Denne artikel har vores medlem Marianne Luna Røndal foræret dig.
Zetland er en digital avis, hvis mål er at vise sammenhænge i en verden, der savner netop dét.
Send en tanke til Marianne Luna Røndal – det er medlemmerne, der gør det muligt for os at udkomme.

signature

Så drastisk har kloden forandret sig de sidste 25 år – fortalt i gif'er

Udtørret Aralsøen i Centralasien var engang blandt verdens største søer. I dag kan man dårligt kalde det en sø. Foto: Google / NASA

Derfor skal du læse denne artikel

Ved hjælp af Googles supercomputere og NASA’s satellitbilleder er det nu muligt at se fra år til år, hvordan vores jord har ændret udseende de sidste tre årtier. Det er skræmmende, men vigtige billeder, som er gjort tilgængelige for offentligheden. Zetland har fundet 13 nedslag.

Det var NASA, der i 1970’erne sørgede for, at satellitterne i rummet over jorden vendte blikket ned mod os i stedet for at stirre mod verdensrummet. Programmet hed Landsat, og siden dengang har otte generationer af Landsat-satellitter svævende 700 kilometer over jorden taget flere millioner billeder af jorden – og gør det fortsat.

Kataloget af billeder har Googles supercomputere nu sammenkørt i én gigantisk timelapse, der viser jordens udvikling fra 1984 til 2016. På samme tid er jordens befolkning steget til 7,5 milliarder mennesker. I 1980′erne var vi til sammenligning 4,8 milliarder.

Timelapse fortæller flere historier. Som de fældede skove i Amazonas og isens forsvinding på Arktis – eller den eksplosive urbanisering og industrialisering, der finder sted overalt på kloden.

Så hvis du er i tvivl om, hvorvidt menneskets gang på jorden har konsekvenser, er disse 13 gif’er på samme tid et både overordnet og uhyggelig konkret bevis.

Shenzhen Byen opstår ud af nærmest ingenting, og ved indsejlingen kan man se, hvor hurtigt havnen bliver udbygget. Foto: Google / NASA

I 1980’erne, da det første satellitbillede blev taget, boede der godt 300.000 mennesker i den kinesiske by Shenzhen, der ligger på bredden af Det Sydkinesiske Hav. I dag bor der over 10 millioner mennesker – uden at tælle forstæderne med.

Byen fik titlen special economic zone af den kommunistiske stat i 1980’erne, og siden er den groet sammen med Hong Kong i syd og Guangzhou i nord og har dannet det, FN i en rapport fra 2010 kalder en super-region’. Her bor der i dag 120 millioner mennesker.

Fremkomsten af super-regioner’, der kan strække sig 100 kilometer med skyskrabere, bliktage, asfalt og beton, har betydet, at man over hele verden har måttet inddrage, hvad der engang var natur, til by.

VOKSEVÆRKByen Yiwu sydvest for Shanghai er vokset med ekstrem hast.

I den kinesiske by Yiwu, hvor der engang strakte sig en frodig dal mellem de store bjerge, bliver meget af verdens julepynt i dag produceret.

Al Jowf I de frodige cirkler i ørkenen dyrker araberne især oliventræer og dadelpalmer. Det er også her i ørkenen, at Watania Farms, et af verdens største økologiske landbrug, dyrker sine grøntsager og oliventræer. Foto: Google / NASA

Befolkningsboomet har betydet, at der siden 1980’erne er blevet næsten tre milliarder flere munde at mætte. I Al Jowf i Saudi-Arabien, hvor gennemsnitstemperaturen er næsten 50 grader om sommeren, gør man det ved at kunstvande enorme cirkulære marker midt ørkenen.

AralLæg mærke til, at det kun er den dybe vestlige bred af Aralsøen, hvor der endnu er vand. Foto: Google / NASA

I det centrale Asien mellem Kasakhstan og Usbekistan har den øgede kunstvanding – oftest et resultat af øgede temperaturer – betydet, at Aralsøen, engang verdens fjerdestørste sø, i dag er skrumpet ind til en pøl, og de lokale fisketrawlere ruster i dag hen i det tørre sand.

Aralsøen forventes at være helt væk i 2020.

RondôniaDet begynder med et sildebenslignende netværk af grusveje, og så begynder skovhugsten. Foto: Google / NASA

I den brasilianske delstat Rondônia har massiv skovhugst betydet, at et areal næsten dobbelt så stort som Danmark i dag er ryddet. Det sker for at gøre plads til marker, hvor bønderne kan dyrke afgrøder i nogle år, indtil regnen har udvasket jorden. Derefter planter bonden græs og sætter kvæg ud. Så fælder bonden noget mere skov for at kunne dyrke afgrøder nok til at fodre kvæget. Og så gentages hele processen igen.

AlbertaI Canada udgraver man store pøler med tyk, sort oliesand frem af den tætte nåleskov. Foto: Google / NASA

Når mennesker bliver flere, byerne større og velstanden vokser, skal der nogle ressourcer til.

I den engang så stille skov dybt inde i Alberta i det vestlige Canada, graver man i dag sand op, der indeholder olie. Der er masser af det – 200 milliarder tønder olie for at være præcis. Og med en pris på godt 400 kroner tønden og et dagligt globalt forbrug på 88 millioner tønder, er canadisk oliesand big business med udråbstegn.

Men oliesand er også udskældt. Fordi det kræver store mængder varmt vand og kemikalier at separere olien fra sandet, hvilket resulterer i, at en tønde med olie fra sand producerer 15 procent mere drivhusgasser end en normal tønde olie.

Columbia-gletsjer Gletsjeren er 'tappen' i midten, som pludselig – pist – forsvinder. Foto: Google / NASA

Fordi alt på kloden deler samme indeklima, har det også konsekvenser for gletsjere i Alaska, når kul bliver brændt af i Kina. Den gigantiske Columbia-gletsjer på Alaskas sydkyst havde frem til 1980’erne ikke rokket sig en centimeter siden 1794, hvor den blev opdaget. Men så skød den globale temperatur i vejret, og gletsjeren er i dag 20 kilometer kortere og 400 meter tyndere.

Topaz Solar FarmsIndtil for helt nylig var området her i det sydlige Californien bare en bagende varm ørken. Nu er det en af verdens største solparker. Foto: Google / NASA

Heldigvis er den grønne omstilling i gang. Ikke på grund af tørke, hungersnød, stigende vandstande, oversvømmelser og klimaflygtninge, som er nogle af konsekvenserne af klodens varmere temperatur siden 1980’erne. Men fordi vedvarende energikilder i flere og flere tilfælde bedre kan betale sig end energikilder som kul.

I det sydlige Californien producerer Topaz Solar Farms ni millioner solpaneler 550 megawatt ren strøm, hvilket dækker 180.000 amerikanske hjems strømforbrug. Solfarmen var indtil årsskiftet den største solpark i verden, men så byggede Indien en endnu større solfarm på bare otte måneder og fire gange billigere med en kapacitet på 650 megawatt.

Der er altså håb.

Kilder: Times, NASA, Vox, Google, Medium, Zetland.

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer. Prøv os for 0,- i 14 dage.

Bliv prøvemedlem