Kom på fornavn med Europa-Parlamentets mest indflydelsesrige politikere. Her er din guide til EU’s nye virkelighed

PARLAMENTETS MAGTFAKTORERLederne af de forskellige grupper i Europa-Parlamentet er magtfulde politikere. Ovenfor ser du det nyeste kuld. Alle collager: Mikkel Bøgild Jacobsen for Zetland

Derfor skal du læse denne artikel

Europa-Parlamentets traditionelle magtbastioner skrumpede efter valget i maj. Nye grupper – som den grønne og de liberale – vandt historisk mange mandater. I kampen for at præge fremtidens Europa er der derfor en række nye ansigter og samarbejdsmuligheder, du skal kende. De kommer lige her.

EUROPÆISK POLITIK HAR ALDRIG VÆRET MERE SPÆNDENDE, end det bliver i det kommende år. Okay, jeg ved godt, det er en lidt dristig påstand at komme med efter årtier, hvor EU først blev udvidet mod øst og derefter måtte kæmpe for sin overlevelse under finanskrisen, men lad mig forsøge at uddybe, hvad jeg mener:

Hvis vi zoomer ind på det politiske system, har EU nok aldrig været mere magtfuldt eller splittet, end det er nu. Og brudfladerne er mange: Brexit, migranter, klima og selve unionens rolle, for at nævne de mest presserende.

Nationale valg har de seneste år efterladt fragmenterede parlamenter i hele unionen, og det samme gik igen, da EUs egne folkevalgte blev stemt ind i Europa-Parlamentet for en måneds tid siden. Gamle magtpartier gik tilbage, andre partier fór frem, og spritnye partier stormede ind.

På efterdønningerne af det politiske opbrud forsøger europæiske statsledere i disse dage at blive enige om en ny formand for Europa-Kommissionen, også kaldet Europas præsident. Det har ikke været nemt.

Andre steder er magtkabalen allerede blevet lagt. I Europa-Parlamentet har de nationale partier konstitueret sig med ligesindede i de magtfulde grupper og valgt deres ledere. Og hvis kommissionsformanden er Europas præsident, og kommissionen dets regering, så er Europa-Parlamentet dets folketing, grupperne dets partier og gruppelederne dets partiformænd. Parlamentet, grupperne og gruppelederne har med andre ord en stor magt over politikken i Europa. Derfor er det en meget god idé at lære navnene Manfred, Iratxe, Marco, Ryszard, Raffaele, Nigel, Gabrielle, Ska, Philippe og Dacian.

Hvad de mener om grænseoverskridende emner som migration og klima, kan få lige så stor betydning for os danskere, som det Mette, Pernille, Pia og Morten blev enige om på Christiansborg sent tirsdag aften.

Men før vi lærer gruppelederne at kende, er vi nødt til at se nærmere på den nye gruppedynamik i Europa-Parlamentet, og hvad det egentlig er, lederne laver.

VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET blev et nederlag til de to største grupper, de konservative i gruppen EPP og gruppen af socialdemokratiske partier under navnet S&D – begge grupper mistede over 30 sæder i det 751 personer store parlament. Imens gik de liberale frem, og deres nye gruppe Renew Europe har nu over 100 sæder i parlamentet. På samme måde er gruppen De Grønne nu oppe på 73 sæder, hvilket er lidt mere end den nye højreorienterede gruppe Identitet og Demokrati kan mønstre.

Det overordnede billede er, at parlamentet er mere fragmenteret end tidligere. EPP og S&D har indtil valget haft over halvdelen af stemmerne i Europa-Parlamentet og dybest set kunnet bestemme alt imellem sig. Det kan de ikke længere. Nu skal grupper og partier ud at finde alliancer og flertal for at få gennemført store beslutninger. De skal navigere i et nyt, mere politisk Europa”, som tænketanken European Council on Foreign Relations konkluderer i en nylig analyse af parlamentets sammensætning.

På den måde når vi tilbage til min påstand om, at europæisk politik er mere spændende end nogensinde før – særligt når det kommer til Europa-Parlamentet og dets politiske grupper.

Her spiller gruppelederne selvfølgelig en væsentlig rolle, fordi de, ja, leder grupperne, men også fordi de er en del af Conference of Presidents, der leder og fordeler selve arbejdet i parlamentet. Og så har gruppelederne også en stor uformel magt, blandt andet i form af en tæt kontakt til de forskellige kommissærer.

Gruppernes ledere er altså vigtige, så lad os lære dem og de ændrede magtstrukturer i grupperne lidt bedre at kende.

MANFRED WEBER (EPP)Manfred Weber er blevet konstitueret som EPP’s gruppeleder. EPP er den største gruppe med 182 sæder i Europa-Parlamentet.

Det Europæiske Folkeparti (EPP)

Det er ikke ligetil at placere EPP i det politiske spektrum. Gruppen omtaler ofte sig selv som centrum-højre”. Man kan også kalde dem konservative, mens partiets rødder kommer fra kristendemokrater.

Som gruppe har EPP gennem tiden været drevet af en higen efter den magt, der følger med at være den største gruppe, og som Politico skriver, er EPP derfor ikke så homogen, sammenhængende eller harmonisk, som den engang var”.

Både gruppens nationale partier og dens politiske værdier om moralsk traditionalisme og liberal økonomisk politik har været udfordret de seneste år.

Valgets betydning for EPP: EPP er ikke bare blevet mindre. Partiets geografiske magtbalance har rykket sig mod Øst- og Centraleuropa.

EPP har mistet sæder i lande som Frankrig, Italien, Spanien og fra den største nationale gruppe, tyskerne. Imens er EPP gået frem i lande som Østrig, Rumænien og Ungarn – og det kan godt blive en udfordring for gruppen.

Det seneste år har der været interne spændinger i EPP om det ungarske parti Fidesz, der i hjemlandet bliver anført af premierminister Viktor Orbán, der har det med at udfordre både demokratiske spilleregler og EUs grundlæggende værdier. Før valget resulterede det i, at Fidesz blev suspenderet af EPP.

Fidesz har endnu ikke besluttet, om de vil forlade EPP og tage deres 11 mandater med over i en anden gruppe. Lige meget hvad, betyder den geografiske sammensætning af gruppen, at EPP er splittet, når det kommer til de basale demokratiske værdier, rettigheder for minoriteter såsom homoseksuelle og retsstatsprincipper.

Gruppeleder: Manfred Weber

Hvem er han? Han er tysker, uddannet ingeniør, kristendemokrat og medlem af Europa-Parlamentet siden 2004 – og så blev han den yngste gruppeleder i parlamentet, da han i 2014 blev formand for EPP, og nu er han så blevet genvalgt.

Hvor har jeg hørt om ham før? Nok i forbindelse med, at han blev valgt som EPPs kandidat til posten som kommissionsformand, en af de såkaldte spitzenkandidater. Hvilket selvfølgelig betyder, at han inden for få dage kan forlade sin nuværende post, men det er ikke så sandsynligt. EPPs tilbagegang ved valget betyder, at gruppen ikke længere har førstevalg på posten, og da de andre grupper og statsledere, særligt Emmanuel Macron, ikke synes, Manfred Weber skal være kommissionsformand, kommer det nok ikke til at ske.

Hvad vil Manfred Weber? Han vil gerne have lidt mere magt til EU, skabe fem millioner nye jobs, fjerne 1.000 regler, oprette et europæisk FBI, ansætte 10.000 grænsevagter … og have EU til at give unge europæere en interrailbillet i 18-års fødselsdagsgave.

Hvad vil Manfred Weber ikke? En hel del faktisk. Så meget, at Manfred Weber er blevet kendt for ikke at tage stilling og bevidst overhøre spørgsmål om konfliktfyldte emner.

Hvad siger han til alt det med Fidesz og Orbán? Ved at have Orbán i gruppen har vi indflydelse på ham. Det er et værktøj til at holde ham på en proeuropæisk sti. Hvis han ikke er klar til det, så er det game over. Så vil han blive ekskluderet.”

IRATXE GARCÍA (S&D)Iratxe García er blevet konstitueret som S&D’s gruppeleder. S&D er den næststørste gruppe med 153 sæder i Europa-Parlamentet.

Progressive Socialister og Demokrater (S&D)

S&D består selvfølgelig af de socialdemokratiske partier fra de forskellige lande. Men ligesom EPP har S&D lempet partier ind i folden for at blive en større magtfaktor, og derfor spænder gruppen på tværs af det, man typisk kalder centrum-venstre.

Gruppens skillelinjer og brudflader handler dog mere om, hvilket land partierne kommer fra, end om partierne betegner sig som socialdemokratiske, socialistiske eller progressive. Lidt forsimplet er S&D delt mellem nord og syd inden for emner som migration og den sparepolitik, som EU har brugt til at løse de økonomiske kriser.

De interne konflikter reflekterer en større krise i socialdemokratiet, både når det kommer til indflydelse og identitet. Socialdemokratiske partier plejede at være en af de mest magtfulde kræfter i europæisk politik, men i de seneste år har nationale valg været en lang række af nederlag, mens presset fra både højrefløj og venstrefløj er steget. Løsningen på den krise har været forskellig fra land til land, men i Europa-Parlamentet hælder S&D til den progressive og (social)retfærdighedssøgende side.

Valgets betydning for S&D: Socialdemokraterne fik sig endnu et nederlag og gik ret voldsomt tilbage. Partiet har dog holdt fast i positionen som det næststørste parti i Europa-Parlamentet.

Magtbalancen i gruppen er overordnet skiftet fra nord til syd og særligt fra Tyskland til Spanien.

Den tyske delegation i S&D, der plejede at være størst, blev næsten halveret ved valget og mistede 11 sæder. Som et resultat af valget trådte den nationale partileder Andrea Nahles tilbage. Socialdemokratier i andre store lande som Italien, Storbritannien og Frankrig gik også tilbage.

På Den Iberiske Halvø og i de baltiske lande gik S&D til gengæld frem. Det spanske socialdemokrati blev en tredjedel større.

Den ændrede magtbalance kan især påvirke S&D’s holdninger til den europæiske sparepolitik, som spanierne selv har gennemgået og kæmpet imod. Samtidig har den spanske premierminister, den socialistiske Pedro Sánchez, en plan om, at landet generelt skal have mere indflydelse i EU, hvilket parlamentsvalget selvfølgelig hjælper på.

Valgresultatet har også haft betydning for formandskabet i S&D, da den tidligere formand, tyske Udo Bullmann, er blevet skiftet ud med en spanier. Nemlig hende her.

Gruppeleder: Iratxe García

Hvem er hun? Hun er basker, tidligere socialarbejder, medlem af Europa-Parlamentet de seneste 15 år og glødende feminist.

Hvad er hun kendt for? Nu er hun ikke så voldsomt kendt, men i 2017 kom hun i mediernes søgelys efter en lille fejde med det højreorienterede polske parlamentsmedlem Janusz Korwin-Mikke, da han sagde, at selvfølgelig skal kvinder tjene mindre end mænd, fordi de er svagere, de er mindre, mindre intelligente, og de må tjene mindre”. Til det svarede Iratxe García, der stod i spidsen for Europa-Parlamentets Udvalg om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (FEMM): Jeg tror, jeg er nødt til at forsvare europæiske kvinder mod folk som dig.” Efterfølgende blev Janusz Korwin-Mikke suspenderet fra parlamentet.

Hvad synes hun om EU? Europa er nu, mere end tidligere, hovedsageligt en god idé.”

Hvad vil hun? Hun vil have Europa til at genvinde sin sociale sjæl” og kæmpe mod ulighed på alle ledder og kanter. Hun vil have et mere solidarisk, forenet, feministisk og grønt EU med en fælles asylpolitik.

DACIAN CIOLOS (Renew Europe)Dacian Ciolos er blevet konstitueret som Renew Europes gruppeleder. Renew Europe er den tredjestørste gruppe med 108 sæder i Europa-Parlamentet.

Renew Europe

Navneskiftet reflekterer de interne spændinger, man også finder i Renew Europe. ALDE stod for Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa, men Macron og La République En Marche (LREM) ville ikke være en del af en gruppe, hvor ordet liberale” indgik i navnet, fordi ordet i Frankrig forbindes med hjerteløse superkapitalister.

Allerede før LREM kom med, bestod gruppen af ret forskellige partier, hvilket man kan se til Danmark for at finde bevis for, da både Venstre og De Radikale er medlemmer. Lige meget hvad gruppen hedder, så er det liberalismen og en positiv holdning til EU, der forener Renew Europe.

Valgets betydning for Renew Europe: Det var et godt valg for partierne i Renew Europe, og størrelsen på gruppen betyder nu, at den kan blive tungen på vægtskålen, når der skal findes flertal i Europa-Parlamentet.

Franskmændene kommer ind som den største delegation i gruppen, og Emmanuel Macrons holdninger kommer dermed til at fylde en del i Renew Europe. Men også i Storbritannien og i Danmark er gruppen vokset efter kampagner, der var ret positive over for EU.

Emmanuel Macron så gerne et mere føderalt EU med stor magt. Selv om de andre partier i gruppen er glade for unionen, er det ikke alle, der vil gå lige så langt, så det skal nok skabe lidt ballade i gruppen.

Gruppeleder: Dacian Ciolos

Hvem er han? Han er rumæner, uddannet agronom, superbureaukrat, tidligere landbrugskommissær med tæt forbindelse til de konservative, tidligere premierminister i Rumænien og stifter af det nye parti (eller bevægelse, som han gerne vil kalde det) Plus.

Hvad er hans kælenavne? Han bliver kaldt Den rumænske Macron”, fordi han har taget en rejse, som minder om den franske præsidents: Han er en bureaukrat, der blev givet det politiske hverv som premierminister, uden at han var politisk valgt, hvorefter han startede en politisk bevægelse med et løfte om forandring. Dacian Ciolos er også fransk gift, fransk uddannet, og da han var landbrugskommissær blev han kaldt Frankrigs ekstra kommissær”. I Rumænien er han blevet omtalt som en bureaukratisk messias”.

Hvad siger han så til Emmanuel Macrons idéer? Vi i Plus accepterer ikke alle Emmanuel Macrons proeuropæiske værdier eller hans proeuropæiske idéer.”

Hvad vil Ciolos så? Han vil have et innovativt, konkurrencedygtigt Europa, der beskytter borgernes frihedsværdier. Et bedre, mere retfærdigt og friere Europa,” som han siger.

SKA KELLER OG PHILIPPE LAMBERTS (De Grønne)Ska Keller og Philippe Lamberts er blevet konstitueret som De Grønnes gruppeledere. De Grønne er den fjerdestørste gruppe med 75 sæder i Europa-Parlamentet.

De Grønne (DGR/EFA)

De Grønne er en forsamling bestående af partier, der sætter miljø- og klimakampen over alt andet i EU. Partierne er som oftest progressive og hælder til venstre i det klassiske politiske spektrum. Selv om gruppen spænder vidt, går den for at hænge ret godt sammen og være meget disciplineret i dens arbejde, der primært handler om at omstille EU til vedvarende energikilder og beskytte minoriteter.

Valgets betydning for De Grønne: Parlamentsvalget er blevet kaldt en grøn bølge”, og den grønne gruppe voksede fra 52 sæder til 70 sæder.

Særligt i Tyskland, Frankrig og Storbritannien gik De Grønne frem, men i hele Vesteuropa var valget ret godt for gruppen. I Central- og Østeuropa var succesen mere begrænset, og i mange af disse lande er der ikke parlamentsmedlemmer fra De Grønne. Det kan blive en udfordring for gruppens legitimitet og politik, fordi nogle mener, den kun repræsenterer den ene del af Europa.

Den grønne bølge er heller ikke kommet til de lande, der har været hårdest ramt af den økonomiske krise såsom Grækenland og Italien, og det har ledt til den analyse, at det kun er i de lande, hvor vælgerne har ressourcerne til at tænke grønt, at De Grønne går frem.

Gruppeformænd: Ska Keller og Philippe Lamberts

Så der er to? Ja, posten kan deles.

Hvem er de? Ska Keller er tysker, hun er uddannet i islamiske studier, tyrkiske og jødiske studier, taler engelsk, fransk spansk og en del tyrkisk og arabisk, og så har hun været medlem af parlamentet siden 2009, hvor hun især har arbejdet for minoriteter og imod korruption. Philippe Lamberts er belgier, ingeniør og har arbejdet i IBM, før han i 2009 blev medlem af parlamentet, hvor han blandt andet har siddet i det magtfulde økonomiske udvalg.

Hedder hun Ska? Ja, hun har forkortet sit navn; før hed hun Franziska.

Og hvad lærte Philippe hos IBM? I min tid hos IBM lærte jeg to ting: en pragmatisk og hurtig måde at arbejde på og et had til bankernes diktatur.”

Hvad vil de? Ska Keller vil intet mindre end at ændre verden”. Hun ved dog godt, at sådan noget sker med små skridt, og hendes arbejde med at ændre verden centrerer sig omkring at engagere unge mennesker, byde flygtninge bedre velkommen, skabe mere retfærdig handelspolitik og mere gennemsigtighed. Philippe Lamberts vil rigtig gerne finde nogle nye progressive skatter og regulere banksektoren lidt bedre.

MARCO ZANNI (Identitet og Demokrati)Marco Zanni er blevet konstitueret som Identitet og Demokratis gruppeleder. Identitet og Demokrati er den femtestørste gruppe med 73 sæder i Europa-Parlamentet.

Identitet og Demokrati

Identitet og Demokrati er en nystartet gruppe af højreorienterede, EU-skeptiske partier skabt af den italienske indenrigsminister og leder af partiet Lega, Matteo Salvini.

Gruppen er et forsøg på at samle højrefløjen i Europa-Parlamentet, der har været splittet i fire forskellige grupper og derfor har haft svært ved at få indflydelse.

Gruppen vil ikke af med EU, men de vil have mindre union og udfordre den politiske elite. Internt er der en del uenighed i gruppen om forholdet til Rusland. Den franske del af gruppen fra Marine Le Pens parti, Rassemblement National, vil gerne have et tæt forhold til Rusland. Det er de ikke så begejstrede for i Dansk Folkeparti, som er en del af gruppen, og slet ikke i de partier, der kommer fra de baltiske lande, hvor russerne er en frygtet størrelse.

Valgets betydning for Identitet og Demokrati: Identitet og Demokrati er blevet større, end partierne i gruppen var før valget, men ikke så store, som gruppen havde håbet på.

Matteo Salvini gik efter, at gruppen skulle være tredjestørst og vende op og ned på EU. Gruppen er endt som den femtestørste og får nok en lidt mere perifer rolle, end Salvini havde håbet på.

Det er især i Italien og Frankrig, der har fået store delegationer i gruppen efter valget.

Gruppeleder: Marco Zanni

Hvem er han? Han er italiener, uddannet i økonomi og international marketing, tidligere finansanalytiker, valgt til Europa-Parlamentet i 2014 for Femstjernebevægelsen, men skiftede siden til Lega.

Hvad vil han? Begrænse ting. Især EUs magt og tilstrømningen af migranter til Europa, hvilket ikke bare handler om at beskytte vores kultur”, men også undgå, at reallønningerne bliver presset, og at europæere bliver presset ud af deres jobs.

Hvad vil han ikke? Svare på alt for mange spørgsmål om, hvorvidt Lega er småracistisk, hvorfor Lega blander sig i fransk politik, og hvorfor Lega støtter Rusland. Den slags spørgsmål fik i hvert fald Marco Zanni til at udvandre fra et interview med DW.

RYSZARD LEGUTKO OG RAFFAELE FITTO (ECR)Ryszard Legutko og Raffaele Fitto er blevet konstitueret som ECR’s gruppeledere. ECR er den sjettestørste gruppe med 62 sæder i Europa-Parlamentet.

Europæiske Konservative og Reformister (ECR)

ECR er en konservativ, EU-skeptisk gruppe, der oprindeligt blev skabt af de britiske konservative. Nu udgøres gruppen især af en masse små grupperinger fra Østeuropa, der betegner sig selv som centrum-højre eller højreorienterede.

ECR vil ikke af med EU, men de vil reformere unionen og fjerne en hel del magt.

Valgets betydning for ECR: De britiske konservative blev ved valget reduceret til nærmest ingenting. I stedet er gruppen blevet ret polsk. Partiet Lov og Orden fra polen har 26 sæder i gruppen. Den næststørste gruppe er den tjekkiske med 4 sæder. Flere partier, herunder Dansk Folkeparti, har i forbindelse med valget forladt ECR for at blive medlemmer af Identitet og Demokrati.

Gruppeledere: Ryszard Legutko og Raffaele Fitto

Hvem er de? Ryszard Legutko er en polsk professor i filosofi (med en stor forkærlighed for Platon) med en politisk karriere som undervisningsminister i Polen, inden han landede i Europa-Parlamentet. Raffaele Fitto er italiensk europaparlamentariker med stort E og P – det er i hvert fald det, han har lavet de sidste 20 år.

Er Ryszard Legutko filosof? Ja, men af den ret konservative slags. Han har skrevet bogen Hvorfor jeg er intolerant, hvor kan skriver, at minoriteter som homoseksuelle, afrikanere og feminister er tyranniske”.

Og hvad vil de? De vil arbejde mod et EU, der gør mindre, men bedre, og arbejder for og respekterer alle dets medlemslande, ikke kun de to største og ikke kun dem, der er enige om status quo”. Fik I den, Merkel og Macron?

NIGEL FARAGE (EFDD)Nigel Farage er blevet valgt som gruppeleder i EFDD. EFDD er den syvendestørste gruppe med 43 sæder i Europa-Parlamentet.

Gruppen for Europæisk Frihed og Direkte Demokrati (EFDD)

EFDD er britiske Nigel Farages påfund, og gruppen består stort set kun af hans parti, der nu hedder Brexit Party, og af den italienske Femstjernebevægelse. Gruppens raison d’etre er at minimere unionen.

Valgets betydning for EFDD: Valget blev en sejr for Brexit Party, men hvis det lykkes Storbritannien at forlade EU, vil partiet miste sine stemmer, og så skal Nigel Farage til at finde en ny platform til hans kritik af EU, mens Femstjernebevægelsen sandsynligvis skal finde en ny gruppe.

Gruppeleder: Nigel Farage

Hvem er han? Brite af den nationalistiske slags, børsmægler, øldrikkende levemand og EUs største kritiker, siden han blev medlem af Europa-Parlamentet i 1999.

Hvad er hans største sejr? Briternes ja til at forlade unionen.

Hvad vil han? Ud af EU, og det kommer han og Storbritannien jo nok også.

Og hvad så med de andre lande? Jeg synes, at hele Europa bør forlade EU. Absolut! Absolut! Det der flag, den der hymne, de der latterlige gamle mænd, der kalder sig selv for præsidenter. Ingen af os har nogensinde stemt for det her. Dette land er mere værd end at være en stjerne på en eller andens flag.”

GABRIELE ZIMMERGabriele Zimmer er blevet konstitueret som GUE’s gruppeleder. GUE er den ottendestørste gruppe med 41 sæder i Europa-Parlamentet.

Den Forenede Europæiske Venstrefløj (GUE/NGL)

GUE repræsenterer den yderste venstrefløj i nærmest alle spørgsmål og spænder over gamle kommunist- og socialistpartier til nye sydeuropæiske protestpartier, der er kommet til efter finanskrisen.

Politisk er gruppen ret enige om, at det hele skal være grønnere og mere feministisk, men især mere lige og retfærdigt.

Valgets betydning for GUE: Valget kostede GUE 14 sæder i parlamentet, hvilket er et ret solidt nederlag. Gruppen er smurt ud over det meste af det vestlige og sydlige Europa med højborge i Grækenland og Tyskland. I Østeuropa er GUE dog fuldstændigt fraværende.

Gruppeleder: Gabriele Zimmer.

Hvem er hun? Gabriele Zimmer er tysker, uddannet tolk og oversætter, medlem af det østtyske kommunistparti fra før Murens fald og senere formand for partiet omkring årtusindskiftet, inden hun i 2004 kom ind i Europa-Parlamentet

Hvad vil hun? Bekæmpe sult, fattigdom og social eksklusion – både i og uden for EU.

Hvordan vil hun det? Ved at sikre fundamentale rettigheder såsom minimumsindkomst og ret til ordentlig bolig.

Hvorfor mener hun, at venstrefløjen har haft det svært? De venstreorienterede partier diskuterer stadig for meget med hinanden om den rette vej til en bredere støtte, mens højrefløjen bliver ved med at vokse.”

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem