Morgenoverblikket:
Nyt samarbejde tager form. Nu skal Danmark have hjælp i skolegården

  • 24. september 2021
  • 5 min.
  • Danmark skal have nabohjælp fra Norge og Sverige, og de tre lande underskriver i dag en ny aftale om militært samarbejde.
  • Det bliver en dyr vinter for de fleste danskere og måske faktisk også for de fleste europæere. En europæisk gaskrise er nemlig brudt ud, og pilen peger mod Rusland.
  • EU vil luge ud i vores mobilopladere.
  • Og udenrigsminister Jeppe Kofod (S) er i New York for at drøfte Afghanistan.

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Danmark skal have nabohjælp i skolegården

  • Tilbage i sommer, fredag den 11. juni, skete der noget, som I måske kan huske. To russiske kampfly trængte pludselig ind på dansk territorium i luftrummet over Bornholm. Og med et brag sendte Danmark to danske F-16-fly gennem lydmuren den anden vej for at afvise dem og eskortere dem ud med det samme. En halv time senere vendte russerne tilbage og måtte afvises én gang til.

  • Forsvarsminister Trine Bramsen (S) kaldte dengang episoden for meget alvorlig”. Og udenrigsminister Jeppe Kofod (S) indkaldte den russiske ambassadør til en alvorssnak. Det her kunne ikke ses som andet end en bevidst og overlagt provokation fra russisk side,” sagde forsvarsministeren. Og det var i øvrigt ikke første gang, det var sket. Nu tyder meget på, at man i Danmark heller ikke tror på, at det var sidste gang (Ritzau).

  • For i går, torsdag, kom det frem, at Danmark, Norge og Sverige i dag har tænkt sig at underskrive en ny aftale om et militært samarbejde. Et samarbejde, som netop skal styrke koordineringen af operative indsatser mod for eksempel russiske fly, som krænker landenes luftrum (TV 2).

  • Og så er spørgsmålet jo, hvorfor Rusland egentlig krænker landenes luftrum. Lad mig bruge et billede, som faktisk ret tit bliver brugt af eksperter om lige præcis dét her. Forestil dig, at Østersøen er en skolegård. På den ene side er der russerne, og på den anden side er der otte lande, som alle har aktive sanktioner imod Rusland. Kort sagt, så bliver Rusland, i hvert fald på vores side, set som bøllen i den her skolegård. Det er ham ham, der går og tjatter lidt til de andre og bestikker nogle til at give nogen andre buksevand, så de fortsat er bange for ham. Og det er nøjagtigt dét, Rusland gør, når der bliver sendt russiske fly ind i de andre landes luftrum. Ruslands præsident Vladimir Putin spiller med musklerne, puster til usikkerheden og sørger for at minde os alle sammen om, at Rusland er os militært overlegne (Zetland).

  • Men … Hvis Rusland er os militært overlegne, hvilken forskel gør det så, at vi laver et militært samarbejde med Norge og Sverige? Spørger man Henrik Breitenbauch, leder af Center ved Militære Studier på Københavns Universitet, sådan som TV 2 har gjort, er svaret ret klart: Hvis man er en 3.-klasses-elev i skolegården og skal beskytte sig mod en fra 8. klasse, så hjælper det ikke super meget at finde to andre venner fra 3. klasse. Det gælder om at være venner med gårdvagten,” siger han. Og hvem er så gårdvagten? Jo, det er Nato. Eller sagt på en anden måde: USA. Det erkender forsvarsminister Trine Bramsen (S) sådan set også.

Foto: Maxim Shemetov/Reuters/Ritzau Scanpix

Det kan blive en meget dyr vinter. Og måske er det Ruslands skyld

  • Vinteren er på vej. Og alt tyder på, at det kan blive en meget dyr en af slagsen, i hvert fald for danskerne og faktisk også de fleste europæere. For lige nu står Europa midt i en regulær gaskrise (Berlingske).

  • Prisen på naturgas er nemlig blevet tredoblet i løbet af det seneste år. Og den ser kun ud til at stige. For en helt almindelig dansk familie, som varmer hjemmet op med naturgas, kan det faktisk få ret stor betydning. Den her vinter står lige nu til at blive omkring 4.000 kroner dyrere per husstand end sidste vinter, anslår flere gasselskaber. Og det kommer altså, efter gasregningen sidste år ellers ramte et rekordlavt niveau (TV 2 Øst).

  • Billedet er det samme over hele Europa. Frankrig, Spanien og Italien forbereder ligefrem støtteordninger til forbrugerne, så de kan få råd til at varme deres hjem op, og i Storbritannien truer priserne med at lede til konkurs i flere forsyningsselskaber. Så hvad foregår der? (Financial Times)

  • Der er flere årsager, og jeg kan ikke komme ind på dem allesammen her. Men én vigtig grund er nok, at de europæiske gaslagre lige nu har et usædvanligt lavt niveau. Og det har de, fordi Rusland og det statsejede russiske gasselskab Gazprom, som står for at fylde dem, nægter at gøre det (The Guardian).

  • Selv har russerne forklaret, at det simpelthen er mere profitabelt at sælge gas til det asiatiske marked, men de fleste analytikere forstår det som en slags afpresning. For Europa kan godt få mere gas, hvis bare vi åbner for den nye gasledning fra Rusland, altså, den, der hedder Nord Stream 2, har Gazproms chef sagt. Den står ellers ikke til at blive godkendt til brug før om fire måneder (Reuters).

  • Og dét er vigtigt. For det understreger den bekymring, som amerikanerne i mange år ellers har gået med for lige præcis Nord Stream 2: Nemlig, at Rusland ville bruge vores afhængighed af russisk gas til at presse os politisk. Spørgsmålet er, om dét her er første forsøg (BBC).

Det skal du også vide

EU vil luge ud i vores mobilopladere. Står det til Europa-Kommissionen skal der nemlig fremover kun være én oplader, som kan bruges til vores elektroniske udstyr. Ifølge et nyt udspil skal alle telefoner, uanset om de kommer fra Apple, Samsung, Huawei eller et helt fjerde sted, nemlig kunne oplades med den samme oplader. Det skal være sådan en med et såkaldt usb-c-kabel, som også er på Android-telefoner. Forhåbningen er, at forbrugerne på den måde både kan spare millioner af kroner på unødvendige opladere, og at verden kan spares massevis af elektronisk affald. Men før det kan træde i kraft, skal det forhandles på plads i Europa-Parlamentet og medlemslandene (DR).

Hvad gør vi nu med Afghanistan? Det er dét spørgsmål, som udenrigsminister Jeppe Kofod (S) koncentrerer sig mest om i de her dage, mens han er til FNs generalforsamling i New York. For selvom Danmark og koalitionen har trukket sig ud militært, er vi ikke færdige med Afghanistan. Nu handler det om at sikre terrorbekæmpelse, den afghanske befolknings rettigheder og at undgå et humanitært kollaps, som kan skabe nye flygtningestrømme, siger udenrigsministeren. Og derfor har han på generalforsamlingen mødtes med blandt andet Qatar, USA, Pakistan og Tyrkiet for at drøfte situationen (Ritzau).