Send en tanke til Zetlands medlemmer

De har betalt for, at vi kunne lave denne artikel. Uafhængig journalistik er ikke gratis.

Fra nytår kan det være slut med tatoveringer. Hvad blev der lige af retten til at bestemme over egen krop?

Ny lovgivning ulovliggør alt eksisterende tatoveringsblæk fra nytår. Vi skal måske sige farvel til en epoke.

Foto: Kasper Løftgaard for Zetland

En ung kvinde træder ind i butikken. Hun har for syv år siden fået lavet tatoveringer på samme adresse, og hun vil gerne have tegnet nogle detaljer op. Ejeren af Miks Tattoo, Bjørn Severin, står bag disken og forsøger at finde en tid til kunden. Men han er rendt ind i et pudsigt problem. For han skal finde en tid til kvinden inden nytår. For derefter er hans butik, hele landets tatovørbutikker, ja, faktisk samtlige af Europas tatovørbutikker i fare. Det handler om nogle nye EU-regler, som ulovliggør al den blæk, der er i forretningen, forklarer han den unge kvinde. Og uden lovlig blæk – ingen tatoveringer.

Det jo fucked,” kommenterer hun, mens Bjørn Severin leder efter et hul i sin kalender. Han finder en tid til hende, men det er også ved at være en af de sidste, han kan presse ind, her på en sidegade til Istedgade i København. Efter tusindvis af år som en vigtig kulturel markør for sømænd, guitarister, hipsters, motorcyklister og alle os andre er tiden øjensynligt ved at løbe ud for de hæderkronede tatoveringer. Farvel til mor i et hjerte, farvel til tribal, farvel til drager og farvel til navne i store gotiske bogstaver.

Den 4. januar 2022 træder nye omfattende EU-regler i kraft, som regulerer kemiske stoffer i tatoveringsblæk og permanent makeup. Der er tale om over 4.000 kemikalier, som nu bliver forbudt, da dyreforsøg viser, at de kan være kræftfremkaldende, forårsage genetiske mutationer eller give allergier. Det er værd at bemærke, at der ikke findes ét tilfælde, hvor man med sikkerhed kan dokumentere, at tatoveringer har forårsaget kræft hos mennesker.
De nye begrænsninger betyder, at der lige nu ikke findes én eneste form for blæk på markedet, som overholder de nye krav – hverken farver eller den klassiske sorte blæk. Det skaber den lidt vilde situation, at ingen tatovører i EU-lande fra nytår kan tatovere lovligt med den eksisterende blæk. Så hvordan kan tatoveringsblæk blive ulovligt, mens tobak og spiritus stadigvæk kan købes i supermarkederne – produkter, som man med sikkerhed ved forårsager kræft og andre alvorlige sygdomme? Og hvad betyder det for os mennesker, når staten går ind og bestemmer, hvad vi må og ikke må med egen krop?

Tattoo Bjørn Severin overtog Miks Tattoo fra sin far i 1999, og har drevet shoppen lige siden. Foto: Kasper Løftgaard for Zetland

Tatoveringspistolerne summer, mens de pumper blæk ind i huden inde i Miks Tattoo. En ung fyr er ved at få lavet en drage på højre arm, og ved siden af ham ligger en kvinde på maven, mens hun får tatoveret et kompliceret blomstermønster på sin læg. Det kan være sidste gang, de får en tatovering i shoppen, for uden blæk virker pistolerne ikke.

Kemikalieordningen fra EU – i daglig tale kendt som REACH – er vedtaget for at forbedre beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet mod de risici, som kan være forbundet med kemikalier”, lyder det fra EU. Fra den 4. januar 2022 gælder nye regler på tatoverings- og permanent makeup-området, som forbyder helt præcis 4.150 kemiske stoffer såsom tungmetaller og metanol. Der er både pigmenter og konserveringsmidler på den lange liste.

Ifølge EU er formålet med reglerne egentlig ikke at forbyde tatoveringer, men derimod at gøre blækket sikrere for forbrugeren og forhindre alvorlige sygdomme. Men virkeligheden er lidt en anden. For de nye regler betyder, at der ikke kan laves lovlige tatoveringer i EU-lande – medmindre producenterne finder nyt blæk, som lever op til de nye restriktioner. Og det er lige nu ret usikkert.

For Bjørn Severin, som ejer Miks Tattoo i København, og Linda Moberg, som har arbejdet i shoppen i flere år, er fremtiden usikker.

Essentielt gør det jo, at vi ikke kan arbejde. Det betyder, at vi kommer til at give kunderne et dårligere produkt, fordi vi bliver tvunget til ikke at bruge de farver, vi kender, og som er blevet brugt i mange, mange år, og som vi ved, hvordan virker. I stedet vil EU give os farver, som der absolut er ingen erfaring med, og det sætter os i en rigtig svær situation, som gør, at vi simpelthen ikke ved, hvad vi ender med at give kunderne,” siger Linda Moberg, da jeg møder hende i Miks Tattoo sammen med Bjørn Severin, som opstiller to scenarier for fremtiden:

Der er flere ting i det. Som udgangspunkt betyder det, at vi ikke kan tatovere, fordi vi ikke kan bruge de farver, der er på markedet. Der er stor uenighed om, hvorvidt producenterne overhovedet kan overholde de her REACH-krav. Hvis ikke de kan det, jamen så har vi ikke nye farver, vi kan bruge, og så er vores erhverv effektivt dødt. Det er det værste scenarie. Det næstværste scenarie er, at producenterne på en eller anden måde formår at leve op til reglerne, men det er heller ikke en løsning, synes vi, for så ender vi netop op med et produkt, som ikke er testet,” siger han.
Reglerne vil effektivt påvirke samtlige farver. Der har været en udbredt misforståelse om, at lovgivningen kun vil påvirke den blå og den grønne farve, da det er de to pigmenter, som bliver helt forbudt. Men fordi der også er over 4.000 kemiske stoffer på listen fra REACH, så gælder det også konserveringsmidler, som altså findes i alle former for eksisterende blæk. Lige nu er der blandede meldinger fra de forskellige producenter, og det ser ikke helt sort ud i forhold til at erstatte konserveringsmidlerne og dermed lave nye farver, som ikke indeholder blå og grøn. Men der er fortsat ingen producenter, som har det nye blæk, der lever op til kravene, til salg og forbrug, og det betyder derfor helt praktisk, at det nok har lange udsigter, før det nye blæk er i de danske tatovørbutikker.

Jørgen Vedelskov Serup er professor og overlæge og leder af Tatoveringsklinikken på Bispebjerg Hospital, som er et tilbud til dem, som har fået komplikationer i tatoveringer, og som har behov for specialiseret udredning og behandling. Klinikken er samtidig et forskningscenter. Og han er mildest talt uforstående over for de nye regler, som snart træder i kraft. Siden Tatoveringsklinikken startede i 2008, har Jørgen Serup nemlig ikke oplevet én eneste patient komme ind med hudkræft på grund af tatoveringer. I lægelitteraturen er der ikke rapporteret et eneste tilfælde af kræft, som er dokumenteret forårsaget af tatoveringspigment, på trods af at cirka 12 procent af den europæiske befolkningen er tatoveret, siger Jørgen Serup. Og netop fordi det ikke kan dokumenteres hos mennesker, rammer REACH-lovgivningen forbi ifølge professoren. I reguleringen refereres der nemlig kun til dyreforsøg.

Det er, fordi der er behov for at sætte visse rimelige grænser for, hvad der må være i blæk. Der bør eksempelvis ikke være tungmetaller i tatoveringsblæk. Jeg er fuldstændig enig i, at der er behov for en velovervejet regulering, der er realistisk, og som tager hensyn til, hvilke råvarer producenter har tilgængelige, og hvilke analysemetoder der kan påvirke blæk. Det kan ikke være fuldstændig fritsvævende, man bliver nødt til at have en eller anden form for kvalitetsstandard, men det betyder jo ikke, at man skal lave en åndssvag regulering, som nedlægger hele den lovlige branche,” fortæller Jørgen Vedelskov Serup i telefonen.

Han argumenterer for, at REACH-reguleringen er en form for kriminalisering af tatoveringsbranchen og en forringelse af kundesikkerheden.

Jeg har haft hundredvis af patienter igennem, og jeg har aldrig set en med cancer. Men jeg ser en masse med allergier og granulomer, nogle med nældefeber og føleforstyrrelser. Jeg ser mange ting, som REACH ikke gør noget ved,” siger han.

Mindetatovering Sheena Rasmussen er ved at få lavet sin 16. tatovering, som er en mindetatovering til sin far. Den allerførste hun fik blev lavet på Amager, og var "noget værre lort", som hun fik rettet op hos Miks Tattoo. Siden da er det det eneste sted, hun bliver tatoveret. Foto: Kasper Løftgaard for Zetland

Danmark har også spillet en rolle i udarbejdelsen af de nye restriktioner. Danske myndigheder har blandt andet været med til at udarbejde forslagsmateriale til den nye lovgivning. Det fortæller Magnus Løfstedt, som er kontorchef for afdeling for kemikalier hos Miljøstyrelsen.

Restriktionerne skal være der, for indtil videre har det været tilladt at sprøjte denne her slags stoffer ind under huden. Vi taler om stoffer, som er forbudt i din shampoo, men indtil videre har man godt måttet sprøjte det ind under huden i tatoveringsfarver, og det er stoffer, som kan give meget bekymrende effekter – blandt andet kræft,” siger han.

Er der eksempler på, at der er nogen, som har fået kræft af at få en tatovering?

Det er meget svært at dokumentere det i mennesker, og det er derfor, vi bruger forsøgsdyr. I modsætning til allergifremkaldende stoffer, hvor man typisk ser en effekt det sted, man bliver påvirket, altså for eksempel på huden, og ser det inden for en kort tidsperiode. Men for kræft kan det opstå i et helt andet organ mange år senere. Derfor er det svært at løfte den dokumentation i mennesker. Vi bruger forsøgsdyr og resultater derfra, for så antager vi, at hvis de er kræftfremkaldende i dyr, så er de det også i mennesker, uden at vi nødvendigvis har set effekten på mennesker.”

Så restriktionerne er baseret på noget hypotetisk og ikke noget, I rent faktisk har set i den virkelig verden?

Jeg vil ikke sige, at det er hypotetisk, nej. Det er baseret på videnskab og kontrollerede forsøg, hvor man har en viden inden for de kemiske stoffer.”

De fleste har en gammel kasse med fotos, som de går igennem i ny og næ, og som tager dem tilbage til det præcise øjeblik og de følelser, øjeblikket bar med sig. Andre bærer de billeder på kroppen i stedet for i et fotoalbum. Det er blandt andet det, tatoveringer kan. De fortæller historier, hvad end det er hårde historier, som man forsøger at sætte et punktum ved med blækket, eller livsændrende begivenheder, som man med stolthed bærer på sin krop for konstant at blive mindet om netop den begivenhed. Bjørn Severin fortæller, at mange bruger tatoveringer som en udtryksform. Der kommer folk ind i butikken, som vil have markeret alle mulige forskellige begivenheder. Det kan være et mistet barn, hvor tatoveringen kan hjælpe dem med at komme videre i livet. Kunderne kender de mulige konsekvenser ved at få sprøjtet blæk ind i huden. Når mennesker mister muligheden for at bestemme over egen krop og udtrykke sig, som de ønsker, så rejser forbuddet en række spørgsmål om rationalet bag lovgivningen.

Jeg ringer til Morten Nielsen, som er lektor ved Københavns Universitet og arbejder bredt inden for feltet praktisk filosofi, for at høre, hvilke rationaler der kan være på spil.

Jeg tror, der er to scenarier på spil, når det kommer til, hvad der er foregået i hovedet på de folk, der vil lave forbuddet. Det ene er, at det i virkeligheden er moralistiske motiver, der er på spil. Moralisten mener at vide, hvad der er det rigtige at gøre, uanset hvad andre synes. Og så har man måske en moralistisk idé om, at tatoveringer er ad. Så vil man bare sige, det skal vi have mindre af, uanset om det er skadeligt for andre eller ej, så mener man, at det er forkert, at folk gør det,” siger han og fortsætter med den anden mulighed:

Det andet kan være, at det indskriver sig i en tendens på vej mod en renhedskultur’ – det kan på mange måder være godt, mindre forurening og tilsætningsstoffer i fødevarer, men det kan også gå ind på den pure rene menneskelige krop, og her kan tatoveringer være symbolet på noget, som er beskidt’ eller i hvert fald på tværs af den kultur.”

Men samtidig overser lovgiverne – ifølge Morten Nielsen – det vigtigste ved tatoveringer. Nemlig de symbolske dimensioner, som er forbundet med netop tatoveringer, og som har en rigtig stor betydning for dem, der bliver tatoveret: gruppetilhørsforhold, afslutning på svære tider, håb om nye begyndelser. Elementer, der måske kan have større værdi end en forhøjet risiko for at blive syg.

Uden meget stærkere medicinske argumenter, så har jeg svært ved at se det her som andet end en form for moralisme,” siger han.

Undervejs, mens jeg har arbejdet på denne historie, er der ét spørgsmål, som er dukket op igen og igen. Uanset hvem jeg taler med eller fortæller om den nye lovgivning, spørger de: Hvordan kan det være lovligt at sælge tobak og at ryge, men ikke at blive tatoveret, som i bund og grund ikke skader andre end én selv – hvis det overhovedet skader?”

Derfor ringer jeg til Christian Hendriksen, som er adjunkt på Copenhagen Business School og arbejder på Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi. Han har et bud. Og det handler nemlig om lobbyisme: penge, magt og tilstedeværelse.

British American Tobacco – en af mange større tobaksvirksomheder – bruger over 15 millioner kroner om året på Bruxelles-lobbyisme. De er således i top-20 blandt de største lobbyorganisationer i Bruxelles, fortæller Christian Hendriksen.

Tobaksindustrien leverer information til politikerne i Bruxelles, som gør det nemmere for politikerne at holde tobaksrygning lovligt. Og det er faktisk ret nemt, for da der er så mange rygere i Europa, er det eneste, som tobaksindustrien skal gøre, at fremlægge tallene for, hvor mange af politikernes vælgere der ryger, hvor stor en industri det er, og hvor meget skat der bliver indkrævet på smøger og anden tobak, forklarer Christian Hendriksen. Samtidig er industrien så velhavende, at de på længere sigt kan udvikle teknologier, hvor de arbejder hen imod mindre sundhedsskadelige produkter, som legitimerer politikernes valg.

Det er langt nemmere at lukke en lillebitte industri, som ikke særlig mange bruger. Der tjenes ikke særlig mange penge på den, og den er ikke en stor eksportvare, så det er meget mere legitimt at lukke den ned. Og det er svært for små industrier at kæmpe med argumenter, som vægter lige så højt, som tobaksindustriens gør,” siger han og opsummerer kort og godt:

Det kræver penge og magt at levere information, udarbejde ny teknologi og være til stede i Bruxelles, og hvis man er en lille industri, som ikke kan det, jamen så har man et problem.”

Sleeve Bjørn Severin laver især tribal og med polynesian tatoveringer, som er en moderne kunststil, der normalt ikke har nogen form for outline eller reel struktur. Foto: Kasper Løftgaard for Zetland

I sidste ende vil de nye reguleringer på tatoveringer faktisk føre til en fordummelse af os som mennesker, mener Morten Nielsen. Det kræver nok noget af en uddybning, så lad mig lige forklare: når folk får indskrænket deres mulighed for at tage handling og vare på eget liv og krop, bliver man mere og mere vant til, at staten bestemmer ned til mindste detalje. Og det betyder, at vi i sidste ende mister evnen til at reflektere over vores eget liv, handlinger og beslutninger og dermed tage stilling til, hvad vi rent faktisk vil med vores liv.

Vi bliver passive og dumme af at tro, at staten har styr på det hele,” siger han.

Morten Nielsen giver et eksempel om kviklån. Nogle danskere tager kviklån og får et chok, når de lige pludselig står med tårnhøje renter, som virker helt urimelige. Et argument, som han har hørt, lyder, at folk jo regner med, at staten regulerer sådanne ting. Så hvis det er lovligt, må det jo være, fordi det er fint, ellers ville staten jo tage sig af det.

Det er det, jeg mener med, at det kan være fordummende, hvis vi går og regner med, at staten fikser alting på forhånd – og i øvrigt går og tror, at staten ved bedst med alting. Det kan være fordummende, og det er et overgreb på vores moralske integritet,” siger han.

Vi skal som mennesker anerkende, når vi tager fejl, og selv klare konsekvenserne af vores handlinger. Det hverken kan eller må vi forvente, at staten gør. Det er nemlig kun os selv, som ved, hvad der er bedst i vores eget liv, siger han.

Hvis vi begynder at forvente, at staten gør det, så kan vi lige så godt pakke de liberale demokratier sammen. Jeg siger ikke, at civilisationen står og falder med, om folk må tatoveres eller ej. Men tendensen peger i en rigtig, rigtig kedelig retning. De principielle spørgsmål er kæmpestore,” siger han.

Et andet aspekt i denne sag er sundhed. Ifølge Morten Nielsen har mange mennesker en tendens til at følge blindt med, så snart argumentet om sundhed bliver bragt på banen. Hvis argumenter appellerer til, at det er skadeligt for sundheden, eller det fremmer sundheden, jamen så stopper manges omtanke derfra. Argumentet om sundhed er så slagkraftigt, at det ifølge Morten Nielsen skriver sig ind i den måde, mange lukker ned for hjernen på, så snart der er tale om noget, som kan være sundhedsfarligt.

Bjørn Bjørn Severin har tegnet siden han var helt lille, hvor han sad i sin fars butik og tegnede kruseduller. Foto: Kasper Løftgaard for Zetland

Så hvad skal der ske efter nytår, når dronningen har holdt sin tale og fyrværkeriet er fyret af på Rådhuspladsen? Det kan hverken Bjørn Severin, Jørgen Vedelskov Serup eller Miljøstyrelsen svare på. Lige nu ser det hele meget … farveløst ud.

Vi har endnu ikke lavet en plan for, hvad vi gør, for vi holder vejret og håber på, at der i ellevte time er nogle politikere, der skrider ind og gør et eller andet, eller at Save the Pigments ender med at få hul igennem til EU, fordi situationen lige nu er ikke gangbar på nogen som helst måde. Som sagt, værste scenarie er, at vi ikke har nogle farver at arbejde med, og næstværste scenarie er, at vi får nogle farver, som vi faktisk næsten ikke tør bruge, fordi vi ikke ved, hvad vi putter i huden på folk,” siger Bjørn Severin, mens vi sidder i shoppen.

Hverken EU eller Danmark har nemlig fremlagt en plan for, hvad man vil gøre – hvis man overhovedet vil gøre noget – for at hjælpe de mange tusind tatovører i EU-landene. Hos Miks Tattoo fortæller begge tatovører, at de føler sig trådt på, ikke kun af EU, men også danske politikere, som ikke har forsøgt at hjælpe. Hos Miljøstyrelsen fortæller Magnus Løfstedt, at han mener, at tatovørerne nu må lægge pres på producenterne. Han tror nemlig på, at der er en løsning.

Lige nu findes der jo ikke noget blæk, som lever op til REACH-kravene. Så hvad skal danske tatovører gøre?

Jeg kan sagtens sætte mig ind i, at det er en rigtig svær situation for de danske tatovører. Jeg vil anbefale, at de lægger pres på deres leverandører, altså dem, der fremstiller og sælger blækket, for de har ikke været hurtige nok til at omstille sig. Og så tror jeg også på, at det kan lade sig gøre at finde frem til produkter, der lever op til lovgivningen. Det har det gjort på andre områder end tatoveringsfarver, så det tænker jeg også, at det kan her.”

Producenterne siger, at de ikke kan lave blæk, der lever op til kravene. Så danske tatovører kan ikke leve op til kravene fra den 4. januar. Hvad skal de gøre?

Jamen jeg har fuld forståelse for, at det er svært for tatovørerne, og at det er svært. Jeg tænker, at de skal lægge pres på dem, der fremstiller pigmenterne.

Så du tror på, at tatovørerne kan fortsætte deres arbejde efter den 4. januar?

Jeg skal ikke kunne sige, om alle farvenuancer er tilgængelige på det tidspunkt. Men jeg tænker, at der nok skal være nogle farver på markedet på det tidspunkt.”

Men du har ikke hørt om eller set nogle farver, som lever op til kravene endnu?

Nej. Vi har heller ikke lavet en undersøgelse af det,” afslutter han.

Selv om Magnus Løfstedt er fortrøstningsfuld hos Miljøstyrelsen, så har piben en helt anden lyd på Bispebjerg Hospital. Jørgen Vedelskov Serup kalder lovgivningen for en kæmpe misforståelse og skandale, der som et lyn fra en klar himmel koster hele det lovlige erhverv. Han sammenligner den nye lovgivning med minkskandalen og kalder det et anslag mod folks egen ret til at bestemme over deres eget liv”.

Når de kommer med alle deres fake news, for det er sådan set løgne, om, at der er tilgængelige produkter, som opfylder det. Så prøver de at fedte den af på de dovne tatovører’, men tatovørerne er jo værgeløse, de kan ikke gøre noget som helst, de er fuldstændig lagt ned. Det her er i essensen at nedlægge tatoveringserhvervet i hele Europa, så omfattende er det,” siger overlægen.

Han har svært ved at se, hvordan danske tatovører skal kunne arbejde lovligt fra den 4. januar, og sammenligner det med at bede en flue om at flyve til månen – et umuligt krav. Producenterne har i flere år forsøgt at fremstille blæk, som ikke indeholder de over 4.000 stoffer, men det synes rigtig svært – i hvert fald inden for tre måneder. Og derfor er hudlægen fra Bispebjerg bekymret for, at de nye reguleringer kommer til at have den modsatte effekt.

Når man får det her kaos, hvad sker der så med hygiejnen? Vi har lige haft en masse forbedringer. Der sker jo det, at hvis det kommer hjem i stuerne, så bliver hygiejnesituationen sat over styr, og så får vi for forbrugeren flere infektioner, det må man regne med. Der kommer til at opstå et problem på hygiejnesiden, og forbrugerens sikkerhed forværres,” siger han. Den samme bekymring nævner både Linda Moberg og Bjørn Severin i tatoveringsshoppen. De er begge overbeviste om, at tatoveringsbranchen vil rykke hjem i folks stuer og garager og sende hele faget under jorden.

Da Bjørn Severin var barn, sad han i samme butik på trappen og tegnede kruseduller, mens hans far havde blækpistolen i hånden. Faren tegnede sømænd og drager på voksne menneskers kroppe, mens Bjørn Severin tegnede på papir. Dengang var Bjørn Severin for ung til at gøre andet end at beundre sin fars værk og underholde kunderne, indtil det blev deres tur. I dag har han overtaget tatoveringsshoppen, der tidligere var ejet af hans far. Det var i 1979, at hans far åbnede sin første shop. Men nu, over 40 år senere, kan Miks Tattoo måske være nødsaget til at dreje nøglen om. De holder stadig vejret og håber på et mirakel, men tiden løber ud.