Her er historien om det hidtil hemmeligholdte våben, der fik en nøglerolle i Danmarks første datadrevne krig

AFGHANISTANDet var ikke alt, danskerne foretog sig i Afghanistan, vi fik at vide. Foto: Erik Refner, Ritzau Scanpix

Derfor skal du læse denne artikel

Det var tophemmeligt, mens Danmark var i krig i Afghanistan. Men en frisk lækage fra den amerikanske efterretningstjeneste bidrager med ny viden om Danmarks oversete rolle i krigen: den teknologiske. Sammen med allierede bidrog Danmark til et overvågningssystem, som opsnappede informationer om talebankrigeres liv og færden fra krigernes telefoner. Overvågningen førte til drab på tusindvis, og ændrede måden, vi fører krig på.

I DEN SYDLIGE AFGHANSKE PROVINS HELMAND opsatte Danmark i januar 2008 i ørkenfortet Camp Price en dims med samme funktion som en telemast. Blandt soldaterne blev dimsen kaldt en dirtbox – og den skulle være med til at ændre krigen.

Det hele var tophemmeligt, da det skete i samarbejde med NSA, den amerikanske efterretningstjeneste, der har speciale i elektronisk overvågning og spionage.

Dirtboxen støvsugede al data, der blev transmitteret i luften omkring basen. Hver gang Taleban planlagde et angreb over telefon, hvilket var ofte, eftersom Helmand var højborg for oprørerne, opsnappede dirtboxen det. Så vidste de danske soldater, hvem der kommunikerede, og hvor de befandt sig.

Nordøst for danskernes base havde hollandske styrker også fået en dirtbox. Det samme havde nordmændene, som holdt til i hovedstaden Kabul. Senere fik flere af USAs allierede også en dirtbox.

Oplysninger om Talebans gøren og laden i Afghanistan blev i stor stil indsamlet, analyseret og udvekslet landene imellem i en kæmpe database. Kommunikationen betød, at efterretningsfolk på computere i baser gnidningsfrit kunne samarbejde med soldater på jorden. I realtid og på sikker afstand kunne man se oprørernes aktivitet som tegnestifter på et kort, der ligner Google Maps.

Teknologien forandrede, hvordan vi fører krig – og Danmark var med helt i front. Fra begyndelsen.

SIDSTE MÅNED BRAGTE det amerikanske gravermedie The Intercept i samarbejde med det norske statsmedie NRK to vigtige historier. Begge handler om, hvordan USA sammen med sine allierede i Afghanistan, heriblandt Norge, opbyggede et højteknologisk overvågningsnetværk i landet, da man i 00’erne bekrigede Taleban. Danmark var også blandt de allierede.

Det ved vi fra tophemmelige, interne NSA-dokumenter og Powerpoint-slides, som ikke skulle have set dagens lys, men som nu er offentligt tilgængelige. Materialet kommer fra Edward Snowden, som arbejdede i NSA og smuglede meget materiale ud og gav det til journalister i 2013. Materialet har jeg fra The Intercept, der har offentliggjort dele af materialet samt en database, hvor man kan søge i materialet.

Fordi vores egen spionagetjeneste, Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), samarbejder tæt med den amerikanske ditto, er materialet også en uhyre sjælden indsigt i en hidtil hemmeligholdt del af Danmarks krigsdeltagelse i Afghanistan: den teknologiske.

Et Powerpoint-slide fra det nye NSA-materiale viser, at Danmark på 30 dage i 2012-13 indsamlede knap 23 millioner datastumper i Afghanistan med sin dirtbox. Man finder ikke disse oplysninger på Forsvaret.dk’s tidslinje over, hvad Danmark foretog sig i Afghanistan-krigen.

Oplysninger om, hvor oprørere befinder sig, hvordan de bevæger sig, og hvem der kommunikerer med hvem, delte Danmark med USA og allierede. Oplysningerne blev brugt til at udpege fjender. Det kunne være en oprørsleder, man havde telefonnummeret på, som kom på en såkaldt Capture & Kill-liste. Krigen blev en menneskejagt efter identificerede personer,” beskriver NRK.

Det fremgår også, at oplysningerne blev brugt, når fjernstyrede droner bombede oprørere på jorden.

Blandt det lækkede materiale findes et internt NSA-nyhedsbrev, som en ansat skrev i 2009. I det står, at over 80 procent af alle kamphandlinger i Afghanistan involverede oplysninger fra såkaldt signalefterretning – altså opsnappede data fra blandt andet telefoni.

To år senere, i 2011, havde den elektroniske overvågning en nøglerolle” i 90 procent af kamphandlingerne, fremgår det af en Powerpoint-præsentation. 6.534 fjender var blevet dræbt som følge deraf, og 1.117 var blevet taget til fange.

Det var krigsførelse med data som det mest dødbringende våben.

KORTKortet er fra en hemmeligholdt slideshow-præsentation fra NSA. Det viser, hvor USA's partnere befinder sig i Afghanistan. Under dannebrog ses, at Danmark i Camp Price i januar 2008 havde en DRT, en dirtbox. Den grønne prik viser, at dirtboxen er "operationel" og fremsender den støvsugede teledata. Kilde: NSA/The Intercept

Afghanistan var den første store efterretningsdrevne krig for Danmark,” siger undersøgende journalist Charlotte Aagaard. Hun har skrevet bøger om den danske efterretningstjeneste og har vundet priser for sin krigsdækning.

Aagaard besøgte de danske militærlejre i Helmand og bekræfter, at de elektroniske overvågningsanlæg var opstillet i flere af lejrene. Men besøgende journalister fik besked på ikke at omtale eller fotografere de anlæg, der blev brugt til elektronisk indhentning.

Forsvaret ønskede ikke, at Taleban fik kendskab til overvågningen, så anlæggene måtte hverken omtales eller fotograferes.”

Ifølge NRK og The Intercept reddede den elektroniske overvågning formentlig amerikanske, norske, danske og andre allierede soldaters liv. Men oplysningerne, der blev delt, og som Danmark bidrog til, var ikke altid præcise. Eksempelvis kunne en telefon have skiftet hænder. Konsekvensen kan have været fejlbombninger og uskyldige dræbte.

Hverken Forsvarsministeriet eller Forsvarets Efterretningstjeneste har villet kommentere oplysninger om Danmark, som er beskrevet i det nye materiale fra NSA. I en mail skriver tjenesten, at man i relevant omfang indhenter telekommunikation i forhold til konfliktområder i udlandet, hvor FE støtter de danske styrkers operationer.”

Mere vil man ikke sige.

HVOR DET FØR handlede om at finde nålen i høstakken, en oprørsleder i en landsby fuld af civile, kunne amerikanerne for første gang samle hele høstakken op – og ryste nålen ud. I et internt nyhedsbrev fra 2008 beskriver en NSA-ansat, hvordan det fungerede i Irak, hvor USA første gang havde brugt den kraftfulde teknologi.

I nyhedsbrevet står, at amerikanerne forgæves havde jagtet en irakisk oprørsleder, masterminden” bag et angreb, der havde dræbt to amerikanske soldater. Nu var irakeren nummer tre på amerikanernes target list”. Problemet med at fange ham var, at han skilte sin telefon ad, før han kom hjem. Så de kunne ikke spore ham og planlægge et baghold. I stedet sporede man mandens kones telefon.

En weekend var hun rejst til den sydlige del af Bagdad, hvor hun opholdt sig i et hus. Weekenden efter besøgte hun samme hus. Efterretningsfolkene vurderede, at hun besøgte sin mand i weekenderne.

Den efterfølgende nat,” beskriver den ansatte, ransagede soldater lokationen (…), og de fangede deres mål.”

Da de amerikanske tropper i Irak var overbevist om potentialet i den nye, nærmest alvidende teknologi, blev det besluttet at overføre samme overvågning til Afghanistan – og de allierede skulle være med.

OVERVÅGNINGSådan så den elektroniske overvågning ud for efterretningspersonalet i Afghanistan. Det, man ser, er forskellig telefonaktivitet. Rød indikerer mere aktivitet, ifølge NRK. Vinduet, der er åbnet over kortet, viser indholdet af en sms. Kilde: NSA/The Intercept

NORD FOR HOVEDSTADEN Kabul i Afghanistan i 2007 havde amerikanerne rejst en hel by på ørkensandet. Bagram-luftbase hed den. I udkanten af basen, et område kaldet Area 82, opførte USA et datacenter, som kunne håndtere teledata i millionvis fra dirtboxe rundt om i landet. Stedet kaldes i materialet The Afghanistan Regional Operations Cryptologic Center, forkortet A-ROCC.

NSA-ansatte, som besøger stedet, kan næsten ikke fatte, hvor stort det er,” beskrev en NSA-ansat i nyhedsbrevet.

Her skulle hundredvis af efterretningsfolk arbejde. Også danske, fremgår det af materialet.

Danmark var blandt de allerførste allierede til i 2008 at fodre det nye center med teledata fra de blodige kampe i Helmand sydpå.

Baggrunden er, at Danmark – trods vores størrelse – faktisk efterretningsmæssigt er ret vigtige. Vi er ét af det, den amerikanske stat kalder sine Ni Øjne’. Formålet er tilfredsstillende spionagtigt:

Forsvarets Efterretningstjeneste udgør sammen med Norges, Hollands og Frankrigs efterretningstjeneste spionalliancen Ni Øjne’. De fem andre øjne” er USA, England, Canada, Australien og New Zealand. Disse engelsktalende landes efterretningstjenester er den inderste cirkel, Fem Øjne’, som deler viden, kun de må se. Vi er den næstinderste cirkel. Tyskland, Spanien, Belgien, Italien og Sverige kommer i tredje led. Når alle mødes, er de 14 Øjne’.

ØJNEDenne NSA-slide viser, hvor Danmark rangerede i samarbejdet. I næsttætteste cirkel. Danmark er skrevet med rødt, fordi vi var en SIGINT-partner i Afghanistan. SIGINT er en forkortelse for det, vi på dansk kalder signalefterretning. Kilde: NSA/The Intercept

Det fremgår af et NSA-nyhedsbrev fra 2005 – forbeholdt Fem Øjne’ – at Danmark på et møde i spionalliancen i Oslo i 2004 var ét blandt tre lande, som havde indikeret et stærkt ønske om at deltage” i et overvågningssamarbejde i Afghanistan. Sådan blev det som sagt også.

DA SNOWDEN-LÆKAGEN ramte avisforsider for første gang i 2013, kom der spotlys på USA og dens allieredes efterretningstjenesters arbejde. Den daværende chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, Thomas Ahrenkiel, stillede op til et sjældent interview.

På det tidspunkt kendte offentligheden intet til tjenestens tætte samarbejde med USA i Afghanistan, som beskrevet i historien her. Derfor formulerede spionchefen sig også vagt. Til Politiken sagde han:

Det kommer som en overraskelse for rigtig mange mennesker, at efterretningstjenester, for at finde nålen i høstakken, er nødt til at have en meget stor høstak (…). At det nu kommer for en dag, har i hvert fald en funktion, som kan være nyttig for os alle som borgere: at vi alle sammen bliver opmærksomme på, hvad der sker med vores kommunikation. Hvad er internettet for noget, og hvordan har folk adgang til det.”

Ahrenkiel forsikrede, at al udveksling med efterretninger med andre nationers efterretningstjeneste sker i fuld overensstemmelse med dansk lovgivning”, og at FE ikke spionerer på personer i Danmark (det er PETs opgave). Kun personer i udlandet.

Men når man kan indsamle hele høstakken og finde nålen i et hidtil uset tempo som i Afghanistan, kan der også ske fejl. I 2011, hvor 6.534 oprørere ifølge NSA-materialet blev dræbt i landet hjulpet af den elektroniske overvågning, som Danmark bidrog til, døde der ifølge FN 207 civile afghanere, dræbt af vestlige styrker. 187 af dem i drone- og flyangreb, skriver NRK.

Da det norske statsmedie spurgte en norsk Afghanistan-ekspert ved navn Kristian Berg Harpviken fra den internationale ngo The Peace Research Institute Oslo til de civile tab, sagde han:

Man kaldte det en industrialisering af krigsførelse.” Konsekvensen var, siger han, at mange civile liv gik tabt.”

Man havde halvpræcise efterretninger. Det hurtige tempo betød, at man fik kortere tid til at kvalitetssikre de efterretninger. Og den større volumen af aktioner betød, at antallet af civile skader også blev større.” The Intercept har tidligere afdækket, hvordan oprørerne med tiden lurede, hvad der foregik – og byttede SIM-kort med civile.

Forsvarets Efterretningstjeneste har ikke besvaret min opfølgende mail, hvor jeg spørger, hvor meget kontrol Danmark havde over de elektroniske oplysninger, vi delte med allierede i Afghanistan fra dirtboxen i Camp Price, og om oplysningerne resulterede i civile tab.

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem