Send en tanke til Zetlands medlemmer

Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Niels Poul Dreyer er medlem af Zetland og har delt den med dig.

Danmark bruger milliarder på at lave gylle om til energi. Er det pengene værd?

Nye beregninger sår tvivl om klimagevinsten ved biogas, netop som produktionen – og statsstøtten – står til at stige voldsomt.

Foto: Olivier Hoslet / Reuters / Ritzau Scanpix

Vores medlemmer foretrækker at lytte


12. maj 2021
7 min.

Der sker noget vildt i Danmark for tiden, og det handler om lort. Nærmere bestemt de cirka 40 millioner tons gylle, som danske husdyr hvert år udgyder. Hidtil er langt det meste uden videre blevet kørt ud på landmændenes marker som gødning. Men nu er der udsigt til et ret stort boom i en teknologi, som forvandler lortet til en ressource – nemlig biogasanlæg.

Kort fortalt er biogasanlæg nogle store tanke, hvor man blander gyllen op med mere fast organisk materiale som for eksempel slagteriaffald eller madaffald og så lader nogle bakterier tygge sig igennem det hele. Bakterierne kvitterer for måltidet ved at producere biogas, som man så enten kan brænde af på et lokalt kraft-varme-værk eller rense, så den bliver til ren metan, der kan sendes ud på naturgasnettet. Det er der en klimagevinst i. Dels fordi biogas-metanen kan erstatte fossil naturgas. Dels fordi processen med at lave biogas forhindrer gyllen i at udlede drivhusgasser til atmosfæren. Derfor har Danmark længe givet statsstøtte til produktion af biogas. Og det har mildt sagt virket.

Med få dages mellemrum udsendte klima- og energiminister Dan Jørgensen således i slutningen af april to glædesstrålende pressemeddelelser, som begge handlede om biogas. Humlen var, at forventningerne til de kommende års biogasproduktion er blevet skruet voldsomt i vejret. Årsagerne er en overflod af ansøgninger om støtte til nye biogasanlæg, plus en politisk aftale fra sommeren 2020 om ekstra statsstøtte. Tilsammen har de to ting ført til et biogas-boom så stort, at det faktisk har betydning for hele nationens klimaregnskab. Derfor kunne Dan Jørgensen i sin ene pressemeddelelse erklære, at udfordringen med at nå Danmarks klimamål – primært på grund af al biogassen – lige var blevet markant mindre. I den anden pressemeddelelse kunne han samtidig glæde sig over, at gassen i en ellers udskældt gasledning ned til to sukkerfabrikker på Lolland-Falster ville blive markant grønnere” end hidtil antaget.

Bagsiden af medaljen er, at al den biogas koster statskassen en hel del penge. I 2020 fik landets biogasanlæg udbetalt mere end to en halv milliard kroner i støtte. Indtil for nylig var forventningen, at den samlede statsstøtte til biogas frem mod 2030 ville løbe op i cirka 27 milliarder kroner. Men med de nye, øgede forventninger til produktionen skal den regning opjusteres med 6,6 milliarder. Og nu er der så landet nogle nye beregninger, som sår tvivl om fidusen ved det hele. Beregningerne findes i en stor, ny og debatskabende rapport om, hvordan dansk landbrug bedst kan blive klimaneutralt, som tænketanken World Resources Institute udgav forleden. Og i lyset af det forestående biogas-boom lander de mildt sagt på et prekært tidspunkt.

Hvad handler de nye beregninger om?

At biogas kort fortalt er en meget dyr klimaløsning, som måske slet ikke er så god for klimaet i virkeligheden. Rapporten fra World Resources Institute undersøger en hel masse forskellige teknologier, herunder biogas – og konklusionen er, at biogasanlæg i bedste fald er en meget dyr investering for samfundet og i værste fald direkte skadelige for det globale klima. Det er der tre grunde til.

For det første vurderer forskerne bag rapporten, at der er billigere måder at opnå klimagevinster på end biogasanlæg. Den største klimagevinst ved biogasanlæg er, at de forhindrer udslip af den kraftige drivhusgas metan, som ellers produceres i rå mængder af nogle særlige, metan-producerende bakterier i gylle. Men man kan opnå samme effekt meget billigere, konkluderer forskerne, ved at putte syre i gyllen og dermed forhindre de metanproducerende bakterier i at arbejde.

For det andet peger forskerne bag rapporten på en række områder, hvor biogasanlæg måske ikke er så gode i praksis som på papiret. Det kan for eksempel være, hvis biogasanlæggene lækker metan. Det mener forskerne, at der er ret stor risiko for, og derfor har de regnet med større metanudslip fra biogasanlæg, end tilsvarende danske undersøgelser har gjort. Forskerne kommer derfor frem til, at biogasanlæg leverer en mindre drivhusgasbesparelse per støttekrone, end andre undersøgelser har gjort. Dermed bliver biogas pludselig en meget dyr klimaløsning.

For det tredje – og nok allervigtigst – så påpeger forskerne bag rapporten fra World Resources Institute, at det kan være direkte skadeligt for klimaet på globalt plan, hvis biogasanlæggene supplerer gylle og fødevareaffald med energiafgrøder som for eksempel majs. Energiafgrøder optager nemlig landbrugsjord, som ellers kunne blive brugt til at producere mad, og når der produceres mindre mad ét sted i verden, skal der typisk produceres mere mad et andet sted – hvilket i sidste ende kan føre til skovrydning, som er lig med store CO2-udslip. I Danmark er det i dag tilladt at putte helt op til 12 procent energiafgrøder i biogasanlæggene, og hvis man rent faktisk gjorde det, lyder analysen i rapporten, ville det være så godt som umuligt at opnå et positivt klimaregnskab på globalt plan. Reelt bliver der brugt godt fire procent majs i danske biogasanlæg, men brugen af majs har været stigende de senere år.

Er det hele så spild af penge?

Nej, ikke nødvendigvis. For det første er der nogle af forudsætningerne i forskernes beregninger, som man kan diskutere. For eksempel mener professor Jørgen E. Olesen, som sidste år afleverede en stor rapport om bæredygtig biogas til Energistyrelsen, at der efterhånden er godt styr på metanudslip fra danske biogasanlæg. Og det gør en betydelig forskel for regnestykket. Hvis man regner med det metanudslip, som forskerne bag rapporten fra World Resources Institute anser for realistisk, så koster det i bedste fald mere end 2.300 kroner at spare atmosfæren for, hvad der svarer til et ton CO2 ved hjælp af biogasanlæg. Hvis man derimod regner med Jørgen E. Olesens tal for metanudslip, bliver prisen snarere omkring 1.200 kroner. Og så er vi nede i en pris, som vi ifølge Klimarådet skal regne med at betale for de mere pebrede af vores drivhusgasreduktioner.

Men mere grundlæggende er der også det med biogasproduktion, at teknologien potentielt kan løse flere problemer end bare dem, der handler om klimaet og særligt landbrugets klimapåvirkning. Biogas er sådan en schweizerkniv, der kan mange ting – det skal man lige huske,” siger Jørgen E. Olesen.

For eksempel, siger professoren fra Aarhus Universitet, giver det bedre muligheder for at genbruge de næringsstoffer, som findes i blandt andet gylle, når man kører ressourcen igennem et biogasanlæg. Så kan man nemlig få styr på, hvad der så at sige gemmer sig i lortet, før man kører det ud på marken.

Biogas kan også løse nogle problemer ovre i energisektoren, hvor biogas ganske rigtigt er markant grønnere” end fossil naturgas, som klima- og energiministeren siger. Dermed kan biogas levere en grøn løsning til de dele af industrien, hvor man i dag er afhængig af fossile brændsler som kul eller naturgas.

Og endelig, siger Jørgen E. Olesen, kan biogasproduktion levere et billigt input til den såkaldte Power-to-X-teknologi, hvor man laver grønne brændstoffer på baggrund af strøm fra for eksempel vindmøller. For at kunne dét skal man nemlig typisk bruge noget kulstof, og det kan man få fra biogasanlæg. Når man renser biogas for at gøre den klar til naturgasnettet, får man nemlig noget CO2 tilovers, og det kan man så bruge som kulstofkilde i et Power-to-X-anlæg.

Så hvad skal man tage med fra alt det her?

Nok at djævelen ofte ligger i detaljen, når det kommer til klimaløsninger. De nye beregninger sætter spot på, at biogas kun er en god klimaløsning under nogle ganske bestemte forudsætninger. Det er simpelthen helt afgørende, hvordan biogassen laves, og hvad den laves af. Og det allervigtigste at tage med er nok, at der for alt i verden ikke må bruges energiafgrøder i biogasanlæg, hvis det skal være klimavenligt i det store billede. Den pointe står fast, uanset hvad man ellers mener om metanudslip og samspil med energisektoren. Derfor er den absolut vigtigste anbefaling fra forskerne bag rapporten fra World Resources Institute også, at Danmark hurtigst muligt bør stoppe med at bruge energiafgrøder i biogasanlæg.

Skal man også tage en større pointe med sig, så er det nok, at støtteordninger kræver temmelig meget rettidig omhu, hvis ikke de skal blive meget dyre for statskassen og dermed os alle sammen. Selv om klima- og energiminister Dan Jørgensen i sine pressemeddelelser fra slutningen af april glædede sig over al den nye biogas, så havde han bare tre uger tidligere fundet det nødvendigt at indskærpe, at situationen med den uventet store regning for biogas-boomet var uacceptabel”. Han bedyrede også, at det skulle undersøges, om der mon var nogen, der fik for mange støttekroner. Og det er ikke første gang, udviklingen inden for den grønne omstilling har taget politikerne på sengen – både solceller og elbiler har tidligere overrasket ved at slå hurtigere igennem end forventet, når de fik en hjælpende hånd.