Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Emily Salomon er medlem af Zetland og har delt den med dig.

Regeringen har opgivet at klimamærke vores mad. Så hvordan spiser man egentlig klimavenligt?

  • 22. marts 2019
  • 14 min.
ALTERNATIV MENUVi anbefaler, at man ikke kombinerer tomater, bønner, oksekød, melorme og sovsekulør i en ret (ikke at vi selv har prøvet), men tilsammen fortæller fødevarerne en vigtig historie om, hvordan vi spiser, og hvordan vi kan få en mere klimavenlig kost. Collage: Mikkel Bøgild Jakobsen

Derfor skal du læse denne artikel

Mad er centrum i den måske mest polariserede debat om klimaet, både privat og politisk. I en uge, hvor regeringen har måttet droppe at sætte mærker på vores mad, der viser, hvor meget CO2 det udleder, har vi derfor taget handsken op. Her er din håndbog til det, vi ved om en klimavenlig kost – og hvorfor det, der ligger på din tallerken, er højpolitisk.

Tidligere på ugen droppede regeringen en plan for at få danskerne til at spise mere klimavenligt.

Planen handlede om at sætte mærker på produkter, der viser, hvor meget CO2 de udleder. Men fødevareproducenterne og supermarkederne ville ikke være med, fordi det simpelthen er for svært, bureaukratisk og dyrt at mærke fødevarerne.

Klimamærket var ellers regeringens primære idé til, hvordan danskerne skal handle mere klimavenligt.

Jeg oplever, at der er en efterspørgsel efter noget viden, og hvordan man som enkelt forbruger kan være med til at forbedre Jordens klima,” sagde Lars Christian Lilleholt til DR i oktober, da han præsenterede idéen.

På finansloven for 2019 blev der sat penge af til mærket – og da finansminister Kristian Jensen i en debat blev spurgt, om vi gør nok for klimaet, svarede han, at han egentlig synes, vi skal gøre noget mere. Det vi”, som Kristian Jensen omtalte, var bare ikke regeringen, men de 5,7 millioner andre danskere”.

Det får de en hjælpende hånd til, fordi vi med finanslovsaftalen laver et klimamærke,” sagde finansministeren.

Men nu kommer der altså ikke noget mærke. Debatten blev til gengæld en anledning til at tage et spørgsmål op, som efterhånden mange medlemmer har skrevet til os om. Hvilke madvarer har størst C02-aftryk, når man medregner transporten?” som Zetland-medlemmet Signe for eksempel skrev til os på et tidspunkt. Hun fortsatte: Og hvad kan man gøre som forbruger, når det er svært at gennemskue, hvad det egentlige CO2-aftryk er af de varer, vi lægger i indkøbskurven?”

Mad er en overraskende kompliceret størrelse, når man dykker ned i det, vi ved om Signes spørgsmål. Produktionen af vores fødevarer bliver mere og mere uigennemskuelig. Samtidig er mad et temmelig personligt anliggende. Derfor er det ikke nødvendigvis så ligetil, at danskerne kommer til at spise klimavenligt, som finansministeren udtrykte ønske om på samfundets vegne, og Signe gerne ville på sine egne vegne.

Men det er ikke det samme, som at vi intet ved om, hvordan det kommer til at ske. Så her er en håndbog i klimavenlig mad.

BONUSINFO: På lørdage spiser én ud af 166 danskere spareribs til aftensmad. På mandage er det én ud af 250.

Effekten: Din mad påvirker klimaet ret meget
Det er oplagt at se på vores madvaner, hvis vi skal udlede mindre CO2.

Produktionen af mad står for omtrent en fjerdedel af den globale udledning af CO2, og tallene for Danmark ligger i samme størrelsesorden. Undersøgelser har tidligere vist, at fødevareforbruget står for 20-25 procent af en gennemsnitlig danskers CO2-regnskab.

På verdensplan udleder produktionen af kød mere end transportsektoren. Og for danskere belaster kosten klimaet mere end vores energiforbrug.

Mad udleder CO2, når den skal dyrkes, gødes, opdrættes, forarbejdes, transporteres, køles, tilberedes, og resterne skal bortskaffes. Typisk fokuserer man på tre overordnede led i processen, når man forsøger at regne på madens klimabelastning: på gården, i forarbejdningen og under transport.

  • På gården bliver der brugt brændstof til traktoren og strøm til maskiner. Gødning i jorden bliver også frigivet som lattergas, der er en af de stærkeste drivhusgasser, ligesom køerne bøvser og udleder metan. Derudover kræver landbrug plads, hvor der ellers kunne være skov, som lagrer CO2.
  • I forarbejdningen af fødevarer bruges der igen strøm på maskiner til forarbejdning, emballering og opbevaring og nedkøling.
  • Imellem de forskellige led transporteres varerne rundt i et ofte globalt netværk. Forskere har tidligere vurderet, at en tredjedel af CO2-udledningen fra de produkter, der bliver handlet globalt, kommer fra transporten.

Det varierer voldsomt fra produkt til produkt, hvor meget de enkelte led udleder. For eksempel vil blåbær fra udlandet ikke koste særlig meget CO2 at dyrke, og de skal ikke forarbejdes, men fordi de skal være friske, flyves de til Danmark, hvilket udleder meget CO2. For dansk mælk er det omvendt – produktionen er CO2-dyr, til gengæld skal den ikke transporteres med fly.

Udfordringen: Det er svært at finde ud af, hvor meget det enkelte produkt udleder
Klimapåvirkningen fra fødevarer bliver skabt af millioner af producenter, som er meget, meget forskellige. Samtidig bliver vores fødevarer for de fleste vedkommendes skyld skabt i globale netværk, hvor hver lille del bliver skabt forskellige steder. Derfor er det rigtig svært og rigtig dyrt at lave retvisende fødevaremærker.

Ifølge Marie Trydeman Knudsen, der er ph.d. og forsker i fødevarers CO2-udledning ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, ville det kræve en såkaldt livscyklusvurdering af produkterne, hvis man skal lave et mærke, hvor man virkelig skal se, hvor meget de udleder. Her ser man på alle led i produktionen:

Det er et detektivarbejde for hvert enkelt produkt, så derfor er det noget, der er tidskrævende og dermed meget dyrt. Ser man det fra et økonomisk synspunkt og tænker på, hvordan man kan bruge pengene bedst, er det klart, at der er nogle, som ikke synes, at et mærke giver mening,” forklarer Marie Trydeman Knudsen.

I 2007 satte den internationale detailhandelskæde Tesco sig et mål om, at den ville klimamærke alle kædens 70.000 produkter på den her måde. Efter fem år måtte Tesco droppe projektet, mestendels fordi det krævede rigtig, rigtig meget arbejde. Det tog som minimum flere måneders arbejde at udregne CO2-aftrykket for et produkt, og Tesco havde kun kunnet mærke 125 varer om året. Med den fart ville det tage århundreder at nå i mål med produkterne.

I 2010 forsøgte Coop (dengang hed det FDB) at udviklet et klimamærke i Danmark, men kunne ikke finde opbakning. Selv Forbrugerrådet Tænk var imod, fordi der i forvejen var så mange mærker, og de ikke ønskede, at forbrugerne skulle stå og vælge mellem et produkt, der var klimamærket, og et, der var økologisk.

POPULÆRTomat er den grøntsag, som danskerne køber mest af (ja, også mere end kartofler). Men hvis du vil passe på klimaet, skal du ikke nødvendigvis købe danske tomater. I 2016 viste en undersøgelse, at danske tomater udleder 11 gange så meget CO2 som tomater, der blev kørt til Danmark fra Sydspanien. Men det varierer efter årstiden.

To produkter – mælk og tomater – kan illustrere de udfordringer, der er ved at beregne fødevarers CO2-aftryk:

  • Mælk er kompliceret: Hvis man skal vurdere, hvor meget en liter mælk udleder, kan man ikke nøjes med at se på, hvilken energi maskinerne på gården og mejeriet kræver, man må også se på, hvor meget produktionen og transporten af foderet til koen udleder. For at producere foderet har man måske brugt gødning og pesticider, som kræver energi at producere og transportere, og som dermed også udleder drivhusgasser. Dertil kommer den udledning, som køerne selv laver i form af bøvser og tarmgas, og den udledning, der kommer fra både at producere og transportere mælkekartonen og at skaffe sig af med den, når mælken er drukket.

  • Tomaters klimaaftryk ændrer sig: Det er svært at vurdere, om tomater, der er importeret fra Spanien, udleder mere CO2 end danske tomater, for det ændrer sig i løbet af året. Om sommeren udleder den danske tomat mindst CO2, fordi drivhusene, de dyrkes i, ikke skal opvarmes, mens tomaterne fra Spanien skal køres på langs af Europa i lastbil. Men om vinteren udleder den danske tomat mest CO2, fordi drivhuset skal varmes op, og det kræver mere energi end at transportere tomaten fra Sydspanien. Læg dertil, at klimaaftrykket ændrer sig efter, hvor god tomathøsten er det enkelte sted.

BONUSINFO: 40 procent af dem, der drikker kaffe om morgenen, drikker filterkaffe.

Behovet: Der er brug for en madrevolution, siger forskere
I januar udkom et længe ventet kæmpestudie om, hvordan vi skal spise i fremtiden, hvis ti milliarder mennesker skal have sund kost, og vi ikke skal ødelægge planeten.

37 af verdens førende forskere inden for forskellige fag som for eksempel klima, ernæring, adfærd, politologi og medicin konkluderede efter tre års arbejde, at der er brug for en madrevolution.

I dag er den globale fødevareproduktion den største drivkraft bag forringelser af miljøet, et ustabilt klima og overskridelsen af planetens grænser,” skriver forskerne.

Selv om det er svært at gennemskue, hvor meget det enkelte produkt belaster klimaet, står det ret klart, hvilken slags mad der belaster vores klima mest. Den overordnede anvisning, som går igen i andre nye studier og bakkes op af de forskere, jeg har talt med, er, at vi skal reducere vores kødforbrug, ændre landbruget og stoppe madspild, hvis vi vil nå FNs mål om, at temperaturen kun må stige 1,5 grad.

Det er en opgave, der ifølge forskerne kræver handling på både politisk og personligt niveau. Der skal produceres mindre kød og mere grønt, landbruget skal bruge færre pesticider og tage mere hensyn til naturen, og alle led i fødevareproduktionen skal hænge bedre sammen, så produkter ikke bliver spildt mellem de forskellige led.

MIDTJYDERNE ER VILDE MED OKSEKØDDanskerne går for at være verdens største kødspisere, men det varierer ret meget på tværs af landet, hvad vi er glade for. Midtjyderne har rekorden, når det kommer til at spise hakket oksekød, til gengæld spiser man mere culotte på Sjælland. Det er københavnerne, der spiser mest bacon.

På det personlige plan mener forskerne, at vi skal spise fuldstændig anderledes. Ud fra fødevarernes påvirkning af klimaet, kloden og vores individuelle sundhed har forskerne regnet ud, hvor mange gram vi i gennemsnit bør spise om dagen af forskellige fødevarer, og på den baggrund lavet en liste. Listen kan ikke bruges som en daglig kostplan, og det ville også være ret besværligt, hvis vi skulle til at veje gram af ægget, inden vi spiser det, men den kan give et indtryk af, hvordan man måske kan spise klimavenligt. Den er som følger:

  • Mælkeprodukter inklusive ost 250 gram
  • Fuldkorn 232 gram
  • Frugt 200 gram
  • Røde og orange grøntsager 100 gram
  • Mørkegrønne grøntsager 100 gram
  • Stivelsesholdige grøntsager som kartofler 50 gram
  • Andre grøntsager 100 gram
  • Nødder 50 gram
  • Bønner og linser 50 gram
  • Fjerkræ 29 gram
  • Fisk 28 gram
  • Okse, lam og svin 14 gram
  • Æg 13 gram (hviden og blommen i et almindeligt hønseæg vejer 54 gram)
  • Sojaprodukter 25 gram
  • Umættet olie 40 gram

For at vi i Danmark kan leve op til målene, skal vi spise halvt så meget kød som før, og for oksekød skal det være endnu mindre. Imens skal vi spise dobbelt så meget frugt og grønt og laaaangt mere fuldkorn.

Det er dog ikke bare os alle som forbrugere, der ifølge forskerne skal lave den omstilling. Vi skal hjælpes på vej af politikerne, der skal gøre det nemmere for folk at vælge bæredygtig mad ved for eksempel at skrue prisen sammen efter produktets belastning på miljø og klima. Samtidig mener forskerne, at landbrugsstøtten skal omlægges, så den i højere grad skaber en mere varieret og bæredygtig produktion. Og så skal vi være meget mere opmærksomme på madspild.

Ser man på studiet, er det en ret voldsom omgang med krav om en reel samfundsomvæltning. Flere forskere i bæredygtig omstilling har været kritiske over for studiet, som de betragter som fine hensigter, men urealistiske at gennemføre og uden forbindelse til, hvordan tingene fungerer i den virkelige verden.

Det er store kræfter, der er på spil, som det kræver rigtig meget at påvirke. Derfor synes jeg, at rapporten ganske vist er grundig, men også naiv,” sagde lektor ved Aalborg Universitet Michael Søgaard Jørgensen til Videnskab.dk, da forskernes rapport kom ud.

SPLITTENDESovsekulør er den måske mest polariserede madvare i Danmark. Den er fast bestanddel i det nordjyske køkken, hvor der bliver solgt dobbelt så meget som i København. Samtidig splitter sovsekuløren også generationerne – du gætter helt sikkert, om det er de ældre eller yngre, der har sovsekulør i køleskabet.

Udviklingen: Vi spiser grønnere, men der er store forskydninger
Vores mad har altså en enorm betydning for klimaet, og det kræver efter vores bedste vidende, at vi begynder at spise på en ny måde.

Den omstilling i vores madvaner kommer nok ikke lige med det samme. De danske myndigheder har i årevis forsøgt at få os til at spise anderledes med kostråd og -pyramider, uden at det sådan rigtig har hjulpet.

Mad er noget ret personligt. Jeg tror ikke, at man får så meget ud af at fortælle folk, hvordan man skal spise,” siger Lars Aarup, der er direktør i Coop Analyse og en af dem, der ved mest om, hvad og hvordan danskerne spiser.

Vores følsomme forhold til mad indebærer både fordele og ulemper for omstillingen til en mere klimavenlig diæt. På den ene side kan vi påvirkes, og vi kan bruge maden til at fortælle, hvem vi er. På den anden side kan vi være uenige, og det kan være svært at få alle til at være med.

I den forbindelse har Lars Aarup svært ved at se den store mening bag et klimamærke, for alle ved efterhånden, at kød er mere klimabelastende end andre produkter, og forskellene internt i forskellige produkter er små i forhold til, hvad det vil koste at lave et mærke.

Til gengæld er der positive tendenser, når det kommer til at skære ned på kødet i Danmark. De seneste ti år har vi godt nok spist mere kød end nogensinde før, men det toppede omkring 2015, og siden da er kødindtaget faldet med omkring fem procent.

Vi har fået et lidt lettere, lidt grønnere og mere tobenet køkken,” siger Lars Aarup (og mener dermed, at vi skifter kød fra firbenede kreaturer ud med kød fra tobenede fjerkræ).

BONUSINFO: For hver gang en københavner spiser et stjerneskud, er der ti nordjyder, som spiser et stjerneskud.

Det er en udvikling, der især er drevet frem af dem, der ikke spiser kød hver eneste dag – men heller ikke har afsværget kødspisning fuldstændigt. I dag har hver fjerde dansker en dag om ugen, hvor de ikke spiser kød. Mere end hver fjerde dansker siger, at de spiser mindre kød eller udelader det på grund af klimaet.

Det er en ret markant udvikling. For kun få år siden var det moderne med stenalderkost, hvor man skar kulhydraterne væk for i stedet at spise flere proteiner, oftest i form af kød. Før det havde man Atkins-kuren, hvor pølser og bacon stod højt på menuen. Nu pibler det i stedet frem med klimakogebøger, de fremmeste kokke eksperimenterer med vegetariske menuer, og på alle restauranter, selv McDonald’s, er der et kødfrit alternativ på menuen.

Men der er også en polarisering i udviklingen.

  • Aldersmæssigt: Det er især de unge under 35 år, der spiser mere klimavenligt, mens de ældre generationer holder fast i deres diæt, viser Coops undersøgelser. For dem under 35 er klimaet den vigtigste grund til at skære ned på kødet, for dem over 35 år er det deres egen sundhed.
  • Geografisk: Der er store forskelle mellem landsdelene. I de københavnske brokvarterer kan supermarkederne ifølge Lars Aarup sælge hvad som helst, herunder insekter. Den går ikke i resten af landet. Til gengæld er der et par grønne lommer sydvest for Aarhus og omkring Svendborg, hvor de er åbne over for klimavenlig kost, og hvor supermarkederne for eksempel kan eksperimentere med alternativer til kød.
  • Kønsmæssigt: Det er især mændene, der har svært ved at undvære kød.
FOR DE FÅI 2017 testede Coop, om de kunne sælge tørrede insekter i fire Irma-butikker. Men over 14 uger lykkedes det kun at sælge 250 pakker insekter, hvilket svarer til fem pakker om ugen i hver butik. Konklusionen var, at det nok ikke lige er noget, Coop kommer til at satse på.

Lars Aarup oplever det ikke, som om forskellene skaber konflikter, og generelt er det blevet mere normalt, at man eksperimenterer med sin kost og for eksempel dropper gluten eller mælkeprodukter i en periode. Men det har en betydning.

Jeg tror, at vores madvaner ligger pænt fast, når vi når en vis alder, og jeg tror ikke, man skal pille for meget ved det,” siger Lars Aarup, der derfor tror på en gradvis ændring i stedet for en pludselig omvæltning:

Jeg tror, at den ældre generation kommer til at opleve, at når de er på besøg hos børn og børnebørn, vil kødet have en anden rolle, og det kan inspirere dem.”

Han forestiller sig, at det danske køkken bliver mere som det indiske, hvor man ikke bruger så meget kød, men tilføjer saft og kraft til retterne på andre måder. Det vil også kunne få mændene med, tror han.

Hvis man fjerner tallerkenen og sætter skålen med salat i stedet, får du en negativ reaktion,” siger Lars Aarup.

Men hvis man er glad for mad, og der kommer vegetarisk mexicansk mad eller chili sin carne på menuen, ville man ikke sidde med den diskussion. Du ville sidde og snakke om, hvad maden består af, og hvor godt den smager.”

Så længe man altså ikke foretrækker frikadeller.

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem