Klokken er 15.47, og jeg står med min telefon i hånden og kigger på et fotografi af en mørkhåret kvinde. Hun er nøgen og står en anelse med siden til, med sin højre arm hen over bryster og brystvorter, og med en blomst – en stor, rød anthurium – foran sit skød. Der er gået tre minutter, siden jeg lagde billedet op på Instagram, og en besked er dukket op i mine notifikationer. “Din historie overtræder vores fællesskabsregler,” siger den. Oven for de to linjer hænger en lille advarselstrekant med et udråbstegn indrammet i Instagram-logoets regnbuefarvede spektrum.

Billedet, som vises i thumbnail-størrelse (og som du kan se lige ovenfor), er taget ned fra min profil, og forklaringen er kort: “Opslaget er blevet fjernet for nøgenhed eller seksuel aktivitet.”

Det interessante er, at jeg ved, at der i samme øjeblik findes et billede et sted derude på Instagram, som gerne må ligge der, selv om det i al væsentlighed er magen til mit.

Kvinden på dét billede – det, som Instagram ikke har fjernet – hedder Emily Ratajkowski. Hun er model for undertøjsfirmaet Victoria’s Secret og har 27,1 million følgere på sin Instagram-profil. På fotoet, som har ligget online siden den 19. maj 2019, står hun også nøgen, med armen foran brystet og med en anthurium mellem benene.

Det er ikke noget tilfælde, at hendes billede og det, jeg har lagt op, ligner hinanden. For mit billede er en kopi af Emily Ratajkowskis. Men den model, der poserer på mit, er en 34-årig fotografelev, der hedder Malene og kommer fra Aabenraa.

Malene, som hedder Nelting til efternavn, har selv taget fotografiet af sin nøgne krop. Med tatoveringer, fyldige bryster og en tyk, blød mave. Det er ikke en Victoria’s Secret-krop. Det er en krop, du ville kunne møde i svømmehallen, i solskinnet på en dansk sommerdag, hvor som helst egentlig. Men altså – åbenbart – ikke på min Instagram.

Instagrams algoritmer og moderatorer fjerner opslag fra platformen med henvisning til mediets fællesskabsregler hver eneste dag. Formålet er, ifølge platformen, at skabe et trygt digitalt rum for alle platformens brugere og skåne dem for indhold, der for eksempel kan virke seksuelt grænseoverskridende. Men gennem de seneste år er kritikken af, hvordan de regler bliver administreret, vokset. En række af sager, som tegner et billede af, at rammerne for, hvad Instagram tillader, ikke er ens for alle, er dukket op. Både udenlandske og danske Instagram-brugere fortæller om det, de oplever som systematisk diskrimination over for kroppe, der ikke passer ind i et slankt, lyshudet og heteroseksuelt kropsideal. Kvinden på det billede, der blev fjernet fra min Instagram-side – Malene Nelting – er en af dem.

Diskussionen om kropsidealer er en problemstilling, som rækker langt ud over de sociale medier. Vores kultur har altid tillagt bestemte kropstyper særlig værdi, og i det samfund, vi lever i dag, er det slanke ideal rodfæstet i populærkulturen. Det er det billede, medier over en bred kam sætter op som troldspejl for vores stræben efter skønhed og succes, og adskillige undersøgelser har gennem de seneste år vist, at især de unge ser i det spejl og føler sig utilstrækkelige.

I 2017 viste en rapport fra Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, at 64 procent af danske unge er utilfredse med deres krop. Det gælder især for pigerne, og den klare tendens er, at de ønsker at tabe sig – også selv om de er normalvægtige. Undersøgelsen viser desuden, at en negativ kropsopfattelse kan relateres til mistrivsel – og til psykiske lidelser, som ifølge Sundhedsstyrelsen er den største sundhedsrisiko blandt danske unge under 24 år.

Samtidig er en modbevægelse begyndt at rejse sig. Den taler om kropspositivitet, en større accept af menneskekroppen i dens forskellighed, og behovet for at nedbryde idealforestillingens skadelige effekter ved at vise et meget bredere spektrum af kroppe, både hvad angår størrelse, hudfarve, handicap, kulturelle og seksuelle udtryk. Det gælder for såvel traditionelle medier som sociale medieplatforme, der efter alt at dømme har været med til at forstærke problemerne. En undersøgelse fra den britiske sundhedsorganisation Royal Society for Public Health viste i 2018, at et stort forbrug af sociale medier sled hårdt på unges mentale helbred, og at Instagram var det medie, der havde den mest negative indvirkning på de unges kropsopfattelse.

Instagram har med sine over én milliard brugere om måneden en enorm indflydelse på vores fælles billedverden, ikke mindst for de unge generationer. Instagram har gentagne gange sagt, at platformen skal være et trygt og mangfoldigt sted, hvor brugerne har frihed til at udtrykke sig selv. Men når det gælder Instagrams faktiske handlinger, fortæller de frustrerede brugere fra det krops-positive fællesskab altså en anden historie.

Jeg besluttede mig for at sætte Instagram på en prøve for at undersøge, om platformen rent faktisk bidrager til, at unge kvinder har andet at spejle sig i end undertøjsmodeller som Emily Ratajkowski.

Malene Nelting har haft sin Instagram-profil siden 2017. Du kan finde den under brugernavnet @malene_nelting, men i mange år hed den @det_fordi_jeg_er_tyk. Malene er i lære som fotograf, og det er en lidt bumlet vej, der har ført hende derhen, med stress og mentale problemer, men hun føler, at hun er det rigtige sted nu – og til september er hun færdigudlært.

For to år siden fik Malene Nelting en fedmeoperation. Det var der, i månederne op til, at hun begyndte at “dele mere af mig selv”, som hun siger, på sin Instagram-profil. Malene er feminist og, som hun siger, “mikroaktivist” med en kropspositiv agenda, og hun ønskede at rykke ved de tabuer, der er omkring fedme, tykke kroppe, og hvordan kroppen kan se ud uden retouche, facetune og filtre.

“Det frustrerer mig virkelig,” siger hun, “at jeg ikke kan dele, at sådan her sin min krop ud.”

Ligesom mange andre identitetspolitiske bevægelser har kropspositivitet fundet et talerør på Instagram. Den amerikanske tykaktivist Carina Shero har sagt, at “de eneste medier, vi plus-size-personer har, er dem, vi selv skaber”, og Instagrams billedbårne og netværksorienterede univers er som udgangspunkt et særdeles velegnet værktøj til den opgave. Malene Nelting er en af dem, der gør brug af det – og som sætter meget stor pris på, at det findes. “Jeg ville gerne dokumentere min krop, som den så ud, inden den blev opereret, og så se, hvordan den så udviklede sig med vægttabet bagefter,” siger hun. “Og de billeder, jeg lagde op, var for det meste uden tøj på, fordi det er der, hvor man bedst kan se, hvordan kroppen arter sig.”

Malene Nelting fik rigtig god respons på sine billeder på Instagram. Hendes følgere var glade for den drejning, hendes indhold havde taget, de støttede hende, delte erfaringer og bakkede op. Men Instagrams indholdsmoderation – der både består af algoritmisk kontrol og menneskelige moderatorer – var tilsyneladende mindre tilfreds. “Jeg havde aldrig før fået taget indhold ned,” siger Malene Nelting. “Det begyndte dér. Selv om jeg gjorde mig helt vildt umage for at holde mig inden for reglerne og gøre, som jeg kunne se, at andre gjorde – som ikke at vise butt crack og blurre brystvorter. Jeg har fået fjernet billeder, jeg har fået min profil deaktiveret midlertidigt tre gange, og jeg har fået besked om, at jeg risikerer at få min profil slettet permanent, hvis jeg overtræder reglerne igen.”

Det kan hun jo så bare lade være med, skulle man mene. Men problemet er, at Malene Nelting ikke kan regne ud, hvornår det sker. Hun mener ikke, at hun gør andet og mere, end bikini-modeller eller Kardashian-søstre gør, når de poster på Instagram. “Og det gør mig harm,” siger hun. “Jeg føler mig magtesløs, fordi jeg er oppe imod så stort et organ, og jeg kan ikke stille en skid op. Jeg spørger og spørger, men jeg får aldrig svar.”

Den manglende kommunikation med Instagram giver plads til diverse teorier, der florerer på nettet – som for eksempel at Instagram har en algoritme, som er trænet til at fjerne billeder, hvor over 60 procent af billedfladen viser hud. Måske passer det, måske ikke. I sidste ende handler det om, oplever Malene Nelting, at en mave er et problem, hvis den ser ud, som hendes gør. Men ikke, hvis den ser ud som Emily Ratajkowskis.

Det er svært at blive klog på, præcis hvad der er foregået omkring de billeder, Malene Nelting har fået fjernet, og de andre sanktioner, hun har været udsat for. Både fordi de ligger et par år tilbage, og fordi Instagrams processer for indholdsmoderation er stort set uigennemsigtige. Derfor har jeg foreslået Malene Nelting, at vi laver et forsøg. Vi skal på den simplest tænkelige måde prøve at se, om kroppens størrelse har betydning for, hvordan et billede bliver behandlet i Instagrams moderationssystem.

Men inden vi når til forsøget, skal vi lige møde den australske komiker Celeste Barber. I de seneste år er hun blevet verdenskendt på et meget simpelt og temmelig genialt koncept. Det hedder #CelesteChallengeAccepted, og “udfordringen” går ud på at lade virkeligheden prøve kræfter med de glansbilleder, som fylder i Instagrams feed.

Celeste Barber finder billeder og videoer af nogle af klodens mest fotograferede og fotogene kvinder – det er topmodeller som førnævnte Emily Ratajkowski, influencere som Kardashian-Jenner-søstrene og popstjerner som Cardi B – og så iscenesætter hun sig selv, sin mor-krop og sit australske middelklasseliv som små kopiparodier på de glamourøse originalversioner. Det er en knivskarp satire over den ultraredigerede fremstilling af kvinder og deres kroppe, som vi er blevet vant til at se i medierne, og Celeste Barber har en stor fanskare. 7,7 millioner mennesker følger hende på Instagram, hvor hun lægger sine #CelesteChallenges op – og derfor rejste der sig også en bølge af vrede, da Instagram tilbage i oktober 2020 pludselig lagde restriktioner på en af hendes satiriske posts.

Billedet, som Instagram reagerede på, var en klassisk Celeste Barber. På den ene side så man en Instagram-post fra eks-Victoria’s Secret-modellen Candice Swanepoel, som poserede med siden til, med en frakke draperet over sin nøgne krop og brystet halvt dækket. På den anden side så man Celeste Barber i samme positur.

Men da komikerens følgere ville dele billedet, opdagede de, at det ikke lod sig gøre. Instagram havde pålagt billedet en af platformens restriktioner, som gør delinger af indhold umuligt – med henvisning til fællesskabsreglerne for “nøgenhed og seksuel aktivitet”. Det var vel at mærke kun #CelesteChallenge-versionen, man ikke kunne dele – Candice Swanepoels originale post var ikke underlagt samme begrænsninger.

Med andre ord var det Celeste Barbers krop, der var problemet, ikke nøgenheden i sig selv. Celeste Barber var ikke imponeret. “Hey, Instagram, få styr på jeres krops-udskammende standarder, folkens,” skrev hun på sin profil. Kort tid efter gik Instagram ud med en offentlig undskyldning til Celeste Barber og fulgte op med det, platformen kaldte “en opdatering af vores brysttildækningspolitik”.

Sagen om Celeste Barber var ikke den eneste, der spillede ind her. Et par måneder forinden havde en antidiskriminationskampagne rejst sig omkring den sorte britiske plus-size-model Nyome Nicholas-Williams, efter at hun havde fået fjernet et billede, hvor hun poserede topløs – men med tildækkede brystvorter, som retningslinjerne foreskrev. Brugere postede billedet igen og igen under hashtagget #IWantToSeeNyome, og en online underskriftsindsamling, hvis mål var at få Instagram til at inkludere “alle størrelser og etniciteter”, fik hurtigt over 20.000 underskrifter. Kampagnen var effektiv nok til at råbe Instagram op, og ligesom Celeste Barber fik Nyome Nicholas-Williams også en undskyldning fra den Facebook-ejede tech-virksomhed. Instagrams australske kommunikationschef Philip Chua udtalte, at man var “taknemmelig over, at vores globale fællesskab talte åbent og ærligt om deres oplevelser”, og at man håbede, at ændringerne i retningslinjerne ville hjælpe flere mennesker til “at udtrykke sig med selvtillid”.

Instagram anerkendte altså, konkret og på det lidt mere fluffy corporate lingo-niveau, at der var problemer med den måde, platformen modereres på i forhold til kvindekroppe. Men spørgsmålet er, hvad problemet helt præcis består i. Har algoritmen og moderatorerne en negativ bias, som det hedder? Og har efterårets udmeldinger om nye retningslinjer haft en effekt?

I november satte jeg mig ned sammen med Malene Nelting og tog et grundigt kig gennem Instagrams uendelige galleri af slanke kvindekroppe. Vi ledte kort sagt efter nogen, vi kunne kopiere. Inspirationen kom direkte fra Celeste Barber, men vores idé var, skal jeg ærligt indrømme, ikke et forsøg på at være sjove. Det, vi ville undersøge, var ganske enkelt, hvordan Instagrams indholdsmoderation ville reagere på fotografier af en ganske almindelig sønderjysk kvindekrop, der var lige så afklædt som slanke “idealkroppe”, der allerede lå på platformen.

Vi udvalgte fem billeder. Det var på ingen måde nok til at føre nogen form for statistik, men dog en slags stikprøve for teorien. Alle billeder var tilgængelige og delbare, alle holdt sig så vidt vi kunne vurdere inden for retningslinjerne, og alle viste kroppe, som passede ind i det, man kunne kalde det typiske modebladsideal: slanke, unge og iscenesat, så de fremstod seksuelt attraktive – men ikke decideret frække. Hvis de billeder var okay for Instagram, så burde en version med Malene Nelting som model i princippet også være det.

Aftalen var, at Malene Nelting tog billederne af sig selv – og at jeg lagde dem på min Instagram-profil. Blandt andet fordi Malene var nervøs for, at hendes profil ville blive slettet, hvis Instagram slog ned på noget igen. Vi endte som sagt på fem billeder i alt, og den 30. november begynder jeg at lægge dem op.

Tre af billederne får lov at ligge på min profil uden nogen form for reaktion fra Instagram. Det ene er et fotografi, hvor Malene står nøgen med siden til (hvis du vil se det, ligger det højere oppe i artiklen). Det er en kopi af et opslag med en slank, meget ung model, fra profilen @shamemagazine. Brysterne er meget prominente på både originalen og i den nye version, men Malene har brugt en blur-effekt – udviskning – på brystvorterne, så de ikke kan ses. Billedet får ni likes fra mine lidt over 300 følgere, hvilket er ret standard på min ikke særligt prangende Instagram-profil. De to andre billeder, som får lov at ligge uberørt, er en kopi af en Kim Kardashian-post og et, der parafraserer et modelbillede fra stylingbureauet Sticks and Stones Agency. Det viser en siddende kvinde med ryggen til og bar numse i fokus. Malene supplerer det med en lille buket blomster.

Men det fjerde billede får Instagrams moderationssystem til at vågne op. Det er det, hvor Malene Nelting poserer med anthurium-blomsten. Tre minutter går der, før det er fjernet.

Det er første gang, jeg nogensinde har fået fjernet noget fra et socialt medie. Det føles lidt som at få et rap over fingrene. Jeg kan ikke lade være med at tænke over, hvordan jeg ville have det, hvis det var min egen krop, der var på det billede. Nederst i beskeden fra Instagram ligger et tekstlink. “Mener du, at vi har begået en fejl? Fortæl os om det,” står der. Jeg klikker på linket, og en ny besked popper op. Instagram vil gennemgå min historie igen snarest muligt, får jeg at vide. Der kan godt gå lidt tid, for de har travlt. Og så er der ikke andet at gøre end at vente …

Men faktisk går det temmelig stærkt. Klokken 16.40 får jeg en ny besked. Billedet er blevet gennemgået, og nu er det igen tilgængeligt på min Instagram.

Det femte billede er et closeup af Malenes mave og skød, mens hun ligger ned på siden (du finder det lidt højere oppe i artiklen). Det er inspireret af et billede fra livsstilsmediet Refinery29, som for nylig stod bag kampagnen 67 Percent Project – et opråb om flere billeder, som repræsenter de 67 procent af amerikanske kvinder, som er plus-size. På det billede, vi faldt over på Refinery29’s Instagram-profil, er modellen heller ikke åleslank med stramt maveskind. Man kan se strækmærker, løs hud og lidt kropsfylde.

Det samme gælder for Malenes Neltings version, men der er mere af det hele. Og knap to minutter efter at jeg har lagt det på Instagram, sker præcis det samme, som skete med blomsterbilledet. Jeg får besked om, at det er fjernet. Igen med henvisning til retningslinjerne for nøgenhed og seksuel aktivitet. Jeg vælger igen at trykke på appel-linket. Og igen går der ikke ret lang tid – cirka en time – så får jeg besked om, at billedet er tilbage.

Så faktisk holdt billederne sig inden for retningslinjerne. Det må være konklusionen, for ellers var min appel jo ikke blevet efterkommet. Altså skulle de ikke have været fjernet, men det blev de – og så fik jeg dem igen, da jeg klagede. Så hvad har vi lært af det? På den ene side viser processen, at den del af systemet, der modererer, træffer fejlagtige beslutninger. Men på den anden side også, at den del af systemet, der er skabt til at udbedre de fejl, virker. Men hvorfor blev de fjernet i første omgang? Hvad var det, der fik algoritmen eller en moderator til at tage dem ned? Et bryst? En mave? For mange pixels fulde af hud? Det kan vi stadig ikke rigtig svare på.

Men måske kan Instagram?

Peter Münster er kommunikationschef for Facebook, Instagrams ejer, i Danmark. Og han ved præcis, hvad jeg taler om, da jeg kontakter ham for at spørge til kritikken, der går på, at Instagram diskriminerer mod tykke kroppe. “Instagram skal være et sted, hvor folk skal have lov til at komme, som de er,” siger han. “Det er vigtigt for os, og de her vidnesbyrd dækker over oplevelser, som jeg synes er vigtigt, at vi lytter til.”

Instagram er, understreger Peter Münster, et globalt fællesskab, og der er nødt til at være regler, som tilgodeser forskellige kulturelle normer. “Men hvis man spiller inden for de regler, så skal de ikke være en slagside i den måde, reglerne bliver håndhævet på, som rammer alle dem, der ikke præcis ser ud som de fremherskende modeidealer.”

Peter Münster fortæller, at han ikke har haft mulighed for at undersøge, hvorfor de to billeder af Malene Nelting blev fjernet fra min Instagram-profil. Og heller ikke, om det er en algoritme, der har taget dem ned automatisk, eller en menneskelig moderator, der har begået en fejl. Det, han kan sige, er, at algoritmen ikke er trænet til at fjerne indhold alene på baggrund af antal pixels med hud. “Instagrams politikker diskriminerer ikke på kropsform,” siger han. “Og det er vores opgave at holde øje med, at der ikke opstår en bias i den faktiske håndhævelse af dem på platformen. Det er klart, at det helst skal være sådan, at vores politikker bliver håndhævet ensartet og korrekt i første forsøg.”

Men når det så ikke sker, så er det, at appelmuligheden bliver vigtig. Ikke kun for at rette fejlen, men også, forklarer Peter Münster, fordi appeller er udtryk for, at der kan være noget i selve Instagrams system, som man skal kigge nærmere på. “Appellerne synliggør dels, hvor der er en forskel mellem den politik, vi har, og de forventninger, folk har,” siger han. “Dels viser de os, at der kan være noget i vores håndhævelse, der er for upræcist formuleret, hvis der for eksempel er en stor mængde af appeller på et bestemt område, som bliver efterkommet. Hvis det er et signal om, at fejlen er systemisk, skal vi jo forbedre proceduren. Gøre teknologien mere præcis, træne vores medarbejdere bedre eller tydeliggøre kommunikationen af vores retningslinjer.”

Jeg fortæller ham, at netop kommunikation er et af de punkter, hvor Instagram fremstår mindre heldigt i den her problemstilling. At brugere som Malene Nelting føler, at mulighederne for dialog om restriktioner og retningslinjer er ikkeeksisterende. Peter Münster svarer, at som udgangspunkt er der bare en afstand mellem den enkelte bruger og en virksomhed, der driver en platform for tre milliarder mennesker. “Det er jo ikke realistisk at have en helpdesk for så svimlende et antal brugere,” siger han. “Det kan simpelthen ikke lade sig gøre i praksis.”

Men, tilføjer han, man kan sørge for, at folk har mulighed for at finde information og ordentlige svar på selve platformen. “Og jeg tager til efterretning, at der er noget i vores information og kommunikation, som folk ikke oplever, at vi gør godt nok. Og så er det vigtigt at blive ved med at lytte til oplevelserne af en utilsigtet slagside og at tage dem alvorligt.”

Da jeg fortæller Malene Nelting, hvordan det endte med billed-forsøget, er hun overrasket. “Altså over, at de ikke fjernede dem alle sammen,” siger hun. Det havde hun troet, siger hun. “Men det viser jo bare, hvor sindssygt svært det er at regne ud.”

For hende er det faktisk det værste ved det hele, forklarer hun. At det er så svært at navigere på platformen, hvis man deler indhold, der handler om kroppen. Den identitetspolitiske problemstilling gør hende “strukturelt vred”, som hun siger. Men det, der gør ondt, er frygten for at overskride retningslinjerne – og derfor miste sin Instagram-profil. “Jeg føler, at min Instagram-profil er min veninde,” siger hun. “Jeg har så mange mennesker derinde, der støtter mig, og så mange, jeg kan sparre med om ting og få gode råd af. Jeg bliver simpelthen så ræd for, at det skal forsvinde for mig, fordi det er så værdifuldt for mig. Hvis jeg fik tilbudt en million for min Instagram-profil, ville jeg sige nej.”

Det, Malene Nelting siger her, er helt centralt for at forstå, hvorfor det her er et komplekst problem – og måske for komplekst til, at det helt kan løses inden for rammerne af Instagrams konstruktion. Som socialt medie er Instagram en forretning, der næres af, at brugerne deler ud af sig selv og skaber personligt indhold og stærke netværk. Derfor er det ikke bare et paradoks, når brugernes oplever, at platformen straffer dem for at være sig selv. Det er også et meget betydningsfuldt element i brugernes tilværelse, som de pludselig risikerer at miste.

Alt det her kan lyde besynderligt og muligvis lidt hyperfølsomt, hvis man ikke er typen, der bruger sit krudt på sociale medier – eller måske er af en generation, der har klaret sig fint uden dem det meste af et liv. Men for et ungt menneske i dag – og måske særligt hvis det menneske har følt sig sårbart og marginaliseret og har fundet fællesskaber og hentet selvtillid og identitet i sociale medier – er det i høj grad en virkelighed, der er til at tage og føle på. Og samtidig med at den virkelighed er del af problemet mellem krop og sind, så er den også en del af løsningen.

“Det rum, jeg har med mine følgere, og det, at jeg kan dele mine billeder med nogen og kombinere det med at være sjælelig og nærværende, det er en psykisk ventil for mig,” siger Malene Nelting. “Der er sikkert dem, der vil sige, at det ikke er sundt at have sådan et forhold til noget, der ikke findes. Men det findes rigtig meget for mig.”

Og her skulle artiklen faktisk være slut. Det var den også, lige indtil cirka 24 timer før den skulle udkomme. Så skete der nemlig noget mærkeligt. Noget, der sætter en tyk streg under, at selvom Instagram gerne vil være både fair og mangfoldig, så er platformen en jungle at bevæge sig ud i, hvis ens mission er at skildre menneskekroppen au naturel.

Søndag morgen den 21. februar åbnede jeg min Instagram-app for at tjekke mit feed, men blev mødt af tekniske problemer, som jeg ikke lige kunne regne ud. Mit feed kunne ikke opdatere nyheder, faktisk kunne jeg slet ikke se mit feed, og jeg kunne heller ikke sende beskeder. Jeg lukkede app’en igen, mens jeg sukkede over dårlig dækning i sommerhuset. Det pudsige var bare, at alle mine andre internet-baserede funktioner så ud til at virke. Et par timer senere åbnede jeg app’en igen – til et syn, jeg ikke havde regnet med at se igen. Beskeden fyldte hele skærmen: “Din historie overtræder vores fællesskabsregler.”

Det var nærbilledet af Malene Neltings mave og skød, det, hvor hun lå ned. Det var blevet fjernet – igen. Og igen handlede det om nøgenhed og seksuel aktivitet.

Det var kort sagt forvirrende. Billedet var jo blevet gennemgået og accepteret af Instagram. Så hvem sad nu og fjernede mit billede igen, og hvorfor? Men denne gang var der ingen mulighed for appel. Ingen “Mener du, vi har begået en fejl? Fortæl os om det”–knap. Intet sted, hvor man kunne hejse et flag i Instagrams labyrint for at markere, at her glippede det med den konsekvente håndhævelse af retningslinjerne.

I stedet var der en anden knap. En knap, som jeg var nødt til at trykke på, hvis jeg ville videre ind på min profil. Det eneste, der stod på den, var det universelle akronym for accept af tingenes tilstand: “OK”.