Glem kondomer på agurker. Sådan ser seksualundervisningen ud i en #MeToo-tid

GRÆNSEEt helt nyt undervisningsmateriale lærer børn om egne - og andres - grænser. Illustration: Kasper Løftgaard for Zetland

Derfor skal du læse denne artikel

Der har aldrig været større fokus på seksuelt grænseoverskridende opførsel, og det seksualmoralske nybrud i den offentlige debat har også gjort sit indtog i seksualundervisningen. Så hvordan underviser man børn i noget, som selv voksne har svært ved: at sætte og forstå grænser. Her er udvalgte øvelser fra et helt nyt undervisningsmateriale (og pst, det skader ikke at læse med, selv om man er voksen).

Selv de dummeste dyr kan finde ud af at bolle.”

Det var en af de første sætninger i DRs bramfrie børne- og ungdomsudsendelse Body Bio om sex fra 1992, der havde de to læger Ulla Hansen og John Hagel Mikkelsen som værter.

Mere end to årtier senere er det svært at forestille sig sådan en indledning på et program om sex.

På en måde har det med sex faktisk aldrig virket sværere. I efteråret 2017 rystede #MeToo-bevægelsen den offentlige debat – og måske endda selve seksualmoralen – da tusindvis af (især) kvinder under hashtagget metoo’ delte historier om seksuelt grænseoverskridende opførsel og reelle krænkelser, de havde været udsat for. Derudover har debatten om grænseoverskridende opførsel handlet om alt fra deling af nøgenbilleder på nettet til kriterier for at blive inviteret med til såkaldt puttemiddage på nogle gymnasier.

Men det er ikke blevet ved debatten. Senest sagde ligestillingsminister Eva Kjer Hansen, at seksualundervisningen skulle moderniseres, fordi de unge mangler mere viden om køn, krop og seksualitet og i det hele taget om, hvordan de sætter grænser, og hvordan de behandler hinanden”. Det, man i 1990’ernes fjernsyn lidt kækt præsenterede som en dyrisk leg, enhver idiot kunne finde ud af, har gennem de seneste års debat foldet sig ud som et forvirrende virvar af kærlighed, lyst, ubehag, misforståelser og krænkelser.

Så hvordan forsøger seksualundervisningen anno 2019 at ruste børn og unge til at håndtere noget, som selv voksne har svært ved? Op til uge seks – den årlige anledning til ekstra fokus på seksualundervisning – udgav Sex & Samfund sammen med Det Kriminalpræventive Råd et helt nyt undervisningsmateriale, der specifikt lærer børn og unge om flirt og grænser. Jeg har gennemgået materialet og samlet erfaringer fra klasseværelser rundtomkring i landet. Her er et par nedslag i seksualundervisningen i en #MeToo-tid.

Øvelse 1: Føles det rart?

En af de lærere, der sidste mandag tog fat i materialet sammen med sin 1. klasse, var Trine Høhrmann fra Føvling Skole, vest for Vejen. Hun er nyuddannet lærer fra i sommer og har været rigtig glad” for at bruge øvelserne, siger hun over telefonen.

Hun har blandt andet brugt en, der lærer børn at mærke efter, hvordan forskellige situationer føles. Det kan gøre dem klogere på, hvad en grænse er – og på, hvordan grænser kan forandre sig.

Man skal bruge tre ark papir, hvorpå der står henholdsvis rart’, ikke rart’ og ved ikke’. Gulvet i klassen ryddes, og man laver en linje på gulvet med et stykke kridt. Arkene med rart’ og ikke rart’ lægges i hver sin ende af linjen, og arket med ved ikke’ lægges ud til siden.

Læreren skal så læse forskellige udsagn op. Hvordan føles det for eksempel at holde en ven i hånden”, at holde en, man ikke kender, i hånden”, at gå udenfor i mørke”, at få massage på ryggen” eller at blive kildet af en i klassen”? Børnene skal så stille sig på linjen, alt efter hvor rart (eller ikke rart’), de synes, udsagnet lyder.

Og vi blev enige om, at det var helt okay, at man flyttede sig undervejs, når vi snakkede om de forskellige ting,” siger Trine Høhrmann. For eksempel snakkede vi om, at der er forskel på at få et kram fra en god veninde og så en, man ikke kender så godt, fra parallelklassen.”

Øvelse 2: Sig stop, når jeg kommer for tæt på

Eleverne i Trine Høhrmanns 1. klasse har også prøvet at mærke fysiske grænser. Øvelsen skal give børnene en bevidsthed om egne grænser og lære dem at aflæse og respektere deres kammeraters grænser.

Børnene stillede sig på to rækker over for hinanden, så de kiggede en af deres klassekammerater i øjnene. Den ene række bevægede sig så hen imod den anden række. Det gjorde de, indtil deres makker sagde stop, eller indtil de selv havde lyst til at stoppe.

STOPBørnene i 1. klasse på Føvling Skole lærer at respektere kammeraternes fysiske grænser. Foto: Trine Høhrmann

Der var faktisk en del, der stoppede med ret stor afstand hen til deres makker,” siger Trine Høhrmann, og så var der nogle, der nærmest stod og kunne give hinanden et kys på kinden og bare syntes, at det var mega fedt.”

Trine Høhrmann prøvede i første omgang at arrangere rækkerne sådan, at børnene stod over for én, som de havde en god relation til. Klassen gentog øvelsen, så man i anden runde fik en ny makker, som man ikke kendte så godt.

Selv om hun som lærer har en rimelig god fornemmelse af, hvem børnene er, og hvem de er venner med, så blev Trine Høhrmann overrasket ved denne øvelse, siger hun.

Jeg vidste godt, at deres grænser ville være forskellige. Men det overraskede mig med nogle af makkerparrene, hvor tæt eller langt fra hinanden de havde lyst til at stå. Nogle var ikke så tætte i deres relation, som jeg måske troede, de var. Eller måske var de tætte på en anden måde, end jeg troede.”

Øvelse 3: Børn har også rettigheder

På Tranbjergskolen syd for Aarhus har lærer Jeanette Lind og hendes 3. klasse snakket en del om børns rettigheder”, siger hun, da jeg ringer til hende for at høre, hvordan seksualundervisningen er gået.

De har blandt andet arbejdet med en øvelse, der tager udgangspunkt i FNs børnekonvention, der slår fast, at børn har ret til at bestemme over deres egen krop.

Jeanette Lind bad børnene om at prioritere, hvilke rettigheder der var de vigtigste (for eksempel retten til at blive beskyttet mod vold og overgreb”, retten til privatliv”, retten til at blive hørt”). Flere af eleverne prioriterede retten til at få respekteret sine grænser” højt. Børnene mente, at den rettighed kunne omfatte så mange ting, at den måtte være den vigtigste.

I en video fra undervisningsmaterialet kan man for eksempel se et barn, der ikke kan lide at få et kram af sin onkel, og det eksempel har Jeanette Lind snakket med sine elever om.

Når jeg spørger eleverne, om de har prøvet at få kys eller kram af familiemedlemmer, som de ikke havde lyst til at få, så er det omkring halvdelen, der rækker hånden op,” siger hun. Klassen snakker så om, hvad man kan gøre ved det, for eksempel spørge mor og far, om de vil hjælpe med at sige nej tak til sådan et kram.

Børn har ret til et børneliv, hvor deres grænser ikke bliver overskredet,” siger Jeanette Lind, som også tænker på børnerettighederne i forhold til sine egne børnebørn. Hun passer især på med at kysse dem for meget, for det kan jo være svært for børn at sige fra”.

Seksualundervisningen blev obligatorisk i grundskolen i 1970. Mange vil måske huske den illustrerede klassiker Sådan får man et barn, der udkom i 1971. Op gennem 1980’erne fokuserede seksualundervisningen hovedsageligt på smitterisiko ved aids, og unge blev undervist i at sætte et kondom rigtigt på (for eksempel med en banan som rekvisit).

I 1995 kom der så nye retningslinjer for seksualundervisning i folkeskolen, og det var her, at ordet grænser’ for første gang blev nævnt i sådan en vejledning. Hovedfokus i 1990’erne var dog stadig på forebyggelse af uønsket graviditet og kønssygdomme, især klamydia, der var 1990’ernes nye sexsygdom”.

I slutningen af 1990’erne og op gennem 00’erne fik seksualundervisningen større fokus på forelskelse, onani, følelser og seksuel debut. Fokus bevægede sig mod et udpræget positivt syn på seksualitet, og ønsket var at formidle sex på de unges præmisser.

De seneste år er undervisningen begyndt at fokusere mere på emner som grænser, ikke blot egne, men også afkodning af andres. Et af målene med det nye undervisningsmateriale er at give de unge et sted, hvor de kan snakke om ting, de ikke er vant til at tale om. Det fortæller Morten Wøldike, der er sociolog og vidensrådgiver i Sex & Samfund. Han har været med til at lave øvelser, der handler om flirt, til de store elever, for eksempel en til 10. klasse.

Vi har aldrig rigtig talt om flirt i seksualundervisningen før,” siger Morten Wøldike. Men vi oplever, at unge efterspørger et sprog, de kan bruge til at snakke om ting, man ellers gør uden at tænke så meget over det.”

Øvelse 4: Hvordan flirter man?

I øvelsen skriver læreren hvordan flirter man?” på tavlen, og eleverne skal så tale med både deres sidemakker og senere resten af klassen. Læreren kan stille opfølgende spørgsmål som når du siger, at man kan flirte med øjnene, hvad er det så, man gør?”

Dialogen om flirt kan godt få de unge til at grine,” siger Morten Wøldike, der selv har været med ude på skolerne. Men målet er netop at få aftabuiseret nogle emner, der er svære at snakke om. Og også at tale om, hvordan man for eksempel kan afvise én, man ikke er interesseret i, på en god måde.

Og hvorfor skal vi så blande os i unges flirt?” spørger Morten Wøldike sig selv, akkurat inden jeg når at stille ham netop det spørgsmål.

De unge skal selvfølgelig også have rum til at gøre sig deres egne erfaringer. Det er ikke vores mål at tale alt ihjel. Det, vi kan hjælpe med, er en refleksion og dialog, der lærer dem noget om de normer og forventninger, der kan være til sex, flirt og scoring,” svarer han.

På et tidspunkt i løbet af min samtale med Morten Wøldike falder jeg hen i mine egne tanker. Mens jeg har kigget på de mange øvelser, som blandt andre Wøldike har lavet, er jeg kommet til at overveje mine egne grænser. Er de egentlig ikke blevet overskredet en gang eller to, tænker jeg og kører mit bagkatalog igennem.

Måske er det netop faren ved at blive så bevidst om grænser; at man kommer til at dyrke selvsamme og i værste fald fremelske en følelse af krænkelse, som man ikke vidste, at man burde have haft. At man bliver krænkelsesparat.

Jeg spørger Morten Wøldike, om de husker at lære de unge om andet end negative følelser ved grænser.

Det har vi et stort fokus på,” siger han.

Undervisningen handler ikke bare om at lære børn og unge, præcis hvor deres grænser går, og hvornår de er overskredet.”

Det er mere nuanceret end det, understreger han. For man kan ikke lære om grænser, ligesom man kan lære at sætte et kondom på. Det er ikke en praktisk færdighed, man kan lære én gang for alle. Grænser er noget, man aldrig bliver færdig med,” siger Morten Wøldike.

Alt er et forsøg, når man prøver på at score hinanden. Og sex er på mange måder i sig selv grænseoverskridende,” siger han. Det kan nemlig også gøre én glad at teste sine grænser, det kan give nye og berigende erfaringer at prøve ting af og turde nogle ting”.

Og i sidste ende, pointerer han, så er det sådan med grænser, at man typisk også først opdager dem, når man står lige ved siden af dem”.

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem