Hvordan et netværk af politiske meningsdannere påvirker hinanden – og måske det kommende folketingsvalg

PIPTwitter-brugere er forbundne i kommunikationsnetværk, og deres budskaber kan nå overraskende bredt ud. Collage: Mikkel Bøgild Jacobsen for Zetland / Foto: Louis Moncouyoux

Derfor skal du læse denne artikel

Sociale mediers indflydelse på den politiske proces er et af tidens store temaer. Men hvad skal der egentlig til for at påvirke den virale dagsorden? I denne artikel kaster statistiker Lasse Hjorth Madsen sig ud i et såkaldt netværksteoretisk eksperiment, der skal give os nogle af svarene – med det sociale medie Twitter som forsøgskanin.

Spørgsmålet om den politiske dagsorden kommer før hvert folketingsvalg: Bliver det flygtninge, klimaet eller noget helt tredje, der vil dominere debatten og afgøre valget? Men denne gang svæver der også et andet, mere overordnet spørgsmål over det hele: Hvilken rolle kommer de sociale medier til at spille i valgkampen?

Vi har hørt til hudløshed om, hvordan Facebook påvirkede det amerikanske præsidentvalg i 2016, og herhjemme har regeringen udarbejdet en handlingsplan for at forhindre lignende påvirkning i Danmark. Nå ja, så er der jo også historien om, hvordan Klaus Riskær Pedersen ved hjælp af Facebook-annoncer på rekordtid indsamlede underskrifter nok til at blive opstillingsberettiget.

Men Facebook er ikke det eneste sociale medie, der har en rolle at spille i politik i dag. Enhver, der følger bare en flig af amerikansk politik, ved, at især én platform er umulig at komme udenom:

Det er naturligvis Twitter, der med sine 66 millioner månedlige brugere i USA og en status som præsident Trumps foretrukne kommunikationskanal er et fikspunkt for både politisk debat, aktivisme, nyhedsformidling og generel tidsånd i USA lige nu.

I Danmark ser det lidt anderledes ud – indtil videre. Her i landet er Twitter stadig et smalt socialt medie, kun 6 procent af danskerne bruger Twitter dagligt sammenlignet med 63 procent for Facebook. Dermed ligger Twitter på niveau med for eksempel LinkedIn.

Alligevel har Twitter betydning i en dansk valgkamp. Og det er den – den potentielle betydning, i al fald – vi her skal se nærmere på.

Sagen er nemlig den, at Twitter er kendt for at være befolket af politikere, journalister, andre meningsdannere, og hvad man med en bred betegnelse kunne kalde entusiaster. Det er med andre ord en ret indflydelsesrig gruppe, der har nichemediet Twitter som sit foretrukne.

Man skal heller ikke glemme, at Twitter uden for Danmark er en reel magtfaktor– ikke kun i USA. Husker vi lidt tilbage, spillede Twitter en stor rolle under opstandelserne i Mellemøsten omkring 2010-2012, der populært blev kendt som Det Arabiske Forår. Magasinet The Economist havde for nylig en artikel om et muligt comeback for Det Arabiske Forår, hvor fraværet af et velklingende hashtag blev nævnt som en af barriererne for, at et nyt oprør kunne sprede sig på tværs af landegrænser ved at gå viralt.

Så selv om Facebook er giganten, skal man ikke underkende Twitter.

For de 94 procent af den danske befolkning, som ikke bruger Twitter dagligt, kommer lige et hurtigt resumé:

På Twitter tweeter man – altså det engelske ord for at kvidre. Tweets er små korte proklamationer om stort og småt, lidt svarende til Facebooks statusopdateringer, ofte med et link, et billede eller begge dele. Indtil 2017 var det sociale medies varemærke, at brugerne var tvunget til at fatte sig i korthed, nemlig på 140 tegn – nu er den tilladte længde fordoblet.

På mange måder er det hele lidt mere dogmeagtigt end på Facebook. Der er ikke så mange grupper, events, historier, check-in, og hvad har vi. Man skal heller ikke acceptere venneanmodninger”, man følger bare dem, man vil.

Også var det på Twitter, at hashtag-fænomenet startede.

Hashtags – altså havelågen’ her: # – er kort fortalt en måde at gøre sine opslag søgbare på.

Kvidrer man for eksempel om dansk politik, kan man skrive #dkpol og dermed gøre det lettere for andre politisk interesserede brugere at finde frem til ens guldkorn om netop dette emne.

Hvis man nævner en anden bruger, kan man desuden henlede vedkommendes opmærksomhed herpå ved at bruge @-tegnet, som i @ZetlandMagasin eller @regeringDK.

Få danskere bruger som sagt mediet aktivt, men mange politikere, journalister, medier, interesseorganisationer og græsrodsbevægelser tweeter ret flittigt. Twitter er i det hele taget lidt mere specialiseret og lidt mere nørdet end så mange andre steder.

Denne artikel bliver også en tand mere nørdet nu, for Twitter har en såkaldt API, Application Programming Interface, som tillader, at man kan skrive sit eget program (eller robot, som det også kaldes), der kan færdes på netværket. Politik Papegøjen, @dkpolparrot, er et sådant program. Den gentager (retweeter) udsagn fra danske politikere og visse tweets om dansk politik (#dkpol) og er derfor en måde at samle politikstoffet på.

APIen kan også bruges til at downloade både tweets og informationer om brugere, og hvem der følger hvem.

Så spørgsmålet er: Kan man mon med disse data bruge Twitter som et minilaboratorie til at studere, hvordan netværk fungerer?

Twitter er selvfølgelig på ingen måde repræsentativ for Danmarks befolkning, men det er heller ikke det, vi er ude efter her. Idéen er at undersøge kommunikationsvejene i et politikinteresseret netværk og se, om vi kan blive klogere på, hvordan sådan en størrelse fungerer.

Kan man ved hjælp af Twitter få et datafunderet indblik i, hvordan debatten om det kommende folketingsvalg er skruet sammen? Vi prøver sgu.

Hvis man downloader tweets, der handler om folketingsvalget 2019 (markeret med #FV19), får man i perioden den 12.-21. april 2019 i alt 1.148 tweets ud af det.

De godt 1.000 tweets om folketingsvalget stammer fra 628 forskellige brugere. De fleste af dem har kun tweetet en enkelt gang om det kommende valg, så lad os filtrere de mest inaktive fra. 133 har tweetet mindst to gange i perioden. Kan vi lære lidt mere om, hvordan de er forbundet og potentielt påvirker hinanden?

Før vi ser på, hvem de 133 brugere er, så lad os lige runde lidt netværksteori.

Det er en metode, man bruger til at analysere, hvordan mennesker – eller andre aktører eller fænomener – er forbundet gennem relationer. Det kan for eksempel bruges til at forstå, hvordan sygdomme spreder sig under epidemier, hvordan byer er forbundet via flyruter, kriminelle miljøer gennem venskaber, tennisspillere gennem indbyrdes kampe og så videre.

Hvordan ser det ud, hvis man kortlægger de 133 Twitter-brugere, som ytrer sig om det kommende valg?

Det ser – lidt rodet ud. Brugerne, vist i figuren herunder som små prikker, er forbundet på kryds og tværs, alt efter om de følger hinanden, hvilket er markeret med en tynd streg. I periferien findes brugere, som kun følger eller følges af få andre brugere. I miskmasket i midten ses brugere med mange forbindelser.

FORBUNDETSådan ser det ud, når man optegner netværket af Twitter-brugere, der taler om folketingsvalget. Prikkerne er brugere. Størrelsen og farven på prikkerne betegner henholdsvis antal følgere, og hvor vigtig brugeren er for informationsflowet i netværket. Mere forklaring følger. Datavisualisering: Lasse Hjorth Madsen

Størrelsen af prikkerne viser, hvor mange følgere de enkelte brugere har. Deres publikum, så at sige.

De tre store, sorte prikker i nederste højre fløj af spindelvævet er alle etablerede medier eller mediepersoner: TV 2 News med 236.328 følgere, Berlingske med 128.157, efterfulgt af Kaare Sørensen, digital udviklingsredaktør på TV 2, med 57.914 følgere. Fjerdepladsen går til en politiker, som også er uddannet journalist, Sofie Carsten Nielsen (R), MF, med 38.200 følgere.

Indtil videre ikke nogen store overraskelser: De største spillere i netværket af valginteresserede er store mediehuse og etablerede politikere.

Men måske er det ikke alene størrelsen, indflydelse kommer an på. Det er her farven på prikkerne kommer i spil.

Netværksteorien byder på mange teknikker til at måle, hvilke medlemmer af et netværk der er særligt vigtige. En populær metode er at tælle, hvor mange gange et medlem befinder sig på den korteste vej mellem to andre medlemmer.

Man kan sige, at medlemmer, som på den måde forbinder mange andre medlemmer, er vigtige for flowet i netværket. Flowet kunne være en virus, hvis vi var interesserede i epidemier, eller det kunne være en aflevering, hvis vi betragtede et fodboldhold som et netværk. Eller det kan være en formidling af et politisk synspunkt, hvis vi er interesserede i debat op til et folketingsvalg.

Jo rødere en prik er i figuren, jo oftere ligger den pågældende bruger på den korteste sti mellem andre brugere og er derfor potentielt bindeled mellem andre.

Et eksempel: Bruger A og B følger ikke hinanden og ser derfor som udgangspunkt ikke hinandens tweets. Men hvis de begge følger bruger X, har denne mulighed for, ved retweets, at formidle et budskab fra A til B eller omvendt.

Det interessante er her, at de etablerede medier og enkeltpersoner, dem med mange følgere, ikke er specielt vigtige for informationsstrømmen målt på denne måde. De rødeste prikker er alle ret små i sammenligning. Ikke bittesmå, men væsentligt mindre end mediemastodonter som TV 2.

Den tanke, man lige skal sluge, er altså, at selv om antal følgere er et letforståeligt mål, så er det ikke nødvendigvis det mest beskrivende. Som figuren og forklaringen ovenfor illustrerer, kan man måle medlemmers indflydelse på andre og måske mere informative måder.

Hvem er så, målt på denne måde, den allermest centrale skikkelse i debatten på Twitter om det kommende folketingsvalg?
Han hedder Randahl Fink Isaksen.

Ifølge hans profil har han smarte briller, hanekam, har tweetet i alt 49.500 gange og beskriver sig selv sådan her:
Software innovatør med fingrene i fremtidens teknologier. Indehaver af ROCK IT siden 1999. Tweeter om innovation og elsker saglig politisk debat.”

Da jeg over telefonen spørger Isaksen, hvorfor han tweeter så meget, forklarer han, måske lidt overraskende, at han bliver klogere af det.

Selv om Twitter er forholdsvis lille, så er debatten meget kvalificeret. Det er typer som for eksempel Jesper Theilgaard, @JesperTheilgaard, der bruger netværket til at kommunikere et fagligt begrundet budskab. Man kan lære meget af debatten der,” siger Isaksen.

Man kommer tættere på politikken med Twitter, for man debatterer ofte direkte med politikere og med eksperter. Debatten er – ikke altid, men ofte – både kvalificeret og seriøs,” forklarer han.

Selv om sociale medier ofte får skyld for at være ekstreme, radikaliserende, mudderkastende ekkokamre, så er Twitter, ifølge Isaksen, anderledes – i det mindste nogle gange.

Hvis politikere bluffer, er der altid nogle med indsigt, som kalder bluffet. Politikere, der holder sig til sandheden, klarer sig godt på mediet, mens politikere, der forsøger at dække over sandheden, møder modstand,” siger han.

Isaksen har i skrivende stund 11.777 følgere, et stort tal for en dansk privatperson, som ikke er et offentligt ansigt. Men det er altså ikke alene mængden af følgere, som gør ham til en nøgleperson i den gruppe, der diskuterer folketingsvalget under hashtagget #FV19. Det er, fordi han er centralt placeret i netværket. Isaksen ikke bare kender mange, han forbinder rigtigt mange mennesker.

Næst efter Isaksen kommer, målt på central placering i netværket, Karen Melchior. Hun er en etableret politiker, medlem af Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune for De Radikale, kandidat til europaparlamentsvalget og til det kommende folketingsvalg. Hun er meget aktiv bruger af Twitter, men selv om hun har flere følgere end Isaksen (i øjeblikket 16.852), har hun altså knap så central en placering som han.

På tredjepladsen, altså den tredjemest røde prik i figuren, har vi en decideret professionel organisation, FH, Fagbevægelsens Hovedorganisation, sammensmeltningen af det tidligere LO og FTF.

Det interessante er, at toppen af listen af centrale debattører består af mindst lige så mange privatpersoner som af professionelle organisationer eller politikere.

Tag for eksempel Annette Benette #NokErNok, @annette_benette, der beskriver sig selv sådan her: Sanger 🎤 - Medlem af @enhedslisten - Har fået NOK af had! Kæmper for dyrevelfærd og samfundets svageste.”

Eller Nanna Paludan Feld, @FeldNanna: Passioneret powerwoman og erfaren CEO – det vil sige Chief Executive Officer.

Eller SørenEllebækLaursen, @soerenellebaek: Passions for #people, #nature, #music, #history, #politics, #science & #sustainability.”

Eller Torben Rose, @x01rose: Kæmper for et samfund, der tager sig af dem der gerne vil, men ikke kan klare sig selv.”

På en måde er det et meget positivt billede, netværksanalysen giver af debatten på Twitter: Det er ikke nødvendigvis de højest råbende, altså dem med mange følgere som TV 2, der har den største indflydelse. De velforbundne, de, der bygger bro mellem andre grupper, kan meget vel have en lige så høj sæbekasse at tale fra.

Hvordan er de blevet så velforbundne? Ved at sige sjove, vedkommende, interessante ting, så folk, der bruger tid på Twitter, gider at læse deres tweets. Så enkelt er det faktisk.

Et andet begreb i netværksanalyse er fællesskaber”. Idéen er her, at nogle dele af et netværk er indbyrdes stærkere forbundet end andre dele. Ligesom vores kreds af venner (som vi kan kalde en delmængde af alle bekendte) ofte også kender hinanden indbyrdes.

Er der fællesskaber af den type blandt de 133 Twitter-brugere, der aktivt debatterer folketingsvalget?

Ja. Der er ét.

Leder man efter fællesskaber defineret som, at alle medlemmer er forbundet, det vil sige følger hinanden mindst én vej, finder man blandt de 133 et undernetværk på 40 brugere. Lad os zoome ind på dette netværk.

TÆT PÅSådan ser optegningen ud, når man ser på netværket af indbyrdes forbundne Twitter-brugere, der taler om folketingsvalget 2019. Datavisualisering: Lasse Hjorth Madsen

Vi er nu nede på så få enheder, at der bliver plads til at sætte navne på. (Jeg har brugt det navn, brugeren har angivet som sit rigtige” navn, hvilket tydeligvis ikke i alle tilfælde er det rigtige).

Farverne, der viser, i hvilken grad brugerne er i en central position, er taget med fra forrige diagram. Det samme gælder størrelsen på prikkerne, der stadig afspejler det samlede antal følgere, en profil har, ligesom stregerne stadig viser relationer, altså at et medlem følger et andet.

De fleste fremstår som privatpersoner med eget navn, men der er også pseudonymer som AngelOfDeath01, en historieinteresseret gamer, og kampagner som SkrotBudgetloven.dk og #SejrForFolket (sidstnævnte bestyres af et andet medlem af netværket, Nanna Paludan Feld).

Kigger man brugernes profiler igennem på Twitter (ja, det tager lidt tid), virker det rimeligt at karakterisere gruppen som politisk interesserede ildsjæle.

Netværket af politiske ildsjæle er som nævnt defineret ved, at alle medlemmer er forbundet med hinanden enten ved at følge eller blive fulgt. Man kan tænke på det som en underskov eller en subkultur for politiske diskussioner. Men særligt interessant er, at medlemmerne typisk har en mere central placering i det store netværk, end antallet af følgere egentlig giver anledning til at tro.

10.000-kronersspørgsmålet er selvfølgelig, om disse specialiserede, lidt syntetiske netværk udledt af tweets på et i Danmark ret perifert socialt medie for alvor kan bruges til at sige noget større om dynamikken i en politisk valgkamp? Svaret er et rungende måske.

Hvis man køber idéen om, at Twitter-netværket kan ses som en lilleputmodel på virkelighedens netværk og subkulturer, åbner det for nogle interessante idéer.

Netværkstankegangen kan som nævnt hjælpe til at forstå, hvordan man for eksempel sinker udbredelsen af en influenzaepidemi. I dette tilfælde er de centrale medlemmer dem, som oftest bærer smitten fra en gruppe til en anden. Man kan forestille sig, at det kunne være pædagoger, frisører eller måske lægerne selv. Med begrænsede ressourcer, hvilken gruppe ville det være allerbedst at tilbyde en let, gratis influenzavaccination?

Tilsvarende kan netværksteori måske hjælpe med at forstå, hvordan man bedst stopper eller starter en shitstorm – et fænomen, der netop udspiller sig på sociale medier.

Især kan det være interessant at tænke i netværk, hvis man markedsfører et politisk program eller et produkt. Måske handler det ikke om at nå så mange som muligt, men at nå de helt rigtige. En idé, som Malcolm Gladwell fremførte i sin bestseller The Tipping Point (2000) under navnet Law of the Few.

I Gladwells uformelle, ikke-matematiske udlægning af netværksteori svarer det, han kalder connectors, nogenlunde til de velforbundne personer, som er illustreret ved røde farver i de to foregående diagrammer. I mit Twitter-datasæt er brugere som Randahl Fink Isaksen, Annette Benette og Nanna Paludan Feld gode bud på Gladwells connectors.

Måske kan man få hjælp til at vinde de sidste, afgørende stemmer i folketingsvalg ved at forstå netværksdynamikken.
Spørger man Randahl Fink Isaksen, den bruger i vores #FV19-netværk, som muligvis har den største indflydelse på meningsdannelsen, er svaret klart:

Jeg tror bestemt, Twitter kan være med til at få folk til at skifte politisk holdning.”

Begrundelsen? Isaksen har selv skiftet politisk ståsted som følge af debatten i kølvandet på hans egne og andres tweets:

Jeg har selv altid stemt blåt, men ved næste valg tror jeg, jeg vil stemme anderledes. På grund af oplysninger, som jeg har fået gennem Twitter. Informationer, det ville have været svært at få på andre måder.”

Desuden er der eksempler på, at danske politiske debatter er vokset eksplosivt via Twitter. Sidste sommer var netop Randahl Fink Isaksen selv centrum for sådan en debat:

I en kommentar i det forholdsvis smalle politikmedie Ræson beskyldte han statsminister Lars Løkke Rasmussen for at skabe racisme i befolkningen”.

Det var der næppe nogen, som havde taget notits af, hvis kommentaren ikke også var blevet delt på Twitter, hvor den fik en del opmærksomhed. Det medførte en byge af modangreb mod Isaksen på Twitter fra udenrigsminister Anders Samuelsens to særlige rådgivere, Venstres kampagnechef, en konsulent i Venstres Center for Kommunikation og Politik og en række andre debattører.

Sidste skud på stammen var en lang artikel på berlingske.dk, som opsummerede det digitale politiske slagsmål. I en anden sag var det Lars Løkke Rasmussen selv, der gik til modangreb på Isaksen med ordene: Skam dig. Du er langt ude i hegnet!”

Som folketingskandidat er det altså nok en overvejelse værd, hvad der skal til for at få opmærksomhed og sympati fra de ildsjæle, som diskuterer politik på Twitter – og de tilsvarende ildsjæle, som debatterer på andre sociale medier.

Både fordi medierne i sig selv kan have en holdningsdannende effekt, og især fordi indsigt i, hvordan synspunkter, budskaber og idéer spredes på sociale netværk, muligvis også siger noget om, hvordan politiske holdninger rejser gennem et vælgerkorps i virkelighedens verden. At den smarte strategi ikke er at forsøge at nå de mange, men at begynde med at nå de rigtige – dem, der er bedst forbundne.

Vinderen af #FV19 kunne godt blive den, som bedst forstår netværksdynamik.

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem