Send en tanke til Zetlands medlemmer

De har betalt for, at vi kunne lave denne artikel. Uafhængig journalistik er ikke gratis.

Hvad har en 13-årig youtuber til fælles med en 13-årig i 1830’erne? Ret meget, viser det sig

Børn har altid haft lyst til at skabe indhold om deres eget liv.

Illustration: Ida Dueholm, Zetland

Vores medlemmer foretrækker at lytte


Hvad ville der ske, hvis en 13-årig brevskrivende pige fra 1800-tallets bedste borgerskab rejste frem i tiden og mødte en nulevende 13-årig dansk youtuber og teenagepige fra Vojens?

Eksperimentet må naturligvis blive ved tanken. Alligevel kan vi måske komme svaret ret nært. Efter mange gange at have undervist sammen i børn og medier på Aarhus Universitet begyndte Nina Christensen og Stine Liv Johansen sådan con amore for et par år siden at undersøge, hvad der egentlig ville ske, hvis de bragte to hovedpersoner fra deres respektive forskning sammen. Og nu er den her, deres sammenligning af pigerne. Den ene er Ida Thiele, som levede i 1800-tallet, og hvis gamle breve professor Nina Christensen har siddet og nærlæst på Det Kgl. Bibliotek i København. Den anden er det moderne YouTube-fænomen Naja Münster, som lektor Stine Liv Johansen i en årrække har fulgt og skrevet forskningsartikler om.

I de her år bliver der talt og skrevet rigtig meget om børns medieforbrug som noget særligt for den her tid – noget, der nærmest er opstået med de sociale mediers fødsel. Man kan nemt få en fornemmelse af, at børn og unges performancegen er skabt af teknologien. Og ofte som en modsætning til, hvordan det var i de gode gamle dage, hvor internettet ikke fandtes. Men når man sammenligner Ida Thiele og Naja Münster, lader det til, at der trods 200 års afstand faktisk er flere paralleller, end man lige skulle tro. Selv om der naturligvis ikke er tale om et omfattende datamateriale, så mener forskerne at kunne se, at denne selvfremstilling også fandtes dengang. Professor Nina Christensen, der altså har siddet med Ida Thieleshistoriske breve, siger det sådan her:

Grundlæggende bliver der talt meget om børn og unges mediebrug i dag som noget helt andet end i for eksempel 1800-tallet. Det er det selvfølgelig også på nogle måder. Men i denne sammenhæng er vi optaget af kontinuiteten af børn som producenter. Deres lyst til at udtrykke sig i medier og finde deres egen stemme. Deres eget sprog og identitet. Det er fascinerende at se, at det går igen igennem historiske tider.”

Før vi dykker dybere ned i undersøgelsen, så lad mig introducere jer for pigerne, som de også bliver præsenteret i de to forskeres analyse:

Ida Thiele blev født i København i 1830, hvor hendes far, Just Mathias Thiele, var professor ved Kunstakademiet. Han blev en del af både den kulturelle og den økonomiske elite. Ja, H.C. Andersen skrev sågar et eventyr om og til Ida Thiele med titlen Den lille Idas blomster. Da hendes mor pludselig døde af feber, blev Ida og hendes søster placeret hos deres bedsteforældre på landet. Den fysiske distance og den nære relation mellem far og datter blev begyndelsen på en brevkorrespondance, der varede resten af Idas liv, og som i dag ligger arkiveret på Det Kgl. Bibliotek. Det er meget bemærkelsesværdigt, at et brev fra noget så ordinært som et barn er blevet gemt på den tid, hvor kilder skabt af børn er ekstremt sjældne. Dels havde mange familier ikke råd til brevpapir, pen og porto, dels blev børns udtryk bare ikke opfattet som særligt specielle eller interessante for arkiver på dén tid.

179 år efter Ida Thieles fødsel blev Naja Münster i 2009 født som det yngste barn i en på papiret almindelig middelklassefamilie i den lille sønderjyske by Vojens. Hun voksede op med sin far, Finn, sin mor, Hanne, og sine tre ældre brødre. I modsætning til Ida var der i hvert fald i begyndelsen ikke noget ekstraordinært over Naja Münsters liv. Indtil den dag hendes storebror Morten Münster begyndte at filme sig selv og sin familie. En interesse, der smittede af på resten af familien. Allerede som seksårig fik Naja med sine forældres velsignelse sin egen YouTube-kanal. I dag er Naja Münster i en alder af 13 år en af de mest fulgte youtubere i Danmark. Og det er ingen hemmelighed, at hun tjener penge på en lang række kommercielle samarbejder.

Umiddelbart lyder det som to meget forskellige liv. Alligevel var det tankevækkende for de to forskere, hvor mange ligheder der egentlig var i måden, pigerne skaber deres indhold på, og hvordan det er med til at udvikle dem som mennesker.

Her er tre områder, hvor det gør sig gældende.

De skaber deres eget content

Både Ida og Naja var tidligt ude. Begge piger begyndte at producere deres eget indhold allerede fra fem-seksårsalderen. Og derfor er deres breve og videoer også værdifulde vidnesbyrd om, hvad det vil sige at vokse op i deres respektive historiske tider. De blev begge udstyret med, for deres tid, højkvalitetsudstyr til at kommunikere med. Ida Thiele havde for det første haft dygtige lærere, der lærte hende kunsten at skrive. Det var ikke alle børn forundt. Derudover fik hun tiden til at skrive breve, fordi hun ikke skulle ud at arbejde eller tjene. Hun fik brevpapir og frimærker og hjælp til at sende brevene.

På samme måde fik Naja Münster af sine forældre Finn og Hanne og storebror Morten både hjælp og udstyr til at lave de videoer, hun lægger på YouTube. Det er også hendes mor, Hanne, der er administrator af kanalen. Indtil for nylig var Naja Münster heller ikke gammel nok til at være på sociale medier, så det krævede også voksenhjælp.

Hver for sig bliver Ida og Naja eksperter i at producere indhold til deres samtid. Som Nina Christensen forklarer, så er Ida meget optaget af, hvordan man skriver et godt brev, hvordan man formulerer det og bygger det op. På samme måde som Naja i dag kan være optaget af lave de perfekte videoer, hvor billede, tekst og personlig optræden spiller sammen. Det gør dem til kompetente kommunikatører i en tidlig alder.

Fælles for pigerne er også deres legende tilgang. Naja Münster har masser af videoer, hvor hun klæder sig ud, laver pranks og tester legetøj. Ida Thiele får på samme måde udstyr af sin far, så hun kan spille teater. Og i sine breve beder hun ham sende særligt papir, som hun kan klippe dukker af. Fortællingerne om legene væver sig ind i deres videoer og breve.

De bruger medierne til at finde deres egen stemme,” siger Nina Christensen.

De udtrykker sig i jegform

Begge piger fortæller om deres eget liv i første person. Det, de fortæller og skaber, bliver, kan man sige, dynamiske selvportrætter, der udvikler sig over tid. De udtrykker følelser og beskriver, hvad der sker i deres liv. Hvor unge mediebrugere- og skabere i dag ofte får skudt i skoen, at de lever i deres egen navle, så var det her med at iscenesætte og rapportere fra sit eget liv altså også et fænomen for 200 år siden.

I brevene satte Ida Thiele ord på sine længsler. Som i dette tilfælde i af mange breve til hendes far: Kjære Fader! Jeg længes meget efter at faae at vide hvordan du og Moder har det for nu har jeg allerede været her over en Uge og ikke seet Dig, men i Kjøbenhavn saa jeg dig jo næsten daglig.”

Fremme i nutiden hos Naja Münster er tonen og tempoet anderledes højt.

Hej alle sammen, og velkommen til den her video, wuhuu.” Sådan begynder nærmest alle Naja Münsters videoer på YouTube. Herefter kan det gå i mange retninger med mad, der skal smages eller laves, legetøj eller skønhedsprodukter, der skal unboxes, eller AMA (ask me anything), der skal svares på. Alle hendes videoer tager udgangspunkt i hendes eget liv. Ja, jeg er blevet single, men mere vil jeg ikke sige, det er privat,” fortæller hun.

Idas publikum er lille, mens Najas er kæmpestort. For dem begge gælder det, at den feedback, de får, er med til at udvikle dem som mennesker. De bruger medierne til at komme til orde og give perspektiv på deres eget liv,” siger lektor Stine Liv Johansen.

De giver piger en stemme

Det er klart, at der er sket meget med pigers og kvinders rettigheder i Danmark, siden Ida Thiele blev født i 1830. For eksempel fik kvinder først stemmeret i 1915. Det er tydeligt, at Ida har lært, at hun ikke skal brokke sig. Alligevel er der sekvenser i hendes breve, hvor hun nærmer sig. Da hun bliver teenager, er der tegn på, at hun er skuffet over sine forældres beslutninger. En enkelt gang sætter hun i et brev ord på sin udlængsel.

Jeg synes, det er tungt, at kun saa faae Mennesker skal være saa lykkelige at see noget af den deilige store Verden, og at saa mange aldrig vil få mere at see end den lille Plet hvor de engang høre hjemme” skriver hun.

Ovre hos Naja Münster lader der ikke til at være mange begrænsninger. På grund af familiens kommercielle samarbejder er hun jævnligt på ferier, weekendophold eller en smuttur i Lalandia. Hun viser, at man også som almindelig middelklassepige fra Vojens kan blive selfmade YouTube-fænomen.

Som Stine Liv Johansen siger om pigernes rolle. Ida er – i meget begrænset omfang – kritisk over for den måde, hun bliver sat i bås som pige. Naja Münster gør grin med de mange makeup-tutorials, der findes online. Hun tvister genrekonventionerne og laver satire ud af det.”

Så hver for sig og i hver deres tid prøver de at skabe muligheder for sig selv.

Okay. Men hvis både YouTube og brevskrivning på flødefarvet, tykt papir er dannelsesskabende og horisontudvidende, skal vi forældre fra det 21. århundrede så bare lade vores børn skabe deres eget content? Er det dét, der er moralen? Både-og og ikke helt. For i både Ida Thieles og Naja Münsters tilfælde spiller forældrene en central rolle som medspillere, ja sågar medproducenter. Det betyder også, at de ved, hvad der foregår, og hvad spillereglerne er. Det er ikke altid tilfældet i dag, når børn skaber deres egne kommunikationskanaler. Ret mange børn er alene på skærmene.

Som Stine Liv Johansen siger, så er det nemmeste at mene, at det er forkert, at børnene er på YouTube, for så behøver man ikke at forholde sig til det. Som en mor til to udtaler i bogen Turen går til YouTube – en guidebog til forældre, der udkom tidligere på året: YouTube er så lovløst. Folk uploader det vildeste crap, og mine børn glor bare på det. (…) Det er en parallelverden, hvor man ikke ved, hvad de kan løbe ind i. Men jeg har jo ikke tid til at holde øje med det, så hvad fanden gør man?”

Det, man kan gøre, siger Stine Liv Johansen, er at deltage og tale om det over aftensmaden. Ligesom Ida Thieles far var meget aktivt involveret i sin datters liv og responderede på hendes breve og hendes tanker, og hun dygtiggjorde sig i selve disciplinen at skrive breve. Naja Münsters forældre har i hvert fald indtil videre været redaktører for det indhold, hun sender ud. Det har givet hende nogle muligheder – og en økonomisk gevinst, som kun få piger på hendes alder har oplevet.

Naja Münster er altså til at begynde med et helt almindeligt stillet barn i velfærdsstaten, men den nemme tilgængelighed til internettet og hjælpen til at producere indhold gør, at hun bliver en kendt person, der kan skabe lange køer på Bogforum, hvor små piger vil have hendes autograf. Hun får roller i tv-serier og film. Ligesom Ida Thiele var model for hovedpersonen i et eventyr af H.C. Andersen og blev portrætteret af dygtige portrætmalere. Begge piger kan fortælle om liv, der er ud over det sædvanlige. Og samtidig gør de noget, der er helt almindeligt. De bruger de medier, de har til rådighed, til at fortælle om deres liv.

Så hvad ville der ske, hvis Ida Thiele tog en tidsmaskine frem i tiden til år 2022?

Igen er datamaterialet lille. Men efter at have lært både Ida og Naja at kende er lektor Stine Liv Johansen slet ikke i tvivl om, at de to unge indholdsproducenter ville have haft meget til fælles, hvis de ellers havde levet i samme historiske periode. Ja, mon ikke Ida Thiele endda kunne have fundet på at lave sin egen YouTube-kanal, måske teamet up med Naja Münster?

De to piger ville have været venner, hvis de levede på den samme tid. De har begge – om end i forskellig grad – en lyst til at udfordre autoriteterne og deres egen rolle,” siger Stine Liv Johansen.

Når man følger debatten om børn og unges brug af sociale medier, kan man godt få det indtryk, at mange forældre ønsker sig tilbage til dengang, man bare skrev breve med pen og papir og ikke skulle forholde sig til børn med egne YouTube-kanaler. Børnene, derimod, synes nok for det meste, det er langt mere dragende at lave deres egne videoer, hvor de for eksempler laver slim, klæder sig ud eller danser. Så er det de voksne, der er galt på den, hvis de ikke giver dem mulighed for at skabe deres eget content på tidens præmisser?

Når man er en 13-årig teenagepige med pen og papir eller videokamera til rådighed, så griber man til det, hvis man får muligheden. Kommunikationsmidlerne, der har ændret sig over tid, og det er op til forældrene at følge med.