Virkelig fri sex finder du under havoverfladen

KISSEMISSESådan ser det ud, når to nøgensnegle parrer sig. Foto: Michael Patrick O'Neill / Scanpix

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

Derfor skal du læse denne artikel

Blæksprutter, der er transvestitter, revfisk, som skifter køn, delfinhanner som gensidigt tilfredsstiller hinanden analt, hermafroditiske fladorme, der bruger deres penisser som fægtesværd. Sex i havet er queer. Meget queer.

Du har sandsynligvis aldrig tænkt over det her: Men Find Nemo – Disneys film, hvori klovnfisken Marlin mister kone og børn til en barracuda, på nær én babyfisk – er helt ude i hampen. Marlins eneste, tilbageværende afkom ender hurtigt i en plastiksæk på vej til en tandlæges akvarium. Og faderfisken Marlin er gennem resten af filmen ude for at få fat i ham igen.

Hvis Marlin havde været en rigtig klovnfisk, havde han efter konens død ikke bare billedligt talt påtaget sig hendes rolle. Marlin var helt bogstaveligt blevet transformeret til en hunfisk. Straks derefter havde han-hun fundet sammen med en ny hanfisk på grund af sit redebyggerinstinkt. Og den nye far ville komme fra det harem af hermafroditiske klovnfisk, som Marlins afdøde kone havde opretholdt i deres fælles søanemone.

I fravær af et harem havde det været op til Nemo – der selv er født som hermafrodit ligesom alle andre klovnfisk – hurtigt at transformere sig til den han, som hans far, tidligere mor, nu partner, behøvede. (Ja, han ville gøre det med sin far). Og at forlade sit hjem, tilsyneladende for altid.

Tag dig nu lige sammen, Disney!

Alt levende kommer fra havet. Havet er det sted, hvor moder natur har eksperimenteret med sex i længst tid. Det er ikke sket uden resultat. At se på sex i havet er lærerigt: Der er ikke noget, som er normalt. Nævn en seksualadfærd, og der skal nok være et havdyr, som har taget den til sig som foretrukken sexstrategi.

Næsten hver eneste dyreart har behov for sex for at kunne overleve de konstante winds of change. Sex fører på kort tid til en enorm diversitet – inden for en art, hvor dna’et fra to parter med lidt held bidrager med hver sit, og med fuldstændig unikke (kombinationer af) egenskaber til følge.

Så hvorfor rummer havets dyreliv så stadig de forbandede to køn? Det gør det, fordi det genetiske materiale til den seksuelle forplantning skal indgå i et samliv. Det ville simpelthen være energispild, hvis begge parter mødte op med – billedligt talt – et færdigbygget hus med centralvarme, elinstallationer, gardiner og det hele. Derfor har naturen – som er en stor elsker af effektivitet – delt os op i to grupper. Dem, der bygger husene, altså ægproducenterne, som vi kalder hunner. Og dem, der flytter ind, altså sædproducenterne, bedre kendt som hanner.

Selv om vores tænkning om sex er spændt ud mellem kategoriernes fastlåsthed på den ene side og modstanden mod at sætte alting i bokse på den anden, går livet i havet – som ikke er plaget af socio-kulturelle, historiske eller filosofiske overvejelser – sin mangfoldige gang. Og måske kan vi hente en ringe trøst fra havet vores eget plagede forhold til det seksuelle: Ingen menneskelig adfærd aspirerer, når man sammenligner den med havets, til betegnelsen unaturlig”.

I havet er grænsen mellem de to køn ikke så rigid som på land,” siger marineøkologen Marah Hardt, forfatter til bogen Sex in the Sea.

Utallige fiskearter, skaldyr, rejer, krebs, orme, søører og søstjerner har for størstedelens vedkommende kun kønslig omgang én gang – nogle dog gentagne gange. Når det sker, er det baseret på køn, men uden individuel selektion.”

Mange papegøjefisk begynder for eksempel livet som hunner. Når de er færdige med at vokse, udvikler de sig til hanner.
Det kunne lyde som et win-win: Hannen har altid unge hunner, og hunnerne nyder godt af en moden han.
Men ve eksempelvis den rustne dværgkejserfiskehan (Centropyge ferrugata), som ikke passer ordentligt på sine hunfisk:
Så trænger den største hunfisk sig frem, bliver den nye mand i huset og svømmer så væk med hele haremmet.”

Den mest imponerende kønsskifter er måske Catalinafisken (Lythrypnus dalli), som bare har brug for et par dage for at udvikle æggestokke eller få dem til at forsvinde, afhængigt af den tilgængelige sexpartner.
En virkelig forbløffende fysiologisk evne,” som Hardt formulerer det.

Ingen af disse fisk har nogensinde spurgt sig selv, hvordan det” er for de andre.
Så hvad siger sådan et kønsliv os?

Om vi ser disse kønsskiftere som hanner eller hunner, er på den måde bare et spørgsmål om definitioner,” siger Hardt og forklarer:
Producerer du ægceller, er du en hun, laver du sædceller, er du en han.
Egentlig er fiskene et godt eksempel på dyrearter, hvor sædproducenten ofte påtager sig en moderrolle’.”

Hos søhestene er det hannen selv, der bliver besvangret og føder de små søheste,” siger Hardt. En søhest gør kur til sin hun ved gentagne gange at pumpe vand ind i og ud af sin livmoder for på den ene side at vise, hvor godt æggene vil passe i livmoderen, og på den anden side at demonstrere, hvor tom han føler sig i dette øjeblik.

Under havets overflade ser man også en enorm diversitet i seksuelle strategier. Strategierne, som enkeltindivider eller hele arter benytter, varierer og tilpasser sig ofte efter situationen. En population af enegængere kan mødes engang om året til et stort orgie. Andre har måske kun energi til en enkelt ejakulation om året (det gælder for eksempel koraller). For visse arter hører hunnerne til i et selskab med en enkelt udvalgt og dominerende han, mens der også dyr, der løber ind i mange sexpartnere i løbet af et liv – eller slår sig sammen med den første og den bedste.

Når du er et meget lille dyr i et stort hav, kan chancen for, at du møder nogen af din egen slags, også være ganske lille. I den situation er det godt at være hermafrodit, så der altid vil være mulighed for at parre sig, uanset hvem man møder.

Derfor er hermafroditter almindelige i havet. Tag for eksempel fladormene. De råder over en hel palet af tvekønnede strategier, fra det ærlige” – hvor de med egen sæd befrugter hinandens ægceller og sommetider i hele kredse af orme indfører hanlige kønsorganer i hunlige dele – til det mere fordækte: Sommetider lader fladorme bare, som om de i lige høj grad modtager og afgiver sæd. Men så snart kysten er klar, suger de med munden de andres sæd ud af deres kønsorganer.

Og så er der også fladormene, som fægter med deres penisser.

Duellen handler om at befrugte uden selv at blive befrugtet, så man ikke selv hænger fast i den energislugende moderrolle, hvor man skal udvikle og passe på ægcellerne. Fladormen beskytter sig aggressivt med sin spidse fallos i håb om selv at ramme andre – og dermed befrugte – frem for selv at blive ramt.

Måske kunne man også få den vilde tanke, at hermafroditter kunne befrugte sig selv. Men det sker dog så godt som aldrig. Hardt uddyber:
I en undersøgelse så forskerne, at en fladorm stak sig selv i hovedet. Men den gjorde det først, da den var alene og berøvet ethvert håb om at finde en seksualpartner.”

Desværre koster det en del energi at holde to forskellige kønsorganer i gang samtidig. Dybhavsblæksprutten Octopoteuthis deletron er temmelig biseksuel, opdagede Henk-Jan Hoving fra Helmholtz Centre for Ocean Research i Kiel i 2011. Deletron-hannen deler små poser sæd ud, som borer sig ind i huden på modtageren, hanner som hunner. Temmelig skørt, for gennem farven på deres hud, kan blæksprutterne ret tydeligt se, hvilket køn den anden har.

Hannen ejakulerer altså, men får ofte ingenting ud af det. Forskerne formoder, at det er, fordi det for en hanblæksprutte koster mindre energi at spilde sæd på en anden han, i stedet for at selektere. Det er selvfølgelig også en mulighed, at sæden sprøjtes af sted for sjov, uden der på nogen måde ligger en overvejelse om forplantning bag.

Den slags passer i hvert fald de biseksuelle delfiner godt. Forskere har dokumenteret, at hannerne ofte danner bander”, som i fællesskab opsøger hunkøn (der sommetider er virkelig svære at finde) i et forsøg på at få sex. Delfiners libido er decideret berygtet.

Endelig er der også transvestisme under havoverfladen. Hos den store australske blæksprutte Sepia apama er transvestisme en decideret seksuel strategi. En alfahan vogter nidkært over sine hunner, så de små, utilpassede hanner tager radikale metoder i brug for at nå frem til hunnerne: De opfører sig som hunner ved at gøre deres farver mattere og trække tentaklerne respektfuldt ind. Det virker: Som falske hunner kan de mindre hanner slutte sig til alfaharemmet.
Alfahannen spilder så sommetider sin sæd på dem. Til gengæld udløser den lille han hurtigt sin blækpatron, når alfaen ikke ser det, og skjuler på den måde befrugtningen.

Hvor ofte forekommer der så LGBTQ´er i havet? (forkortelsen står for lesbisk, homoseksuel, biseksuel, transkønnet, queer). Der findes under havoverfladen talrige tilfælde af forskellige, seksuelle præferencer, men det er ikke opgjort procentvis, så vidt Hardt er orienteret.
Naturligvis er mange havdyr bare” heteroseksuelle, men blandt det overvældende flertal af de havdyrearter, vi kender, har vi egentlig ikke nogen anelse om, hvordan den mest intime handling forløber. Intet menneske har nogensinde været vidne til den.

Tænk på pukkelhvalen,” siger Hardt.
Tusinder af mennesker sejler hvert år ud i både for at se på de gigantiske hvaler ud for Alaska og Hawaii, men ingen har nogensinde set dem parre sig.”

Husk på, at 90 procent af verdenshavene stadig er uudforskede, og arbejdet med at fastlægge en meningsfuld queer-procent er slet ikke påbegyndt. Som Hardt siger:
Havdyrenes sexliv er meget mere mærkværdigt, end vi kan forestille os.”

Artiklen her har været bragt i det hollandske medie De Correspondent. Den er oversat af Ole Lindegård Henriksen.

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

Vis mig Zetlands principper

I dag læser vores medlemmer: