Skattetrykket i Danmark er okay, siger en af landets rigeste mænd. Og vi taler for meget om det

SCHMEICHEL-EFFEKTENHenrik Lind købte aktier i Brøndby IF for sine konfirmationspenge. Selvom han er fra Aarhus. Og boede i Aarhus. Og AGF på det tidspunkt netop havde vundet det første mesterskab i 26 år. Foto: Tobias Nicolai / Ritzau Scanpix

Derfor skal du læse denne artikel

Vi hører ofte, at skattetrykket i Danmark er for højt, at virksomhederne har svært ved at konkurrere og tiltrække dygtige udenlandske ansatte, men en af dansk erhvervs succeser, milliardæren Henrik Lind, er sådan set tilfreds. Han mener, at vi i stedet for den evige diskussion om skat bør tale om, hvordan vi bruger de penge, vi får ind.

Da Henrik Lind var dreng, kunne han godt lide at spille SimCity, altså det her computerspil, hvori man skal bygge en by, hvis indbyggere skal have rindende vand, gode skoler, et for de fleste acceptabelt skattetryk og så videre. Henrik Lind spillede det hjemme hos en kammerat, og der sad de så og skabte balance på fiktive budgetter og administrerede og legede guder. Henrik Lind kunne godt lide at skabe og udvikle. Det var det, det handlede om.

I dag, mange år senere, er Henrik Lind stifter af og direktør for et selskab, som omsætter for over 20 milliarder kroner om året ved at købe og sælge energi, elektricitet, gas og klimacertifikater mellem europæiske lande. Det er enormt kompliceret, hvordan selskabet, som hedder Danske Commodities, gør det, de gør, men kort sagt går det ud på at holde øje med, om et land, lad os for eksempel sige Portugal, om nogle dage kommer til at mangle strøm, og så købe denne strøm fra et land, der i de dage producerer lidt for meget, eksempelvis Sverige, og så sælge det videre til Portugal med fortjeneste. Dette har Danske Commodities gjort siden 2004, og i dag er virksomheden i 37 lande. Det går godt. Der går i erhvervspressen rygter om, at Henrik Lind arbejder på at sælge ud af dette livsværk for mange, mange penge, men han understreger (og uden at kommentere direkte på rygterne), at han bliver i direktørstolen.

Men så var der altså det her med SimCity. Med det er sagen den, at man, når man spiller det, begynder forfra, at man fra intet skal bygge samfundet op, som man vil have det. Der er tale om en utopisk øvelse, som Henrik Lind stadig finder interessant, selv om han i dag er 43 år og milliardær og ikke har nogen som helst tid til at spille computer. Tankeeksperimentet angår nu en mere virkelig virkelighed.

Hvis vi nu kunne rive siden af og begynde på et blankt stykke papir, hvordan ville vores samfund så se ud? Hvis vi virkelig satte os alle sammen og tænkte sammen, talte sammen? Hvordan ville vi så bygge det op?”

Henrik Lind er god til at spørge retorisk, han gør det ret ofte. Vi sidder i hans hjørnekontor på sjette etage i en kontorbygning med udsigt ud over Aarhus, og vi har fået smørrebrød og kildevand. Pressemanden Jens sidder med ved bordet og lytter, den slags er ret normalt, hvad angår virksomheder som denne. Henrik Lind er en høj, senet mand i hvid skjorte med firmalogo på kraven. Han holder ret lange pauser, når han tænker sig om, og han taler aarhusiansk, men det giver mening, fordi han er det.

Jeg tænker meget på den maskine, vi har,” siger han så.

På de penge, vi putter ind, og det output, der kommer ud. På de serviceydelser, vi tilbyder, både når vi skal til læge og i særdeleshed i forhold til de mennesker, som har nogle større udfordringer i livet. Gør vi nok for dem, gør vi det på den rigtige måde?”

En af de ting, Henrik Lind især kredser om under vores frokost, er noget, som med tanke på de nogle gange herskende fortællinger om, hvor svært og bureaukratisk det er at drive virksomhed i Danmark (og hvor mange millioner vi dermed går glip af gennem skatten), måske kan være en smule overraskende, for Henrik Lind er noget så interessant som tilfreds. Det er ikke alle, der altid har været netop det. Blandt (ret mange) andre har Dansk Industri, Dansk Erhverv, skiftende regeringer og tænketanken Cepos gennem de seneste år ment, at skatten var for høj, eller at det var for svært at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, og at Danmark mistede potentiel indkomst på grund af det.

Løkke bør sænke selskabsskatten,” skrev cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen i 2016. Danmark har ikke råd til at have en selskabsbeskatning, der ikke er konkurrencedygtig sammenlignet med landene omkring os,” skrev DIs vicedirektør Kent Damsgaard i 2017.

Henrik Lind, en succes i dansk erhvervsliv, er sådan set godt tilfreds. Han synes, Danmark er et fortrinligt land at drive virksomhed i, han synes, at selskabsskatten ligger fint, at han har god adgang til kvalificeret (også udenlandsk) arbejdskraft, og at arbejdsmarkedet er fleksibelt. Danmark er det økonomiske smørhul, skiftende regeringer gennem erhvervspakker og diverse sænkninger af selskabsskatten har efterlyst, at Danmark skal være.

Jeg synes, forudsætningerne for at etablere og drive virksomhed er til stede,” siger han.

Det private er ikke sat begrænsninger, selvfølgelig har vi regler og love, men der er ikke stram styring. Man forsøger at arbejde på at lempe kravene for mindre virksomheder. Det offentlige har været god til at være til rådighed for private, der ville etablere virksomhed. Jeg synes samlet set … Jeg har svært ved at sige, at der er noget i den forbindelse, som ikke fungerer godt.”

Der er fra tid til anden en samtale om, at det er svært at drive virksomhed i Danmark, og så sænker man selskabsskatten og fjerner regulativer og så videre. Det virker, som om du taler imod den fortælling?

Jeg vil sige, at hvis jeg skulle gentænke og genstarte Danske Commodities, så ville jeg ikke gøre det i London eller Hamborg. Så ville jeg gøre det i Aarhus, i Danmark. Vi har super god adgang til talent, vores medarbejdere har en gennemsnitsalder på 33. 74 procent af dem har en master eller højere. Det er en højtuddannet by i et højtuddannet land.”

Vi taler meget om selskabsskatten, men jeg tror, man er nødt til at kigge på det lidt bredere. Hvordan er bureaukratiet, hvor veluddannet er arbejdsstyrken og så videre. Og der er vi altså rigtig godt med.”

Synes du, der er for meget fokus på selskabsskatten?

Jeg synes, det er sundt, at man diskuterer alle parametre hele tiden. Det fylder ikke overdrevet meget, men det har været et emne, man har talt enormt meget om. Det er også fair nok. Det er vigtigt. Man kan jo ikke stå i et hjørne og sige, at vi altså kører med 30 procent, mens alle de andre kører med 18. Det er en ekstern faktor, man er nødt til at følge med på. Jeg har det godt med at bidrage til samfundet, både gennem selskabsskat, min egen skat og heldigvis mine ansattes skat. Det jeg synes, er vigtigt at diskutere, det er, hvad vi gør med de penge, vi så samler ind. Projektet Danmark.

2,2 milliarder

Henrik Linds formue gør ham til nummer 49 på listen over Danmarks rigeste.

For Henrik Lind handler det projekt især om socialt udsatte og det arbejdsmarked, de kan have svært ved at komme ind på. Dette er et andet frokostemne. Henrik Lind mener, at den måde, det offentlige Danmark møder socialt udsatte, eksempelvis arbejdsløse misbrugere, er for tung, og at den bør lade sig inspirere af den fleksibilitet, han mener at kunne se i det private erhvervsliv.

Jeg synes,” siger han, at det ofte lyder, som om vi bare skal gøre noget mere for dem, at vi bare skal sætte nogle flere penge af til dem, så løser det sig selv. Jeg spørger mig selv, om selve den metode, vi bruger, er den rigtige.”

Kan man indføre erhvervslivets effektivitet og smidighed i det arbejde, vi gør for de mest udsatte? Jeg støtter eksempelvis en iværksætter her i Aarhus. Han har grundlagt en organisation, Fundamentet, fordi han har besluttet sig for at hjælpe andre mennesker. Han skaber resultater uden for det offentlige system. Han får flere folk i praktik og på afvænning, end det offentlige nogensinde er i stand til, uanset hvor mange penge man putter ned i systemet. Han er mere effektiv. Han har ikke opbygget et kæmpe regelsæt, som det, man har i det offentlige, hvor der er den her nulfejlskultur, og hvor det kan virke, som om man tænker i kasser.”

Han slår i bordet.

Der er den her måde og den her måde.”

Henrik Lind er ikke kendt i den brede offentlighed, og det har heller aldrig været hans ambition, så det er egentlig, som det skal være. Han er en stilfærdig mand. Hans forældre var henholdsvis kasserer i en fagforening og rengøringsassistent på amtssygehuset i Aarhus, altså kommer han fra det, man kan kalde en traditionel arbejderfamilie, og det lå ikke umiddelbart i kortene, siger han, at han skulle blive så rig og sidde på det her kontor og så videre. Alligevel lå der altid noget i ham, et behov for at udvikle, både sig selv og det, han beskæftigede sig med. Han købte aktier for første gang som 14-årig, igen handlede det om udvikling, lidt ligesom med computerspillet SimCity.

Jeg kan huske, at Aarhus Stiftstidende tirsdag eftermiddag havde sit erhvervstillæg med børskurser og børslister, og det var super spændende. Det var noget, man kunne få til at vokse,” siger han. Han har en tendens til at læne sig tilbage i stolen, mens hans sætninger skrider frem.

Jeg har altid interesseret mig i at få noget til at blive til noget ud af ingenting, ud af måske bare en halv idé. Det er noget helt grundlæggende for mig. At skubbe på en udvikling, specielt der hvor jeg synes, at tingene står stille. Hvor det ikke er godt nok, hvor vi mister noget. Hvor det bliver lidt for tilbagelænet, for statisk.”

Denne interesse kan på sin vis overføres ganske let til det med Henrik Linds syn på indsatsen over for socialt udsatte. Han frygter, at tingene står stille. Hvad angår inspirationen fra det private, taler han om noget enormt business, nemlig det, der hedder Social Return of Investment, som egentlig bare handler om at kigge på, hvor man får mest for sine penge.

Jeg tilgår det helt upolitisk. Får vi bang for the buck? Det handler om at spørge sig selv om, hvordan vi gør det her, i stedet for straks at se på, hvilke regler man har at forholde sig til, og hvordan man kan undgå at lave fejl i forhold til dem. Jeg tror, alle har et potentiale, men spørgsmålet er, om vi skaber de bedste rammer for dem.”

Her er det måske vigtigt at sige, at Henrik Lind ikke skyder på den enkelt ansatte i det offentlige, han skyder på systemet som sådan. På reglerne. Måske giver det mening, for netop de mange og for nogle ret uoverskuelige regler (Beskæftigelsesministeriet har selv brugt ordet regeljungle) for, hvordan og hvorledes kommuner skal få ledige i job, har været i kernen af diskussionen i mange, mange år, og regeringen fremlagde i november et udspil til, hvordan de kunne forenkles.

Kommunernes Landsforenings formand, Martin Damm, har om opgøret med de omkring 30.000 siders regler sagt, at man burde sætte en tændstik til det hele og begynde forfra”, og andre tal taler også for, at noget skal gøres. Ifølge en ny rapport fra Aalborg Universitet har cirka 12-15 procent af den voksne befolkning været på mere eller mindre permanent offentlig forsørgelse siden slutningen af 1990’erne, på trods af at kommunerne siden dengang har haft pligt til at aktivere ledige. Disse permanent offentligt forsørgede er i år, som de har været det i mange år, en af de mest politisk diskuterede grupper overhovedet, og det er her, Henrik Linds tanker om at injicere kulturen fra det private erhvervsliv i det offentlige kommer ind i billedet. Han mener, at det offentlige blandt andet har problemer med at få socialt udsatte i arbejde, fordi systemet er som en supertanker, det drejer og reagerer enormt langsomt. Han mener, at man kan arbejde på at være mere agil, som han siger:

Hvor regelstyret skal vi være, hvor tunge i røven skal vi være? Kan vi være mere fleksible?”

Helt konkret handler det, tror han, om eksempelvis sagsbehandlere, altså om i højere grad at samle sagsbehandlingen, hvad angår bolig, arbejde, misbrug og så videre. I et bredere perspektiv handler det om at lytte i stedet for at stå fast på det, man ved og tør, og egentlig ser han allerede, at det offentlige system er blevet bedre til det.

Jeg ser det på nationalt plan, hvor man i forhold til digitalisering rækker ud,” siger han, og jeg ser det lokalt, hvor Aarhus Kommune nu er åbne for at lave nogle samarbejder med eksempelvis Fundamentet, fordi de kan se, at de kan noget, som de ikke kommer i nærheden af med den organisation og kultur og de regler, de har.”

Men:

Alle skal turde at være nøgen og blank og sige, at man faktisk ikke ved, om det, man laver, er godt nok,” siger han.

Det er svært ikke at være uangribelig. Vi har muligvis indrettet et samfund, hvor det at være åben og sårbar ses som en svaghed. Men jeg vil da hellere tale og arbejde med en, der er sårbar og modtagelig, end med en, der mener, at han er ufejlbarlig. Og hvis vi vil de problemer, som vi jo altså har, til livs, så tror jeg, vi bliver nødt til at gå den vej.”

BONUSINFO. Henrik Lind støtter flere organisationer, hvis formål er at hjælpe socialt udsatte. Blandt andet Gallo Kriserådgivning, hvor man kan få gratis og anonym hjælp.

Henrik Linds hjørnekontor ligger oven på fire etagers åbne kontorlandskaber, hvori omkring 300 mennesker sidder og handler med energi, sørger for digital sikkerhed (energimarkedet blev liberaliseret i 1999, men er på grund af det set fra et infrastrukturelt synspunkt så vigtige salgsmateriale reguleret voldsomt) eller forudser vejret i eksempelvis Portugal og Sverige. De fleste ansatte er højtuddannede, men flere af traderne har baggrund som professionelle atleter eller pokerspillere, fordi de skal have is i maven, når en handel pludselig ser ud til at gå nedenom og hjem.

Før Danske Commodities (og hans investeringsselskab Lind Invest, som havde et overskud efter skat på 374 millioner kroner i 2016) arbejdede Henrik Lind i Jyske Bank, hvor han havde været elev. Han havde et ønske om at være økonomisk uafhængig (det er det, der også hedder rig), inden han var 40 år, og således hans indtog i energimarkedet. I begyndelsen var han i sagens natur lidt mere praktisk engageret end nu.

Før i tiden var det lidt mere simpelt, end det er i dag. Da satte jeg mig ind i min Ford Mondeo-stationcar, og så kørte jeg ned til Arnhem i Holland og snakkede med en mand, der hed Poul, og så fik jeg en licens til at handle i Holland, og så kørte jeg hjem igen,” siger han.

Der var også nogle steder i Slovenien, i guder, mand. Så kommer man ind i et mørkt mødelokale, og alle potteplanterne er døde. Totalt Østeuropa.”

Noget paradoksalt ved Henrik Linds forhåndenværende tanker om det offentliges mangler kunne lyde, at han, da han grundlagde sit selskab, faktisk fik enormt meget hjælp til det, netop fra det offentlige. Der var et kontor et sted i Aarhus, hvor man pegede ham i retning af det ene og det andet, både revisorer og advokater, og Henrik Lind har altså i det hele taget meget lidt at udsætte på Danmark i forhold til at drive en virksomhed.

Man kunne forsøge at udsætte ham for sit eget tankeeksperiment, altså SimCity-eksperimentet, og tvinge ham til at tænke forfra, men så kunne det tyde på, at det meste faktisk ville se nogenlunde ud, som det gør i dag. I en verden af krav om bedre erhvervsklima er erhvervsmanden Henrik Lind tilfreds.

Vi er et stabilt politisk miljø, vi har en relativt set o.k. virksomhedsskat. Vi har højtuddannede medarbejdere. Den kombi ser du ikke mange steder,” siger han.

Det gør du ikke. Sverige, Norge, comme ci comme ca. Men ikke mange andre steder. Vi har universiteter, Aarhus blandt andet med over 100 forskellige nationaliteter. Danmark er et fedt sted at være.”

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem