Denne historie har vores medlem Anne Mette Ravn Nielsen foræret dig.
Zetland er en digital avis, hvis mål er at vise sammenhænge i en verden, der savner netop dét.
Send en tanke til Anne Mette Ravn Nielsen – det er medlemmerne, der gør det muligt for os at udkomme.

signature

Har du det godt? Er du sikker? Heeeeeelt sikker? Sådan blev wellnessindustrien til en ideologi

DYBDERENSDer ligger mere under wellnessfænomenet end jagten på sundhed og helse. Alle illustrationer: Kasper Løftgaard / Zetland

Derfor skal du læse denne historie

En tilsyneladende umættelig trang til selvforbedring har gjort wellness til en gigantindustri. Men hvorfor føler så mange raske mennesker, at de har det så skidt?

Der er råt og gråt i Dyrehaven ved Taarbæk nord for København. En kold østenvind smider regndråber rundt på må og få og får temperaturen til at virke grummere end de tre grader, termometeret viser.

Midt i blæst og regn står Louise Bruun og lyser op.

Hun er ernæringsterapeut, forfatter til ti bøger om kost, yoga og sund livsstil, og lidt af en sundhedssuperstjerne. Hendes seneste bog, 21 helbredende dage med antiinflammatorisk kost,er netop kommet i sjette oplag: et komplet program til at bekæmpe skjulte betændelsestilstande i kroppen ved hjælp af det, du spiser. Hun laver boot camps for Ørsted (det som engang hed Dong Energy), foredrag om brain food for Mærsks ledere, og knap 10.000 mennesker følger med på Instagram, når hun poster fotos fra et liv fuld af grøn mad, frisk luft og glade øjeblikke.

I Louise Bruuns univers hænger kost, krop, sundhed og livsglæde uløseligt sammen, og her i den råkolde januarmorgen er hun den bedste ambassadør for sin egen filosofi. Slank og stærk, i lyserød anorak og sorte tights, er hun et 170 centimeters bundt ren energi.

Hun hopper fra fod til fod, mens hun taler. Ryggen er rank, armene hvirvler, stemmen er klar.

Jeg er så glad for at se jer! I det her fantastiske vejr!”

De 16 mennesker – 15 kvinder og 1 mand – begynder at løbe med lette trin på stedet.

De er her, fordi de har tilmeldt sig Antiinflammatorisk træningsforløb’ med Louise Bruun. I de næste otte uger skal de mødes her hver onsdag morgen. Deltagerne har betalt 1.500 kroner hver, og ud over træningen får de råd, vejledning og små udfordringer og ikke mindst detaljerede madplaner for morgen, middag og aften. Hun kører fem hold her i foråret, tre i Taarbæk og to i Kolding. Alt er udsolgt.

Forløbet er ikke en slankekur. Det er snarere et lynkursus i Louise Bruuns metode til noget så enkelt og dog så kompliceret som at få det bedre, indefra og ud. At blive det, hun kalder et selvhelbredende menneske”.

Alt, hvad I kommer til at gøre i det her forløb, bygger jer op. Intet af det belaster jer,” forsikrer hun sine kursister, mens hun jogger rundt mellem dem.

Første udfordring: ingen sukker! Ingen kaffe! Ingen gluten! Ingen mælkeprodukter!”

Hun sætter tempoet op.

I skal vide, at jeg står her hver gang. Ligegyldigt hvor koldt det er, og om det regner. Men det er jer, der gør det her. Jeg har ikke noget ansvar. Det er jer, der har ansvaret.”

Bonusinfo. Begrebet wellness introduceredes i 1950’erne af den amerikanske læge Halbert L. Dunn. Han definerede det som en “integreret funktionsmetode, som er orienteret mod at maksimere potentialet for, hvad individet er i stand til”. Kilde: nationalwellness.org.

Hvordan har du det lige nu?

Du er rask, forhåbentlig, men er du helt okay? Er du lidt træt – igen i dag? Svinger humøret? Lidt stivhed i nakken, hovedpine? Føler du dig oppustet? Er huden tør og mat? Klør det? Har du svært ved at tabe de evige sidste fem forbandede kilo? Og hvornår sov du sidste gang en rigtig god nats søvn?

Hvordan har du det – egentlig? Eller lad mig spørge på en anden måde: Kunne du have det bedre?

Du behøver ikke at svare. Det har wellnessbølgen allerede gjort for dig. I løbet af de seneste ti-femten år er den industri, der lever af at pleje vores kroppe, forebygge dårligdomme og optimere vores fysiske og mentale velvære, vokset fra en niche i særligt sundheds- og helseorienterede miljøer til et massefænomen, som du møder overalt i det danske samfund.

Hvor der før lå Snickers ved kassen i supermarkedet, ligger der i dag en raw-bar med dadler og rå kakao. Benzintanken har ingefærshots og proteinsalater på køl. I Elgiganten sælger de aktivitetsmåler-armbånd, der registrerer alt fra dine skridt til din søvn. Kommunale svømmehaller fra Viborg til Værløse opgraderer deres sauna til spa- og wellnesscentre.

Maratonløb er gået fra at være ekstremsport til et hak på enhver nogenlunde seriøs motionsløbers tjekliste. Uanset om du er gravid, stressramt, har søvnproblemer eller er et barn, er der et yogahold til dig. Store virksomheder som Novo Nordisk og Lån & Spar Bank har sundhedsprogrammer, som skal optimere medarbejdernes fysiske og mentale sundhed.

Danskerne anno 2018 er særdeles friske på at gøre en ekstra indsats for helbred og velvære. Ifølge en undersøgelse fra DTU er danskernes forbrug af kosttilskud – vitaminer, mineraler, fiskeolie og planteudtræk – blandt de højeste i Europa.

Bøger om bedre tarmfunktion, blodsukkerstabiliserende diæter og antiinflammatorisk kost som den, Louise Bruun anbefaler, havner igen og igen på forlagenes bestsellerlister. Det er titler, der bliver ved med at sælge,” siger sundhedsredaktør hos Politikens Forlag, Karen Lyrager Horve.

Og fra Horesta, hotel-, restaurant- og turisterhvervets brancheorganisation, lyder meldingen, at veganske restauranter eksploderer” som trend lige nu, og at spa- og wellnessfaciliteter er et af de områder, hvor hotellerne investerer stort i øjeblikket.

Det er jo forretning, det her,” siger Horestas medlemschef Nadeem Wasi. Og hele vejen rundt er der eksempler på, at det her med sundhed, wellness og muligheden for at gøre noget for sig selv er noget, som flere og flere kunder efterspørger.”

Vores behov for detox-behandlinger, yoga-retreats, spaweekender og laktosefri grønkålssmoothies er tilsyneladende umætteligt. Men hvorfor?

Det er ikke første gang, at en sundhedsbølge skyller gennem den vestlige civilisation. Langtfra. Fra den romerske digter Juvenal, der omkring år 130 før Kristus skrev om en sund sjæl i et sundt legeme” – mens sana in corpore sano – til 1920’ernes gymnastiske folkebevægelser, der havde en dansk frontfigur i Kaptajn Jespersen. Og, knap så glorværdigt, i højskoleforstanderen og nazisympatisøren Niels Bukh. Men kropslig sundhed var i høj grad også fascistisk kerneværdi.

Bonusinfo. Ordet spa siges ofte at være en forkortelse af sanum per aqua – sundhed gennem vand. Ifølge Oxford Dictionary stammer det dog snarere fra en belgisk by af samme navn, der er kendt for sine kilder.

Senere kom de helsekostbegejstrede 1970’ere, der blev afløst af 1980’ernes kropsdyrkelse med jogging og aerobic. Og op til årtusindskiftet er fitness blevet et massefænomen, også her i landet, (fitness dk har 145 centre over hele Danmark, Fitness World 150), mens slankekur-trends og sundhedsguruer har afløst hinanden med sidste nye bud på, hvordan det moderne menneske opnår mest mulig sundhed og velvære.

Som New York Magazines journalist Amy Larocca skriver i artiklen The Wellness Epidemic”, så drejer wellness sig grundlæggende om at gøre en bevidst indsats for at opnå sundhed i krop og sind, at stræbe efter helhed og balance”.

Det bærende princip i wellnessbegrebet er, at det ikke handler om at være syg eller rask i lægelig forstand. Det handler om at have det bedre. Og ansvaret for at få det bedre ligger ét sted: hos dig selv.

I vores stræben efter et bedre helbred ligger der dog også en lurende angst for, at noget faktisk er rigtig galt. Den angst har den nuværende wellnessbølge og dens kommercielle aktører forstærket, mener sundhedsforsker, læge og professor ved Københavns Universitet Bente Klarlund Pedersen.

Læger har det med at sige, at en rask patient er en patient, der ikke er ordentligt undersøgt. Det er den tankegang, som wellnessbølgen har overtaget: Det kan godt være, at du ikke tror, du fejler noget, men det er bare, fordi du ikke ved det,” siger hun.

For ti år siden var det detoxificering, man talte om, hvor vi alle sammen gik rundt og ophobede giftstoffer i kroppen, som skulle renses ud. Og nu hedder det, at hvis du går rundt og ikke er oppe på mærkerne, og det klør lidt, så er det, fordi du har en kronisk inflammation og ikke aner det.”

Netop kronisk inflammation er Bente Klarlund Pedersens primære forskningsområde. Det forekommer typisk, forklarer hun, hvis man lider af livsstilssygdomme som type 2-diabetes, svær overvægt, hjerte-kar-sygdomme eller cancer, hvor det kan være årsag til følgesygdomme. Og det er også helt regulært, at man kan påvirke kronisk inflammation ved at dyrke motion og spise sund, fiberrig mad.

Der er ingen tvivl om, at der er mange mennesker, der vil leve både længere og bedre, hvis de skruer på nogle af de her livstilsknapper. For mig hopper kæden bare af der, hvor man udnytter det til at sælge en masse kogebøger til folk, der ikke fejler noget,” siger hun.

“De tunge helbredsproblemer i vores samfund løses i meget ringe omfang af bøger og coaches og wellness. De løses systemisk ved, at man sikrer, at børn får motion og sund kost, og i allerhøjeste grad ved at begrænse børn og unges rygning.”

– Bente Klarlund Pedersen, læge, sundhedsforsker og professor ved Københavns Universitet.

Den individualistisk orienterede wellnessbølge favner primært de ressorcestærke og bidrager ifølge Bente Klarlund Pedersen til det, hun kalder den tiltagende sundhedspolarisering i befolkningen”.

Og at raske mennesker konstant skal gå og frygte for skjulte sygdomme, fordi de er lidt trætte og det klør lidt …” siger hun.

Det er jo en mild form for terror.”

Den kritik vil ernæringsterapeut Louise Bruun ikke tage på sig. Hvis du kommer på et af mine forløb, og der ikke er noget i vejen med dig, så kunne jeg ikke drømme om at sige, at du skal undersøges for alt muligt og gøre dig mere syg, end du er. Det er slet ikke mit budskab,” siger hun.

Jeg prøver tværtimod at gøre det så glædesbetonet som muligt. Med en masse positive tilvalg af noget dejlig mad, der gør din krop stærkere.”

Mange af Louise Bruuns kursister kommer med konkrete helbredsproblemer, som de gerne vil have hjælp til. Men først og fremmest oplever hun, at folk er nysgerrige.

De kigger jo også på mig,” siger hun. Jeg er 42, jeg fik tvillinger som 41-årig, og jeg er slank og har det godt, fordi jeg spiser den her mad. De er inspireret af den måde, jeg lever . Hvis de så kan få det endnu bedre – slippe for menstruationssmerter, undgå hovedpine, få bedre fordøjelse – så er det da bare genialt.”

Det helt store wellness-supermarked finder man ikke i den fysiske verden. Det ligger på internettet.
I dag er nye produkter, tanker, metoder og wellnessguruer kun et klik væk. Det har, måske mere end nogen anden faktor, sat skub i wellnessbølgens enorme omfang.

Mængden af sundhedssites, guider og helseorienterede webshops er så stor, at det ikke giver mening at tælle. (Min hurtige Google-søgning på healthy lifestyle tips giver 5,6 millioner hits). Og wellnessguruer som den australske fitnessinstruktør Kayla Itsines har en direkte kanal til at nå millioner af mennesker med en enkelt Instagram-post. Itsines har 8,5 millioner følgere på Instagram og en fitness-app, Sweat With Kayla, som ifølge internet-analysefirmaet App Annie tjener flere penge end Nike+.

Det er rigtig, rigtig dejligt, at vi har fået internettet, så folk selv har fået mulighed for at undersøge, hvad produkterne kan,” siger bestyrelsesformand for helsekostproducenternes leverandørforening Anne Dall.

At danskerne gerne vil vide mere om, hvad helsekost kan gøre for dem, viser et DTU-studie fra 2016. Her fandt forskerne frem til, at de fleste brugere af plantebaserede kosttilskud havde ringe eller meget lidt viden om de produkter, de benyttede.

Størstedelen ønskede at kende mere til produkternes virkning, og den begrænsede viden, de havde, var ofte udokumenteret og stammede fra annoncer og reklamer. Men studiet viste samtidig også, at mange ville fortsætte med at bruge et produkt, hvis de mærkede eller troede på en gavnlig – eller forebyggende – effekt.

Ifølge den danske Fødevarestyrelse får de fleste danskere dækket deres behov for vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer gennem kosten, og man har kun gavn af tilskud, hvis man er i underskud. Ikke desto mindre tager 59 procent af danskerne kosttilskud – og multivitamin-mineraltilskud er de mest udbredte.

Hos helsebranchens leverandørforening ser Anne Dall det som et udtryk for, at folk tager ansvar for deres egen sundhed”.
De anbefalede daglige mængder er jo fastsat ud fra en minimumsgrænse for, hvad vi skal have for ikke at blive syge. Men de er ikke fastsat ud fra en grænse for, hvornår vi har det bedst.”

I Dyrehaven har hele det antiinflammatoriske træningshold sat sig på hug i det våde græs. Eller, som Louise Bruun siger, i skovskiderstilling.

Jeg er utrolig glad for at snakke om lort,” siger hun, mens hun hænger afslappet og i fuld balance med knæene helt oppe i skulderhøjde. Jeg er vild med at skide.”

I Louise Bruuns ernæringsterapeutiske filosofi er fordøjelsen alfa og omega. Ligesom en række andre prominente sundheds-stemmer, herunder tyske Giulia Enders, forfatter til bestselleren Tarme med charme, er hun dybt og inderligt optaget af tarmfunktionens rolle i vores velvære.

Den perfekte lort er 12 centimeter lang,” siger hun og måler ud med fingrene. Sådan her. Mørkebrun og jævn i kanterne. Det er en genial lort.”

Mens hun taler, laver kursisterne squats, planke og armbøjninger. Intet tyder på, at lortesnakken er over deres grænse. Tværtimod.

Det, jeg godt kan lide ved Louise, er, at hun er autentisk,” siger Kirsten, en 44-årig kursist med milde øjne, til mig, da træningen lakker mod enden, og vi traver tilbage gennem Dyrehaven. Alt, hvad hun siger, vækker genklang hos mig.”

Kirsten var også med på antiinflammatorisk forløb i efteråret. Hun er sygemeldt med stress, og Louise Bruuns hold har været rigtig gode for hende, fortæller hun. Hun følger ikke kost- og livsstilsrådene slavisk – “Louise er jo ikke ekstrem, man kan tage det ind, der passer til én” – men hun har dem i baghovedet i sin hverdag.

Nu var det mit arbejde, der gav mig stress,” siger hun. Men der er jo ingen grund til, at jeg lever på en måde, der stresser mig endnu mere.”

Bonusinfo: Den svenske virksomhed Kalmar Vatten trækker deres medarbejdere i løn, hvis de ikke deltager i fysisk træning. Til gengæld får de en bonus for at være med.

I Stockholm bor en mand, der ved mere om wellness og selvforbedring end de fleste. Han hedder Carl Cederström, han er lektor ved Stockholm Business School, og hvis du kan nævne en metode til at optimere krop og sind, så har han prøvet den.

I 2015 skrev han sammen med sin newzealandske forskerkollega André Spicer bogen The Wellness Syndrome: en politisk-filosofisk analyse af ideologien bag wellness-samfundet” med dets underliggende krav om konstant selvoptimering. Og året efter besluttede de to forskere at prøve wellness-paradigmet på egen krop.

De indgik i minutiøse træningsprogrammer, spiste vegetarisk og raw food, bar aktivitetsmåler-armbånd konstant (Cederström bar to ad gangen, det ene gav ham stød, når han faldt hen), tog på silent retreat, dyrkede yoga og meditation, trænede tallet pi og lærte fransk.

Carl Cederström fik endda en plastikoperation på kæbepartiet, han øvede sig i multiorgiastisk onani ved hjælp af en kunstig vagina og tog ADHD-medicin for at blive fokuseret nok til at skrive en bog på en måned.

Vi gjorde alt, hvad wellnessmarkedet fortalte os, vi kunne gøre for at blive mere produktive, klogere, stærkere, bedre til at have sex, tjene flere penge, mere effektive,” fortæller Carl Cederström over telefonen fra Stockholm. Efter et år samlede de deres erfaringer i bogen Desperately Seeking Self-Improvement, der udkom sidste år.

Blev de så bedre, lykkeligere mennesker af det? Nærmest tværtimod, siger Carl Cederström.

En af de ting, der skete, var, at vores forhold blev meget, meget dårligt, fordi vi tog wellnesskulturens attitude fuldkommen til os, hvor alt er muligt, hvis du prøver hårdt nok.”

Så da André Spicer begyndte at træne til maraton, blev Carl Cederström skuffet over, at han ikke satsede på en ironman.

Og sådan fortsatte det,” siger Carl Cederström. Det er en fare ved wellnessideologien, at man kan udvikle en meget utålmodig og meget ubarmhjertig tilgang til andre mennesker. Det er det, vi ser, når det i dag er fuldstændig acceptabelt at dæmonisere og ligefrem straffe mennesker, der ikke passer ind i idealet, som overvægtige og rygere.”

“I dag har vi en ideologisk tro på, at det at stræbe efter sundhed og velvære er det samme som at stræbe efter en form for moralsk dyd. Men du kan sagtens være en perfekt mor, en perfekt ven, en perfekt hvad som helst uden at tage dig af din krop.”

– Carl Cederström, lektor ved Stockholm Business School

En anden opdagelse var, at selvoptimering også gør dig ekstremt opmærksom på, hvor ikke-optimal du selv er. For Carl Cederström var det for eksempel en overraskelse, at han, ifølge det segment af wellnessuniverset, der dyrker multiorgasmer religiøst, var elendig til at onanere.

Wellnessfænomenet lever af vores følelse af utilstrækkelighed: Jeg er nødt til at gøre noget ved det her, og ved det her, og købe det her’,” siger han.

Men på mange måder er det jo sådan, vores samfund er indrettet i dag. Senkapitalismen lever af vores ønske om at akkumulere mere værdi og vores dedikation til fortsat udvikling, og den største trussel mod den er, hvis vi en dag standsede op, fordi vi endelig følte os komplette og tilfredse.”

Wellnessmiljøets selvforståelse er generelt … en lidt anden, end at man blot er et hjul i kapitalismens store samfundsmaskineri. Mere at det handler om self-empowerment og at lytte til sig selv. At gøre en indsats for sin sundhed – og have det rigtig godt med det.

Og det er helt naturligt,” siger Carl Cederström. Masser af mennesker finder en dyb mening og tilfredsstillelse ved det, blandt andet på grund af de fællesskaber, de indgår i. Vi må heller ikke glemme, at det er dybt menneskeligt at drømme om at ændre sit liv til det bedre. Jeg har stor sympati med den impuls til forandring,”

Men du er nødt til at være fuldkommen blind for ikke at kunne se, hvordan det ideal bliver integreret i det kapitalistiske samfund, vi lever i.”

Min egen wellness-kurve topper første fredag i januar, i kælderen under det femstjernede Hotel d’Angleterre i København. Her ligger luksusspaen Amazing Space, et prisbelønnet holistisk univers af naturlige og økologiske produkter samt velgørende og forskønnende spa-behandlinger for både krop og sjæl”, som der står på stedets hjemmeside.

Jeg fik et gavekort til en spa-behandling her i julegave. Jeg har brugt det på en Energy & Detox – Hot Sauna Treat, med tørbørstning af hele kroppen, udrensende algeindpakning, massage og sauna-ritual med varme lavasten og kolde marmorsten. Som afslutning får jeg en kop hvid detox-te og en raw-kugle.

Det er rart. Mere end rart, faktisk. Det gør noget ved mig. Jeg ved strengt taget godt, at mit helbred ikke er blevet bedre, siden jeg trådte ind i spaens reception for to timer siden. Jeg vejer også det samme (jeg har lige tjekket). Men jeg føler mig sundere. Fuld af energi. Mere harmonisk. I balance. I dette øjeblik er jeg et medlem af den verdensomspændende wellness-kult. Med røde kinder, rank ryg og hvid badekåbe.

I omklædningsrummet falder jeg i snak med en blond kvinde, der er stamgæst både på hotellet og i spaen.

Jeg ville ønske, jeg kunne gøre det her oftere,” siger jeg.

Hun smiler. Og nikker. Det er bare de bedste penge spent,” siger hun. De penge, man bruger på sig selv.”

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer. Prøv os for 0,- i 14 dage.

Bliv prøvemedlem