Jens Wandel troede, han skulle på pension. Så ringede FN og bad ham rydde op

REFORMDanske Jens Wandel står i spidsen for at gennemføre den største reform af FN nogensinde. Alle fotos: Jonas Pryner for Zetland

00:00

17:41

Derfor skal du læse denne artikel

FN er i årevis blevet beskyldt for at være ineffektivt, handlingslammet og alt for bureaukratisk. For et par år siden gav medlemslandene så grønt lys for at gennemføre omfattende forandringer i organisationen, og nu sidder danskeren Jens Wandel i spidsen for den største planlagte reform af FN nogensinde. Vi har spurgt, hvad hans plan egentlig er.

Faktisk havde den danske topdiplomat Jens Wandel besluttet sig for at gå på pension. Selv om han kun lige var fyldt 55 år dengang i 2017, var det efter næsten tre årtier i FN på tide at sige stop, flytte fra New York og vende hjem til Danmark.

Der kom bare noget i vejen for pensionsplanerne: et helt usædvanligt jobtilbud.

FNs generalsekretær himself, portugiseren António Guterres, ville have danskeren til at stå i spidsen for sit helt store prestigeprojekt: en gennemgribende reform af FN, som skulle føre den nu 74 år gamle institution ind i det 21. århundrede.

António Guterres har, siden han overtog posten som generalsekretær fra Ban Ki-moon i 2017, haft reform som en topprioritet. Hans mål er, at FN skal fokusere mere på mennesker og mindre på proces, mere på at levere og mindre på bureaukrati,” som han har sagt adskillige gange. Manden, der skal sørge for, at det rent faktisk kommer til at lykkes, er danske Jens Wandel.

Det er en stor opgave,” siger Wandel på en telefon fra New York, da vi taler sammen første gang – og aftaler at mødes i København et par uger senere.

Han giver mig en adresse i centrum af København, tæt ved Rundetårn og Vor Frue Kirke. Det er hovedstadens ældste kvarter med små gader og dyre adresser. Måske hvad man kunne forvente af en topdiplomat, der har sin gang på bonede gulve – og så alligevel ikke. Da Jens Wandel tager imod mig, er han iført en ternet skjorte med en ternet blazer udover. Ingen slips. I stedet for en vielsesring har han en tatovering på sin venstre ringfinger. Den fik jeg lavet i 1989,” siger han. Min kone har også én.”

Jens Wandel har i sin lange karriere haft verden som arbejdsplads og har blandt andet boet 12 år i New York, hvor FNs sekretariat og politiske centrum ligger. Men jobbet som særlig rådgiver for generalsekretærens reformarbejde varetager han ikke fra New York, men fra København – med jævnlige rejser til alt fra Manhattan og Genève til Beirut og Chile.

Det her er en reform for hele FN,” siger han, og når man skal påvirke så stort et system, var det vigtigt for mig ikke kun at være fanget ind i en New York-logik.”

Arbejdet med reformen kommer efter årevis med kritik af FN som en bureaukratisk, uigennemskuelig og ineffektiv organisation, og det skriver sig ind i verdenshistorien i en tid med politiske opbrud og flere eksempler på magtfulde lande, der trækker sig fra internationale aftaler og fælles spilleregler.

Det stiller krav til en historisk unik organisation. En forsamling, der, som Mogens Lykketoft, den tidligere formand for FNs Generalforsamling, minder mig om, da jeg taler med ham inden mit møde med Jens Wandel, er det første og eneste sted, hvor alle verdens lande har noget at skulle have sagt på én gang”.

Lykketoft bestred formandsposten for FNs Generalforsamling fra 2015 til 2016. Og hans oplevelse af, hvordan det kan være at gennemføre beslutninger og forandringer i FN, gælder ganske givet også for den reform, der ligger på Jens Wandels skrivebord:

At man indimellem godt kan blive overvældet af problemets art”, som Lykketoft siger.

KØBENHAVN57-årige Jens Wandel arbejder fra København, hvor han også bor i en mindre lejlighed med sin kone.

Det kan være en udfordring at betragte FN som én enkelt størrelse. Ud over hovedkvarteret i New York er der kontorer i lande verden over og et væld af underorganisationer, der arbejder med alt fra miljø og fødevarer til folkesundhed, fattigdom – og militær indsats.

FN har sine egne militære styrker og sin egen domstol – og antallet af medarbejdere er mere end 50.000, hvilket cirka svarer til indbyggertallet i en mellemstor dansk provinsby som Vejle. Alle arbejder de for det ideologiske formål at bevare international fred og sikkerhed”, som der står i det første kapitel af FN-pagten fra 1945, og så arbejder de for de (mere nylige) 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling.

Selv om kompleksitet er et vilkår, når man har 193 lande som arbejdsgiver, har der i årevis lydt kritik af FNs massive bureaukrati og handlingslammelse. USAs præsident Donald Trump udtrykte sig i 2017 således til et stormøde om den kommende reform:

De seneste år har De Forenede Nationer ikke levet op til sit fulde potentiale på grund af bureaukrati og dårlig ledelse.”

På Twitter skrev han lidt mere bramfrit: De Forenede Nationer har så stort potentiale, men lige nu er det bare en klub, hvor folk mødes, snakker og hygger sig. Så sørgeligt!”

Den tidligere danske minister og nu afgående generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Christian Friis Bach har – uden sammenligning i øvrigt – også udtrykt kritik af FNs sekretariat, der har til opgave at udføre FNs beslutninger. Han kender nogle af udfordringerne fra sin egen tid som undergeneralsekretær og leder af FNs økonomiske kommission for Europa.

Der var meget, der var utrolig bøvlet,” siger han i dag om sit daværende arbejde.

Der er så meget mikrostyring af både budgetter og personale. Jeg kunne nærmest ikke flytte en medarbejder fra en afdeling til en anden uden at få medlemslandenes accept. Og budgetterne skulle forsvares helt ned i detaljer om, hvor mange penge man brugte på kuglepenne.”

Kritikken er velkendt for Jens Wandel, der allerede som 18-årig fik sit første FN-job som arkivmedhjælper ved et kontor i Hanoi, og som efterfølgende har arbejdet for blandt andet FNs udviklingsorganisation UNDP i Samoa (et ørige, der ligger i Stillehavet mellem New Zealand og Hawaii), Østeuropa og Kirgisistan.

Den erfarne diplomat ved godt, at verden er træt af et ineffektivt FN.

I New York kan det nogle gange tage et år at få lov at ansætte en person. Det kan jo ikke nytte noget,” siger han.

Sidste år vedtog alle medlemslandene så retningen for en ny, omfattende reform. Generalsekretæren fik det, som Jens Wandel kalder et meget stærkt mandat”.

Vi har et politisk vindue lige nu. Det er sjældent, at du er i en konstellation, hvor du har en generalsekretær, der har modet, og samtidig medlemslande, der siger, at nu er tidspunktet kommet.”

Den store reform af FN dækker over et utal af tiltag, der skal udføres inden 2021. Når jeg beder Jens Wandel forklare, hvordan forandringerne ser ud helt konkret, så er det enten svært for ham at forklare – eller svært for mig at forstå. Endda selv om han flere gange tegner skitser af organisationsdiagrammer på den papirblok, der ligger foran ham.

Det er ikke så mærkeligt. For det første er kompleksiteten som nævnt betragtelig, og for det andet kræver det en indgående viden om FNs komplicerede indretning at forstå, hvilken effekt forandringerne kommer til at få.

Jens Wandels opgave er at ændre systemet systemisk”, som han siger i en af den slags sætninger, der ikke rigtig giver mening i sig selv.

Mere håndgribeligt bliver det, da Jens Wandel forklarer mig, at mange af tiltagene i bund og grund handler om det samme.

Systemet er sandet lidt til i kompleksitet, så en del af vores arbejde går ud på at tage vores regler og strege nogle sætninger ud. Tage et skridt tilbage og flytte gamle forordninger og fjerne en masse detailstyring,” siger han.

Da vi taler sammen i april måned, er det kun en femtedel af reformarbejdet, der er færdigt. Omkring dobbelt så meget er sat i gang, og resten skal nås inden for de næste par år.

Som der står i en nylig artikel om reformen fra Center on International Cooperation (CIC) ved New York University, så er glasset halvt fyldt, men der er stadig udfordringer”.

At der er langt igen, og at alt ikke kan lade sig gøre i første forsøg, er ikke noget, der ryster Jens Wandel.

Det betyder ikke, at det slet ikke kan lade sig gøre,” siger han. Det kan bare ikke lade sig gøre lige nu.”

Nogle af de ændringer, der allerede er i gang, er disse:

Helt lavpraktisk har FN fra årsskiftet flyttet 1.900 ansatte til nye stillinger og forpligtet sig til at sammenlægge omkring halvdelen af 3.000 kontorer rundt omkring i verdens lande (det betyder, at man kan skære omkring 1.000 kontorfaciliteter væk).

I hovedkvarteret i New York er der lavet om på indretningen af nogle af de administrative afdelinger – en forandring, der skal rette snorene lidt ud”, som Jens Wandel siger.

200 FN-ledere på enkelte kontorer har fået mere magt til at tage beslutninger om, hvordan deres penge skal bruges. Tidligere har det været op til hovedkvarteret at godkende mange af de beslutninger, men med den nye decentralisering skal det blive langt nemmere for FN-lederne at handle hurtigt og slippe for at vente på bureaukratiske godkendelser.

BONUSCITAT: “De Forenede Nationer blev ikke skabt for at lede menneskeheden til himmels, men for at redde den fra helvede.” FN’s anden generalsekretær, Dag Hammarskjöld

Et af de helt store kritikpunkter mod FN har været det rigide budgetsystem. Det nævner både tidligere undergeneralsekretær Christian Friis Bach og tidligere formand for generalforsamlingen Mogens Lykketoft i mine samtaler med dem. For eksempel har det ifølge Mogens Lykketoft været svært – selv for generalsekretæren, FNs førstemand – at prioritere penge til nye projekter.

FN er så småt gået i gang med at forandre budgetsystemet. Den nuværende model for, hvordan FN disponerer over sine penge, stammer helt tilbage fra dengang, FN blev grundlagt efter Anden Verdenskrig, og er i øvrigt skabt med inspiration fra systemer, der går helt tilbage til Napoleons tid. Ikke helt overraskende betyder det, at budgetsystemet ikke passer særlig godt til en moderne organisation. Kort fortalt er forbruget af penge ikke tilrettelagt efter, hvilke resultater man gerne vil opnå – det, man kalder performance budgeting – men derimod efter udspecificeringer af for eksempel, hvor meget personale der bruges på et projekt.

Også på nogle af FNs helt store områder er der sket markante forandringer.

Blandt andet på den del af organisationen, der fokuserer på at opretholde fred. Tidligere var ansvaret for den politiske del af en fredsoperation adskilt fra selve den fredsskabende del af arbejdet, men nu har man lagt de to afdelinger sammen.

Man sørger så at sige for, at den indsats, der kræver soldater, arbejder bedre sammen med den del, der er mere politisk,” siger Jens Wandel.

Derudover er hele FNs udviklingsindsats, der arbejder efter de 17 verdensmål (for eksempel at stoppe al fattigdom, skabe mindre ulighed og handle mod klimaforandringerne), blevet lagt grundlæggende om.

Sidste gang, man rørte ved den måde, man koordinerer udviklingsindsatsen, var i 1970’erne. Ellers har man ikke rørt systemet,” siger Jens Wandel.

Der er blandt andet blevet oprettet en ny generation af lande-teams, der består af alle de FN-organisationer, der opererer i et bestemt land, og de nye teams bliver fremover langt mere skræddersyet til det enkelte land.

I fremtiden kan det godt være, at der er færre FN-organisationer i det enkelte land – og hvis fødevare- og landbrugsorganisationen er til stede, så er det måske kun med en skovekspert, fordi det er netop dét, der er brug for,” siger Jens Wandel.

DIPLOMATAllerede fra sit første år på statskundskabsstudiet vidste Jens Wandel, at han ville arbejde for FN.

FN har fra organisationens fødsel i 1945 været et idealistisk foretagende, hvor den helt store opgave er at bringe alle verdens nationer sammen i arbejdet for en bedre verden.

Vi arbejder for en idé,” siger Jens Wandel, ikke for et land eller en regering.”

Men den store reform, som han nu står i spidsen for at implementere, kulminerer i en del af verdenshistorien, hvor den idealistiske opfattelse af FN må siges at have fået konkurrence fra en modstridende og mere konfrontatorisk opfattelse af FN som et magtforetagende, der er så begravet i papirer, at det har svært ved at gøre en forskel.

I spidsen for den opfattelse står USA, der under Donalds Trumps ledelse har trukket sig ud af både FNs Menneskerettighedsråd, den klimaaftale, der blev indgået i Paris i 2015, samt FNs kulturelle organisation UNESCO.

Tendensen gælder i øvrigt ikke kun for FN, men også for andre internationale samarbejder, for eksempel EU, hvor et flertal af Storbritanniens befolkning i 2016 stemte fór helt at forlade unionen. Som den danske regering skriver i sit regeringsgrundlag fra 2016, lever vi i en tid, hvor det regelbaserede internationale samarbejde er under pres”.

Jeg spørger Jens Wandel, hvilket syn han har på FN efter tre årtier i maskinrummet – idealistisk og fredsskabende eller bureaukratisk og handlingslammet?

Måske begge,” siger han.

Dét med de mange papirer, det er det, vi skal gøre noget ved. Problemet er reelt nok, ellers ville vi ikke bruge så meget tid på at lave en reform.”

Men han køber ikke billedet af et FN, der smuldrer.

Verdens ledere møder op til møder i FN i større tal end nogensinde. Medlemslandene er langt mere kompetente, end da jeg startede i FN, og i dag opererer vi i en verden, der er langt mere udviklet på det multilaterale område,” siger han.

Men ja, FN er udfordret. Det er Jens Wandel ikke bleg for at sige højt.

Men der er en enorm forskel på at sige, at der er en udfordring for systemet, og så sige, at systemet har udlevet sig selv,” siger han.

Når Jens Wandel kan sige den slags ting og lyde overbevisende, er det, fordi han ikke drager konklusioner ud fra måneder og år. Han tænker i årtier. Han ser heller ikke kun FN fra et vestligt perspektiv, han ser FN fra hele verdens perspektiv. Derfor er hans blik på den internationale politiske situation noget anderledes end de analyser, vi er vant til at høre.

Hvilket hul, som USA har efterladt, kan ikke fyldes ud af Kina i morgen? Og hvad nu hvis de ovenikøbet tog Indien og Indonesien i hånden?” spørger han og svarer selv:

Så ville der ske det samme, som der er ved at ske i tilfældet med Storbritannien og EU. At et magtfuldt land flytter sig fra at være en hovedspiller til at blive en mindre afgørende spiller. Og det er jo delvist det, der er sket i forhold til USA.”

Er den her reform en måde at sikre, at FN bliver ved med at være relevant?

Ja, det er en del af det,” siger Wandel, og så er det vores måde at sige: Det, vi selv kan styre, det må vi blive bedre til. Så kan vi håbe, at når der bliver brug for os, kan vi løfte endnu mere.”

I 2021 håber Jens Wandel, at han står med en ny opfattelse af FN, hvor medlemslande, civilsamfund og private samarbejdspartnere ser en bedre og mere effektiv organisation. Det er vigtigt for ham, fordi FNs mission og rolle er vigtig for ham.

FN opererer, når det står allerværst til. Når alt kollapser i Afghanistan, er det FN, der rykker ind. Når ebola bryder ud, og alle aktører flygter, gør FN det stikmodsatte og sætter vel at mærke livet på spil,” siger han. Det kræver idealisme at have den rolle i verden.”

Det samme kræver det måske nok at besidde Jens Wandels stilling. Dem, jeg har talt med til denne artikel, har gentaget, hvor vigtig reformen er, og samtidig nævnt, hvor stor en opgave det er at gennemføre den.

Jeg spørger Jens Wandel, om han nogensinde bliver i tvivl, om det kan lykkes.

Hans svar er et kort og beslutsomt nej”.

Jeg laver lige så mange fejl som alle mulige andre,” siger han. Men når det bliver rigtig svært, så træffer jeg flere gode beslutninger end gennemsnittet.”

Bidrag

Flere udvalgte artikler