Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Ditte Hellemose er medlem af Zetland og har delt den med dig.

Der er ingen penge i rødlig perlemorssommerfugl, og nu skal den dø. Her er dens portræt

SIDSTE CHANCEHer er den så, den rødlige perlemorsommerfugl. Se godt på den. Snart er det forbi. Foto: Didier Descouens

Derfor skal du læse denne artikel

En million (ja, en million!) arter verden over er udrydningstruede. I Danmark bliver en af de næste, der ryger, rødlig perlemorsommerfugl, hvis historie på sin vis er meget moderne. For den handler dybest set om, at behovet for funktion har vundet over alt andet.

EGENTLIG HAVDE JEG FUNDET et andet insekt at portrættere, den fireplettede møgbille, for jeg kunne godt lide navnet, og jeg kunne også godt lide dens udseende (navnet er meget velvalgt – den ser ud, som du nok forestiller dig), men så viste det sig, at det var for sent, det var et dårligt valg, for den fireplettede møgbille er allerede uddød i Danmark. På den ene side var det muligvis udmærket, når ambitionen var at lave et portræt af et insekt, det snart er slut med, for i det findes der jo et metalag, altså, se lige, hvor hurtigt det går, historien overhaler sig selv, snart er vi kun mennesker og de der bjørnedyr, der kan overleve selv i rummet, tilbage, men på den anden side var det sørgeligt, selvfølgelig mest for den fireplettede møgbille. Så fik jeg en mail.

Overvej rødlig perlemorsommerfugl,” skrev Morten D.D. Hansen, museumsinspektør på Naturhistorisk Museum i Aarhus og kendt fra gode og entusiastiske tv-programmer om natur. Jeg havde skrevet til ham og bedt om hjælp.

Den har en virkelig trist historie.”

Med det var jeg på sporet igen. Det, Morten D.D. Hansen skrev, viste sig at være sandt. Den rødlige perlemorsommerfugls historie er trist, men den er også god, både fordi den rødlige perlemorsommerfugl i modsætning til den fireplettede møgbille altså stadig findes, men også, fordi historien på en måde er en meget moderne historie, en fortælling med større spændvidde, end at her dør en sommerfugl lige om lidt. På den måde var den egentlig et bedre valg.

I et portræt af den rødlige perlemorsommerfugl er der først og fremmest det at sige, at den er flot. Den er rød (igen, navnet er velvalgt), måske rødbrun egentlig. Der er noget vægtapet fra 1970’erne over farveskemaet, og der er perlemorsfarvede pletter rundtomkring, indsat som i en mosaik i en middelalderlig kirke i Centraleuropa.

Årsagen til, at den rødlige perlemorsommerfugl er ved at uddø, skal findes i menneskets behov for optimering, for funktion. Den gør det heller ikke let for sig selv. Vi har at gøre med en kræsen sommerfugl, den vil kun bo ét sted, den vil kun spise én ting, man kan sige, at den er insekternes svar på pandaen, og da der i en verden som vores ikke er plads til sådan en, hvis den ikke har diplomatisk værdi for Kina, hvilket den rødlige perlemorsommerfugl absolut ikke har, så er den simpelthen blevet skubbet ud på et sidespor, og derudefra kan det som bekendt være svært at finde tilbage.

Den rødlige perlemorsommerfugl lever et skrøbeligt liv på kanten af en hård eksistens. Den er et eksempel på den biodiversitetskrise, der både er nært beslægtet med og, mener nogle, overskygget af klimakrisen, men den er også et billede på dansk naturpolitik i det hele taget.

Nu handler det om at glæde sig over den, mens man kan.

SOMMERFUGLEBESTANDEN I DANMARK har det dårligt, rigtig dårligt. Sidste år kom det frem, at vi alene inden for de seneste år har mistet 12 arter. Jeg ringede til Morten D.D. Hansen, som fortalte, at i år er et lidt sjovt år for sommerfugle, fordi vi faktisk har mange, men det er tidselsommerfugle, træksommerfugle fra Balkan og Tyrkiet, som har det nemmere end for eksempel den rødlige perlemorsommerfugl, som altså er kræsen, både i forhold til, hvor den bor, og hvad den spiser.

Tidselsommerfugle kan strejfe rundt og opsøge ledige ressourcer,” sagde Morten D.D. Hansen i telefonen.

Den rødlige perlemorsommerfugls store udfordring er, at den er meget specifik i, hvad den vil have. Tidselsommerfuglen lægger æg på 300 forskellige planter, den kan sgu altid finde noget af æde. Rødlig perlemorsommerfugl siger ikke: Hold nu kæft, jeg tror, den løvskov, der ligger fire kilometer i den retning, er bedre end der, hvor jeg bor nu’, det kunne den aldrig finde på. Alle steder, den findes, er små øer ude i Stillehavet.”

Så hvor lever den?

Njah,” sagde han og grinede lidt skæbnesvangert og nedslået.

Hvor levede den? er sgu nok et bedre spørgsmål.”

Her strammede Morten D.D. Hansen den, det vidste han selvfølgelig godt, for den er her stadig, den rødlige perlemorsommerfugl, men det går den forkerte vej. Den lever i lysninger i skovene, hvor den lægger sine æg på violer, kun violer, og den bruger sit sommerfugleliv på at flyve rundt i de her lysninger og lede efter den helt rigtige blomst.

Men den tilbringer hovedparten af sit liv som larve,” sagde Morten D.D. Hansen.

Nam nam nam, den æder violblade, og så forpupper den sig efter otte-ni måneder, og så bor den inde i sin puppe, og så en dag i starten af maj kommer den ud som sommerfugl. Så flyver den rundt for at finde nektar, for der er sukker og protein i, og så skal den finde en viol, så skal den lægge æg, og så skal den dø. Hovedparten af de danske sommerfugle lever som voksne, flotte sommerfugle i fire uger, og så er den ged sgu barberet.”

Det er i larvestadiet, det sker, så at sige.

Ja, hvis den skal have indhold i sin tilværelse, er det der, det sker.”

Du skrev i din mail, at den rødlige perlemorsommerfugls historie er en trist historie?

Ja, for engang var den udbredt overalt øst for den jyske højderyg. Hele Østjylland, hele Fyn, hele Sjælland, både Lolland og Falster. Jeg ved sgu ikke, om den også har været på Bornholm, men den har været udbredt, ret almindelig,” sagde museumsinspektøren i telefonen.

Nå, den var ikke på Bornholm, får jeg nu at vide af min kollega, der sidder her. Men ellers. Den var vidt udbredt i alle løvskove, hvor der var lysninger.”

Lysningerne, fortalte Morten D.D. Hansen, er problemet. De er væk. I løbet af omkring 30 år er den rødlige perlemorsommerfugls mulige levesteder blevet indskrænket. I dag lever den kun omkring Ringsted og et par steder på Lolland-Falster.

Det er et kollaps, virkelig, et totalt kollaps, og det er pissetrist, for den er sindssygt fed,” sagde han.

Der er så meget farve på den, og den har den her særlige adfærd med at leve specifikt i de her skovlysninger. Når den er der, er den ofte ret talrig, og så lyser den jo op i skovbunden der i maj. Det er en af de første sommerfugle, vi ser i maj. Men så forsvandt den.”

Fordi lysningerne forsvandt?

Simpelthen. Levestederne er væk. Farvel.”

SAMMENHÆNGSkovlysninger som denne er der færre af, og derfor er der også færre rødlige perlemorsommerfugle. Foto: Anders Tvevad, Biofoto / Ritzau Scanpix

SKOVLYSNINGERNE ER FORSVUNDET, fordi man i de danske statsskove bruger det, man kalder naturnær skovdrift. Egentlig er det lidt paradoksalt, at naturnær skovdrift er blevet et problem for den rødlige perlemorsommerfugl, for idéen er, at den skal sikre mere varieret skov, som både har masser af biodiversitet, og en, som Naturstyrelsen kalder det, divers træproduktion. Den del handler om at få forskellige træer, men også om at få mange træer, som man så kan fælde og bruge til det, man nu måtte vælge at bruge træerne til. Man kunne måske bygge et hus. Eller nogle stole. De mange træer er altså også en fordel for en masse af skovens dyreliv, bare ikke for den rødlige perlemorsommerfugl. Det er her, det med, at den er insekternes panda, kommer ind i billedet.

Problemet med naturnær skovdrift i forhold til den rødlige perlemorsommerfugl er, at man med denne metode er gået væk fra det, man gjorde før i tiden, det, man kalder renafdrift, som er, at man fælder alle træer i et område og så efter 10-15 år planter nye. Det betyder, at de lysninger, som renafdriften skabte, ikke længere opstår, og det betyder, at den rødlige perlemorsommerfugl ikke har noget sted at bo. Den vil som sagt kun bo ét sted, den vil som sagt kun spise én ting, den er med andre ord ikke omstillingsparat, og det skal man være, skal man overleve i det moderne liv.

Den måde, man har drevet skovbrug på i mange hundrede år, hvor man har fældet et område helt og så har haft den her lysning, er blevet erstattet af et regime, hvor man i stedet hele tiden arbejder på, at skoven skal forynges. Der skal hele tiden komme nye træer op, der skal hele tiden være foryngelse, og alle de træer skygger for skovbunden,” sagde Morten D.D. Hansen.

Og så er den rødlige perlemorsommerfugl forsvundet. Det er sgu lidt trist, og det er for sent at gøre noget ved det nu, for den findes kun i private skove, og der kan man ikke gøre så meget andet end at ekspropriere. Det, der er sket med den rødlige perlemorsommerfugl, er et udtryk for kassetænkning, altså for, at skov er skov, og skovbruget er vigtigt, og ingen bekymrer sig så for nogle fucking sommerfugle i en skovbund. Det er der bare ingen, der gør, vel.”

Hvor mange er der tilbage af dem?

Hvad skal vi sige, 500? Prøv at høre, det er kun sådan nogle hippiebiologer som mig, der taler om de her skovlysninger. Og om sommerfugle. De steder i verden, vi ser naturforvaltning virke, det er de steder, man har formået at få en økonomi i naturforvaltningen. Altså hvor nogen på et kommercielt marked gider betale for, at der er kirkeugler. Ellers er der meget få incitamenter, på nær hos sådan nogle hippier som os, som kan finde på at gøre det frivilligt. Der er ingen penge i den rødlige perlemorsommerfugl.”

Problemets rod i én sætning, ta-da.

SAGEN MED DEN RØDLIGE PERLEMORSOMMERFUGL er også den, at den er ligegyldig. Den rødlige perlemorsommerfugl betyder ikke en skid”, som Morten D.D. Hansen sagde, da jeg talte med ham, absolut ingenting” for sit økosystem:

Vi har mistet så mange af de her skovarter, og vi lever jo lykkeligt alligevel. Vi oplever ikke noget sammenbrud, fordi en eller anden art, der æder en eller anden bestemt viol, ikke er her længere. Der er mange andre, der vil æde de violer.”

Sådan var det, mente Morten D.D. Hansen, og det var altså nytteværdi, der var på spil igen her.

Der er mange, der vil overbevise os om, at verden går under, hvis vi mister de her sjældne arter, og det kommer da til at betyde noget, hvis der aldrig mere skal være brændenælder i Danmark, for de betyder meget for mange arter, også mange sommerfugle, men en skide sommerfugl, der lægger æg på en fucking viol i en skovbund … nej. Det er svært at få folk hidset op over. Når du nu sidder og hører, hvad der kommer ud af regeringsforhandlingerne, så er det fandeme ikke meget om sommerfugle. Du hører rigtig meget om klima, men ikke noget om biodiversitet.”

Museumsinspektøren mente, at der var tale om et nulsumsspil for folkets interesse, at de to kriser, klima- og biodiversitetskriserne, på en måde to sider af samme sag, alligevel tog fra hinanden, og at klimakrisen vandt.

Den store og lidt paradoksale udfordring for biodiversitetskrisen er, at den er så konkret. I virkeligheden handler den jo om kirkeugler og humlerovbiller og rødlige perlemorsommerfugle, det er sindssygt konkret, men der er meget få mennesker, der kan relatere til en rødlig perlemorsommerfugl,” sagde han.

Når jeg sidder her og kigger på min kollega, så tænker jeg: Gad egentlig vide, hvor mange bestande vi har oplevet forsvinde?’ Ikke også? Og listen bliver sgu lang! Nå, den er også forsvundet derfra, og fuck, den er også væk.’ For de sjældne insekter og planter er det bare én lang nedtursfortælling. Det er trist.”

Så. Insekternes panda er ved at uddø. Det hele er meget moderne.

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem