Denne historie har vores medlem Knud Anker Iversen foræret dig.
Zetland er en digital avis, hvis mål er at vise sammenhænge i en verden, der savner netop dét.
Send en tanke til Knud Anker Iversen – det er medlemmerne, der gør det muligt for os at udkomme.

signature

Hvad er billigere end kontrol, rart at være i besiddelse af og har det faktisk temmelig godt i Danmark?

TILLIDNår vi tror på, at andre vil os det godt, gør det os ikke bare lykkeligere. Det er også godt for økonomien. Foto: Nikolai Linares / Scanpix

Derfor skal du læse denne historie

Man kan godt få den opfattelse, at tilliden til andre er faldende. Ikke mindst til samfundets etablerede institutioner i lyset af politiske skandaler, indvandring, autoritetsskepsis og fragmentering rundt om samfundet. Men nej. Vi stoler stadig i høj grad på hinanden. Men der lurer også farer for den danske tillid.

Medierne er fulde af historier om tricktyve og hjemmerøverier. Banderne ligger i åben krig i de store byer, og politiet rykker nødigt ud, når man ringer. Integrationen er slået fejl. Bankerne og erhvervslivets topledere forgylder hinanden. Vi stoler ikke på lægerne mere – og da slet ikke på Sundhedsstyrelsen – og siger nej til vacciner. Der er politikerlede, Dong-sag, bilagssag, skattesager og fiskekvotesager.

Er dette Danmark anno 2017? Det kunne man måske få indtryk af, når man følger medierne og de debatter, der optager os. Og set gennem den pessimistiske linse burde den generelle tillid i samfundet være dalet markant. Det er imidlertid ikke tilfældet.

Den gode nyhed er, at den for velfærdsstaten så afgørende tillid stadig har det fint i Danmark. Ja, ikke bare fint, men målt både historisk og på verdensplan decideret fremragende, trods mindre fluktuationer på enkelte områder. Det står klart i de nyeste tillidsmålinger.

Det betyder ikke, at tilliden ikke kan trues. Vi skal stadig værne om den, siger tillidsforsker Gert Tinggaard Svendsen, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet. Han ser også en klar vej frem, hvis vi skal forebygge et skred. Mere om det om lidt.

Når vi taler om tillid, er det vigtigt at skelne mellem tre former. For det første er der den individuelle tillid. Det er den, du har til enkeltpersoner, du kender: din familie, dine venner, dine kolleger. Den har sine egne mekanismer, der handler mere om psykologi end om samfundet, så den taler vi ikke mere om her.

Det er de to andre former for tillid, det skal handle om, nemlig social tillid og institutionel tillid. Social tillid er tilliden til, at andre mennesker vil opføre sig anstændigt og ikke snyde en. Dem, man ser på gaden, dem, man handler med, dem, man møder i bussen eller træningscenteret. Den institutionelle tillid handler om borgernes tillid til de samfundsmæssige institutioner: politikerne, myndighederne, politiet, retsvæsenet, skattevæsenet.

Både social og institutionel tillid måles som regel ved at spørge folk, om de mener, at man generelt kan stole på andre mennesker, på politikerne og så videre. Det hviler altså på den forudsætning, at folk selv kan gennemskue deres mål af tillid.

Hver gang man laver de målinger i alverdens lande, ligger Danmark helt i top på social tillid sammen med de andre skandinaviske lande. Og når man måler på den institutionelle tillid, ligger vi også meget højt. I en undersøgelse fra Eurostat 2015 ligger Danmark allerhøjest af EU-landene på spørgsmålet mener du, at man kan stole på de fleste mennesker?” 83 procent af danskerne svarer ja til det spørgsmål. Hvad angår institutionel tillid overgås vi kun af Finland og Schweiz.

LÆG PENGEVejboder er (sammen med udendørs sovende spædbørn) et markant tegn på den danske tillidskultur, som kan få udlændinge til at måbe af vantro. Der er desværre beretninger om, at tyverier af dissse vejboder griber om sig, og flere og flere ejere sætter overvågningskameraer op. Hvis denne udvikling fortssætter, kan det muligvis ses som et symptom på, at noget er ved at krakelere, som senere vil slå igennem i tillidsmålingerne. Foto: Jens Nørgaard Larsen / Scanpix

Når vi også scorer højt i lykkemålinger, hænger det sammen med denne tillid, viser forskningen. Der er en stærk korrelation mellem, hvor højt man scorer på tillid, og hvor højt man scorer på lykke. Tillid giver en fundamental tryghed og sammenhængskraft i samfundet og en vilje til at støtte op om dets spilleregler. Det er denne tillid, der gør, at vi kan have vejboder langs vejene og vores spædbørn til at sove udendørs i barnevognen. Og det er den, der gør, at man kan se politikere cykle på arbejde uden at være omgivet af sikkerhedsvagter.

Jeg har talt med tillidseksperten Gert Tinggard Svendsen. Han sætter den danske tillid i kontrast til et land som Brasilien, der har en af de laveste grader af tillid.

I Rio de Janeiro, for eksempel, oplevede han en ganske almindelig grønthandler med to bevæbnede vagter stående ude foran sin lille butik. Der er meget langt fra det til den danske vejbod.

Når vi fokuserer på mindre problemer som sort arbejde, cykeltyverier og folk, der smider skrald på gaden, så er det, fordi de er undtagelser. De fleste af os er hverdagens helte, der opfører os ordentligt, spytter tyggegummiet i skraldespanden og bidrager, så godt vi kan,” siger Gert Tinggaard Svendsen

Han understreger, at tillid ikke blot gør os gladere og tryggere, men også gør os bedre til at samarbejde og endda er godt for økonomien.

Høj tillid giver lave transaktionsomkostninger, det vil sige mindre kontrol, kontrakter og sikkerhedsforanstaltninger,” forklarer han.

Hvis vi har tillid til hinanden, er det lettere at få samarbejder op at stå med mennesker, man ikke kender eller kun kender overfladisk. Og dermed letter det også handel og en masse arbejdsgange, fordi vi ikke hele tiden skal hyre advokater og have vagter uden for vores butikker, idet en aftale eller handel i udgangspunktet kan finde sted uden problemer.

Bonusinfo. Den sociale tillid er faldet i Sverige i de sidste ti år, modsat i Danmark. Sverige er nu på samme niveau, som de var i 1998.

Den danske sociale tillid er ikke naturgiven og har ikke altid været så høj. Den er faktisk steget markant, siden man begyndte at måle tillid i 1980 – modsat de fleste andre lande. En grundig analyse fra 2012 anfører tre grunde til denne stigning:

  • Generationsudskiftning er en faktor. De ældste generationer var i 1980 de mindst tillidsfulde, måske fordi de har oplevet Anden Verdenskrig og tiden før velfærdsstaten.
  • Uddannelsesniveauet er steget, og der er en markant sammenhæng mellem tillid og uddannelsesniveau.
  • De statslige institutioner er blevet forbedret, og velfungerende institutioner påvirker den sociale tillid væsentligt. Velfungerende betyder her primært, at de ikke er korrupte.

De seneste undersøgelser af danskernes tillid til forskellige institutioner viser små fald, men vi er stadig helt i toppen sammenlignet med andre lande.

Tilliden til sundhedsmyndighederne er stadig skyhøj (79 procent). Men 27 procent af de adspurgte angiver alligevel deres tillid som faldende, og sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) udtrykte i sommer bekymring over danskernes manglende tiltro til lægerne.

Danskerne har den højeste tillid til retssystemet i Europa og den næsthøjeste til politiet. Samtidig er tilliden til politiet dalet en lille smule, måske som følge af at ressourcerne bruges på grænsekontrol og bandekrig. 81 procent af danskerne har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det”. Danskerne er samtidig dem, der er mest trygge ved at færdes i deres nabolag efter mørkets frembrud.

Tilliden til politikerne er ikke tårnhøj (2,1 på en skala fra 1 til 5), den er en smule faldende, og politikere ligger i bunden af faggrupperne sammen med journalister og brugtvognsforhandlere. Men det er stadig højt i forhold til mange andre lande, omend der er plads til forbedring her. Vi har mest tillid til lokalpolitikerne, mindre til folketingspolitikerne og mindst til EU. Jo tættere på os, des mere tillid.

I forhold til indvandrere viser der sig nogle interessante tal ifølge en Cepos-måling fra 2007. Etniske danskere har større tillid til indvandrere, end indvandrere selv har til hinanden. Indvandrere har større tillid til danskere end til muslimer. Og alle tror, at alle andre har mindre tillid, end de faktisk har. Uden at glorificere vores nationalkarakter og fremmedvenlighed er det ret bemærkelsesværdigt. Og undersøgelser viser da også, at indvandreres tillid stiger under ophold i Danmark og hos deres efterkommere.

Bonusinfo. Jordemødre er den målte faggruppe, danskerne har mest tillid til. Herefter kommer sygeplejersker, dommere og læger.

Det går altså trods lidt vaklen rigtig godt med tilliden i Danmark, og bortset fra tilliden til politikerne kan den stort set ikke blive højere, men vi skal huske på, at den sagtens kan falde markant igen. Gert Tinggaard Svendsen ser umiddelbart to farer, der kan true den danske tillid, hvis ikke vi passer på.

Den ene er integrationen på arbejdsmarkedet.

Vi er ikke gode nok til at integrere ikkevestlige indvandrere på arbejdsmarkedet. Det er helt afgørende, at man er på en arbejdsplads, møder forskellige kolleger, der er anderledes end en selv og lærer ikke bare sproget, men også de mere subtile, uformelle sociale spilleregler at kende. En arbejdsplads er det, vi kalder et åbent netværk’, modsat familiens og vennekredsens lukkede netværk. Og det er i de åbne netværk, man skal samarbejde med andre i gensidig tillid. Uden at man befinder sig i disse netværk, lærer man ikke den sociale tillid.”

Den anden er kontrolsamfundet, påpeger han. Kontrol er omvendt proportionalt med tillid. Jo mere man kontrollerer, des mindre tillid udviser man; jo mere tillid man har, des mindre behøver man at kontrollere. Et kontrolsamfund truer med at udhule borgerens fornemmelse af at blive vist tillid.

Efterhånden bruger for eksempel sygeplejersker alt for lang tid med at udfylde formularer og evalueringer, og så bliver deres varme hænder kolde,” siger Gert Tinggaard Svendsen og tilføjer, at det også er et stort spild af penge.

Vi sparer en masse besvær gennem mindre kontrol. Kontrol er dyrt for samfundet. Social tillid er den manglende brik i økonomiske vækstteorier.”

Han afslutter denne svada med et af sine faste slagord, en omvending af et gammelt Lenin-citat:

Kontrol er godt, men tillid er billigere”.

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer. Prøv os for 0,- i 14 dage.

Bliv prøvemedlem