Slut, forbudt

Må man gøre det obligatorisk for sine brugere at acceptere, at deres data bliver brugt til målrettet annoncering, hvis de vil bruge ens platform? Må man skrive kravet ind i sine brugerbetingelser?

Det er nemlig, hvad Meta – selskabet bag Facebook, Instagram og WhatsApp – har gjort. Og spørgsmålet, det har EU’s myndigheder lige besvaret. Det må man ikke.

Det her er en interessant afgørelse. Sagen handler om, at Metas brugerbetingelser – de der meget lange dokumenter, man aldrig læser, men altid siger “ja” til, når man tilmelder sig noget nyt på internettet – indeholder formuleringer, der betyder, at man enten må acceptere, at Meta bruger ens data til målrettet annoncering, eller at man må lade være med at bruge tjenesterne (Financial Times).

Og det er ifølge EU’s myndigheder i strid med GDPR – altså EU’s databeskyttelseslovgivning. Derfor får Facebook nu en bøde på knap 400 millioner euro.

Men hvad må vi så? Meta har fået tre måneder til at rette op på det her, men afgørelsen siger ikke så meget om, hvordan det skal ske. Én mulighed kunne være at give brugere mulighed for at tilvælge, at deres data bliver brugt til målrettet annoncering frem for at fravælge det. Og det ville være ret stort, for det er en væsentlig del af Metas forretningsmodel, at de kan sælge annoncer, som er meget effektive, fordi de er målrettet mod netop de brugere, der er mest interesserede. Og mange teknologivirksomheder vælger at følge EU’s regler for deres tjenester globalt, fordi det er nemmere end kun at implementere ændringerne inden for EU (The New York Times).

Ikke alle er tilfredse med dommen. Meta har valgt at anke den og siger, at deres tjenester allerede er i overensstemmelse med GDPR. Oprindeligt afgjorde irske myndigheder – som behandlede sagen, fordi Meta har hovedkontor i Irland – at Metas praksis var lovlig, men det valgte en EU-myndighed med repræsentanter fra alle lande at omgøre. Og formanden for Irlands databeskyttelseskommission har efterfølgende sagt, at myndighederne ikke skal prøve at omskrive GDPR sådan, som de håbede, den havde været skrevet i første omgang.

Det skal du også vide

Gasprisen falder. Fordi det er ret varmt for tiden mange steder i Europa, er prisen på gas faldet. På den vigtige hollandske gasbørs TTF er prisen lavere, end den har været siden november 2021. Og det er altså et tegn på, at markedet føler sig sikker på, at selv hvis der kommer mere kulde, så har vi gas nok på lager til at varme tilstrækkeligt op. Det skriver Financial Times. Og det er jo meget godt, for jo bedre vi kommer gennem denne vinter, jo bedre forudsætninger har vi for at være godt rustet til næste vinter (Financial Times).

Matilde Kimer må igen arbejde i Ukraine. Den sælsomme sag om, at DR’s ruslandskorrespondent fik frataget sin presseakkreditering fra Ukraine, er foreløbigt slut. Nu har Kimer nemlig fået sin akkreditering tilbage. Der er dog ikke nogen forklaring på, hvorfor hun nu igen har lov til at arbejde i landet (DR).

Ukraine advarer russerne om flere angreb længere inde i Rusland. I et interview, som en chef i Ukraines efterretningsvæsen har givet til ABC News, siger han, at Rusland skal forvente angreb “dybere og dybere” inde i Rusland. Det her er selvfølgelig et partsindlæg, men det vidner om, at ukrainerne føler sig sikre på deres militære styrke. Og det får de også mere grund til nu, for den franske præsident Macron har netop lovet ukrainerne et uspecificeret antal kampkøretøjer – og det er altså et skridt op i forhold til, hvilken type udstyr ukrainerne har fået tidligere. Selv om lige præcis kampkøretøjer jo nok ikke skal kædes direkte sammen med langdistanceangreb ind i Rusland (ABC News og Jyllands-Posten).

Republikanerne har stadig ikke valgt en formand. I går stemte Repræsentanternes Hus yderligere tre gange for at se, om der var flertal for en formand. Men det var der stadig ikke, og dermed er vi oppe på seks fejlslagne forsøg på at finde en formand – noget, der i de seneste 100 år er lykkedes ved første afstemning hver gang (New York Times).