Tilstandsrapport på en møgsag: Hvordan står det egentlig til med Sundhedsplatformen?

UDSKÆLDTKræftsvulst! Jordskælv! Dødssejler! Hvorfor blev Sundhedsplatformen mål for alle de grimme ord? Foto: Morten Stricker, Scanpix

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

Derfor skal du læse denne artikel

Politikerne i Region Hovedstaden er blevet enige om gøre status på Sundhedsplatformen til sommer, men den frist virker lægerne ikke til at give meget for. Sidste år var it-platfomren et af de mest udskældte offentlige projekter. Er den ramt af børnesygdomme, eller koster den liv, som det er blevet påstået? Endnu har vi ikke nogen data, der kan give os svaret. Alligevel er det muligt at lave en foreløbig status. Den kommer her.

Et jordskælv. En kræftsvulst. En dødssejler som Titanic. Når det gælder sprogblomster, der skal beskrive Sundhedsplatformen – det nyligt udrullede og udskældte it-projekt i Region Hovedstaden og Region Sjælland – er det bare at plukke sin yndling fra dagspressens mylder. Har man ikke nok i dem, kan man gribe telefonen. En nær-katastrofe”, byder læge på Herlev Hospital og formand for fagforeningen Yngre Læger Camilla Rathcke ind, da jeg taler med hende. Socialdemokrat og næstformand i Region Hovedstadens sundhedsudvalg Flemming Pless er også konkurrencedygtig. Surt med surt med surt på,” siger han træt i telefonen.

Sundhedsplatformen havde den ubestridelige hovedrolle i den del af den offentlige debat, der angår sundhedsvæsenet i 2017 (og den del er stor). Men dramaet har ikke bare været grimt, det har til tider været forvirrende. Vi hører meget om Sundhedsplatformen, men vi ved kun lidt, for der findes endnu ikke tilgængelige og systematiserede data over, hvordan det går.

Så hvad skal man – hvis man ikke lige tilbringer dagligdagen iført kittel – egentlig vide om den?

Her er en art tilstandsrapport om den sure, sure sag, der kaldes Sundhedsplatformen, og som har vokset sig langt større end bare at handle om et computersystem. Det er blevet en magtkamp, og den står om tre helt centrale goder: tid, penge og – måske vigtigst – om, hvem der har det sidste ord i sundhedsvæsenet.

Magtkamp nummer et: Tid

Sundhedsplatformen kræver først og fremmest tid. Tid, som de kritiske læger ikke mener, at de har.

Vi har simpelthen problemer med at få set alle patienterne. Vi bruger meget tid på at skrive og dokumentere – også ting, vi finder formålsløse at dokumentere,” siger Camilla Rathcke, der er formand for Yngre Læger og selv er ansat på Herlev Hospital.

Sådan lyder den klassiske kritik af Sundhedsplatformen, og den er ofte efterfulgt af flere forskellige forklaringer. Her er et lille udvalg:

  • Systemet er kompliceret og ulogisk.
  • Det tager længere tid at journalføre, end det gjorde førhen, hvor lægerne i stedet indtalte en besked på en diktafon, som en lægesekretær senere renskrev.
  • Flere danske registre over sundhedsdata – nogle af de bedste at forske i internationalt set – er ikke længere komplette, fordi data er gået tabt i forbindelse med Sundhedsplatformen.
  • Selve computersystemet har sine steder været så ineffektivt, at lægerne er gået tilbage til at bruge papir og blyant.
  • Andre steder er det brudt helt sammen.
  • Hospitaler har i 39 tilfælde brudt loven om maksimal ventetid for patienter på grund af Sundhedsplatformen, skriver Politiken.

Det er den slags problemer, der har fået læger til at bruge grimme ord. Men kritikken af Sundhedsplatformen er ikke enstemmig. Der findes også læger, der priser indkøbet. En af de læger er Karsten Gjessing Jensen, der er såkaldt superbruger i systemet. Det vil sige, at han er uddannet til at bruge det, og så har han skrevet et indlæg i Dagens Medicin med overskriften Sundhedsplatformen – we can do it”. I det sammenligner han de tidligere computersystemer med at have en ubehøvlet orangutang som receptionist på et lurvet motel” og skriver:

I takt med at alle de forældede systemer er afviklet, og vi nu har én samlet adgang til alle nødvendige oplysninger, fjernes mit fokus fra computeren.”

Det er meningen, at Sundhedsplatformen skal løse en række problemer, der findes i Sundhedsvæsenets it-systemer i dag. Blandt andet at den ene hånd ikke ved, hvad den anden gør, så snart man skal til forskellige tjek, fordi de gamle systemer havde svært ved at tale sammen. Dertil kommer, at Sundhedsplatformen samarbejder med lægen (eller det er i hvert fald meningen). Den kommenterer lægens valg af behandling og medicin – hvilket kan mindske risikoen for fejl – og hjælper med at finde frem til den rigtige diagnose. Klare plusser, skriver Karsten Gjessing Jensen.

SP er ikke en kræftsvulst. Det er ikke raketvidenskab. Det tager tid at lære SP at kende, og vi kan og skal diskutere udfordringerne, men det er kun et computerprogram, og det har rigtig, rigtig mange fordele, som er både os og patienterne til gavn.”

Hvordan kan der herske så store uenigheder om det samme computerprogram? Jeg spørger Camilla Rathcke.

Jeg arbejder selv i Sundhedsplatformen og kan sagtens se mulighederne i det. Det kan på sigt blive udviklet til et godt program,” siger hun.

Man skal bare huske, hvad præmissen her er: At sekretæropgaver nu er lægearbejde, og det accepterer jeg ikke.”

Da Sundhedsplatformen blev rullet ud i Region Hovedstaden, fyrede man lægesekretærerne, fordi dokumentationen nu skulle foregå, imens lægerne talte med patienterne. Men nogle læger mener ikke, at det overhovedet er deres arbejde at dokumentere – og frem for alt føler de, at de ved at blive pålagt den nye opgave samtidig er blevet spændt for endnu en sparevogn.

Planen var, at man allerede fra 2018 ville kunne høste en gevinst på lidt over 100 millioner kroner i Region Hovedstaden, og at man i de tre efterfølgende år ville effektivisere for i alt 750 millioner kroner. I juli skrev regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) dog et debatindlæg i Berlingske, der gjorde klart, at den såkaldte business case for projektet havde været for rosenrød”. Hvad hun til gengæld undlod at tage stilling til, var lægernes utilfredshed med at være blevet pålagt en ny opgave.

Det, der provokerer, er, at det overhovedet er noget, læger skal lave,” siger Camilla Rathcke. Jeg tror, det er der, det tit clasher.

Sundhedsplatformen har uden tvivl været et computersystem med problemer i sig selv. Men vil man forstå den bitterhed, der i dag florerer om platformen, kan det være nyttigt at betragte den som en gnist. Krudtet til braget var lagt i forvejen.

Fakta om Sundhedsplatformen

Sundhedsplatformen er et computersystem, der fra 1. maj 2016 blev rullet ud i Region Hovedstaden og fra 25. november i Region Sjælland.
Det har kostet 2,8 milliarder kroner.
Det amerikanske firma bag hedder Epic.
Det skal samle alle oplysninger i ét system i stedet for 30 forskellige.

Magtkamp nummer to: Penge

Enkelte læger har ligefrem sagt op på grund af Sundhedsplatformen. For nylig var det ledende overlæge på Herlev Hospital Mark Ainsworth. Før da var det den 66-årige karkirurg Ulf Helgstrand, der forlod sin stilling på Rigshospitalet.

Fælles for dem – og for de over 100 læger og sygeplejersker, der skrev støtteerklæringer til Mark Ainsworth i Politiken – var, at Sundhedsplatformen blot var dråben i et allerede fyldt bæger for kritikerne.

De sidste mange år har det på landets hospitaler været en fast, årlig tradition at afholde besparelsesrunder og fremsætte krav om øget produktion,” indleder Mark Ainsworth sit indlæg i Politiken om sin opsigelse.

Nu er der efterhånden skåret helt ind til benet (og nogle gange lidt ind i det).”

I det første halve år af 2017 behandlede hospitalerne i Region Hovedstaden væsentlig færre patienter på grund af Sundhedsplatformen. Produktionen’, som man kalder det, på sygehusene faldt med 5,7 procent, viser en opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen, som Politiken har fået. Det kan blive et temmelig stort problem, for finansieringen af hospitalerne afhænger af, hvor mange patienter der behandles. Derfor kan Region Hovedstaden stå med et hul i budgettet på 430 millioner kroner.

Ud over det faktum, at meningen med computersystemet var, at det skulle spare penge, koster det altså også penge. For Nina Tejs Jørring, der er overlæge i psykiatri på børne- og ungdomsafdelingen i Hillerød, er det følelsen af, at penge sættes over kvalitet, der bringer blodet i kog.

At være læge handler jo ikke bare om evidens,” siger hun.

Når man også skal tale med patienten om, hvilke personlige præferencer de har, hvilken etik og moral de har, hvad de har af erfaring i familien, hvilke situationer de er i i dagligdagen, så kræver det tid. Og Sundhedsplatformen hiver os væk fra det, der ikke kan standardiseres.”

Men, spørger jeg Nina Tejs Jørring i telefonen, var lægerne – på grund af tidligere besparelser – måske også selv på forhånd vrede på systemet, inden de havde prøvet det?

Jo,” svarer hun efter et sekunds pause.

Jeg tænker, at der nok er mange, der var kritiske, før det overhovedet kom. Og jeg synes nok, at der var mange af os, der måske ikke gav det så mange chancer.”

Magtkamp nummer tre: Hvem bestemmer?

I et indlæg på hjemmesiden Den Offentlige har Nina Tejs Jørring skrevet et indlæg om sin største frygt i forhold til Sundhedsplatformen. Den er, at Sundhedsplatformen vil ændre sundhedsvæsenets kultur”. Hvilket sjovt nok er præcis, hvad Region Hovedstaden har lovet ved at kalde Sundhedsplatformen for en kultur- og organisationsændring”.

I telefonen sammenligner næstformand i Region Hovedstadens sundhedsudvalg Flemming Pless ændringen med dengang, typograferne blev sat fra bestillingen på aviserne. Engang var det dem, der stod for at sætte aviserne på papir, nu foregår det hele på en skærm. Sådan er det i dag,” siger han i telefonen. I denne her verden er alt jo skærm.”

Men dermed ikke sagt, at der ikke er blevet begået fejl i forbindelse med Sundhedsplatformen, fortsætter han. Selv ærgrer han sig mest over kommunikationen.

Har vi givet en god nok indføring i filosofien bag ved platformen? Og navnlig: Har vi sørget for, at undervisningen var god nok? Der er jeg helt klar på, at det har vi simpelthen ikke,” siger han og nævner, at der måske også kunne være blevet taget et større hensyn til, at læger i forskellige aldre har forskellige attituder over for it.

Men alt det var regionen ikke opmærksom på, og det er for åndssvagt,” siger Flemming Pless. Et stykke hen ad vejen er Nina Tejs Jørring enig.

De viste os på et tidspunkt en video, der viste, hvor svært det er at køre på cykel, hvis styret sidder modsat af, hvordan det gør nu,” siger hun om en af de gange, hun og kollegerne blev introduceret for platformen.

Den viste de os for at sige, hvor helt epokegørende anderledes platformen var end andre computersystemer. Men på det tidspunkt havde vi alle sammen brugt den et stykke tid og kunne se, at det ikke som computerprogram var særligt. Vi blev bare smaddersure alle sammen, fordi vi ikke ville tales ned til. Vi er sådan set vant til at bruge en computer.”

Indrømmelsen fra Flemming Pless stiller ikke Nina Tejs Jørring tilfreds. For kommunikationen er ikke hele problemet. Hun er endda enig i, at Sundhedsplatformen som datasystem kan blive okay med tiden”. Problemet er, at systemet for hende som læge – og inkarneret offentligt ansat”, som hun skriver i sit indlæg – kommer til at skifte vægten fra behandlingen af patienten til at dokumentere, at hun ikke selv begår nogen fejl. Hun er bange for den amerikanske cover your ass’-mentalitet (eller på dansk: red din røv), som hun kender fra USA, hvor hun var studerende og har kolleger, der bruger Sundhedsplatformen.

Jeg tror, det bliver en kulturændring. Det kommer til at handle om, at jeg følger de instrukser, der kommer ovenfra,” siger hun og giver et eksempel. Platformen er ikke kun lavet til at dokumentere i, den er også bygget til selv at anvise behandlings- og medicineringsmuligheder. Netop den funktion skulle gerne sørge for færre fejl.

Men den tager samtidig lægernes frihed i arbejdet fra dem, mener Nina Tejs Jørring.

I en travl hverdag lokker det os til den hurtige løsning og så forsvinder dialogen med patienten, hvor jeg ellers kunne lave en kreativ løsning. Den bliver der meget mindre fokus på, og dermed bliver der altså meget mindre fokus på det menneskelige.”

Jeg fremlægger den side af sagen for Flemming Pless.

Er det ikke lidt flabet at kalde udfordringerne for kommunikationsproblemer?

Jo, men hvis vi havde være bedre til at forklare og vise, hvor fantastisk det her også er, så tror jeg nemmere, pillen var gledet ned. Og det bebrejder jeg mig selv.”

For nylig skrev du et debatindlæg i Politiken, hvor du bad om, at man stoppede den tendentiøse nedrakning af Sundhedsplatformen”. Men hvad hjælper det, at du kalder kritikken for tendentiøs?

Jamen, jeg er selv kritisk over for Sundhedsplatformen. Det synes jeg, at man bør være, når man installerer en ny dims til så mange penge. Men der er dem, der er kritiske inden for skiven, og dem, der er kritiske uden for skiven. Og en gang imellem må man råbe op, så folk lytter, for nu er det altså blevet et råbekor.”

Er det lægernes forfængelighed, der er noget i vejen med her?

For nogens vedkommende er det.”

Der ligger den virkelige kiv, der har formået at gøre Sundhedsplatformen til en møgsag:

Regionerne og lægerne kæmper ikke om et par klik på en computer. De kæmper om tronen i det enorme rige, som sundhedsvæsenet er.

Bidrag fra Zetlands medlemmer

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

I dag læser vores medlemmer: