DET SKER_
Skriver om teknologi og medier

En mand spredte russer-panik på Twitter. Du gætter aldrig, hvilken tech-skribent der afslørede ham

8. februar 2019 | Teknologi | 5 min.

I nogle minutter onsdag aften var jeg sikker på, at russerne var kommet.

På Twitter var der – tilsyneladende ud af det blå – opstået en håndfuld konti, ingen havde set før, og det kan jeg sige med ret stor sikkerhed, for Twitter er så småt (og indspist) i Danmark, at ingen kan gemme sig for de nogle og tusind mediefolk, der scanner nyhedsfeedet alle døgnets timer.

Kontiene hed ‘De Gule Veste – Nordjylland’, ‘De Gule Veste – København’, ‘De Gule Veste – Sjælland’ og så videre.

Spændende, tænkte jeg, protestbevægelsen fra Frankrig, kendt for sine gule trafikveste og omfattende demonstrationer i gaderne, har fundet danske græsrødder, som har åbnet afdelinger. Flere ting var dog off.

Mest iøjnefaldende var den måde, kontiene skrev på dansk. Det var dårligt.

I en tråd om Venezuelas regeringskaos, som Mikael Lemberg, en ekspert i sociale medier og et kendt ansigt på Twitter, havde begyndt, blandede De Gule Veste – Sjælland sig. Vedkommende linkede til en historie fra det russiske statsmedie RT og skrev:

“Lemberg kan du så ikke også fortælle os hvad din involvering i den våbensending fra USA der er blevet opsnappet i Venezuela har været? Du er jo en af dem der taler for borgerkrig dernede, og så pudsigt bliver der leverede våben med indikationer på at du har været involveret.”

Som ikke giver nogen mening overhovedet. (“Hahaha, det her er vildt!” var Lembergs reaktion. Og ja, det var skørt).

Derudover var de ‘danske’ Gule Veste-konti ældre end selve De Gule Veste-bevægelsen, der opstod sidste år i protest mod stigende benzinafgifter i Frankrig. Nogle af kontiene gik helt tilbage til 2015. Det lignede mere og mere det, man frygtede ville ske i takt med, at vi nærmer os et folketingsvalg: et koordineret russisk forsøg på at mobilisere en protestbevægelse i Danmark.

Så gjorde Mikael Lemberg det, jeg synes, er det eneste rigtige at gøre i sådan en situation. Han trak trolden frem i lyset. På Twitter betyder det, at Lemberg retweedede påstanden om, at han skulle have solgt våben til Venezuela – og det han gjorde foran sine knap 6.000 følgere.

I et opfølgende tweet skrev Lemberg:

“Mon der er nogen fra #dkmedier, der kunne være interesserede i at grave i denne historie?” spurgte han.

Hashtagget #dkmedier kan, skal man vide, fungere ligesom projektørlyset i Batman-filmen: et allekald til journalister på Twitter om hjælp.

Lige den dag var jeg dog ikke Batman og så først tweetet nogle timer senere. Men straks var jeg nysgerrig på, hvem der gemte sig bag kontiene. Ingen på Twitter vidste, hvem bagmanden/bagmændene var. Alle var forvirrede. Kunne det virkelig være russere? Var vi under (informations)angreb?

Det første, jeg så, var, at De Gule Veste – Sjælland-kontoen fulgte mig på Twitter, så jeg fulgte den tilbage. Jeg tænkte, jeg ville begynde med et “Hi, who are you?”, så jeg klikkede ‘send besked’ – og da chatvinduet åbnede, modtog jeg en autogenereret tekst fra kontoen. Der stod:

“Благодаря че се свързахте с нас. Ще ви отговорим възможно най-бързо. Моля оставете ни телефон и имейл адрес ако е актуално.”

Jeg hev fat i min redaktør og pegede på chatbeskeden. “Se lige det her,” sagde jeg, “jeg tror, russerne er her.”

Flere fra redaktionen kom hen, og vi diskuterede, hvordan vi kunne undersøge nærmere, om det var russere. Jeg kopierede teksten over i Google Translate. Valgte russisk til dansk. Men Translate rettede det fra russisk til bulgarsk. Teksten var bulgarsk, ikke russisk. Der stod:

“Tak, fordi du kontakter os. Vi reagerer så hurtigt som muligt. Send os venligst et telefonnummer og mailadresse, hvis du vil holdes opdateret.”

Jeg åbnede chatvinduet til en anden af de danske Gule Veste-konti og fik samme autogenererede tekst. Eller ikke helt. Efter den bulgarske tekst stod der på engelsk noget, der kunne angive navnet på en virksomhed.

Jeg googlede virksomhedsnavnet og fik følgende oplysninger: Det drejede sig om et “Internet Publishing and Broadcasting”-firma med adresse i Sofia, Bulgariens hovedstad. Der stod også, at virksomheden “blev oprettet for at lede og styre mange forskellige projekter, oftest inden for internet- og mediebranchen”.

Beskrivelsen fik mig til at tænke på den famøse russiske troldefabrik i Sankt Petersborg, der såede kaos og forvirring i USA under præsidentvalget 2016. Den hed officielt Internet Research Agency.

På en hjemmeside, hvor iværksættere kan søge kapital, var den pågældende virksomhed oprettet. Ejerens navn stod der også. Det var en mand, hvis navn jeg har anonymiseret. Jeg googlede mandens navn og fandt to Twitter-profiler: en dansk og en bulgarsk.

“Jeg er en gennemsmittelig københavner, som er flyttet til Bulgarien,” stod der i beskrivelsen af begge konti (den ene oversat til engelsk).

Han linkede til indlæg, han havde skrevet til sin egen blog, om blandt andet Danmark og Ruslands ageren i Vesten og på Balkan. På bloggen beskrev han sig som en “undersøgende journalist”, der er vokset op i Danmark og senere flyttet til Bulgarien.

Manden havde også lagt flere billeder op af sig selv. Blandt andet et, hvor han poserer foran en giga stenskulptur i Sofia af den sovjetiske statsleder Vladimir Lenin (som han omtalte som “den store leder”).

Mens jeg samlede beviser ind, havde jeg fået hul gennem til De Gule Veste – Sjælland-kontoen. Jeg præsenterede mig selv på engelsk, for jeg troede ærligt talt ikke, personen kunne dansk. Efter lidt frem og tilbage på engelsk, hvor jeg spurgte til personens identitet, slog vedkommende imidlertid over i dansk og skrev:

“Jeg heder Igor, jeg er blevet kaldt hen for at svare på dine spørgsmål på dit modersprog,” stod der.

Med det samme vidste jeg, det var en trold – og næppe en russisk én. Når Rusland har blandet sig i andre landes anliggender, er det sket med meget stor tæft og teknisk snilde. I USA opdagede man det eksempelvis først efter præsidentvalget. Det her var meget amatøragtigt.

“Hvis du skal have noget tracktion med din historie,” skrev trolden videre, “så skal du bare skrive, at russerne står bag, så kan alle andre medier citere den uden noget research, og så har vi det amerikanske præsidentvalg 2016 om igen :)”

“Jeg tror ikke på, det er russere :)” svarede jeg.

“Så har du heller ikke nogle historie :)”

“Nej, det havde ellers været en god historie,” skrev jeg. “Men må jeg så spørge dig, hvorfor du har gjort det?”

Det fik jeg aldrig svar på. Da jeg spurgte, om han var den mand, jeg med 99,9 procent sikkerhed tror, det er, svarede han med en gif af Vladimir Putin, der kækt blinker med øjet. Lige under skrev han:

“Du ved jo godt, hvem der står bag.”

I en Twitter-tråd lagde jeg frem, hvad jeg havde fundet, og jeg taggede mandens profiler, begge to, så han kunne forklare sig. I nogle kommentarer skrev han, han ikke stod bag, men at hans virksomheds Twitter-konto var blevet hacket. Lynhurtigt slettede han kommentarerne.

De Gule Veste – Sjælland var også stoppet med at svare mig, og de andre Gule Veste-konti var blevet stille. Kort efter faldt der ro over Twitter igen. Russer-alarmen var, indtil videre, afblæst.

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem