Italiens Brexit? Hvordan endnu en folkeafstemning kan få Europa til at skælve

GAMLE PENGEVerdens ældste bank ligger i Italien. Nu er den ved at krakelere – og blive symbol på landets bankkrise. Foto: Stefano Rellandini / Scanpix

Derfor skal du læse denne artikel

En bølge af protester mod systemet skyller for tiden ind over Europa. Søndag står endnu en protestbevægelse til sejr, når italienerne stemmer om at ændre deres forfatning. Sker det, kan det forværre krisen for landets hårdt trængte banker – og dét kan ramme hele Europa.

Det føles, som om vi lever i folkeafstemningernes år. Og det er mildt sagt ikke gået stille af.

Det begyndte herhjemme for præcis et år siden, da vi stemte nej til at ændre retsforbeholdet. Så kom Brexit, hvor det britiske flertal trodsede de fleste eksperters råd og stemte landet ud af EU. Så stemte folket i Colombia nej til en længe ventet, hårdt tilkæmpet fredsaftale med oprørsgruppen FARC. Og så var der den belgiske delstat Vallonien, der hijackede EUs store handelsaftale med Canada.

På søndag tager vi en tur mere. Denne gang er det Italien, landet for absurd politisk teater, der skal i stemmeboksen. Resultatet kan få konsekvenser for hele Europa. Det handler om politik og økonomi, om en Ferrari-elskende komiker og om en mand, de kalder for The Demolition Man.

Så hvad stemmer de om?

Helt kort: Premierminister Matteo Renzi vil ændre forfatningen. Det skal gøre landets nærmest kronisk lammede politiske system mere effektivt og regeringen mere stabil. Og det skal så igen gøre det lettere at lave reformer, rette op på økonomien og redde landets kriseramte banker (som vi kommer til lidt senere).

Det italienske parlament har i dag to kamre, der skal være enige om ny lovgivning, og det kan tage laaaang tid at få ting igennem. En ny lov, der skulle give børn født uden for ægteskab samme rettigheder som ægtebørn, har det for eksempel taget 1.300 dage at behandle. Med Renzis foreslåede reform mister det ene kammer, Senatet, magt, hvilket vil gøre det markant lettere at lave nye love og få godkendt statens budget. Forfatningsændringen er faktisk allerede stemt igennem i parlamentet, men med så snævert et flertal, at en folkeafstemning blev nødvendig.

Hvem stemmer for?

Det gør premierminister Matteo Renzi, også kaldet The Demolition Man. Den unge, dynamiske centrum-venstre-teknokrat står i spidsen for Det Demokratiske Parti, som han vandt magten over i et internt partikup, der ville have gjort Machiavelli stolt. Han er oprydderen’, de store reformers mand, og han har sat sig for at tø Italiens fastfrosne økonomi op. Mange investorer og økonomer anbefaler at hjælpe ham ved at stemme ja.

Hvem stemmer imod?

Det gør blandt andet den populære, populistiske og EU-skeptiske Femstjernebevægelse (M5S). I spidsen har partiet den gråkrøllede komiker Beppe Grillo, der engang var kendt for sin hang til hurtige sportsvogne og sin kontroversielle politiske tv-satire, som han ofte afsluttede med at smadre en computer. I dag er Grillo anti-politikeren, der bestyrer Italiens mest læste blog, hvorfra han har erklæret krig” mod eliten. Nu kan han blive landets næste premierminister.

Men modstanden er bredere. Også eksperter i forfatningsret anbefaler et nej: Renzis nye forfatning vil koncentrere for meget magt hos premierministeren (tænk Berlusconi eller, ja, Grillo, eller værre). Eksperterne mener, at det vil forskubbe den skrøbelige forfatningsmæssige magtbalance, der blev skabt i 1948 som reaktion på Mussolini og fascismen.

Vælgerne er generelt i tvivl (en tredjedel vidste ikke, hvad de ville stemme ved de seneste målinger). Men det hælder til et nej.

Så er det et Italiensk Brexit – et Italeave?

Ja og nej.

Ja, fordi afstemningen kan blive endnu en sejr for populisterne over det etablerede politiske system; et Trump-ekko, hvor vælgerne i virkeligheden viser deres generelle protest mod en premierminister, der ikke har løst landets problemer med arbejdsløshed og indvandring, trods kompromisløse reformer. Beppe Grillo har desuden sagt, at hvis han kommer til magten, vil han arbejde for at få Italien ud af euroen.

Men det er langt mere komplekst. Tænk over ironien: Beppe Grillo og hans anti-politiker-bevægelse kæmper nu for en mere kompliceret lovgivningsproces med flere politikere involveret, end Renzi ønsker sig. Regeringen vil reformere det politiske system, populisterne vil bevare status quo.

Og så betyder et nej jo ikke, at Italien – som England med Brexit – vil forlade EU. Dermed er konsekvenserne langt mere indenrigspolitiske. Ved første øjekast, i hvert fald.

Men skrev du ikke længere oppe, at afstemningen kan få konsekvenser for hele Europa?

Jo. Hvis det bliver et nej, vil premierminister Renzi træde tilbage. Italien vil få en overgangsregering og et snarligt valg. Det vil blive set som en sejr for komiker-politikeren Grillo, der godt vil kunne vinde et kommende valg …

Og hele Europa … ?

Okay, et nej vil påvirke resten af Europa på to måder: Den ene handler om banker, den anden om euroen.

Euroen først. Et nederlag til Renzi vil ramme det dybt forgældede Italien, euro-zonens tredjestørste økonomi, og sætte euroen under pres. Der er allerede usikkerhed på finansmarkederne. Og hvis den EU-kritiske Femstjernebevægelse kommer til magten, vil de som nævnt have Italien ud af euroen. Det kræver godt nok en ny folkeafstemning, og der er ikke umiddelbart opbakning i befolkningen, men det kan ske. Og hvis Italien forlader euroen, vil det ikke blot være et dødsstød for den fælles møntfod, men så alvorlig tvivl om hele Den Europæiske Union.

Der er mange hvis’er her, så lad os i stedet tage bankerne, der står i en meget virkelig, nuværende krise. Næsten hvert femte lån hos de italienske banker er såkaldt dårlige lån, altså lån, som bankerne ikke kan forvente vil blive betalt tilbage. Det svarer ifølge tal fra IMF til 2.678 milliarder kroner. De italienske lån udgør et sted mellem 30 og 40 procent af alle dårlige lån i samtlige euro-lande. Mange af lånene er givet til zombie-virksomheder; firmaer, der egentlig ikke længere kan klare sig, men bliver holdt kunstigt oppe af et lån, de ikke kan betale tilbage.

Har du et eksempel på problemerne?

Ja. Et godt eksempel er verdens ældste bank, Banca Monte dei Paschi di Siena. Banken blev bygget i 1472, altså før Columbus sejlede til Amerika, og den var med til at finansiere Renæssancen i sin smukke hjemby. Banken har overlevet krige og revolutioner og er i dag Italiens tredjestørste bank. Men nu er den livstruet.

Banken har alt for mange dårlige lån, og hvis den kollapser, vil det ramme hele Italiens økonomi. Derfor er banken i gang med en storstilet, kompliceret redningsplan, der skal hjælpe den af med den dårlige gæld og rejse ny kapital. Problemet er, at et nej ved afstemningen måske vil afskrække markedet fra at skyde den nødvendige kapital i banken, og dermed vil redningsplanen blive umulig.

Det vil tvinge regeringen til at forsøge at redde banken. Og det vil så igen betyde to ting: For det første vil en del almindelige kunder i banken miste penge (på grund af særlige nye EU-regler). For det andet kan en regerings-redning underminere tilliden til hele Italiens banksektor – bankerne vil blive opfattet som svage, når de ikke kan redde sig selv, men kun overlever på regeringens nåde. Mange andre banker er også trængte, og banksektorens aktier er allerede faldet mere end 20 procent siden Brexit. Den helt store frygt er, at nogle af Italiens store banker vil kollapse.

Og hvad vil det betyde, hvis Italiens banker går ned?

Et kollaps i den italienske banksektor kan både lamme Italiens allerede forkølede økonomi og sprede sig som en smitsom sygdom i andre europæiske lande. Banker i Østrig, Grækenland, Spanien og Portugal har også problemer med dårlige lån. Nogle økonomer taler om den stille italienske krise, der potentielt kan blive værre end fx kollapset i Grækenland.

EU og Den Europæiske Centralbank står derfor klar til at hjælpe Italien. Landet er alt for stort og vigtigt for hele Europa til, at man kan tillade en nedsmeltning a la Grækenland; den italienske patient skal holdes i live.

Som det tyske nyhedsmagasin Spiegel har formuleret det: Hvis Italien falder, vil euroen også falde. Og hvis euroen ikke klarer den, vil Europa ikke klare den”, har Angela Merkel sagt.

Det lyder slemt alt sammen?

Ja. Men det her er trods alt et worst-case-scenarie. Rigtig meget kan gå anderledes og vil det sikkert også; det vil stærke kræfter arbejde hårdt for. Nogle eksperter prøver også at dysse dommedagsprofetierne ned.

Vi får ikke kaos. Bare demokrati,” har Marco Sonsini fra konsulenthuset Telos sagt til Politico. Det er et kvalificeret gæt, at meget lidt vil ændre sig i Italiens grundlæggende økonomi efter 5. december, ligegyldigt hvem der vinder afstemningen.”

Det kan godt komme til at passe. Problemet er blot, at netop Italiens økonomi grundlæggende ikke har det særlig godt. Selv hvis meget lidt ændrer sig.

Og det er måske en vigtig pointe: At tingene faktisk bliver nødt til at ændre sig, i hvert fald hvis de trængte italienske banker skal klare sig. I årevis har man forsøgt sig med lappeløsninger og prøvet at ignorere grundlæggende problemer i bankerne. Det er ikke længere en holdbar løsning.

Lige nu står Italien, politisk og økonomisk, på skrøbelig grund. Det er værd at holde øje med resultatet på søndag.

Kilder: IMF, Banca di Italia, The Guardian, Spiegel, Politico, New York Times, Wall Street Journal, Financial Times.