, som politikerne skal tage seriøst, hvis de vil bremse den her højrefløjsbevægelse. Det er et nyt element i debatten, og det er måske ikke udelukkende indvandrere og indkomst, men også hvordan vi tilgodeser, at væksten kommer hele landet til gode og ikke udelukkende byområder, og hvordan vi designer politik, så det hjælper folk i yderområderne, så de ikke nødvendigvis føler sig hægtet af på grund af det område, hvor de har valgt at bo,” siger Jacob Nyrup

Boligpriserne er godt nok styret af markedet, men det er ikke, fordi politikerne er uden indflydelse. I Danmark har politikerne ved at gøre afdragsfrie lån lovlige og indføre rentefradrag gjort det nemmere og mere attraktivt at låne penge. Det får boligpriserne til at stige. Samtidig kan ting som infrastruktur og den geografiske planlægning have betydning for boligprisernes udvikling.

Det betyder, at regeringens boligminister Kaare Dybvad, der på sin første arbejdsdag sagde, at han ville have “almene boliger på Strandvejen”, kan blive Mette Frederiksens vigtigste våben i kampen mod splittelse:

“Nogle af de ting, han allerede har sagt, peger vores undersøgelse på kan gøre populistiske partier mindre attraktive. Sådan noget med at få flere almene boliger ind i byen vil gøre, at man får nogle andre typer mennesker derind,” siger Martin Vinæs Larsen.

Under Lars Løkke Rasmussen indgik regeringen en boligskatteaftale med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre. Den kan også få en effekt. Aftalen skal fra 2021 gøre op med skæve udviklinger og uretfærdigheder i boligbeskatningen, hvilket sandsynligvis vil komme landdistrikterne til gode. Forskerne er spændte på, om aftaler som denne ændrer stemmeadfærden, for lige nu har de kun data, der tyder på, at opbakningen stiger, når et område ikke er en del af udviklingen.

Et andet fremtidigt perspektiv, Martin Vinæs Larsen gerne vil se på, er, om Dansk Folkeparti rent faktisk har medvirket til, at yderområderne er blevet prioriteret højere, så boligpriserne er steget. For i så fald vil det demokratisk set være en ret positiv ting, at folk har reageret ved at stemme på dem.

Lige meget hvad, understreger Jacob Nyrup, er boligprisernes ulige udvikling noget, vi er nødt til at tage alvorligt:

“Det er en udvikling, vi skal tage virkelig seriøst, hvis vi gerne vil leve i et land, der stadig er lige.”