Så er dét slået fast: De borgerlige er sjovere end venstrefløjen på Facebook

LATTERAnders Samuelsen (LA) er en af dem, der bruger mest humor på Facebook. Morten Bødskov er en af dem, der bruger mindst. Illustration: Kasper Løftgaard / Zetland

Derfor skal du læse denne artikel

Humor kan være et vigtigt virkemiddel for politikerne, ikke mindst på de sociale medier. Et nyt speciale viser, at det er de borgerlige, især de liberale, der bruger mest humor – langt mere end venstrefløjen. Det tyder også på, at der primært skydes på de politiske modstandere, selv om det giver flere point at bruge selvironi.

Når politikerne benytter Facebook og Twitter kan de tale direkte til vælgerne uden om mediernes filtrering. Man har fornemmelsen af at komme tættere på politikeren som person og at få et mere direkte udtryk for deres holdninger. Samtidig indebærer det spontane også en risiko for at give bagslag. Tænk bare på Inger Støjbergs (V) berømte stramningsjubilæumskage, der fik en enorm opmærksomhed, og i den forstand var en succes, men hvor de stærkt kritiske røster overdøvede jubelen. Budskabet blev slået fast, 50 stramninger på udlændingeområdet, men det triumferende i Facebook-opslaget på et følsomt område, der angår mange menneskeskæbner, virkede hoverende og kynisk.

Et af de virkemidler, der kan fungere godt på de sociale medier, er humor. Humor har altid været en vigtig del af politikernes retoriske værktøjskasse. Humor er noget socialt, der binder folk sammen, og ved at bruge humor kan man skabe bånd til sine følgere, samtidig med at man løsner op for det højtidelige og magtfulde i politikerrollen. Med humor kan politikeren punktere hårdheden af kritik, klargøre sine holdninger på en underholdende måde, latterliggøre politiske modstandere og opbygge loyalitet fra sine vælgere.

Men humor er mange ting, og det er ikke lige meget, hvordan man bruger den. Humor kan nemlig også skabe distance i forhold til dem, man gør grin med, og dermed skabe vrede og modstand hos de ikke enige. Selvironi virker afvæbnende og er den mest effektive form for humor for en politiker, mens det at gøre grin med modstanderne nok kan være effektivt, men også er risikabelt.

Ida Fabricius Bruun har skrevet et speciale om de danske folketingspolitikeres brug af humor på Facebook. Det viser sig, at politikere i gennemsnit kun bruger humor i 6 procent af deres opslag, men der er stor forskel fra politiker til politiker på, hvor meget de bruger. Og så bruger de borgerlige politikere mere humor end venstrefløjen, viser hendes resultater, der baserer sig på samtlige politikeres opslag i perioden fra den 1. august til den 1. november, altså i en periode, hvor Venstre sad alene i regering.

Jeg har læst hendes speciale, og her er de vigtigste pointer, krydret med eksempler på politikernes Facebook-opslag.

1. De borgerlige bruger mere humor end venstrefløjen
Tendensen er klokkeklar: De borgerlige politikere opslår langt flere humoristiske ting på Facebook end venstrefløjen, målt på både absolutte tal og især den procentuelle andel af humor-opslag.

TENDENSGrafen viser de forskellige folketingsmedlemmers andel af humoristiske opslag i procenter. Grafik baseret på Ida Fabricius Bruuns statistik

Liberal Alliance kommer ind på en klar førsteplads med Konservative og Venstre på de næste pladser. I bunden ligger hele venstrefløjen, dog sammen med Dansk Folkeparti.

Man kan ikke lade være med at overveje, om der virkelig skulle ligge noget i det liberalistiske verdenssyn, der appellerer mere til humor? I hvert fald er der generelt meget få ting, liberale holder helligt – bortset fra ejendomsretten, naturligvis. Der er en anarkistisk åre i LA, og humor og fritænkning har altid gået godt i spænd.

En af forklaringerne på Liberal Alliances store humor-score er, at alle deres folketingspolitikere benytter sig af humor på Facebook. Det gælder ikke de andre partier, hvor der er en andel af humorister, der trækker opad, og så en andel af Facebook-tørvetrillere – eller i hvert fald alvorspersoner, der trækker nedad. Så lad os kigge på den individuelle score:

2. Borgens humorister og alvorstyper
Kigger man på den individuelle score for antal humoristiske opslag i perioden, ligger Anders Samuelsen (LA) på en klar førsteplads med 32 opslag. I toppen ligger også Jakob Engel-Schmidt (V), Mette Abildgaard (K), Henrik Dahl (LA), Jacob Mark (SF) og Søren Pind (V).

HUMORISTERNEJakob Engel-Schmidt, Mette Abildgaard og Anders Samuelsen er blandt dem, der bruger mest humor på Facebook.

I bunden med kun ét humoristisk opslag i løbet af tre måneder ligger blandt andre Brian Mikkelsen (K), Søren Gade (V), Morten Bødskov (S) og Rune Lund (EL).

Og husk i øvrigt, at de, der bruger mest humor, ikke nødvendigvis er de sjoveste, for en sådan måling fortæller jo ikke, hvor sjove deres opslag faktisk er.

3. For lidt selvironi
Ifølge Ida Fabricius Bruun viser undersøgelser, at det, som giver flest likes, er, når politikerne bruger selvironi – enten personlig selvironi eller på vegne af partiet eller en gruppe, man tilhører. Men sjovt nok er det den manøvre, der bruges mindst af de danske politikere. Der bruges langt mere humoristisk krudt på at latterliggøre de andre.

Den teori, Bruun benytter sig af, opererer med fire grundtyper, der med teoriens begreber kaldes: identifikation, klarifikation, håndhævelse og differentiering. Det enkelte opslag kan godt benytte sig af flere af disse på én gang. Her kommer en forklaring og nogle eksempler:

Identifikation: at lave sjov med sig selv eller sine – en afvæbnende selvironi. Det har en samlende funktion og sætter politikeren i øjenhøjde med sine følgere. Det er den mindst brugte blandt politikerne på Facebook.

IDENTIFIKATIONEksempler på selvironi på partiets vegne, på egne vegne og på politimyndighedens vegne.

Klarifikation: Her bruger man humoren til at forklare eller understrege politikerens holdning til en bestemt sag. Humoren tjener her til at mildne eller punktere det lidt belærende, der kan være i den slags.

KLARIFIKATIONEn upolitisk klarifikation angående mad og en politisk klarifikation angående ulandsbistand. Sidstnævnte er samtidig også en håndhævelse.

Håndhævelse: Her udstiller man som regel noget hos de andre, der virker fjollet, uden at man virker hård og negativ, men måske snarere overbærende. Man fokuserer tit på en inkongruens’, altså på noget, der ikke hænger sammen.

HÅNDHÆVELSEEn håndhævelse er som regel en påpegning af noget inkonsekvent hos andre, såsom kommasætning hos en sprogrøgter eller partiet Venstres selvmodsigelse angående skattetrykket.

Differentiering: Her latterliggør man en modstander eller en bestemt gruppe for at distancere sig fra den og dermed styrke samhørigheden i egne rækker. Denne strategi er effektiv, men også risikabel, da ofrene’ for en sådan latterliggørelse kan blive vrede og skabe modreaktioner. Det er den mest udbredte blandt politikerne på Facebook.

DIFFERENTIERINGHer latterliggøres Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti for at være nostalgiske, Alternativet for at være barnlige og Søren Pind for at være ligesom De Radikale.

Anden humor: Humor, der ikke har noget med politik eller deres rolle som politikere at gøre. Mad, kattevideoer, pudsigheder etc. Disse viser sig at få relativt få likes og delinger, måske fordi folk følger en politiker og derfor forventer, at deres opslag har noget med deres arbejde at gøre.

Politikerne bruger altså ikke særlig meget humor, og når de gør, bruger de ikke den mest effektive form i forhold til at samle og få nye tilhængere, konkluderer Ida Fabricius Bruun. De vil hellere skyde på de andre end at gøre grin med sig selv, selv om de får flest point for selvironien.

Hvis man skal overveje, hvorfor de hellere skyder på andre, er det måske, fordi det ofte er lettere at gøre grin med andre end med sig selv. Og især som politiker indgår man på forhånd i et konstant slagsmål om at hævde sig selv på de politiske modstanderes bekostning. Når man skyder på de andre, får man nogle point fra sin egen fanskare. Men man udvider den sjældent, og det kan give bagslag i form af en modreaktion. Her kommer humoren ind: Den kan tage brodden af angrebet, og den, der har latteren på sin side, vil som regel stå stærkere end dem, der bliver sure over morskaben.

Selv om humor er et effektivt virkemiddel, er det ikke alle, der synes, politikerne skal være sjove. For nylig gav komikeren Lars Hjortshøj udtryk for en bekymring over, hvis komikerne vil finde politiske løsninger, og politikerne vil være komikere. I stedet skal de fordele evnerne og rollerne mellem sig. Det kan der være noget om, men ser man på Facebook og de 6 procent humoristiske opslag, er der ikke ligefrem fare for, at politikerne drukner deres budskaber i det rene komik.