Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér er medlem af Zetland og har delt den med dig.

Kender du følelsen af, at brainstorms ikke virker? Du har ret

KAMPIdéer har det ofte bedst af at blive udfordret, også når de er helt spæde. Animation: Pernille Bækholm Sloth / Zetland

Derfor skal du læse denne artikel

I årtier har den åbne brainstorm været brugt i nærmest alle hjørner af samfundet. Men forskningen tyder på, at de regler, man skal følge under en brainstorm, lægger en dæmper på vores kreativitet. Hvad skal vi så gøre i stedet?

Brainstorming blev opfundet i 1940’erne, og der skulle – selvfølgelig – en glat reklamemand fra Madison Avenue til at gøre idéen populær. Den mand var Alex Osborn. Osborn var en stor reklamekanon før, under og efter Anden Verdenskrig, og især hans bog Din Kreative Kraft var med til at gøre, at mange af os her 70 år senere stadig bliver indkaldt til at brainstorme.

Reglerne for en brainstorm, som den oprindeligt var tænkt, er ret enkle:

  1. Gå efter vilde idéer.
  2. Kombinér jeres idéer, og skab nye.
  3. Fokusér på kvantitet, ikke kvalitet.
  4. Undgå kritik og debat.

Især regel nummer fire lå Alex Osborns hjerte nær.

Kreativitet er som en delikat blomst,” skrev han i Din Kreative Kraft.

Når vi roser, får vi kreativiteten til at vokse. Når vi tager modet fra kreativiteten, er det som at klippe et ungt skud.”

Formålet med brainstorms var – og er – at få så mange idéer som overhovedet muligt. Osborns tese var, at det gør man bedst uden frygt. Når man risikerer at få kritik, bliver man automatisk mere nervøs, og så kommer der færre idéer på bordet.

Problemet er, at adskillige forsøg siden har vist det stik modsatte. Man får flere idéer, når man er kritisk og debatterende. Noget tyder på, at idéerne også bliver bedre af et debatterende miljø (selv om idékvalitet er sværere at vurdere objektivt). Og den ellers sympatiske tanke om, at idéer bliver bedre og mere mangfoldige af at være skærmet for kritik fra fødslen, er ikke bare farlig for en idéudvikling – den er måske farlig for hele samfundet.

BONUSINFO. Ordet brainstorm blev oprindeligt brugt af forsvarsadvokater som en betegnelse for midlertidig sindssyge.

Alex Osborns teknikker blev udfordret fra begyndelsen. Et forsøg på Yale University viste allerede i 1958, at enkeltpersoner, der bare sad og skrev idéer ned alene, fandt på flere idéer end et hold brainstormere. Og nobelprisvinderen Daniel Kahneman understregede i sin bog At tænke – hurtigt og langsomt, at tvivl og kritik er altafgørende for at få nye perspektiver på et problem og dermed nye idéer til, hvordan man kan løse det.

Et af de vigtigste og mest grundige studier blev lavet i 2004. Et forskerhold under ledelse af Charlan Nemeth, professor i psykologi ved University of California, delte en flok deltagere op i tre grupper, der alle skulle få idéer til at mindske trængslen på San Franciscos veje. Den første gruppe fik bare at vide, de skulle finde på så mange idéer som muligt. Den næste gruppe skulle følge brainstorming-reglerne til punkt og prikke, mens den sidste gruppe blev bedt om ikke bare at se bort fra reglen om nul kritik, men rent faktisk gøre en indsats for at debattere.

Forsøget gav en klar vinder: Mens de hold, der fulgte brainstorming-reglerne, fik lidt flere idéer end holdene uden instruktion, var ingen af dem i nærheden af den mængde idéer, kritikholdet fik. Og ikke bare det: Forskerne interviewede de enkelte deltagere kort tid efter idéudviklingsmøderne. Deltagerne fra kritikholdet havde hver for sig fundet på dobbelt så mange nye idéer efter møderne, end deltagerne fra de andre hold havde. Resultatet blev reproduceret i Paris nogle år senere.

Vi skal per automatik være skeptiske over al læring om kreativitet, der er blevet trukket ud af årtierne efter Anden Verdenskrig,” siger David Burkus, organisationspsykolog ved Oral Roberts University i Oklahoma. Han mener, at Alex Osborns succes ikke nødvendigvis kan tilskrives, at hans teknikker var gode – han levede bare i en tid med få mediekanaler, og hvis man fik sin reklame på en tv-kanal, ville der komme en effekt, uanset om reklamen var kreativ eller ej.

STORMBrugen af ordet brainstorm i bøger fra år 1900 til 2008 – det sidste år, hvor Google har data fra. Det var først fra 1940’erne og fremefter, det blev brugt som en betegnelse for idégenerering. Data: Google Ngram Grafik: Pernille Bækholm Sloth / Zetland

David Burkus har gennemgået al den forskning om brainstorming, han har kunnet få fingre i, og har et bud på, hvorfor teknikken har overlevet til i dag.

Det føles, som om vi laver noget, når vi brainstormer,” siger han.

Vi får skrevet en masse idéer på nogle Post-its, og der er god stemning. Det er en sympatisk idé, at vi ikke behøver at kritisere hinanden, og at det bare strømmer ud af os med gode, vilde idéer, hvis vi får plads.”

Men det sker ikke. Ud over, at vi får færre idéer, når vi ikke kritiserer, er der noget, der tyder på, at idéerne fra en brainstorm risikerer ikke at være specielt vilde. Psykologerne David S. Palermo og James J. Jenkins viste i 1960’erne, at mennesket er ret dårligt til bare at associere frit. Vi er forudsigelige i, hvordan vi for eksempel associerer over ordet blå. Det mest sandsynlige næste ord, vi tænker på, er grøn.

Søren Hansen underviser i kreativitet ved Aarhus Universitet og er en del af en gruppe med det fantastiske navn Forskningsgruppen for Uhæmmet Vidensanvendelse. Hans oplevelse er, at brainstorming kan skabe mønstertænkning.

Når man finder på idéer som et hold, bliver man påvirket af hinandens idéer. Man tænker videre i samme baner, og så bliver det hele meget ufleksibelt,” siger han. Han er enig i, at konflikt og debat er godt for idéudviklingen – det skal bare være på det rigtige tidspunkt i processen.

Vi siger egentlig til vores studerende, at de aldrig må gå ind i en argumentation eller diskussion om deres idéer, når de er i den tidlige fase,” siger han.

Man skal have et ret godt greb om en idé, før man kan argumentere for den. Det er svært at forsvare en vild idé, fordi man måske ikke helt har sproget til at forklare den endnu. Og så kommer vi ikke nye steder hen, men tager kun små skridt fremad.”

David Burkus er en betydelig større konfliktfan.

Hvis alle er enige og klapper hinanden på skulderen, er brainstormen ovre, når man forlader lokalet,” siger han og henviser igen til studiet om trafikplanlægning. Det viste, at debat og kritik sætter hjernen i gang med at arbejde. Det er derfor, kritikholdet fandt på flere nye idéer efter brainstorming-sessionen end de andre hold.

BONUSINFO. Det samarbejde, der ledte til dette års Nobelpris i fysik for forskning i tyngdebølger, begyndte som en brainstorm på et hotelværelse i 1975.

Når din idé bliver kritiseret, sker der én af to ting: Enten ændrer du din indstilling i lyset af den nye information og finder måske på helt nye løsninger,” siger David Burkus.

Eller også står du mere stædigt på din idé og finder nye argumenter for, at det er den rigtige, eller finder nye måder at udvikle den på. Bare fordi idéen bliver kritiseret ned under gulvbrædderne, kan det jo fint vise sig at være den rigtige.”

Debat giver mere robuste idéer, også selv om de bliver debatteret fra fødslen, siger han. Det er derfor, det amerikanske militær, for eksempel, har et såkaldt red team, der angriber militærets planer fra alle vinkler for at finde ud af, om de overhovedet er noget værd.

Kreativitetsforskeren Robert Sutton fra Stanford University i Californien har også kigget på den samlede forskning på området og konkluderer, at konstant diskussion kan betyde, at der er en konkurrence om at udvikle og teste så mange idéer som muligt.” På den måde minder den gode brainstorm lidt om det gode demokrati, siger David Burkus.

Idéen om, at vi ikke skal kritisere andres personlige perspektiv på verden, er en dårlig undskyldning for ikke at turde udfordre folk, der lever efter tåbelige idéer. Vi skal selvfølgelig ikke opsøge konflikten for konfliktens skyld, men det kan være en utrolig god ting, hvis konflikten er fokuseret på at finde frem til en løsning.”

Den totalt ukritiske tilgang over for andres idéer er ikke den bedste måde at finde ud af, hvordan vores samfund skal indrettes på. Derfor har for eksempel det videnskabelige tidsskrift Nature været bekymret over, at vi lever i det, man kunne kalde brainstormingens tidsalder.

Det er ikke urimeligt at mene, at idéer, der er baseret på verificerbare beviser, vejer tungere end idéer, der blot er baseret på holdninger,” skrev tidsskriftet i en leder tidligere på året.

Det er i hvert fald ikke mangel på kreativ tænkning, der er nutidens største problem.”

Hverken David Burkus eller Søren Hansen – eller forskere som Robert Sutton – har lyst til at smide teknikken på porten.
Derfor kommer her tre gode råd fra David Burkus til, hvordan en brainstorm kan fungere bedst:

  1. Der skal være ét klart problem, der skal løses.
  2. Brainstorme skal være en del af en proces. Deltagerne skal forberede sig enten ved at skrive idéer ned individuelt inden eller undersøge problemet, der skal løses. Og når brainstormen er overstået, skal holdet sørge for, at den sejrende idé rent faktisk bliver videreudviklet.
  3. Husk at udpege en djævlens advokat.

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem