Du tror, du kender ‘Last Christmas’ ud og ind. Ti pebernødder på, at det gør du ikke

Det her er artiklen om, hvorfor Wham!s julehit er uundgåeligt i december. Der er intet tilfældig ved det.

Foto: Columbia Records / PR

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

00:00

19:12

Nåmen, har du hørt Last Christmas, her på det sidste? Det er lige ved, at spørgsmålet ikke giver mening. Selv i 2020’s corona-inficerede verden, hvor intet er, som det plejer, så er det meget svært at undgå popduoen Wham!s julehit, når kalenderen skriver december. I løbet af de 36 år, der er gået siden Last Christmas udkom, har den langsomt, men sikkert sat sig tungt på tronen som det ikoniske julehit. Det er umuligt at forestille sig en juleplayliste, et julemarked, en musikradio-kanal eller et indkøbscenter i december uden Last Christmas. Eller et glas gløgg på en bar, altså indtil de lukkede ned.

Måske hænger den dig ud af halsen, måske synes du, den er skøn, men uanset hvad, så er beslutningen blevet taget for dig: Last Christmas, en synthesizer-slager om ulykkelig kærlighed, er blevet selve lyden af jul i det offentlige rum. Det er bare vores fælles referencepunkt for jul,” siger komponisten Katrine Muff Enevoldsen. Hun står bag flere nye sange i den seneste 2020-version af Højskolesangbogen, som ellers traditionen tro ville være stedet, man kiggede efter musikalske julemarkører. Men, siger dj og P4-vært Kenneth Karskov, bedre kendt som Kenneth K., det er bare Last Christmas, vi gerne vil høre igen og igen og igen. Det er blevet soundtracket til jul.”

Der skal noget særligt til, for at en sang formår at få status som kulturelt ikon. Spørgsmålet er, hvorfor det lige er Last Christmas, det er sket for. Den er god, det er ikke det. Men er den så meget bedre end Driving Home For Christmas og Dejlig er den himmel blå? Det er der faktisk nogle temmelig gode og ret øjenåbnende svar på – og hvis der var nogen julefrokoster, man skulle til, så var det den her historie, du skulle underholde bordet med. For dybt inde i Last Christmas gemmer sig historien om, hvordan musik påvirker os, og hvad der skaber en uimodståelig ørehænger. Og så har George Michael indlagt et par hemmeligheder i sit hit, som måske er selve nøglen til dets enorme succes.

Det er svært at sætte tal på, hvor stor en sang Last Christmas er. Antallet af Spotify-streaminger af sangen er umuligt at få overblik over, fordi den ligger på så ufatteligt mange juleopsamlinger, men den version, der findes på Wham!s officielle profil, har over 586 millioner lytninger. Last Christmas’ rekorder, hvad angår salg og hitlisteplaceringer, er for lang til at remse op, men én af dem er alligevel værd at nævne: Den blev den bedst sælgende vinyl-single – i 2019. Det peger nemlig på, at Last Christmas lader til at være eksploderet i popularitet her 36 år efter sin udgivelse.

En søgning på Google Trends viser, at det ikke er helt skævt: Interessen for Last Christmas Wham’ har gennem de seneste årtier haft et stabilt mønster med et stille år indtil december, og så et trofast tilbagevendende peak i julen. At et julehit er populært i december, er ikke raketvidenskab. Det er derfor, alle musikere drømmer om at skrive et julehit,” siger komponisten Katrine Muff Enevoldsen. Der er 11 måneders pause, så man når at savne den, og så er der én måned, hvor man ved, den bliver spillet. Det er musikkens dulce de leche, den koger bare ind og bliver bedre år for år.”

Julehits er med andre ord særligt langtidsholdbare. Men Last Christmas er særligt stærk. Der er ikke ét år, hvor vi ikke har søgt ivrigt efter den, viser Google Trends, og kurven stak helt af i 2016, som var det år, hvor Wham!-forsanger George Michael døde. Så dalede den lidt igen, indtil 2019, hvor den romantiske komedie Last Christmas havde premiere i biograferne – ja, den var bygget over sangen, og nej, anmelderne kunne ikke lide den. I år er kurven på vej mod samme højder som 2019, og det uden en film til at booste interessen.

Det bedste billede på sangens enorme udbredelse er måske, at der i dag findes en global online-leg, som simpelthen går ud på at undgå at høre Last Christmas i hele december. Legen hedder Whamageddon, og en af dens ophavsmænd er dansk. Hans navn er Thomas Mertz, og han fortæller, at Whamageddon har folk, der leger med på alle syv kontinenter”. Med et stort Facebook-community, en hjemmeside med over 250.000 besøgende i løbet af december og en hel del interesse fra især britiske og amerikanske onlinemedier gennem tiden, er Whamageddon blevet et temmeligt stort viralt fænomen.

Den slags digital opmærksomhed kan puste liv i nye generationers interesse for et ældre popnummer. I 2007 fik Rick Astleys sang Never Gonna Give You Up fra 1987 en gigantisk genfødsel, da folk begyndte at narre hinanden til at se videoen – en viral joke, der fik navnet rickrolling. Thomas Mertz fortæller, at han ofte bliver spurgt, om legen udspringer af had til Last Christmas og George Michael – den dag, Michael døde, fik Mertz mere end 2.500 vrede e-mails, hvor han blandt andet blev anklaget for at have slået sangeren ihjel med kosmisk, negativ energi. Men svaret er nej,” siger Thomas Mertz. Jeg er helt fjollet med popmusik og med George Michael og Wham!. Jeg vil ikke have, at den holder op med at blive spillet. Så er det jo ikke sjovt at lege mere.”

Chancen for, at det sker, er nok heller ikke særligt stor. Kenneth Karskov, som ud over at være vært på P4s Musikquizzen også arbejder som dj, fortæller, at det ville være fuldkommen utænkeligt” at spille et dj-set til en julefrokost i dag (hvis der altså var nogen) uden at have Last Christmas med. Der er no chance in hell,” siger han. Når en sang bliver så stor, bliver den uundværlig til sidst. Den er blevet en del af vores fælles juleforståelse. Den er ligesom Tuborgs Julebryg: Det er ikke verdens bedste, men det hører sig til. Når jeg hører den, tænker jeg årh, dér er den, min gode, gamle jul.”

Kenneth Karskov var barn i 1980’erne, så den er god nok. Hans juleminder kan snildt indeholde langt mere Wham! end B.S. Ingemann. Popsange som Last Christmas bliver spillet i løbet af hele december og i alle kommercielle og sociale sammenhænge, mens de traditionelle julesange og salmer typisk først dukker op på selve juleaften.

Men viral hype og stor eksponering er langt fra hele forklaringen. For helt nede i de mest nørdede dele af musikvidenskaben er der også nogle mere snedige årsager til, hvorfor Last Christmas har sat sig så godt fast i vores kollektive bevidsthed.

Last Christmas er en Wham!-sang. Men selv om duoen bestod af både George Michael og hans gamle skolekammerat, den senere racerkører og filantrop Andrew Ridgeley, så er det George Michaels navn, der er smurt ud over julehittet. Britiske Wham! blev dannet i 1981 og udgav deres første album Fantastic i 1983, kritikerne hadede deres luftige pop, og det brede publikum elskede det. Men i 1984 var Wham!s succes så småt ved at blegne, og 21-årige George Michael var begyndt at kigge ud i fremtiden mod en solokarriere. Han kunne og ville selv skabe hits, og det var det, der skete med Last Christmas.

George Michael skrev sangen på sit gamle teenageværelse, en aften hvor han og Ridgeley besøgte Michaels forældre – Ridgeley har senere beskrevet det som et vidunderligt øjeblik”, da Michael første gang spillede omkvædet for ham. Under indspilningerne smed George Michael stort set alle andre ud af studiet. Kun to assistenter og hans lydtekniker Chris Porter fik lov at være med på sidelinjen. Porter, som senere blev producer for Take That og David Bowie, tiggede om at få lov at stå for sangens karakteristiske bjældeklang. Men forgæves. George Michael indspillede alle instrumenter selv, inklusiv bjælder. Senere, da musikvideoen skulle skydes i en skihytte i Schweiz, fokuserede han på at tjekke optagelserne, men resten af holdet drak sig småsnalrede foran kameraet.

George Michael tog ingen chancer med Last Christmas, og det gælder også kompositionen. Det er helt simpelt – og hamrende effektivt, forklarer komponisten Katrine Muff Enevoldsen. Den er super børneagtig. Det er fire akkorder, der gentager sig, også i omkvædet, og der der er ingen svære rytmer. Det er lige før, man ville kunne spille den, før man lærer at spille Lille Peter Edderkop, siger hun. Last Christmas er repetition på repetition, og det er smart, hvis man vil lave en ørehænger. Hjernen elsker, når den kan genkende noget. Det får den til at hænge på,” siger Katrine Muff Enevoldsen, og kalder Last Christmas en perfect storm: Det er en sang, som gentager sig selv, og som bliver sunget i traditionernes tid. Det kan ikke andet end at akkumulere til en eksplosion af noget, hjernen er vild med.”

Der er flere tricks, som George Michael benytter sig af for at sikre sig, at Last Christmas trænger ind. For eksempel ligger omkvædet som det allerførste i sangen. Det betyder, at så snart vokalen begynder, er Laaaast Christmas…, altså selve sangtitlen, de første ord, du får blæst ind i bevidstheden. Og så er der teksten. En melankolsk, tvetydig historie om et forlist forhold og om længsel, der ikke vil give slip. Stemningsmæssigt er den milevidt fra den muntre børnerim-melodi, og det betyder, at helheden ikke bliver for sukret. Det er bittersødt,” siger Katrine Muff Enevoldsen. Og derfor kan man læse alt ind i den. Alle kan være med.”

Det er lidt af et drug, George Michael skruede sammen dengang i studiet. Det er Anders P. Jensen, som er lektor i sangskrivning på Rytmisk Musikkonservatorium, enig i. Inden vi taler sammen, har han nået at sætte sig ved tangenterne og spille Last Christmas igennem, bare for at få den mellem fingrene”.

Og nu bliver det meget teknisk, men hæng på. For selv om Last Christmas er superenkel”, så gemmer den faktisk på nogle ret geniale” detaljer, siger Anders P. Jensen. Hvorfor er det, vi lige forbinder den her sang med jul? Du har selvfølgelig bjældeklangen, der er lydlige markør for jul, men ud over dét er den jo ikke specielt julet. Men så har du den her meget catchy brass-lyd, som ligger og snakker med bjælderne,” siger han. Brass-lyden er den karakteriske syntheziser, som indleder Last Christmas, og som dukker op igen og igen. Så vidt jeg kan høre, er brass og bjælder indspillet på to forskellige takes,” siger Anders P. Jensen. Måske fordi George Michael indspillede alle instrumenterne selv. Og så er de to tracks lagt oven på hinanden, så de samler sig til sådan en kaneagtig rytmik. Det er ret smart. Det har jeg ikke hørt før.”

Brass-lyden er spillet på en Roland Juno 60, en klassisk analog synthesizer, med en effekt, der kaldes attack. Den kan man skrue på, så klangen bliver mere rund”, siger Anders P. Jensen. Eller, som han forklarer det, så synthesizeren ikke siger dak-dak-dak, men woof-woof-woof. Det har George Michael gjort på Last Christmas. Sammen med den varme, analoge lyd giver det et særligt, blødt lydbillede, som når en dyne af sne har lagt sig over jorden, siger Anders P. Jensen. Og måske er det dét, som gør, at Last Christmas er julet, men ikke så vammel som mange andre julehits. Når jeg hører den, tænker jeg ikke på julemænd,” siger han. Jeg tænker på sne.”

Og så er der endnu en ting, som man skal vide om Last Christmas. Den stemmer lavt,” siger Anders P. Jensen. Den ligger knap en kvart tone under kammertonen.” Kammertonen er det samme som et A på den almindelige toneskala. Det er den tone, moderne vestlig populærmusik benytter sig af (symfoniorkestre benytter sig typisk af en højere kammertone), når instrumenter stemmes. Kammertonen har en frekvens på 440 Hz, altså 440 svingninger i sekundet. Men Last Christmas ligger på cirka 430 Hz.

Når en sang stemmer lavere, vil den automatisk skille sig ud fra mængden, selv om en forskel på en kvart tone ikke lige er til at høre, medmindre man, som Anders P. Jensen, har det, der hedder absolut gehør. Men når man har hørt en hel julefrokost-playliste på 440 Hz, så vil jeg tro, at man fornemmer det, når en sang pludselig pitcher lavere,” siger han.

Den lille, men vigtige toneforskel er det mest subtile af de greb, som George Michael benyttede, da han egenhændigt satte sig for at skabe et julehit, som kunne katapultere ham ud i solosucces. Og så er vi slet ikke begyndt at tale om en vild teori, der findes derude. Nemlig at de 430 Hz, Last Christmas er indspillet i, faktisk er stor set er lig med den guddommelige kammertone. Ifølge et let konspiratorisk sammenrend af matematikere, filosoffer, musikere og, okay, sølvpapirshatte, ligger den ideelle tone nemlig ikke på 440 Hz. Den smukkeste frekvens er 432 Hz, et tal, der både er forbundet til tallet pi, de store pyramider og universelle mønstre”. Og altså også næsten frekvensen for julehittet over dem alle …

Det er det, jeg mener med, at det her er en god julefrokosthistorie. Der er nok at snakke om: alt fra George Michael-anekdoter til de ultranørdede forklaringer på, hvorfor netop dén sang har invaderet vores julereferencer og givet os alle sammen kulturelt Stockholmsyndrom.

Men i år må man nøjes med at lytte ekstra godt efter, når Last Christmas endnu en gang giver sig til kende med bjælder og brass-lyd. Og det skal nok ske. I denne december har radioens P3 et fast indslag på morgenfladen, hvor værterne præsenterer lytterne for et julenummer, de selv synes, er bedre end Last Christmas. Det har været alt fra amerikanske klassikere som Let It Snow med Dean Martin til nye danske bud som Mads Langers I en Stjerneregn af sne. Lytterne kan så stemme på den sang, de helst vil høre den dag. Indtil videre har Last Christmas vundet afstemningen. Hver gang.

Bidrag fra Zetlands medlemmer

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

I dag læser vores medlemmer: