Det er umuligt for mig at lade være. I det øjeblik, Helle Thorning-Schmidt træder lyslevende ind i lokalet, går scanneren i gang. Den suger alle tegnene til sig, alle spor af de historier, der er poppet op i den offentlige samtale omkring Helle Thorning-Schmidt i den seneste tid.

Der var håret, som hun for nylig farvede lyserødt, hvilket hensatte Instagrams danske brugere i en nærmest forårskåd stemning. Der er Louis Vuitton-tasken med initialerne H.T.S. påtrykt – hvilket har en snert af fuck you-statement over sig fra kvinden, hvis modstandere yndede at kalde Gucci-Helle. Der er de stramme, sorte bukser i lak, som sagtens kunne have været lånt i garderoben hos Tessa, den hardcore sexpositive Vestegns-rapper, hvis video Helle Thorning-Schmidt netop har optrådt i.

Alt det bliver der snakket – eller lad os bare sige sladret – en del om, når emnet er Helle Thorning-Schmidt. Det ved hun godt, og hun tager det roligt. “Det er okay,” siger hun, “Jeg forstår det jo på en måde godt.”

Hvad vi danskere til gengæld har det med at glemme lidt, er det professionelle liv, hun har etableret siden sin statsministertid. Måske tager jeg fejl, men mellem Instagram-stories og rap-videoer tror jeg ikke, det er alle, der er helt klar over, hvor meget indflydelse Danmarks tidligere statsminister, som nu bor i London, egentlig har. Ikke mindst fordi hun lige nu sidder i spidsen for en nystartet organisation, som har magt til at afgøre, hvilke ytringer, billeder og andet indhold der får lov at være på Facebook, verdens største sociale medie, og hvilke der ikke gør. Organisationen hedder Tilsynsrådet: en uafhængig instans, der er nedsat af Facebook, men kun forpligtet af sin egen fundats. Dens opgave er at vurdere Facebooks beslutninger om at fjerne indhold fra tech-gigantens platforme – og nogle gange ligefrem omstøde dem.

Et af de vigtigste formål med rådet er gennemsigtighed om de processer og beslutninger om indholdsmoderation på Facebook, Instagram og WhatsApp, der hidtil har været lukket land for omverdenen. Alligevel er det ikke meget, man hidtil har fået at vide om Tilsynsrådets arbejde og den indflydelse, rådet og Helle Thorning-Schmidt kan få på Facebooks platforme.

Men det ændrer sig nu, siger hun. For nu er rådet gået i gang, og næste opgave er en sag om ytringsfrihed på de sociale medier, som allerede har skrevet historie – nemlig Facebooks suspendering af Donald Trump.

I slutningen af januar offentliggjorde Tilsynsrådet sine første fem sager samt deres afgørelser. I fire af sagerne havde rådet valgt at gå imod Facebook. Indhold, der var blevet fjernet – som for eksempel to opslag fra henholdsvis Frankrig og Brasilien, det ene med billeder af bryster i forskellige stadier af brystkræft og det andet en diskussion om medicinen hydrochlorokins effekt på COVID-19 – skulle genetableres. Og om maksimalt tre måneder kommer så afgørelsen i den næste runde af sager. Den ene af dem drejer sig som nævnt om en vis nyligt afgået amerikansk præsident og den beslutning, Facebook tog om at smide ham af platformen den 7. januar, dagen efter at Trump-tilgængere angreb den amerikanske kongresbygning.

“Det er den næste sag. Den ligger på vores bord nu,” siger Helle Thorning-Schmidt. Men inden vi når så langt, viser Helle Thorning-Schmidt os rundt i, hvad Tilsynsrådet er, hvordan det arbejder – og hvor det helt sikkert kunne blive mere perfekt, end det er.

Det var i november 2018, at Mark Zuckerberg først luftede idéen om en uafhængig instans, der kunne gå i dybden med de dilemmaer, der opstår, når Facebook modererer indhold på platformen. Knap et år senere tog Facebook – eller rettere Mark Zuckerberg selv og Facebooks chef for global policies og kommunikation Nick Clegg – kontakt til Danmarks forhenværende statsminister. “Det var dem, der henvendte sig til mig,” fortæller hun. “Jeg havde ikke hørt noget om det før.”

Helle Thorning-Schmidt har fulgt projektet stort set fra begyndelsen. For da Facebooks topfolk kontaktede hende, var Tilsynsrådet stadig på det helt spæde hvordan gør vi?-idéplan. Men selskabets ambition var at konkretisere idéen og gerne ret hurtigt. Helle Thorning-Schmidt rejste til Californien, og i løbet af et par dage i Facebooks hovedkontor blev der gået i dybden med hvordan det kunne bygges op. “Vi udviklede idéer. Det var helt fra bunden,” siger hun. “Derefter begyndte vi at få det hele samlet sammen. Hvordan skulle forretningsordenen være? Hvilke sager skulle vi kunne tage og hvordan? Og så det næste store spørgsmål: Hvem skulle egentlig være medlemmer? Jeg var en af de to første medformænd, der blev udpeget, så kom to andre til. I fællesskab udpegede vi de næste 16 medlemmer i samarbejde med Facebook.”

Hvilke kriterier valgte I medlemmerne ud fra?

“Diversitet. Det var det allervigtigste. Vi havde en række diversitetsmarkører, som vi arbejdede ud fra. Global diversitet, kønsmæssig, aldersmæssig, kulturel, politisk. Og professionel. Vi skulle ikke kunne det samme alle sammen.”

Og socioøkonomisk?

“Det prøvede vi. Men … det er lidt svært at gøre.” Hun uddyber ikke, men tilføjer, at de også gik efter at få LGBTQ-miljøet repræsenteret. Det råd, der sidder nu, har en grad af forskellighed blandt sine medlemmer, som Helle Thorning-Schmidt er nogenlunde tilfreds med. “Vi repræsenterer selvfølgelig ikke hele verden. Vi er 20 mennesker, og vi skal op og være 40 på et tidspunkt. Men det er ret diverst. Så diverst, som vi kunne finde ud af.”

I maj 2020 var medlemmerne udpeget. Og sammen med de andre medformænd gik Helle Thorning-Schmidt i gang med at bygge selve klagesystemet op. “Det er jo et ret stort system,” siger hun.

Kort fortalt fungerer klagesystemet hos Tilsynsrådet sådan her: En bruger, der har fået indhold fjernet, kan klage til Facebook. Hvis Facebook afviser klagen, kan brugeren derefter gå videre til Tilsynsrådet og klage over Facebook. Hvis Tilsynsrådet tager sagen op og siden beslutter, at brugeren havde ret i sin klage, skal Facebook rette sig efter afgørelsen. Det vil sige: Facebook skal inden for syv dage gøre indholdet tilgængeligt igen.

Nøgleformuleringen her er selvfølgelig, ‘hvis Tilsynsrådet tager sagen op’. For før en klage når dertil, skal den igennem mange led. Først skal brugeren indsende dokumentation, så rådets sekretariat kan vurdere, hvad klagen handler om. Så skal materialet anonymiseres, før det kommer videre i systemet. Der sidder omkring 50 medarbejdere i sekretariatet, hvoraf en del laver den efterfølgende grovsortering og gennemlæsning af klagerne. Og de har fra begyndelsen haft en del at se til. “Vi taler jo mange, mange, mange tusind klager,” siger Helle Thorning-Schmidt. “I første runde fik vi 20.000.”

I allerførste omgang sorteres de klager fra, hvor der, som Helle Thorning-Schmidt siger, bare står, at Facebook er nogle idioter. “Derefter begynder vi at vælge sager, som har en principiel interesse. Som er svære, og som har en bred global interesse. Vi prøver at komme længere og længere ned, til 1.000, 500, 100, 20. 6. Det var, hvad vi endte med i denne runde.”

Et panel, hvis pladser roterer blandt Tilsynsrådets medlemmer, udpeger den endelige pulje af sager, som skal behandles. Hver af sagerne bliver derpå givet til en femmandsgruppe, som vurderer den og kommer med sine kommentarer og anbefalinger. “Men i sidste ende er det hele rådet, der træffer beslutningen,” siger Helle Thorning-Schmidt. “Vi læser sagerne, vi kommer med vores input og betragtninger. Og så stemmer vi om det.”

Alt sammen på videomøde?

“Ja, lige nu er det,” siger hun. “Der er en af mine medformænd, som er mine nærmeste kolleger i øjeblikket, som jeg aldrig har mødt i virkeligheden, fordi han kom til, efter corona ramte. Men vi håber på at kunne holde en fysisk konference på et tidspunkt.”

Der er blevet skrevet en del om etableringen af Tilsynsrådet og gisnet om, hvad dets arbejde ville bestå i – og om effekten af det. Der er især blevet stillet ét kritisk spørgsmål til konstruktionen: Hvilken forskel vil det overhovedet kunne gøre i forhold til Facebooks mangehovedede hydra af et problem med spredning af skadeligt indhold til den ene side og uigennemsigtige restriktioner, som ikke sjældent rammer fuldkommen uforstående brugere, til den anden?

Men en ting, der er gået lidt under radaren, mener Helle Thorning-Schmidt, er rådets gennemsigtighed. Offentligheden bliver inviteret helt ind i Tilsynsrådets proces. Helle Thorning-Schmidt forklarer, at når en ny runde af sager skal behandles, præsenteres de på Tilsynsrådets hjemmeside – anonymt, men grundigt. Der kan alle læse med, og hvis man har holdninger til en sag, viden, perspektiver eller andet input til sagsbehandlingen, er der mulighed for at bidrage med det på siden. Uanset om man er en organisation eller en helt almindelige borger.

“Vi er forpligtet til at læse dem igennem og tage højde for, hvis der for eksempel er pointer, der går igen,” siger Helle Thorning-Schmidt. “Desuden kan vi søge eksperthjælp, hvis der er noget, vi ikke forstår. Det kan være noget, der kræver sprogkundskaber eller en særlig kulturel forståelse. Det er også derfor, vi har givet os selv 90 dage til behandling, for det her kan godt tage lidt tid.”

Det lyder måske alt sammen godt og rigtigt. Men det store spørgsmål er stadigvæk: Hvilken forskel kan Tilsynsrådet gøre? Hvordan kan seks sager ud af tusinder – for ikke at tale om de millioner, der aldrig bliver til en officiel klage – gøre Facebook til en mindre vilkårlig og nogle gange destruktiv kraft i den offentlige arena? Helle Thorning-Schmidt mener bestemt, at Tilsynsrådet vil gøre en forskel.

“For det første, fordi vi er uafhængige,” siger hun. “Jeg kan sige, lige hvad der passer mig om Facebook, og jeg skal ikke tage hensyn til nogen bundlinje eller deres image. Og de skal rette sig efter, hvad vi siger. Det er de forpligtet til.”

For det andet, siger Helle Thorning-Schmidt, gør Tilsynsrådet mere end at afgøre klagesager. Det rådgiver også Facebook om nogle af virksomhedens største dilemmaer. De råd, tror Helle Thorning-Schmidt, vil have en effekt på længere sigt. “Denne gang har vi givet ni råd til, hvad de skal gøre fremadrettet, som de har 30 dage til at respondere på. Et af de råd handler om, at deres algoritme har fjernet billeder af kræftramte bryster i forbindelse med brystkræft-opmærksomhedsmåneden i oktober. De billeder skal op igen. Men vi har også anbefalet Facebook at bruge flere menneskelige moderatorer eller i hvert fald at udvikle algoritmen, så den bliver bedre til at skelne mellem indhold. Det er en problemstilling, jeg tror vil vende tilbage, og så vil de jo være nødt til at se på algoritmen, så de ikke begår den samme fejl igen og igen.”

Er der en forventning om, at jeres afgørelser skal danne præcedens?

“Ja. Det ligger også i vores charter. Når vi først har taget en beslutning som for eksempel den om billederne af brystkræftstadier, så skal det danne præcedens for alle lignende sager. Og det vil også betyde, at Facebooks algoritmer langsomt er nødt til at ændre sig.”

Den tankegang har fået flere til at sammenligne Tilsynsrådet med en højesteretsdomstol, hvis domme netop danner præcedens i et retssystem. Helle Thorning-Schmidt siger, at hun selv tøver lidt med at bruge det ord, da Tilsynsrådet er del af et privat foretagende. Deres ‘jurisdiktion’ udstrækker sig kun til Facebooks digitale kongerige. “Men for Facebook vil det være sådan, at de skal rette sig efter vores beslutninger,” siger hun. Og det regner hun også med vil ske. “Hvorfor skulle de oprette sådan et råd, hvis de ikke havde tænkt sig at følge vores beslutninger?” spørger hun retorisk og tilføjer: “Og der er jo heller ingen af os medlemmer, der vil sidde der, hvis ikke Facebook lever op til deres ansvar.”

“Nej, for I kunne jo godt ende som nyttige idioter, ikke?”

“Ja, det er dét. Derfor er det både så vigtigt, at vi er uafhængige – vi kan sige og gøre, hvad vi vil – og at de skal rette sig efter vores afgørelser, og at det skal danne præcedens. Det har vi alle sammen fået en forsikring om, at sådan er det.”

De endelige afgørelser får jo ganske stor vægt på den måde. Hvad træffer du dine beslutninger ud fra?

“Jeg tror, jeg kan tale på vegne af os alle sammen og sige, at vi træffer vores afgørelser ud fra den almindelige tolkning af den internationale menneskerettighedslovgivning og ud fra Facebooks egne fællesskabsregler – er de overholdt? Og så er der de steder, hvor det handler om en balance mellem forskellige menneskerettigheder. Som for eksempel, at du ikke skal føle dig truet, og at du ikke må blive omtalt på en nedværdigende måde – men jeg har samtidig min ytringsfrihed. Det er menneskerettigheder, der altid har skullet balanceres med hinanden. Men rigtig mange mennesker har i dag fået en meget større grad af ytringsfrihed med sociale medier, hvilket jo som udgangspunkt er enormt positivt. Det gør bare også, at den balance bliver sat mere på spidsen end nogensinde.”

Nu vi taler om sat på spidsen: Det er som sagt i disse dage, at den måske mest tilspidsede konflikt i de sociale mediers historie landede på Helle Thorning-Schmidts og resten af Tilsynsrådets bord.

På et tidspunkt inden for de næste tre måneder skal de afgøre, om Facebook havde ret til at suspendere Donald Trumps adgang til Facebook på, som det hedder, “ubestemt tid”. Hvis ikke, så kan Donald Trump være tilbage på Facebook i løbet af syv dage. Man kan dykke ned i sagens detaljer på Tilsynsrådets hjemmeside, og det er bestemt ikke uinteressant læsning. Tilsynsrådet gennemgår, hvordan Facebook først besluttede at fjerne en video fra Trump (hans første reaktion på stormen på Kongressen, hvor han bad de voldelige demonstranter om at gå hjem, men samtidig sagde “We love you” til dem), dernæst fjernede et opslag (hvor Trump gentog sin påstand om valgsvindel og sagde, at urolighederne var en konsekvens) og til slut lukkede helt for hans adgang til kontoen.

Opsummeringen gennemgår også de meget kortfattede begrundelser, Facebook gav for restriktionerne mod Trump undervejs, og hele redegørelsen vidner om, hvor netop tilspidset situationen var. Grænsen mellem det digitale univers og den fysiske verden smuldrede fuldkommen i de timer. Virkeligheden på det sociale medie havde en direkte påvirkning på en national krise, der udspillede sig ude i den fysiske virkelighed. Efter i årevis at have – ifølge virksomhedens kritikere – holdt hånden over Donald Trump besluttede Facebook at trække platformen væk under ham. Var det en rigtig beslutning? Det skal Tilsynsrådet svare på. Herunder også, om statsledere bør få længere line end os andre.

Det er Facebook, der selv har bragt sagen til Tilsynsrådet. Det er også en del af formålet med den uafhængige instans. Men spørgsmålet, som før er blevet rejst, er, om det lugter en anelse af ansvarsfralæggelse, når tech-firmaet overlader den endelige afgørelse til det uafhængige råd og dermed kan holde Trumps udelukkelse (eller ej) ud i strakt arm – hvilket kunne være smart for Facebook både kommercielt og politisk. Hvorvidt ekspræsidenten med de mange millioner følgere skal have et talerør på Facebook, er en stor og tung beslutning. Burde Facebook ikke selv stå på mål for den?

Spørger man Helle Thorning-Schmidt, mener hun, at Facebook har brugt Tilsynsrådet helt rigtigt i tilfældet Trump.

“Jeg synes, det er rigtig godt, at de er kommet med den sag,” siger hun. “Jeg er glad for det. For det er det her, vi er skabt til: at træffe beslutninger i de mest kontroversielle indholdsbeslutninger. Og det åbner for den principielle debat om de her spørgsmål. Det her er første gang, at indholdsdiskussioner bliver afgjort uden for Facebooks eget lukkede regi. Der er en langt større offentlighed omkring det, og vi forsøger at brede processen så meget ud, vi kan. Den sag, vi sidder med nu, er en af dem, man formentlig kommer til at diskutere i paneler rundtomkring i verden i årevis fra nu. Og det, at den ligger hos os, og at vi findes, gør, at der allerede nu er debat om det på en ny måde.”

Hun vil ikke sætte odds på udfaldet af sagen eller på nogen måde udtale sig om sin holdning. “Så er jeg jo forudindtaget,” siger hun. Hun fortæller, de vil forsøge at afgøre sagen hurtigere end 90 dage. Undervejs vil Donald Trump – eller nok snarere hans administratorer – få mulighed for at komme med kommentarer. Og til sidst skal der stemmes. “Afgørelsen, som vi træffer, vil der uanset hvad være mange, der er uenige i. Og mange, der er enige i,” siger Helle Thorning-Schmidt. “Men Facebook skal rette sig efter det.”

En del af diskussionen om indhold på de sociale medier – og også om Trump – handler jo om det problem, at Facebooks algoritme booster indhold, som giver mange reaktioner. Som for eksempel får folk til at hidse sig op. Og at det derfor kan betale sig at dele indhold, som skaber vrede og splittelse – præcis det, som man med den anden hånd nu forsøger at dæmme op for. Hvordan forholder Tilsynsrådet sig til den diskussion?

“Det problemkompleks, som vi tager os af, handler om de algoritmer, der tager ting ned. Den anden form for algoritme, som du taler om, handler om, hvor meget man forstørrer en post, og indtil videre har vi ikke noget med den at gøre. Men! Det er jo sådan, at indhold er mere skadeligt, hvis det er blevet forstørret mange, mange gange. Det vil også tælle i vore vurdering af sager. Og jeg tror også, at vi på et tidspunkt kommer til at diskutere, hvor meget Facebook selv har fremmet, at folk har set noget bestemt indhold, via deres algoritmer.”

I begyndelsen af interviewet, lige da vi havde sat os ned, og kaffen stadig var varm, talte Helle Thorning-Schmidt og jeg kort om polarisering. Hun sagde, at for hende er Danmark så homogent et samfund, at vi skal passe på med at fokusere alt for meget på forskelle, som i virkeligheden kun er ganske små. Men at når man så sig omkring i verden – mod England, hvor hun selv bor, og særligt mod USA – så er forskelle og uligheder så enorme, at vi intet har i Danmark, der kan sammenlignes. Den polarisering, mener Helle Thorning-Schmidt, er et alvorligt problem.

Nu sidder vi så og diskuterer netop Donald Trump, der om nogen står som symbol på de seneste års voldsomme polarisering. Ifølge kritikerne af den bestående verdensorden er der en konflikt mellem det jævne, hårdtarbejdende folk og en globaliseret, højtuddannet elite. Der er en vis ironi i det, siger jeg til Helle Thorning-Schmidt.

Det er jo netop den globale elite, som meget af vreden blandt Trump-tilhængere retter sig mod. Og nu sidder der så en global elite og skal afgøre, om de må få ham tilbage, om han skal have lov at have et talerør.

“Jeg ved nu ikke, hvor global elite vi er, hvis man ser rundt på, hvem der sidder i det råd …” begynder Helle Thorning-Schmidt. Så retter hun sig selv. “Okay, tilhører man en global elite, hvis man har været statsminister? Det giver nok sig selv.”

“Jeg tror, du får svært ved at undslå dig,” siger jeg.

“Nej, men det vil jeg heller ikke, det ville være dumt. Og min politiske baggrund er jo fuldstændig velbeskrevet. Jeg er del af det politiske establishment i Danmark, jeg hører nok til dem, amerikanerne ville karakterisere som ‘ultra-liberal’,” siger hun og mener liberal, som de gør det i USA. “Og det er åbenlyst, hvem jeg for eksempel ville støtte i et amerikansk valg. (Da Joe Biden blev indsat, lagde Helle Thorning-Schmidt en selfie på Instagram, hvor hun var iført en sweatshirt med ‘Biden Harris 2020’ trykt på maven og teksten ‘Couldn’t be more ready!!’). Men hele rådet er jo ikke som jeg. Der er tænkt meget over politiske balancer, og der sidder også socialkonservative medlemmer.”

Hun holder en meget kort pause. “Altså, nogen skal jo gøre det.”

I den bedste af alle verdener så Tilsynsrådet anderledes ud, mener Helle Thorning-Schmidt. Så var det ikke født ud af Facebook. Så havde en multilateral organisation, FN for eksempel, nedsat et råd for “alle de her indholdsdiskussioner”, som hun siger. En institution, som traf bindende beslutninger, ikke bare for Facebook, men for alle sociale medier.

“Men,” tilføjer hun, “det kan ikke lade sig gøre. Og det havde i hvert fald ikke kunnet lade sig gøre at etablere sig i maj 2020. Nu er vi her, det er det næstbedste, og det er i hvert fald bedre end den metode, vi har til indholdsafgørelser på nuværende tidspunkt. Som jo dybest set er, at det er de øverste direktører på Facebook og Twitter, som træffer beslutningerne.”

Hun fremhæver igen gennemsigtigheden. Og den offentlige debat om sagerne, inden beslutningen bliver taget. I det hele taget, siger hun, er vi et langt bedre sted, end vi var bare ved nytår 2021, hvor Tilsynsrådet endnu ikke havde offentliggjort deres første sager og begyndt, hvad hun håber vil skabe varige forandringer – altså med tiden.

“Jeg synes, det er nyskabende. Det er vigtigt, og jeg tror, det kommer til at gøre en forskel. Det er det mest konkrete bud på, hvad der kan gøres her og nu.”

Og måske er det derfor, tech-giganten Facebook gav netop Helle Thorning-Schmidt en hovedrolle i håndteringen af det svære møde mellem teknologi og demokrati, mellem algoritmer og helt almindelige menneskers stærke holdninger. For en ting, som vi også har det med at glemme, når vi diskuterer, om lyserødt hår til en voksen kvinde er dybt upassende eller ganske vidunderligt, det er, at dengang Helle Thorning-Schmidt var statsminister, stod hun om noget for en nøgtern, politisk pragmatisme. I en hyperkompleks problemstilling som indholdsdiskussionen på sociale medier er det måske det redskab, man kommer længst med. Eller som Helle Thorning-Schmidt selv siger:

“Man skal passe på med at lade det perfekte være det godes fjende. Det her kommer til at fungere.”