Nu hedder 97 procent af alle danske babyer noget unikt. Vores navne siger mere om vores indre, end vi aner

IDENTITETFor mange er deres navn en vigtig del af deres identitet. Næsten som et ansigt, der tildeles én udefra. Illustration: Cathal Duane for Zetland

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

Derfor skal du læse denne artikel

Hvis man har lyst til at få et præcist tal for, hvor individualiseret vores samfund er i gang med at blive, så er navneforskning et godt sted at begynde. Nutidens nybagte forældre er ganske vist (stadigvæk) tiltrukket af navne fra oldeforældregenerationen, men det, der står klarest frem i tallene, er en galopperende trang til at skille sig ud. Selvfølgelig, har man lyst til at sige, især i København.

Casper har aldrig rigtig kunnet lide sit navn. Indtil for nylig kunne han slet ikke identificere sig med det.

Det har altid haft en kedelig og steril klang i mine ører. Der var aldrig nogle kendisser eller rockstjerner, der hed Casper,” fortæller han. I stedet drømte han om at hedde andre navne: Tænk, hvis man havde heddet noget sejt som Tim og kunne blive kaldt Timmy af kammeraterne, Tim C af gutterne og Timtim af kæresten. Oh, hvilket liv!”

Et andet sted sidder der måske en Tim og drømmer om at hedde Casper, hvem ved? Caspers beretning peger under alle omstændigheder på noget typisk for vores forhold til navne: De er en del af vores identitet, vi knytter følelser til dem, og vi skal kunne finde os til rette med dem. Det er derfor, vi går så meget op i, om folk udtaler vores navn rigtigt. Det er derfor, vi tænker så længe over, hvad vi skal kalde vores børn. Og det er derfor, nogle tager det drastiske skridt at ændre deres navn.

Caspers historie er typisk på endnu en måde. Han har nemlig fundet sig til rette med sit navn. Det gør de fleste af os nemlig, når vi bliver voksne. Caspers historie er dog atypisk ved den måde, det skete på. Det var nemlig ikke en gradvis proces, men en bestemt begivenhed, en rejse til Bosnien sidste år, hvor folk fra hele verden mødtes i et kollektiv i en måned. Første gang der var nogle, som sagde mit navn med en spansk accent, skotsk accent, tysk, italiensk, amerikansk, der følte jeg pludselig en identitet. Der følte jeg mig ikke bare dansk, men som en person, der kommer et bestemt sted fra med en bestemt kultur, et bestemt sprog og helt bestemte privilegier. Så nu hedder jeg virkelig Casper.”

Casper er en af de over 300 af jer Zetland-medlemmer, der besvarede mit spørgsmål om, hvad I tænker om jeres eget navn og navne i det hele taget. De mange henvendelser bekræfter, at vores navn er noget, der er optager os. Ud over disse besvarelser trækker jeg på bogen Navne, der netop er udkommet på Gyldendal, af navneforsker Katrine Kehlet Bechsgaard. Undervejs kommer vi forbi navne som Brian og Piphat og også en fordom om navnet Torben.

Fra vi er spæde er vi vant til at blive knyttet til vores navn. Vores forældre bruger det både kærligt og irettesættende, og alle bruger det, når de omtaler én eller kalder på ens opmærksomhed. Så selv om vores navn ikke er en kødelig ting som ansigtet og kroppen, men en lyd og nogle bogstaver, vi får tildelt, så er det ikke så mærkeligt, at det har en stor betydning for os. Det hæftes på os udefra, men gentagelsen betyder, at de fleste efterhånden vokser sammen med det.

Hvad der afgør vores tilfredshed med navnet, har jeg ikke fundet et forskningsmæssigt svar på. Baseret på de besvarelser, jeg har fået, er det dog tydeligt, at navnet er noget, man vænner sig til. Alle synes at have det bedre med deres navn som voksne, end de havde som børn. Der er virkelig mange beretninger om, at man ikke brød sig som sit navn som barn, men fandt sig til rette med det. Der er ikke et eneste eksempel, hvor det var omvendt, hvor nogen bedre kunne lide sit navn som barn end som voksen.

Et typisk eksempel er Rasmine: Som barn ville jeg nok egentlig bare gerne passe ind, og jeg følte, at det var mit navn, der afgjorde det. Jeg tænkte, at jeg kunne komme til at passe bedre ind, hvis jeg havde et navn, hvor jeg kunne få et bogstav bagpå – for eksempel Sofie S. eller Nanna T.,” fortæller hun. Man får som bekendt ofte et bogstav bagpå, når der er flere i ens skoleklasse med samme navn. I dag er jeg glad for mit navn, og jeg identificerer mig enormt meget med det. Kunne ikke forestille mig at ændre navn.”

Undersøgelser har bekræftet, hvad Rasmine fortæller, og hvad mange nok kan genkende fra sig selv: Som barn vil man gerne være almindelig og passe ind, mens man som voksen sætter pris på at være speciel. Man kan dog også vænne sig til at hedde noget så almindeligt som Mette Nielsen, fortæller et andet medlem.

Da jeg var yngre, var jeg lidt ked af mit meget almindelige navn. Jeg syntes, mine forældre havde været noget uambitiøse på mine vegne. Især da jeg fandt ud af, at jeg ville være komponist, syntes jeg, det var lidt ærgerligt, at jeg i det mindste ikke havde et flot mellemnavn. Men jeg fandt ud af, at der ikke er andre komponister med mit navn – i hvert fald ikke i komponistforeningen. Og indimellem er det også meget fint at have et anonymt navn.”

De, der er (eller har været) utilfredse med deres navne, forklarer det som regel med, at det klinger forkert, er for specielt, for almindeligt, tilhører en anden generation, er svært at udtale for udlændinge, giver de forkerte associationer eller er blevet brugt i mobning.

Som med andre identitetsmarkører er der også mode i navne. Det er derfor, nogle oplever, at deres navn ikke passer til deres alder, for eksempel Birgitte på 31 år:

Da jeg var barn og teenager, var jeg så træt af Birgitte. Det var virkelig ufedt at hedde, fordi alle andre med samme navn var gamle mennesker’.”

Der er statistisk belæg for Birgittes påstand – navnet har været inde i en længerevarende rutsjetur; i 2010’erne har antallet af nye danske Birgitter ligget på mellem nul og en om året.

Navne har ofte en cyklus på cirka 100 år, sådan at forstå, at de navne, der var på mode for 100 år siden, nu er det igen. Det er navne som Emma, Alma, Clara og Agnes til pigerne og Alfred, Carl og Valdemar til drengene, der hitter i disse år. Til gengæld er der ingen, der kalder deres børn for Torben eller Camilla. I Navne-bogen forklarer Katrine Kehlet Bechsgaard dette fænomen med, at vi synes, vores forældres generations navne er fjollede til et lille barn, og vores egen generations navne er for almindelige. Derfor går vi til vores bedste- eller oldeforældres generationer, når vi skal finde inspiration. Barnets bedsteforældre synes så ofte, at det er helt mærkeligt for et barn at hedde Valdemar, fordi de kan huske, dengang det var de gamle, der hed det.

Bonusinfo. I Nepal må man ikke tiltale hinanden med fornavn, men kalder selv fremmede familiære navne som far, søster eller lille skat, alt efter alder.

Genbruget af disse gamle navne fra kirkegården kan tydeligt spores på listen over populære navne. Men samtidig tager en anden tendens fart, nemlig usædvanlige navne.

Hvert år offentliggør myndighederne en liste over nye godkendte navne i Danmark. I 2020 finder man blandt andet pigenavnene Anniinet, Diddedarling, Isabellaelysa, Mercury, Smiley, Yorkabel og Æmma. Og drengenavnene tæller Bjarkeizac, Magnusdakki, Piphat og Slaven. Hvis nogen har fået et navn godkendt, så kommer det på listen over godkendte navne – en liste, der i skrivende stund tæller 41.333 navne – og så kan alle bruge det.

Der har ifølge navneforsker Katrine Kehlet Bechsgaard aldrig været så mange usædvanlige fornavne i omløb, som der er nu. Og det er ikke kun hipsters i København og indvandrere, der udvider listen. I Torrild er der en landmandsfamilie, hvor forældrene Camilla og Christoffer har opkaldt deres børn efter traktormærker, der begynder med C, så de hedder Case, Claas og Cormick, og der er en fjerde på vej. En bilforhandler i Silkeborg har opkaldt sine døtre efter bilmærker, så de hedder Mette Mercedes, Camilla Carrera og Line Lotus.

Undersøgelser viser, skriver Bechsgaard, at det især er de lavest uddannede og de højest uddannede, der vælger usædvanlige navne. Men mens de lavtuddannede især vælger helt nyopfundne navne og nye stavemåder, er de højtuddannede tilbøjelige til at vælge historiske navne, der er gået i glemmebogen.

Kigger man på de 0-17-årige samlet, viser der sig en interessant regional forskel, der bekræfter alle fordomme: Stedet med flest unikke børnenavne er København – hvor to tredjedele har deres navn for sig selv – mens man skal til Morsø Kommune for at møde de unge med landets mest almindelige navne. Med andre ord: I de store byer ønsker man at skille sig ud; på landet ønsker man at passe ind.

Tendensen er i imidlertid landsdækkende, og den er god nok: Vi lever i en meget individualistisk tidsalder, hvor det er en positiv værdi at være unik og skille sig ud. Ikke mindre end 97 procent af alle spædbørn får i disse år en unik navnekombination, altså et navn, som ingen andre hedder. Det er et ret vildt tal, og det har aldrig før været så højt.

Der er muligvis tale om en international tendens, i hvert fald hvis man pejler efter det globale jetset. Årets mest bizarre navnenyhed opstod, da Tesla-ejeren Elon Musk og musikeren Grimes offentliggjorde, at deres søn født i maj måned skulle have navnet X Æ A-12 Musk. Det gik dog ikke helt, da den californiske navnelovgivning ikke tolererer taltegn i navne. Heldigvis findes romertal, og nu hedder barnet officielt X Æ A-Xii. X’et står for det ukendte, Æ’et er ikke det danske Æ, men er elversprog for AI (kunstig intelligens), og A-12 er et amerikansk krigsfly. De to forældre har udtalt navnet forskelligt i offentligheden, og det er ikke usandsynligt, at drengen en dag vil ønske, han bare hed John.

Mange af Zetlands medlemmer har et ambivalent forhold til specielle navne. På den ene side synes mange, det er krukket at opfinde mærkelige navne for at skille sig ud – på den anden side ønsker man heller ikke at give sit barn et for anonymt navn. De primære hensyn er, at navnet skal kunne udtales i udlandet, eller at det har en særlig historie.

Jørgen har kaldt sin datter for Addis, der på sproget amharisk betyder ny” og indgår i Etiopiens hovedstad, Addis Ababa (“ny blomst”). Jørgen har nemlig været FN-udsendt i Etiopien, hvor han blandt andet arbejdede med HIV-positive børn og blev inspireret af den livsglæde, han fandt hos dem, på trods af at de ikke havde mange år at leve i.

Hannah fortæller, at det faktisk var en Zetland-artikel om borgmester Benedikte Kiær, der inspirerede hende til at få børn med donor-æg. Hun har kaldt sin søn Leo Jurij. Leo efter familiens modstandmand Kaj Leo Kristensen og Jurij efter den første mand i rummet, Jurij Gagarin – “to mænd, jeg ser som helte,” som hun forklarer.

Bonusinfo. De mest populære navne til nyfødte er Emma og William.

At navne forbindes med identitet og bestemte personlige egenskaber, har også en slags skyggeside i form af fordomme baseret på navne. Mest tydeligt viser de sig i forhold til fremmedartede navne, især navne, der klinger mellemøstligt eller jødisk. Mange callcentre beder deres medarbejdere med mellemøstlige navne om at kalde sig et dansk navn, når de er på arbejde, så kunderne ikke får muslimske associationer. Undersøgelser viser, at man har 27 procent sværere ved at få en lejlighed med et udenlandsk end et danskklingende navn.

Der er ikke nødvendigvis tale om bevidst diskrimination, men snarere om mere kulturelt prægede fordomme, siger forskerne bag en undersøgelse af skolelæreres fordomme fra 2019. Den viser, at skolelærere statistisk set hellere vil optage en dreng ved navn Mathias end en dreng ved navn Yousef i deres klasse, når alle andre data var de samme. Forskellen var ikke enorm – 55 procent optog Mathias, mens 45 procent optog Yousef – men markant nok til at vise et klart mønster.

Et medlem skriver med typisk selvkritik: Ahmed og Mohammed er nok med i en indvandrerbande og laver ballade, ræser rundt på stjålne knallerter og bliver ungdomskriminelle. Jeg ved jo godt, at det ikke altid er rigtigt, og jeg synes, det er pinligt, at mine fordomme er så tydelige.”

Men fordomme handler ikke kun om etnicitet. Visse navne kommer til at repræsentere en type. Brian er det kendteste eksempel, og fordommene om en Brian som en rod skyldes formentlig, at det i 1900-tallet især var et arbejderklasse-navn sammen med andre engelske navne.

Medlemmerne beskriver mange fordomme om bestemte navne i deres besvarelser – ikke fordomme, som de er stolte af, men som de dog står ved. Det er bemærkelsesværdigt, hvor specifikke de er. Her er et udpluk:

Hvis jeg siger Brian, så tror jeg, de fleste danskere ville danne sig cirka samme billede inde i hovedet af en stor fyr i midten af 30’erne med lidt ølvom. Jeg kan bedst beskrive ham som bøvet’ eller menneske-udgaven af en engelsk bulldog. Han er uden tvivl af en lavere socialklasse og er enten uuddannet eller har en erhvervsuddannelse. Han kunne sagtens ske at være tømrer eller mekaniker. Han har nogle tatoveringer, måske en, hvor der står mor’ eller navnet på en tidligere kæreste i kursiv skrift. Dog vil han højst sandsynligt have en underliggende mandschauvinisme og læner sig sikkert mod højre, hvis han overhovedet stemmer.”

De korte med I (Pil, Liv, Frida) lyder som nogle friske, gæve, eventyrlystne piger. Den med åbne A’er (Aja, Nanna, Isabella, Lea) lyder som bløde, drømmende, let sarte mimoser. Drengenavne har jeg ikke helt samme forhold til, men de korte (Niels, Mads, Per, Lars) lyder som nogle gode, nede på jorden-drenge, som er til at regne med.”

Hanne, Annette, Lene, Lone, Birthe, Jakob og Morten er altid pædagoger i en børnehave. Steen og Jette er altid sure. Frederikke og Julius bliver aldrig ældre end 8 år. Henrik og Ulrik har ingen motorik, og Camilla, Sofie og Marie er altid venlige. Og selvfølgelig, Torben går i skovmandsskjorte, ryger pibe og fortæller livshistorier til sine børnebørn ved kaminen.”

Det sidste kan jeg afkræfte, selv om jeg røg pibe en kort overgang i gymnasiet. Men hvis du har planer om at navngive et drengebarn, er Torben måske en idé. I 2018 blev to babyer kaldt Torben efter tre år helt uden, så lige om lidt boomer det måske?

Bonusinfo. Begrebet

‘en dario’ er faktisk opkaldt efter den danske sanger og latino-kvindebedårer Dario Campeotto.

Netop fordi navnet er forbundet med så mange følelser og associationer, tager nogle konsekvensen af, at de ikke kan forlige sig med deres navn, og skifter det til et andet. Og det skift kan gøre en stor forskel for ens velbefindende, viser de tilbagemeldinger, jeg har fået. Det er, som om de har fået en ny chance for at skabe sig en identitet, der passer bedre med deres personlighed.

Jeg har altid haft det stramt med at hedde Hanne,” fortæller et medlem. Det var bare ikke mig; det var en gammel dame – en lidt tyk, cerutrygende, grå kone.” Så som 45-årig skiftede hun navn i kølvandet på nogle større forandringer i sit liv. Der skulle ikke den store ændring til, kun en ny endelse, for at det føltes helt anderledes – pænere, mere blødt og ungt, synes hun:

Navnet blev Hannah.”

Bidrag fra Zetlands medlemmer

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

I dag læser vores medlemmer: