Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Nene La Beet er medlem af Zetland og har delt den med dig.

signature

Så hvad ville der egentlig ske, hvis vi afskaffede landbruget i Danmark?

BÆREDYGTIG? Landbrugsstøtten er fortsat en af de største poster på EUs budget – men giver det mening? Alle illustrationer: Peter Berke for Zetland

Derfor skal du læse denne artikel

De sviner, de er på støtten, de mishandler dyrene, fylder i landskabet og importerer alligevel deres arbejdskraft fra udlandet. Sådan lyder den mest hidsige kritik, som danske landmænd ind imellem må stå model til, og måske er vi på vej ind i en ny fase i Danmarks historie, hvor vi skal justere vores selvbillede som en stor landbrugsnation. Vi har bedt to meget forskellige danskere beskrive, hvordan de forestiller sig Danmark om 50 år – og krydret det med en masse fakta.

Langt kønnere egne, vil gerne vi tro, kan fremmede udenlands finde;
men … dejligst vi finde, ved vugge og grav, den blomstrende mark i det bølgende hav.”

Hiver man et eksemplar af Højskolesangbogen ned fra hylden eller forsøger at mindes musiktimerne i folkeskolen, vil man finde den ene hyldest efter den anden til det opdyrkede Danmark i stil med ovenstående linjer begået af digteren og filosoffen N.F.S Grundtvig i 1820.

Danmark er hverken rå bjerge, vild jungle, hed savanne eller brusende floder. Vores selvbillede er kornet, der svajer i vinden, bonden, der tærsker sine afgrøder, køerne, der græsser bag hegn og gærder. Sådan står det i hvert fald beskrevet – side op og side ned – og det harmonerer meget godt med virkeligheden. Danmark er et landbrugsland, både i geografisk og kulturel forstand.

Sådan bliver det bare ikke nødvendigvis ved med at være. Sammenligner man Danmark nu med Danmark for 100 år siden, så har byerne og skovene allerede erobret terræn fra markerne, og selv om landbruget stadig fylder godt rent fysisk, så beskæftiger det færre mennesker og betyder relativt set mindre og mindre for den danske økonomi

Og måske vigtigst af alt: Den massive dyrkning af vores jord og masseproduktionen af kød og foder stemmer i 2018 ikke nødvendigvis lige så godt overens med danskernes selvopfattelse, som den har gjort.

For nylig lancerede interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer en stor imagekampagne på dansk landbrugs vegne, og det – kan man mene – er også påkrævet.

Et spørgsmål, der i disse tider bliver rejst igen og igen, er, om Danmarks dage som højeffektivt, masseproducerende, storeksporterende og geografisk dominerende landbrugsland er ved at være talte.

Landbruget skal kunne noget andet, end det kan i dag, for samfundet efterspørger i dag noget helt andet fra landbruget end evnen til at sende billige skinker til Japan og Kina,” siger Maria Gjerding, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening:

I en verden, hvor klimaforandringerne buldrer af sted, er der ikke længere en fremtid for et fødevaresystem, der sender maden flere gange rundt om kloden, før den lander på en tallerken.”

Det er måske ikke et vildt overraskende synspunkt, når nu det kommer fra Naturfredningsforeningen, og det er ikke ligefrem sådan, at Christiansborgs Slotsplads står belejret af en folkebevægelse, der kræver dansk landbrug afviklet. Men Maria Gjerdings forudsigelser er interessante i den forstand, at der i disse år breder sig holdninger i den danske befolkning, der peger i retning af en markant omstilling af det landbrug, der i dag præger Danmark.

Danskerne er den befolkning i EU, der er mest kritisk over for EUs store landbrugsstøtte, danskerne kræver hårdere miljøkontrol, danskerne er mere og mere optagede af dyrenes velfærd, og danskerne er bekymrede over landbrugets konsekvenser for klimaet.

Desuden har danskerne – kort sagt – ikke den store tiltro til, at der er de store økonomiske perspektiver i jord- og dyrebrug i Danmark i fremtiden. Det er blandt andet også denne skepsis – der næppe er blevet mindre efter dette års tørke, som har øget landbrugets i forvejen enorme gæld – der har fået Landbrug & Fødevarer til at lave deres storstilede imagekampagne.

Så lad os prøve at tænke tanken til ende: Hvad ville det betyde for Danmark – for økonomien og beskæftigelsen, for naturen, klimaet og dyrene og for forholdet mellem land og by og måske også hele vores selvforståelse – hvis vi en dag vågnede og ikke længere var en stor landbrugsnation?

FORURENING_ Det danske drikkevand holder så høj kvalitet, at det serveres på danske Michelin restauranter, men alene i år har to vandværker midlertidigt været lukkede på grund af for store koncentrationer af pesticider

Ingen kan jo i virkeligheden spå om tiden, der kommer, men nogle er mere oplyste end andre, og vi har bedt Maria Gjerding fra Danmarks Naturfredningsforening og Martin Merrild, der er formand for de organiserede landmænd i interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer, om at tænke 50 år frem, ligesom vi ud over hele historien har drysset fakta, der kan kvalificere og udfordre Gjerding og Merrilds udsagn.

For lige at advare på forhånd, så taler Gjerding og Merrild nærmest, som om de kommer fra to forskellige planeter – og det gør de næsten også.

Merrild er født i 1955 på en gård i Vildbjerg i Midtjylland, mens Gjerding, datter af en vindmølleingeniør, voksede op i det københavnske nordvestkvarter i 1980’erne og blandt andet fordrev tiden med at tegne dødningehoveder på mælkekartonerne, hvis ikke de var økologiske. Mens Merrild uddannede sig til landmand, fik sin egen gård i Kvium mellem Struer og Holstebro med kyllinger og mink og engagerede sig politisk både i landbrugets organisationer og partiet Venstre – og blev borgmester på egnen – så valgte Gjerding som ung at uddanne sig til miljøplanlægger og endte siden i Folketinget for Enhedslisten.

Det kan give udfordringer med forståelsen:

På landet er kulturen jo, at vi prøver at tale problemerne ned, så de bliver lette at løse, men lige nu står vi over for politikere, der beskylder os for at dræbe fugle og hummere og hvad som helst mellem himmel og jord,” siger Martin Merrild, der heller ikke kan forstå, når mennesker som Maria Gjerding synes, der er brug for at ændre drastisk på vores omgivelser.

Jeg synes, vi har et fascinerende landskab, der afveksler hele tiden. Markerne ser ikke ens ud to dage i træk, og jeg kan slet ikke se, at vi skulle have et fattigt landskab,” siger Martin Merrild.

Men lad os begynde med at se på en ret basal forudsætning for, at vi overhovedet kan have landbrug i Danmark i fremtiden – nemlig penge.

1: Hvad ville det betyde for samfundsøkonomi og jobs?

Der er mange måder at opgøre landbrugets bidrag til samfundsøkonomien på. Man kan medregne færre eller flere følgevirkninger, og man kan betragte fødevareerhvervene som en helhed eller landbruget for sig.

Uanset hvordan man regner, så fylder landbruget dog mindre i det store nationalregnskab, end det har gjort tidligere.

2 %

af BNP, sådan cirka udgør den primære landbrugsproduktion ifølge OECD

Også når man tæller arbejdspladser betyder landbruget relativt set mindre – ifølge De Økonomiske Råd stod landbrugssektoren i 1966 for godt 12 procent af beskæftigelsen i Danmark, mens det i dag ligger under tre procent.

Den lange tørkeperiode i 2018 har desuden skabt fornyet opmærksomhed omkring en landbrugssektor, der har svært ved at få kassen til at stemme.

Alene det seneste år er hundredvis af landbrug i Danmark gået fallit, og det er en efterhånden mangeårig trend.

300

milliarder kroner, godt og vel, skylder landmændene væk (Nationalbanken).

Samlet set står landbruget ifølge Nationalbanken for knap en femtedel af de danske bankers udlån til erhverv, og dansk landbrug har for meget gæld, erkender Martin Merrild, men mener først og fremmest, at det skyldes investeringer i nye maskiner og moderne anlæg.

Landmænd er af natur driftige og risikovillige – ellers blev de ikke landmænd – og det gik for vidt i 00’erne, hvor der var fri adgang til kapital, og det kæmper vi med nu,” siger han, men peger på, at investeringerne har været den rigtige vej frem for de fleste.

Mange har fået slået jorder sammen og bygget moderne stalde, og det kommer ikke til at gå galt for hele landbruget i Danmark. I et tørkeår som i år går hundredvis af landmænd fallit eller kommer i dyb nød, men man skal bare også huske på, at der er tusindvis af landbrug, der klarer sig rigtig godt.”

166

milliarder kroner eksporterede Danmarks såkaldte fødevareklynge for i 2017 (Danmarks Statistik).

Det var faktisk en historisk rekord, og selv om det også dækker over eksport af fisk, skaldyr og eksportvarer, der er baseret på importerede råvarer, så svarede det immervæk til en fjerdedel af den samlede, danske vareeksport.

Det viser ifølge Martin Merrild, at dansk landbrug som helhed er konkurrencedygtigt og også vil klare sig fremover, hvis ikke folkets skepsis overfor landbruget og de politiske tendenser fører til endnu flere restriktioner og krav til landbruget.

Indfører politikerne så mange restriktioner, at vi helt mister vores konkurrencekraft, så vil vi selvfølgelig miste markedsandele. I yderste konsekvens lukker produktionen ude i landdistrikterne,” siger Martin Merrild.

10 %

af økonomien udgør landbrug og følgeerhverv i mange danske landkommuner (Seges).

Det betyder også, at de små bysamfund, hvor der er en smed og en elektriker og en mekaniker, lukker ned, og så lukker købmanden og skolen, og så får vi affolkede landkommuner. Man kan se rundtomkring i verden, hvordan det tager sig ud.”

Kølemontrerne i de danske supermarkeder vil også blive fyldt med udenlandske produkter, for som Merrild siger, så findes der inden for fødevarer alene ét verdensmarked, og er vi ikke længere i stand til at eksportere, så kan vi heller ikke konkurrere på hjemmemarkedet.

Selv om man altså kan argumentere for, at Danmarks samfundsøkonomi ikke ligefrem står og falder med landbruget, så vil det ifølge Merrild skævvride Danmark yderligere og ramme landdistrikterne hårdt, hvis man politisk beslutter sig for at øge ambitionerne for biodiversiteten og klimaet på bekostning af landbrugets globale konkurrenceevne.

GADEBILLEDE Landsbyidyl eller forfald – Gjerding og Merrild har ikke samme tro på, at landdistrikterne i Danmark kan klare sig uden eksempelvis den store svineeksport til hele verden

Det er Maria Gjerding mildt sagt ikke enig i. I hendes øjne er samfundet nødt til at gribe ind – ikke kun af hensyn til miljøet og klimaet – men også fordi landbruget i hendes øjne er på økonomisk katastrofekurs alligevel.

Danmark skal bestemt også i fremtiden være et landbrugsland, for vi har en rigtig god og frugtbar jord, og vi er rigtig gode til at producere mad i Danmark, men de danske bønder skal have hjælp til omstilling til en produktion, der respekterer miljøets, naturens og klimaets grænser, og til eksempelvis at afvikle den enorme konventionelle svineproduktion, som ikke alene er på kollisionskurs med vores omgivelser på alle parametre, men som jeg desuden frygter, næppe bliver en god forretning igen,” siger hun.

0

kroner får man ifølge Danmarks Statistik, hvis man trækker EU-støtten fra heltidsbedrifternes driftsresultater i 2012-2016.

Stiller man de rigtige krav, og belønner man landmændene for at omstille sig væk fra masseproduktion og hen mod en langt større mangfoldighed af forskellige afgrøder, der kan afsættes i eksempelvis en nordeuropæisk region, kan det i Gjerdings øjne blive en fuldgod erstatning for den nuværende eksport til hele verden.

Vi ser små initiativer spire frem rundtomkring som folkefarme og andelsgårde, der satser stærkt på selvforsyning og lokal fødevareproduktion, og vi ser godser og økologiske landbrug, der bakker op om samme vision. Så mange er på vej, og jeg håber og tror, at mange danskere vil genopdage kundskaben om, hvad der egentlig er årstidens frugt og grønt, og lære i højere grad at leve af det, vi kan dyrke på vores egne breddegrader,” siger Maria Gjerding.

Martin Merrild kalder det en illusion:

Det kræver jo, at nogle er villige til at betale en merpris. Jeg håber, at det med den lokale økologiske fødevareproduktion får et større omfang, måske særligt omkring de større byer, men jeg tror ikke, det i det store billede får den store betydning,” siger han:

Jeg har gang på gang kunnet konstatere, at landmændenes vilje til at omstille sig og producere anderledes og på nye måder har været større end forbrugernes og befolkningens vilje til at efterspørge nye produkter. Vi har jo stort set haft overproduktion af økologiske varer, lige siden økologi blev et begreb i Danmark.”

9,3 %

af det danske landbrugsareal dyrkes økologisk og andelen er kraftigt stigende (Danmarks Statistik).

Maria Gjerding erkender, at efterspørgslen ikke nødvendigvis er der i dag, men hun forventer, at danskerne i stigende grad vil tænke klimaansvarligt, når de vælger fødevarer, og at forarbejdningsvirksomheder, som i dag ellers næsten er forsvundet til udlandet, vil genopstå.

Hvis man boede et sted, hvor den lokale landmand rent faktisk producerede det, man havde brug for i dagligdagen, så tror jeg bestemt, at der ville være en efterspørgsel. Et af problemerne er jo, at meget lidt af vores landbrugsareal i dag bliver brugt til at producere mad direkte til mennesker.”

79,8 %

af landbrugsjorden i Danmark bruges i dag til foder til dyr (Danmarks Statistik).

En omstilling af landbruget vil desuden tage årtier, siger Gjerding, og man skal derfor forholde sig til fremtidens efterspørgsel.

Jeg siger ikke, at hele Danmarks befolkning bare sidder og venter på at få lokalt producerede økologiske og klimavenlige fødevarer, men det tager mange år at omlægge et landbrug, og hvis vi skal tage klimakrisen alvorligt, så skal vi begynde at stille krav til landbruget om, at de skal udnytte jordens potentiale til at binde kulstof, og det kræver nye dyrkningsmetoder og en langt større mangfoldighed i det, der bliver dyrket.”

Forandringer skal alle nok indstille sig på. Om ikke andet, fordi det kniber med at tiltrække særligt unge danskere til at arbejde inden for landbruget.

12.596

danskere over 67 år arbejder inden for landbrug og fiskeri (Statistikbanken).

Det gør landbruget til den mest aldrende branche i Danmark, og hver tredje ansatte er desuden fra udlandet.

2: Hvordan vil det påvirke klimaet, forureningen og dyrene?

Det næste tema, som vi har bedt de to om at forholde sig til, er følgevirkninger for natur, dyr og klima, hvis Danmark i større omfang afviklede det masseproducerende landbrug.

Det virker ret ligetil, når man hører Maria Gjerding udlægge bagsiderne af det moderne, højeffektive danske landbrug:

Problemet er, at vi har for stor kvælstofudledning fra markerne til vores vandmiljø, og derudover sprøjtes markerne med pesticider, der risikerer at ende i vores drikkevand,” siger hun.

Og det har hun sådan set ret i.

59.200

tons kvælstof blev der i 2016 udledt i de danske farvande (Miljøstyrelsen).

Det er noget mere end de mål, som politikerne har sat sig – senest i den borgerlige regerings omdiskuterede landbrugspakke. Et af problemerne med kvælstofudledningen er, at det påvirker iltindholdet i vores farvande, hvilket kraftigt påvirker levevilkårene ved havbunden for fisk og andre organismer. 400 steder i verden er i dag udpeget som regulært døde zoner. Heraf er cirka 350 opstået siden 1960.

Landbrugets brug af sprøjtemidler og gødning påvirker også vores drikkevand.

27 %

af vandværksboringerne i Danmark viser spor efter pesticider 3,6 % ligger over de tilladte grænseværdier (GEUS).

Maria Gjerding mener, at landbrugets jagt på effektiviseringer – ansporet af danske politikere gennem tiderne – er gået over gevind.

Det højproteinfoder, der skal til, for at køerne kan give enormt meget mere mælk, end køer gjorde tidligere, kræver enorme markarealer, og svinene, der får langt flere pattegrise end tidligere, lever under ret problematiske forhold.”

Desuden er landbruget en stor synder, når det gælder verdens vel for tiden største udfordring: de menneskabte klimaforandringer.

20 %

af CO2-udledningen i Danmark stammer fra landbrug. Og den andel vil stige markant de kommende år (Klimarådet)

Det er ikke mærkeligt, at danskerne i en vis udstrækning er trætte af landbruget, og det er en refleksion, der er nødt til at forankre sig i landbruget: Samfundets interesser har ændret sig. Folk er optagede af klimaet og naturen og det skal landbruget omstille sig til, så det kan være med til at løse samfundets problemer, som det har været det tidligere.”

Hun peger på, at landbruget rent faktisk som en af de eneste sektorer ud over skovbruget kan trække CO2 ud af atmosfæren og binde det i jorden og dermed være en del af klimaløsningen.

Dilemmaet er naturligvis, som det næsten altid vil være i diskussioner om Danmarks rolle i klimakampen, at dansk landbrug på mange måder er et forbillede i verden, når det gælder respekten for naturen og brugen af nye, skånsomme teknologier.

Danmarks drikkevand er – pesticider eller ej – blandt det reneste i verden, og både når det gælder pesticider, kvælstof og drivhusgasser bliver det danske landbrug bedre og bedre til at tage hensyn til miljøet.

16 %

er udledningen af drivhusgasser fra landbruget faldet med siden 1990. Selv om produktionen er øget med 22 procent (FNs Klimapanel, IPPC).

Forudsætter man, at eksempelvis en reduceret svineproduktion i Danmark blot vil blive erstattet af en tilsvarende større svineproduktion i udlandet, så vil man ikke have vundet noget som helst – tværtimod, mener Martin Merrild.

Selvfølgelig kan vi i Danmark spise mindre kød. Det ville mange danskere sikkert have godt af. Da jeg var barn, var der to frikadeller til hver – nu forventer ungerne jo, at der er alle de frikadeller, de kan spise,” siger Martin Merrild, men han tvivler (kraftigt) på, at et reduceret udbud af danske svin eller dansk mælk for den sags skyld vil dæmpe efterspørgslen fra et verdenssamfund, hvor velstanden øges i særligt de fattige lande.

Der findes jo hundredvis af millioner af mennesker rundtomkring i verden, som er ufrivillige vegetarer, og som kun drømmer om at spise kød en eller to gange om ugen, og det kommer de til, og det kan vi ikke snakke os ud af. Skal vi så bare melde os ud af den fødevareproduktion, selv om vi bor i et landbrugsland med en utrolig frugtbar jord?”

14%

faldt brugen af antibiotika i den danske griseproduktion fra 2010-2016. Det gør danske griseavlere til dukse i Europa (ESVAC-rapport, 2018).

Selv Merrild kan ikke argumentere imod, at udledningen af eksempelvis kvælstof kan nedbringes ved en omlægning af dansk landbrug, men han mener, at dansk landbrug – om nogen – kan finde de løsninger, der skal til.

50 %

lige knap og nap er kvælstofoverskuddet fra landbruget reduceret med siden 1990 (DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi).

Derfor kalder han det også et paradoks i den danske selvforståelse som et land, der gerne vil gå forrest i verden, når vi vil begrænse landbruget i en tid, hvor den frugtbare jord, der er til rådighed per indbygger i verden, falder og falder:

Når vi taler klima, vil lillebitte Danmark med 0,1 procent af klimabelastningen gerne påtage sig et enormt ansvar, og det synes jeg er okay. Men når man så taler om den store udfordring, det er at skaffe mad nok til verdens befolkning på 10 og 20 års sigt, så skal vi slet ikke løfte noget af det ansvar. Så er det pludselig okay at lægge god landbrugsjord brak for at føje nogle snævre nationale interesser. Det kan jeg ikke få til at forliges,” siger han.

VELFÆRD?_ Mange bønder i fattigere dele af verden vil formentlig nyde godt af, at Europa skruede ned for landbrugsproduktionen, men spørgsmålet er, om det ville gavne dyrevelfærden og klimaet?

Martin Merrild mener, at man – uden at gribe yderligere ind i landbrugets produktionsvilkår – alligevel vil få et større udbud af varer, der både imødekommer danskernes stigende interesse for klimaet, naturen og dyrenes velfærd.

Forskellen på økologisk landbrug og konventionel produktion vil blive mere og mere udlignet, ligesom vi vil få en masse certificerede mellemting, fordi der er så meget fokus på pesticider, gødning, medicin og kvælstof,” siger han og peger på, at meget af befolkningens skepsis formentlig også beror på misforståelser:

Hvis man i min barndom besøgte bedstefar, der gik og passede sine fem grisesøer, der gik og rodede i mudderet og trissede rundt på nogle rådne brædder, der var fyldt med skidt og lort, så var man jo tryg ved det, og man spurgte ikke ind til, om de fik lungebetændelse om vinteren. Det var så overskueligt. Så kom 1970’erne, og pludselig stod man og kiggede ned over rækker med måske 50 grisesøer i en stald, der bestod af grå plastik og galvaniseret stål, der giver nogle helt andre billeder. Det er ikke sikkert, de havde fået det værre, men det var bare mere uoverskueligt.”

Maria Gjerding har til gengæld ikke den store tiltro til, at dansk landbrug af sig selv vil udvikle sig i en retning, som danskerne kan leve med – hverken når det gælder, forurening, klimapåvirkning eller dyrevelfærd – og hun tvivler på, at dansk landbrug som vi kender det i dag er en del af løsningen på verdens udfordringer:

Den danske svineproduktion er en lille smule bedre klimamæssigt end produktionen i andre lande, men når man medregner den foder, vi importerer fra Sydamerika, og de store mængder svin vi bagefter sender til Asien, så er det altså kun marginalt bedre.”

Måske vil produktionen bare rykke et andet sted hen, hvis vi stiller nogle større krav, men til gengæld viser vi verden, at man kan bygge et fødevaresystem op, som leverer de løsninger, som hele verden leder efter, siger hun:

Hvis Brasilien vil lave svin, så lad dem om det, men vi må vise, at det kan lade sig gøre at passe på naturen, klimaet og stadig tjene penge og skabe arbejdspladser.”

For at opsummere: Mindre dansk landbrug vil med sikkerhed gavne den danske biodiversitet, grundvandet og hjælpe Danmark på vej mod at nå vores klimamål, men det vil ikke nødvendigvis gøre en forskel for hverken klimaet, dyrevelfærden eller fødevaresituationen i verden – måske endda tværtimod. Med mindre Danmark altså bliver et eksempel til efterfølgelse, som det skete med den danske omstilling til grøn energiproduktion.

3: Hvordan vil det forandre landskabet i Danmark?

Selv om vi altså ikke nødvendigvis kommer til at opleve dramatiske aftryk på hverken økonomien eller temperaturerne i verden, hvis Danmarks ophører med at være det masseproducerende landbrugsland, vi er i dag, så vil vi med sikkerhed kunne se forandringerne med det blotte øje. Det sidste, vi har bedt Merrild og Gjerding give et bud på, er derfor, hvordan Danmark helt fysisk, geografisk vil ændre sig over de kommende 50 år.

I Maria Gjerdings udlægning vil Danmark om få årtier se markant anderledes ud – fordi kloden har brug for det, fordi det giver økonomisk mening, og fordi samfundet vil kræve det.

Jeg tror, landbrugene vil fylde mindre, og at der i stedet vil være store områder i Danmark med en fuldstændig fantastisk og ikke-dresseret natur,” siger hun.

Det vil, mener Maria Gjerding, hjælpe naturen til at skabe sin egen dynamik. Noget man sjældent ser i de ofte anlagte og menneske-kontrollerede plantager i Danmark i dag.

62 %

af Danmarks areal er i dag opdyrket. Det overgås på verdensplan kun af Bangladesh (Danmarks Statistik).

Det vil udfordre vores selvforståelse, fordi vi er vant til at kontrollere hver eneste kvadratmeter, men det er nødvendigt, og det vil give helt anderledes og fantastiske naturoplevelser.”

Marker vil der stadig være en del af – forventer hun – men de vil have meget mere forskellige størrelser, og der vil være færre dyrehold og en større mangfoldighed.

2 %

af landets store moser, heder, enge og overdrev er forsvundet siden 1990’erne, blandt andet på grund af opdyrkning (Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet)

Der vil derfor i fremtiden ikke være de her kæmpe hvede- og rapsmarker, vi ser, når vi kører rundt på landevejene, men derimod marker hvor der dyrkes mange forskellige afgrøder,” siger Maria Gjerding:

Og landskabet med marker vil blive brudt af store naturområder med en enestående, magisk natur med åbne heder med masser af trækfugle og dybe skove med vand i skovbunden og masser af insekter, sommerfugle og store pattedyr som elge og bisonokser.”

COMEBACK_ Danmark har ikke altid været dækket af marker, og måske får vi i fremtiden mulighed for at tage på safari i en mere oprindelig dansk natur. Hvis man altså tør.

Det lyder som en drøm – og er det jo sådan set også. Maria Gjerdings drøm.

I hovedet på Martin Merrild danner det noget mere dystopiske billeder.

Gør man det for svært at drive landbrug i Danmark, så får jorden lov at ligge brak, og vi vil få marker, der vil springe i løv, som man kan se det i Sverige. Kilometer efter kilometer med ingenting,” siger han.

Skove er da fine, men de er sgu da kun fine, når der er luft imellem. Det der med at køre op gennem Sverige og aldrig komme ud af skoven…”

Martin Merrild synes egentlig det er en god idé at tage en del jord ud af drift og lave nogle planlagte naturområder og udyrkede arealer, der vil fungere som kiler mellem markerne, men hvis folk som Maria Gjerding får magt som agt frygter han for fremtiden for et kultiveret landskab, som han ikke mener, at de generationer, der vokser op i det nye årtusinde, har lært at sætte pris på.

Man har tabt evnen til at glæde sig over et landskab, der bærer præg af, at det er der, vi har skabt hele fundamentet for det liv, vi har. Det, at vi begyndte at bebo landet og dyrke jorden og brugte værdien fra jorden til at bygge små kirker og bysamfund – og at vi har gjort sådan i 1000 år…”

Han fortsætter efter en lang tænkepause:

… Vi har en højskolesangbog, der er fyldt fra ende til anden med anprisninger af, at vi bor i et kulturlandskab. At der er en sammenhæng mellem årstidernes gang med sol, vind og regn og så afgrøderne, der giver os mad på bordet. Det har man fuldstændig glemt, og nu er det så blevet et problem, at vi er i stand til at få noget til at gro, og det er kun livskvalitet, hvis det ikke giver nytte. Det er en forkvaklet opfattelse af hele vores livsgrundlag.”

Skal ret være ret, så har Maria Gjerding nu heller ingen ambition om at lade hver en mark gro til skov eller vildnis.

Vi skal jo bestemt ikke afvikle landbruget og alene gøre Danmark til en naturpark, men landbruget skal være en medspiller i forhold til at nå samfundets mål, præcis som landbruget har været det tidligere. Landbruget havde jo en stor rolle i hele vores velstandsopbygning. Nu skal de bare levere på andre parametre,” siger hun.

Og nå ja, man kan faktisk også finde eksempler fra højskolesangbogen, der hylder resterne af det udyrkede Danmark – eksempelvis fra H.C. Andersens hånd. I 1859 skrev han følgende (På rejse mellem Randers og Viborg).

Heden, ja, man tror det næppe, men kom selv, besé den lidt: lyngen er et pragtfuldt tæppe, blomster myldre milevidt. Skynd dig, kom! om føje år
heden som en kornmark står.”

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem