Der burde have været en krydsfinerplade. Men af en eller anden grund var der intet. Hans fod trådte igennem et hul i taget, og så faldt han. Keld Hansen, 38 år, nordjysk tagdækker, far til to piger på seks og ti år, nogens kæreste og manges ven. 6,1 meter længere nede ramte ham et betongulv og døde.

Det her er historien om Keld Hansens død i en arbejdsulykke i september 2022. Det er historien om mennesker, der står op om morgenen for at gå på arbejde, men som aldrig igen kommer hjem til dem, de elsker. Ud over at være en søn, en far, en kæreste, en bror og en kammerat endte Keld Hansen også med at være et tal i en trist, ofte navnløs statistik.

I 2015 omkom 27 i en ulykke på jobbet. I 2018 var det 32. I 2021 37. Og nu mindst 42 sidste år. Det svarer til, at én mister livet hver ottende dag, weekender inkluderet. Tallet er det højeste i mere end ti år. Dødsårsagerne er mange: I juni blev en læge stukket ned af en patient under et hjemmebesøg på Amager. Langt de fleste af dødsfaldene skete imidlertid på landets byggepladser. Det skete for håndværkere som Keld Hansen.

Det var Zetland-medlemmet Simon Jørgensen, der satte mig på sagen. I en besked skrev han, at “der nu har været TO dødsarbejdsulykker og en hårdt kvæstet på to dage. Ovenikøbet mast på den samme måde”.

Opsangen skulle få os til at sætte fokus på et arbejdsmiljøet, der – som han skrev –  “har sejlet i mange år”. Jeg ringede selvfølgelig til Simon Jørgensen for at høre nærmere.

“Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at vi skal have det sådan i Danmark. Altså selvfølgelig sker der ulykker. Det gør der, og det er rigtigt ærgerligt og trælst, men når vi begynder at tale om, at folk bliver klemt eller mast i betonelementer et sted, hvor der burde være så meget sikkerhed, så er den gal,” siger han og fortsætter:

“To arbejdsulykker lige i røven af hinanden, så begynder vi at nå et sted, hvor vi må spørge, om det går for stærkt. Hvor vi må spørge: ‘Hvad er det, der sker?’ Det virker, som om man ligesom bare accepterer det i samfundet: ‘Der røg sgu to mere. Nå, herregud’.”

Simon har en pointe: For stigningen i antallet af dødsulykker står ikke alene. En opgørelse, Arbejdstilsynet har lavet for Zetland, viser, at antallet af alvorlige ulykker i bygge- og anlægsbranchen siden 2015 er steget fra knap 4.900 anmeldte ulykker til over 6.200 sidste år.

“Der er sket en forråelse,” siger Flemming Hansen, chefkonsulent for Byggegruppen i fagforeningen 3F. Et årelangt økonomisk opsving har resulteret i et byggeboom, hvor opførelsen af højhuse, motorveje, letbaner og superhospitaler kun kan gå for langsomt.

“Og den letteste måde at effektivisere, mener bygherrerne åbenbart, er at slække lidt på sikkerheden,” siger han.

Keld Hansen levede hele sit liv i Frederikshavn. Han blev født i december i 1983 og var den yngste i en søskendeflok på to. Og en af hans store bedrifter var, at han fik Didde Lyng til igen at tro på kærligheden.

Det var under coronanedlukningerne i 2020, at de begge – efter at være blevet skilt – fandt hinanden i et swipe til højre. For Keld Hansen var tilværelsens opskrift ganske simpel. Hvad enten der var lagt op til en rolig aften med en film på sofaen, en gin og tonic på terrassen, gåture i de nordjyske klitlandskaber, god mad eller måske fodbold, så handlede livet om at nyde hverdagen og hygge sig og grine i selskab med dem, man holder allermest af. Først og fremmest hans to piger.

Livet skulle leges, mente han. Så når Didde Lyng og pigerne var samlet om middagsbordet en tilfældig aften, kunne Keld Hansen finde på spontant at råbe vandkamp for dernæst at spæne ud på badeværelset og fylde den største vandpistol. Måske var det netop også legesygen, der gjorde, at han livet igennem insisterede på at dyrke sin passion for fodbold. Faktisk kulminerede Keld Hansens fodboldkarriere kort før hans død, da han blev man of the match i en showkamp mellem barndomsklubben Bangsbo Freja og Old Boys Landsholdet.

Keld Hansen var egentlig uddannet tømrer, men valgte for 12 år siden at skifte træmaterialerne ud med tegl og tagpap. Keld Hansen talte ofte sit arbejde, og ingen var nogensinde i tvivl om stoltheden, han lagde i sit håndværk. I weekenderne pakkede familien gerne bilen og kørte på tur i Nordjylland. Hvad enten de tog mod Skagen, Hjørring, Hirtshals eller Løkken, kunne pigerne og Didde Lyng være sikre på en ting: Keld Hansen kørte altid en omvej for at vise dem en af de mange nordjyske bygninger, han havde lavet taget på.

Det var vigtigt for ham at sætte et aftryk på verden og vise det frem.

Didde Lyng og Keld Hansen havde besluttet sig for at blive gamle sammen. De ledte efter det helt rigtige hus. De kunne ikke rigtigt blive enige om, hvorvidt de skulle bo i Frederikshavn eller i Aalbæk. Det måtte huset afgøre. Som med alt andet i livet havde Keld Hansen en afslappet tilgang.

Som han af og til sagde, så var der jo ikke noget, de skulle nå.

Keld Hansens tidligere kollega fortæller, at han var “en utrolig dygtig tagdækker”. Det er vigtigt for ham at sige, at han aldrig tog sikkerhed for givet. At ulykken kunne ske for selv den bedste.

Når jeg nu beskriver, hvad der skete den dag, Keld Hansen døde, så gør jeg det med afsæt i en beskrivelse af ulykken fra Arbejdstilsynet, som jeg har fået aktindsigt i.

Det var den 19. september 2022. Keld Hansen og en kollega arbejdede på taget af en nedgravet teknikbygning ved et biogasanlæg nær Vrå i Nordjylland. De var i gang med at fastgøre tagpap. I tagkonstruktionen fandtes to åbninger, hvor der skulle laves ventilation. Hullerne var overdækket af krydsfinerplader, som lå løst og let kunne forskubbes. Og det var nøjagtig, hvad der var sket, da Keld Hansen faldt gennem en af åbningerne.

Virksomheden, der havde ansvaret for sikkerheden, fik senere kritik. I et såkaldt strakspåbud skrev Arbejdstilsynet, at arbejdet ikke var udført “sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt”, da de løst udlagte plader over åbningerne i taget ikke kunne forhindre nedstyrtning. Det er kritisabelt, når arbejdet som her udførtes i 6,1 meters højde, lød konklusionen. Der burde have været etableret et rækværk eller et net over åbninger i taget.

Keld Hansens ulykke var én af mindst otte, hvor håndværkere døde i anlægs- og byggebranchen i 2022. Jeg har søgt aktindsigt i de andre dødsulykker, og i samtlige sager har Arbejdstilsynet kritiseret sikkerheden. I Herning døde en 58-årig mand efter at være blevet klemt i en såkaldt teleskoplæsser. I Horsens døde en 21-årig mand, da en lift faldt ned over ham. I Nyborg var det en 58-årig mand, der blev mast af en et ton tung sæk. Med en dags mellemrum, i juni, døde to bygningsarbejdere i København. Den ene af sagerne drejer sig om en rumænsk mand, der blev klemt i et betonelement. En anden rumæner, der også var kommet til skade, men som havde overlevet ulykken, forklarede i en efterfølgende vidneafhøring, at han var “meget bange” for at udføre opgaven. Og at han “havde lært fra andre byggepladser”, at arbejdet var uforsvarligt.

Hver gang nogen mister livet i en arbejdsulykke, modtager landets beskæftigelsesminister en rapport. Det gjaldt selvsagt også den daværende minister Peter Hummelgaard (S).

“Som jeg læser sagerne,” sagde han til Politiken i august 2022, “så ser det ud, som om der er en benhård konkurrence på marginaler, der betyder, at der ikke er tid og ressourcer til at tage ordentligt hånd om arbejdsmiljøet. Det går simpelthen ikke.”

Det er der noget om, forklarer Kent J. Nielsen, seniorforsker i arbejdsulykker ved Regionshospitalet i Herning. Det er dog langtfra hele forklaringen. For hvis travlhed var årsagen alene, hvorfor pokker ser vi så færre alvorlige arbejdsulykker i Sverige?

Det har længe været lidt af et mysterium. Så det må vi hellere lige forsøge at opklare.

På en måde kan man kalde opførelsen af Øresundsbroen for et af de største eksperimenter i arbejdssikkerhed. Her arbejdede danske og svenske håndværkere side om side, mens de løste de samme arbejdsopgaver. Som arbejdet skred frem, blev det hurtigt tydeligt: De danske håndværkere kom tre til fire gange oftere til skade under byggeriet. Hvorfor?

Mysteriet har siden optaget Kent J. Nielsen. I 2018 var forskeren en del af et forskningsprojekt, der sammenlignede arbejdsforholdene i byggebranchen i de to lande. Her kunne de – med forbehold for arbejdsstyrkernes størrelser – konstatere, at der sker dobbelt så mange arbejdsulykker i Danmark som i vores naboland.

Kent J. Nielsen og de andre forskere fandt 11 punkter, hvor Danmark måske kun lære noget fra Sverige. Her er tre, der er ret opsigtsvækkende.

Punkt 1: I Danmark er der flere ufaglærte på byggepladserne end på den anden side af sundet – og det er oftere håndværkere uden en egentlig uddannelse, der kommer til skade. Punkt 2: I modsætning til Sverige bliver håndværkere i langt højere grad ansat på korttidskontrakter i Danmark, hvilket har indflydelse på, hvor meget en bygherre vil investere i de ansattes sikkerhed. Punkt 3: I Sverige går man mere op i planlægning. Man venter simpelthen længere tid, før man går i gang med byggeriet.

Kent J. Nielsen bruger nok en gang Øresundsbroen som eksempel. Efter byggeriet blev vedtaget i 1991, begyndte danske håndværkere allerede at hamre og svejse to år senere. I Sverige brugte man langt flere år på at forberede udførelsen af byggeriet, så de første svenske håndværkere først gik i gang i 1997.

Lidt fortegnet: I Sverige læser man brugsanvisningen. I Danmark bliver man bare sat i sving.

“I Danmark har vi en tendens til hele tiden at gå efter de hurtige gevinster på den korte bane. Man vil i gang og så finde ud af, hvordan man løser opgaven undervejs. Det betyder også, at man ikke helt kan se værdien i at undersøge de ulykker, der sker, fordi det jo ikke giver nogen kortsigtet gevinst.”

Sikkerhed tager tid og koster penge, siger Kent J. Nielsen og peger på den “mangelfulde planlægning” som en af årsagerne til, at vi oplever flere dødsulykker i Danmark end i Sverige.

Få dage efter Keld Hansens død tørnede hans tidligere fodboldklub Strandby-Elling-Nielstrup Idrætsforening sammen med Hirtshals i Serie 2. Der var en del flere tilskuere, end man plejer at opleve på Strandby Stadion, for alle entreindtægterne gik ubeskåret til Keld Hansens to efterladte piger på seks og ti år. 12.369 kroner i alt.

Inden kampstart stod holdkammeraterne samlet ved midtercirklen i et minuts stilhed. Selvsamme scene gentog sig længere sydpå på Bangsbo Frejas stadion. Også her holdt Keld Hansens kammerater et minuts stilhed. Klubben han – trods et par afstikkere i tidens løb – havde spillet i, siden han var seks år.

I et mindeord fra klubben hed det, at Keld Hansens holdånd og gode humør er uerstatteligt. Smilet og den kække bemærkning var hans varemærke. Og så havde han en unik evne til at inkludere alle i klubben, hvad enten de var unge eller ældre.

På sidelinjen stod Didde Lyng. Hun var kommet for at heppe en sidste gang på den mand, der igen fik hende til at tro på kærligheden.