Seks dage om ugen lukker vi øjnene på Zetland, krydser vores fingre og præsenterer jer medlemmer for et lillebitte antal artikler. Som dagen skrider frem, forsøger vi at regne ud, hvad I synes. Hvor stor en andel springer fra undervejs? Sidst jeg skrev en artikel, kom den gennemsnitlige læser 65 procent igennem, hvilket tyder på, at artiklen var for lang. Vi er særligt opmærksomme på kritiske indvendinger i bidragssporet. Var noget svært at forstå?

(Nogle gange følger vi virkelig mere med, end godt er – det skrev Torben Sangild om i julen).

I den ideelle verden brugte vi selvfølgelig krudtet på et andet tidspunkt. Nemlig på at forstå, hvad vi har gang i, inden vi sender det ud i verden.

Her er sagen: Selv hos Zetland, hvor vi ellers praler af at udfordre mediernes dårlige vaner, arbejder vi efter processer fra gamle dage. Historisk er journalistik altid blevet produceret på indersiden af en lukket organisation – et medie – hvorefter det blev præsenteret for offentligheden – “offentlig-gjort”, som man siger. Processen kunne ikke rigtig være anderledes. Det krævede nemlig et enormt apparat – for eksempel et kæmpe trykkeri og en masse cykelbude – at forbinde journalister og læsere.

I dag står vi i en ny situation. Da verden blev digital, forsvandt de store tunge apparater. Og alligevel er det, som om journalistik produceres lidt som i gamle dage. På indersiden af en redaktion, der trykker “udgiv” med krydsede fingre.

I den ideelle verden ville vi slet ikke behøve sidde på kanten af sædet. Vi ville kende artiklens stærke og svage punkter, inden vi udgav den. Og vi ville på forhånd rette op på svaghederne.

Således tilløbet til det eksperiment, jeg nu vil præsentere. Som indebærer, at jeg skal bruge ti frivillige medlemmer.

De frivillige får i 24 timer den fornemme titel af “medlemsredaktører” på Zetland. Deres opgave er forholdsvis enkel:

• Medlemsredaktørerne skal læse og kommentere en artikel, mens vi stadig arbejder med den på redaktionen – altså før den er udkommet.
• Det vil foregå sådan, at gruppen modtager et link til den ufærdige artikel i Google Docs (som er det system, vi skriver og redigerer Zetlands artikler i). Derinde vil de have et døgn til at læse og indsætte eventuelle kommentarer.
• Vi på redaktionen har naturligvis ansvaret for research, vinkling, fairness og så videre. Medlemsredaktørernes opgave er en anden, nemlig at hjælpe os med at forstå deres oplevelse af artiklen. De skal især fortælle os, hvis noget er kedeligt, upræcist eller svært at forstå. Hvor noget kunne være bedre forklaret, hvor noget opleves som et unødvendigt sidespor (ja, dem laver vi af og til), eller hvis der er centrale spørgsmål, de ville ønske blev besvaret.
• Som det fremgår, skal man ikke have særlige kundskaber for at melde sig. Tværtimod, idéen er, at man skal repræsentere det helt almindelige Zetland-medlem, som ved lidt af hvert og har sin sunde nysgerrighed, men på den anden side sætter pris på, at ting er til at forstå.
• Artiklens skribent og jeg bruger efterfølgende medlemsredaktørernes input til (hvis eksperimentet lykkes) at lave en endnu bedre og mere relevant artikel til glæde for alle medlemmer.

Hvis der står “åben” på nedenstående knap, kan du stadig melde dig som medlemsredaktør. I så fald kommer du til et skema, hvor jeg stiller et par spørgsmål. Det er nogenlunde først til mølle, men jeg vil gerne sikre en demografisk blanding i den første gruppe samt have nogle ekstra frivillige, hvis vi beslutter at gentage forsøget:

Hvis der står “lukket”, har jeg nok frivillige i denne omgang. I så fald må du i stedet glæde dig til, at jeg inden længe fortæller, hvordan det gik med at lukke jer medlemmer helt ind i maskinrummet.

Mit gæt er selvfølgelig, at det går enormt godt.

PS: Eksperimentet er delvis inspireret af en artikel om fejlkultur, vi udgav i 2018. I en note undervejs i artiklen linkede Marie Carsten Pedersen til samme artikels arbejdsdokument, hvor læserne kunne se alle redaktøren Lea Korsgaards forslag og kommentarer. Herunder denne fine indvending: “Det tror jeg ikke min mor forstår det her.”