Her er tre opløftende og en enkelt skidt klimanyhed oven på en brandvarm sommer

  • 1. august 2019
  • 11 min.
PHEWPersoner i Frankrig, Tyskland, Holland og Belgien har især døjet under rekordhøje temperaturer denne sommer. Eksempelvis var der 38,9 grader i belgiske Kleine Brogel, hele 42,6 grader i tyske Lingen og ulidelige 45,9 grader i franske Montpellier. Foto: Gao Jing, SIPA / Ritzau Scanpix

Derfor skal du læse denne artikel

Det har været endnu en historisk varm måned globalt set, hvilket ikke i sig selv er overraskende. Klimaforandringerne øger sandsynligheden for, at vejret bliver ekstremt. Men der har også været lyspunkter på klimafronten. Mads Nyvold peger på fire klimanyheder, der er værd at bide mærke i.

De fleste af os har haft trukket stikket i industriferien, men stilstand har ikke præget udviklingen inden for klima og energiproduktion. Snarere tværtimod.

I den seneste tid er der sket (mindst) fire vigtige ting på den front. Fire udviklingstendenser, som jeg godt tør betegne som historiske. Fire udviklingstendenser, som trækker i hver sin retning.

En af dem er ret skidt. Til gengæld er de tre andre tendenser opmuntrende og ikke mindst bydende nødvendige. Særligt hvis vi vil bevare chancen for, at klodens hedetur ved udgangen af dette århundrede forbliver mindre end tre grader varmere i forhold til præ-industrielt niveau.

Lad os tage den dårlige nyhed først.

Danmark har denne sommer været forskånet for de værste tropenætter, hedebølger og måneder uden nedbør. Men hvis du har ferieret uden for vores grænser, mærkede du nok, at sådan ser situationen ikke ud i mange andre lande.

Nærmest hele resten af verden fra Nordamerika til Kina kampsveder. FNs meteorologiske organisation (WMO) anslog i sidste uge, at 2019 tegner til at blive femte år i træk blandt de varmeste år nogensinde målt. I skrivende stund tegner juli til at blive den varmeste måned nogensinde målt.

Klimaforandringerne forårsager global opvarmning, der så igen forøger sandsynligheden for forekomsten af ekstreme hedebølger såsom den, der i de seneste dage har lagt sig hen over store dele af Europa og Nordamerika.

Den har ført til rekordhøje temperaturer på omkring 40 grader i blandt andre Tyskland, Belgien og Holland. Undtagelsestilstand på grund af hedebølgen blev indført i byer såsom New York og Eindhoven.

Bonusinfo. Klimaforandringerne gør det 10 til 100 gange mere sandsynligt for hedebølger at opstå. Kilde: World Weather Attribution.

Hedebølgerne får desuden strømforbruget til at stige på grund af det voksende behov for at afkøle huse og bygninger. Men to tredjedele af klodens strømproduktion sker ved afbrænding af fossile brændsler. Så når vi anvender mere strøm for at få det mere svalt i en varmere verden, bidrager vi faktisk til selvsamme temperaturstigning.

Dette paradoks satte den årlige globale energiopgørelse fra firmaet British Petroleum (BP) fokus på kort før sommerens hedebølger.

BPs opgørelse viser, at drivhusgasudledningerne fra energiforbruget sidste år steg med hele to procent. Ifølge Spencer Dale, BPs cheføkonom, viser tendensen et voksende misforhold” imellem verdenssamfundets ønske om at gøre noget ved klimaforandringerne og den reelle udvikling, hvor vi forbruger mere olie og gas.

Det markant større forbrug af fossile brændsler skyldes sandsynligvis, at vi i stigende grad fyrer op for radiatoren eller trykker maks. på kølesystemerne for at opnå mere tålelige temperaturer i en verden med mere ekstreme vintre og somre.

En ond cirkel,” som det lyder i en kommentar fra Spencer Dale, BPs cheføkonom.

Det var den dårlige nyhed. Men der er som sagt også tre gode. De kan rokke ved dette selvforstærkende fænomen. Her er de.

SÅ LANGT ØJET RÆKKERFortsætter den grønne omstilling, er der udsigt til, at næsten halvdelen af klodens strømproduktion i 2050 vil stamme fra vindmøller eller solceller. Foto: Peter Kneffel, DPA / Ritzau Scanpix

1. Sol og vind tværer sort energi

Lige nu sker der en revolution inden i den grønne omstilling. De nyeste typer af solcelle- og vindmølleparker er så billige og effektive, at de udkonkurrerer stort set alle planlagte kul- og gasfyrede kraftværker. Det viser rapporten New Energy Outlook 2019fra analysefirmaet Bloomberg New Energy Finance (BNEF).

Rapporten er interessant, fordi priserne på og udrulningen af vindmøller og solceller er sket med hidsig fart inden for de seneste ti år. En så hidsig fart, at overblikket ofte er røget en tur. Det har været vanskeligt at forstå i en bredere kontekst, hvad der er hændt, og dermed komme op med en kvalificeret prognose for, hvordan energisektoren så ser ud de næste 30 år.

Analytikerne fra Bloomberg New Energy Finance anses som blandt de mest skarpe. De har gransket udviklingen i dette årti og har på den baggrund opstillet en prognose.

Prisen på nye vindmøller og solceller er styrtdykket med henholdsvis 49 procent og 85 procent de seneste ni år. Den gevaldige rundbarbering af prisen betyder, at det er billigere at producere elektricitet fra nye vindmølle- eller solcelleparker end fra nye klimaskadelige kul- eller gasfyrede kraftværker på to tredjedele af kloden.

Til sammenligning kunne det for fem år siden kun betale sig bedre at opføre vindmølle- eller solcelleparker end nye kul- eller gasfyrede kraftværker i ét ud af 100 tilfælde.

Oveni sker der en gedigen udvikling inden for litium-ion-batterier. Batterierne bliver billigere og bedre til at lagre strøm fra eksempelvis sol og vind. Disse udviklingstendenser får i samspil en særdeles positiv konsekvens.

I 2030 vil den energi, der skabes, oplagres eller afsendes af disse tre teknologier, være billigere end elektriciteten, der produceres af eksisterende kul- og gasanlæg næsten overalt,” siger diplomingeniør og hovedanalytiker Mathias Kimmel i en pressemeddelelse.

Hovedpinen er dog stadig i dag og i 2030, at der er masser af allerede opførte kul- og gasfyrede kraftværker. De bliver ikke taget ud af drift, bare fordi de grønne energikilder er blevet en billigere ny løsning. Sådanne kraftværker drevet af sort energi bliver formentlig i mange lande først taget ud af drift, når alle udgifterne er afskrevet, og robuste lagringssystemer til sol- og vindenergi har bevist deres værd.

FARVEL TIL DEN FOSSILE ÆRABrugen af solceller til strømproduktion forventes at stige fra to procent i år til 22 procent i 2050. Strømproduktionen fra vindmøller vil stige fra nutidens fem procent til 26 procent inden 2050. Foto: Patrick Pleul, DPA / Ritzau Scanpix

2. Vindmøller på land kan dække Europas forbrug mere end ti gange

At tappe kræfterne fra blæsevejret med strømproducerende vindmøller anses overordnet set som den bedste løsning til at producere energi og nedbringe udledningerne af drivhusgasser.

At skabe møller, der både er billigere og producerer mere strøm, er tilmed såre simpelt i teori. Dog uhyre vanskeligt i praksis.

Grundlæggende handler det nemlig om to ting:

  • at skabe større vinger. For jo større de dele bliver, jo større et område dækker møllen, og jo mere vind kan den fange.

  • at opstille højere vindmøller, så vingerne roterer højere oppe i luften, hvor vinden blæser mere regelmæssigt.

Den ingeniørmæssige udfordring er, at begge faktorer medfører enorme belastninger på nærmest alle dele af møllen. Millioner af timers studier og eksperimenter med materialer og design ligger derfor bag de gradvise forbedringerne af møllerne. Og masser af fejlslagne eksperimenter eller forkert opstillede møller.

Se blot denne Vestas-vindmølle, der kollapsede i 2008 i Hornslet:

Eller tag en aktuel misere, hvor 22 eksemplarer af en knap 25 meter høj husstandsvindmølle fra firmaet KVA Vind A/S er væltet rundt om i det danske sommerland. 300 af sådanne vindmøller er opstillet rundt i Danmark. Møllerne kan ikke modstå de belastninger, de udsættes for i forbindelse med anvendelsen.

Sikkerhedsstyrelsen advarer derfor om, at møllerne udgør en alvorlig risiko, idet der er fare for, at møllen kan styrte til jorden”.

I det store billede er der dog tale om børnesygdomme. Den overordnede historie er, at de næste generationer af vindmøller, der bliver opstillet, er mere gennemtestede end nogensinde.

De er større end hidtil – helt op til 250 meter høje, og de er frem for alt markant mere effektive. Omkring 20-30 procent mere kraftfulde end de bedste møller opstillet i dag.

Når disse møller vinder indpas på markedet, rykker målet om et drivhusgasneutralt drømmesamfund for alvor inden for rækkevidde. Tidligere forskningsmæssige estimater af, hvor meget af eksempelvis Europas strømforbrug vindmøller kan levere, vil se helt anderledes ud.

Det viser et dugfrisk studie publiceret i tidsskriftet Energy af tyske forskere fra Forschungszentrum Jülich. Studiet anvender samme metode fra tilsvarende tidligere studier, hvor udgangspunktet er, at der bliver smækket vindmøller op på 1,3 million kvadratkilometer jord i Europa. Et areal, der svarer til omkring en fjerdedel af Europas samlede landmasse, hvor vindmøller teoretisk set kan stilles op uden at gøre indhug i eksempelvis byzoner og beskyttede naturområder.

De tyske forskere er nået frem til, at tidligere tilsvarende studier massivt har undervurderet det maksimale potentiale ved et europæisk vindmølleeventyr. Den roterende grønne energikilde kan levere en tredjedel mere strøm, end forskningen hidtil har udregnet. Et maksimalt antal vindmøller på land kan dække hele Europas behov for strøm mere end ti gange.

Forskellen skyldes, at hidtidige studier udelukkende har inddraget de mølletyper, som allerede er opstillet. Dermed har de set bort fra kommende typer af møller.

Man skal dog huske, at tyskerne her har opstillet et scenarie, der handler om, hvad der fysisk kan lade sig gøre – ikke hvad der praktisk kan lade sig gøre.

Den største hæmsko er, at mange mennesketomme arealer med gunstige vindforhold formentlig aldrig bliver udnyttet til opstilling af vindmøller. Nationale energipolitikker spænder ben. Voksende borgermodstand mod vindmøller bremser velegnede projekter. Udbygning af transmissionssystemer til at udveksle strøm fra vindmøllerne på tværs af de europæiske lande halter bagud.

Alligevel er det værd at bemærke, at der faktisk ikke er tale om vidtløftige grønne scenarier i en fjern, fjern galakse.

Der er faktisk tale om vindmøller, der allerede er i butikkerne. Vindmøller, der er ved at blive plantet i blandt andet dansk muld. Og vindmøller, som giver Danmark grund til at kippe med Dannebrog en ekstra gang.

VENDEPUNKTVestas’ V136-vindmølle fotograferet ved et testcenter i Østerild er så effektiv, at den både er brugbar i områder med lidt og meget blæsevejr. To årsager til, at vindenergi efter 40 års tilløb kan klare sig uden subsidier. Foto: Vestas

3. Fremtiden er her nu – og den er fri for offentlige støttekroner

En nyere type vindmølle er det centrale i de tyske forskeres udregning af, at vindenergi er væsentlig bedre og billigere end antaget.

V136-4.2 MW Extreme Climate hedder den sag, som de tyske forskere fokuserer på. Danske Vestas har designet og bygger møllen, der er en såkaldt game changer.

V136-4.2 MW Extreme Climate-møllen er baseret på en ti år gammel platform anvendt i mere end 34 lande. Opgraderingen af møllen er en milepæl, fordi:

Denne nye mølle er i stand til at producere 56 procent mere strøm end grundversionen for ti år siden.

Afhængigt af vingernes længde kan denne type mølleplatform opstilles, både hvor der er lave vindhastigheder, og i områder, hvor vindstød når op til tyfonstyrke. Områder, der hidtil ikke har været anset som lukrative for vindenergi, kan derfor nu anvendes.

Under de mest gunstige forhold kan en V136-4.2 MW Extreme Climate producere strøm til 5.000 gennemsnitlige husstande.

På den baggrund kan Vestas med rette tillade sig at smække prædikatet verdens billigste strøm” på denne nye generation af møller. Vestas’ konkurrenter såsom Siemens Gamesa, GE og Nordex barsler med tilsvarende kraftige modeller.

Men lige nu har Vestas forspringet. Ordrerne på denne V136-4.2 MW kraftige producent af grøn strøm tikker ind hos den jyske vindmølleproducent. En af disse ordrer stammer fra Hirtshals Havn.

I slutningen af dette år skal der trone fire af Vestas’ møller på havnen. De er indkøbt af en lokal fond i Hirtshals. Møllerne vil være i stand til levere energi svarende til behovet fra 16.000 husholdninger. Men opførslen er også opsigtsvækkende af helt andre grunde end det teknologiske tigerspring, som de nye vindmøller er et udtryk for.

De nye vindmøller i Hirtshals bliver opført uden offentlige subsidier. Der er altså ingen offentlige støttekroner i ryggen på projektet for at fremme grøn energi.

Vindmøllerne har dermed passeret et vendepunkt. De er i dag blevet så billige og effektive, at de udkonkurrerer andre energiformer og nu kan konkurrere på helt rene teknologi-neutrale markedsvilkår. Et stykke danmarkshistorie inden for den grønne omstilling.

Vindmøllebranchen har i 40 år gjort kæmpe fremskridt i forhold til, hvor meget
strøm en vindmølle fysisk kan producere, så vindenergi bliver billigere end fossile brændsler og er rentabelt uden offentlige subsidier på de fleste markeder. Det sker lige nu,” lyder det i en mail fra Morten Dyrholm, marketingdirektør i Vestas.

Hvorfor netop Hirtshals er blevet arnestedet for Danmarks første vindmøller uden subsidier, og hvad perspektivet er for andre egne af Danmark, når almindelige mennesker begynder at opføre vindmølleparker på helt almindelige markedsvilkår, har jeg været i Hirtshals for at forsøge at blive klogere på.

Den historie er på trapperne.

Rettelse 2.aug: I den oprindelige version i afsnit om maksimal areal til vindmøller var der angivet 1,3 million kvadratmeter jord i Europa. Det er naturligvis kvadratkilometer og er ændret.

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem