Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Knud Anker Iversen er medlem af Zetland og har delt den med dig.

ARGUMENT_
Sachs er professor ved Columbia University og leder af FN's netværk for udvikling af bæredygtige løsninger.

Vi taler om Kina som den store forurener. Men faktisk har landet den dristigste vision for klimaet og vedvarende energi

16. april 2018 | Natur, Klima & Energi | 4 min.

Den dristigste plan for at nå målene i den store klimaaftale fra Paris kommer et lidt overraskende sted fra. Planen findes i Kina.

Paris-aftalen fra 2015 forpligter alverdens regeringer til at holde den globale opvarmning et stykke under to grader i forhold til niveauet før industrialderen. Det kræver først og fremmest ændring af verdens primære energikilder fra kuldioxidbaserede fossile brændstoffer (kul, olie, naturgas) til kuldioxidfri, fornybare kilder (vind- og vandkraft, solenergi, jordvarme, bølgeenergi, biomasse) og atomkraft inden 2050. Kinas plan – der går under navnet Global Energy Interconnection – rummer en svimlende vision om, hvordan den energiovergang kan realiseres.

Det er ikke mange regeringer, som har forstået omlægningens størrelsesorden. Klimaforskerne taler om ‘kuldioxidbudgettet’. Det er den totale mængde kuldioxid (CO2), som hele menneskeheden kan udlede til atmosfæren i de kommende år, hvis vi skal holde den globale opvarmning under de to grader. De aktuelle skøn i dette ‘budget’ har en middelværdi på omkring 600 milliarder tons. Jordens befolkning udleder i øjeblikket omkring 40 milliarder tons CO2 om året. Det betyder, at vi kun har tid indtil midten af dette århundrede eller endnu tidligere til at udfase vores fossile brændstoffer og skifte helt og fuldt til kuldioxidfri primære energikilder.

Vi må gøre følgende: Elektricitet fremstilles i dag for hovedpartens vedkommende ved afbrænding af kul og naturgas på elværker. Disse termiske værker må udfases, og elektriciteten må produceres på grundlag af sol-, vind- og vandkraft, atomkraft og andre kuldioxidfri kilder. Nutidens bygninger opvarmes hovedsagelig med olie- og gasfyr og radiatorer, og de skal i fremtiden i stedet opvarmes ved hjælp af elektricitet. Nutidens køretøjer kører på olieprodukter, og de må erstattes af eldrevne køretøjer.

Nutidens skibe, store lastbiler og fly benytter også olieprodukter som drivmiddel. I fremtiden må de omstilles til mere klimavenlig energi. Også de fossile brændstoffer, som bruges i den moderne industri såsom stålproduktion, må erstattes af elektricitet.

Det korte svar er altså massiv udbredelse af kuldioxidfri energi, i særdeleshed fornybar energi som vind- og solkraft, i form af elektricitet. Verden råder over kuldioxidfri energikilder nok til at drive en global økonomi – også en global økonomi, der er meget større end den nuværende.

Et af de afgørende skridt er at få den kuldioxidfri energi frem til de befolkningscentre, som har brug for den. Og her kommer Kinas store vision så ind i billedet. I de senere år har Kina taget livtag med en energiomlægning inden for landets egne grænser. Det vestlige Kina er bedst forsynet med fornybar energi (i særdeleshed vind- og solkraft), men hovedparten af Kinas befolkning og energiefterspørgsel er koncentreret i den østlige del af landet. Kineserne har løst dette problem ved at opbygge et enormt distributionsnet til elektricitet. Det foregår ved at bruge en ultrahøj spænding, der optimerer, hvordan man kan transportere elektriciteten. Teknologien er effektiv og økonomisk over lange afstande, og Kina har gjort store fremskridt.

Nu tilbyder Kina så at bidrage til at få hele verden bundet sammen i et globalt net med den teknologi. I hovedparten af verden findes de højeste koncentrationer af fornybar energi (de mest solbeskinnede og de mest vindomsuste steder) ligesom i Kina langt fra de steder, hvor folk faktisk bor. Solenergien skal transporteres fra ørkenerne til befolkningscentrene. Også vindkraftpotentialet er ofte størst på afsidesliggende steder, herunder på det åbne hav. Og der er et enormt vandkraftpotentiale i fjerne floder, som løber igennem ubefolkede bjergområder.

Logikken bag Kinas forslag om et samlet globalt energinet er, at den fornybare energi ikke flyder i en jævn strøm. Solen skinner kun om dagen, og sommetider forhindrer et skylag solenergien i at nå frem til solcellepanelerne. Også vindens styrke varierer. Ved at koble de uregelmæssige enkeltkilder sammen kan man mindske udsvingene i energiniveauet. Når skyerne reducerer produktionen af solenergi ét sted, kan man hente sol- eller vindkraft et andet sted.

Kina har tænkt stort. Landet har oprettet en imponerende organisation – Global Energy Interconnection Development and Cooperation Organization (GEIDCO) – der skal samle forskellige landes regeringer, operatører af deres elektricitetsnet, akademiske institutioner, udviklingsbanker og FN-agenturer om den opgave at søsætte et globalt net for fornybar energi. På sit globale møde i marts 2018 havde GEIDCO delegerede fra så fjerne steder som Argentina og Ægypten, som var kommet for at være med til at realisere visionen om et globalt sammenhængende net af ren energi.

Kina tager også andre skridt. GEIDCO mobiliserer forskning og udvikling omkring flere af de teknologiske nøgleudfordringer, for eksempel storstilet energioplagring, brug af superledning til at sende energi og kunstig intelligens til at håndtere de store sammenkoblede energisystemer. GEIDCO foreslår også nye internationale tekniske standarder, så de enkelte landes elektricitetsnet kan forbindes i et sømløst globalt system. Og Kina investerer stort i forskning i og udvikling af prisbillig produktion af fornybar energi (tænk avancerede solceller) og teknologi til forbrugeren (tænk forbedrede elektriske biler).

USA og EU burde kaste sig ud i et tilsvarende livtag med energiudfordringerne. De burde begge samarbejde med Kina og andre lande for at fremskynde overgangen til kuldioxidfri energi. USA’s regering og dens kontrolmyndigheder er under præsident Donald Trump beklageligvis fuldstændig i hænderne på lobbyen for fossil energi, mens EU mundhugges med sine kulproducerende medlemsstater om, hvordan og hvornår kullet skal udfases.

Kinas forslag om en globalt sammenhængende energiforsyning er derfor det dristigste og mest inspirerende globale initiativ, nogen regering har taget for at opfylde målene fra Paris-aftalen om det globale klima. Det er en strategi, der modsvarer størrelsen af den overvældende energiomlægning, vi skal gennemføre i vores generation.

Copyright: Project Syndicate. Oversat fra engelsk af Ole Lindegård Henriksen.

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem