Send en tanke til Zetlands medlemmer

De har betalt for, at vi kunne lave denne artikel. Uafhængig journalistik er ikke gratis.

Vores hjerner ændrer sig gennem livet, men ikke kun til det værre. Her er de ting, du bliver bedre til med alderen

Måske burde vi tale mere om visdom, for der er belæg for, at ældre menneskers hjerner har nogle fordele frem for yngres.

Illustration: Ovadia Benishu for Zetland

Det er en udbredt forestilling i vores kultur, at når man bliver gammel, går det tilbage for hjernen. Man husker dårligere, er langsommere, forstår ikke helt verden omkring én, man er gået mentalt i forfald i takt med det kropslige forfald – sådan har vi det med at tænke. Selv om jeg endnu ikke er gammel, blot midaldrende, er både min datter og min kollega Frederik Kulager begyndt kærligt at drille mig med min alder, så snart jeg udviser noget, der kan tolkes som distræthed eller glemsomhed.

Selv om det er rigtigt, at hjernen bliver langsommere og mindre omstillingsparat med alderen, så er idéen om hjernens forfald overdrevet og unuanceret. Det argumenterer Daniel J. Levitin for i bogen Successful Aging. Levitin er neurolog og især kendt for bogen This Is Your Brain On Music fra 2006. I den nye bog hævder han endda, at den aldrende hjerne har nogle fordele frem for den unge hjerne.

Han samler op på et væld af forskning lavet i hele verden, så der er ikke kun tale om noget, der gør sig gældende i en amerikansk kultur. Det er en omfattende bog, men jeg vil her skære ind til benet og give dig de vigtigste områder, hvor den aldrende hjerne er bedre end sit rygte.

Den grundlæggende pointe er, at hjernen ændrer sig hele livet. Og ikke kun til det værre. Hvis man sørger for at holde den ved lige, er den ældre (for eksempel den 75-årige) hjerne (så længe den ikke er syg eller skadet) virkelig god til mange ting, og på nogle punkter bedre end den unge.

1. Vi bliver bedre til at se mønstre i kaoset

Det at kunne se mønstre i ting og at kunne generalisere er ældre mennesker bedre til. Det er formentlig, fordi den evne kommer med erfaringen. For barnet er alting nyt og unikt. Efterhånden som vi vokser op, sætter vi flere og flere ting og hændelser i relation til andre. Og forsøg viser, at ældre mennesker er bedre end yngre til at se mønstre og det store billede’, og det er smart i den forstand, at man ikke hænger sig lige så meget i detaljer, men ser pointen. Når vi genkender et ansigt selv om det har skiftet ansigtsudtryk eler frisure, når vi umiddelbart genkender et ord i en artikel uden at behøve at stave os igennem det, når vi lytter til musik, når vi uddrager noget generelt af en række enkelttilfælde og meget andet, bruger vi evnen til mønstergenkendelse. Vi bruger den faktisk hele tiden, og den er helt afgørende for at forstå verden. Også den beslægtede evne til at tænke abstrakt, altså blandt andet at tænke i almene begreber og tænke matematisk, øges med alderen.

At disse evner synes at styrkes hos den raske ældre hjerne, skyldes formentlig erfaring, siger Levitin. Når man har set meget og oplevet meget, er det lettere at sætte tingene i større perspektiv. Erfaring former hjernen og gør nogle processer lettere, end de var, da man var ung og grøn.

2. Ældres hukommelse er langt bedre end sit rygte

Der er en generel opfattelse af, at ældre husker dårligere end yngre mennesker. Men Levitin hævder, at det er en generel misforståelse. For det første tolker vi yngre menneskers distræthed anderledes end ældres. Den samme forglemmelse hos en 20-årig og en 70-årig vurderes simpelthen forskelligt alene på grund af denne fordom. For det andet er den ældre hjerne mere kontemplativ’, altså den tænker mere over tingene og er mindre optaget af at suge indtryk til sig. Og når man er optaget af indre tanker, er man simpelthen mere distræt; tankerne optager plads fra det at suge indtryk til sig.

Alligevel viser en del undersøgelser, at ældre klarer sig dårligere end unge i hukommelsestests. Men andre undersøgelser har påvist, at dette formentlig skyldes stress over den utrygge situation, de ældre sættes i. Hvis man laver disse tests i rolige, behagelige omgivelser, klarer de ældre sig lige så godt som de unge.

3. Vi bliver bedre til at klare os i en snestorm og andre praktiske problemer

Ældre (og især halvgamle) mennesker er også bedre til det, man kalder praktisk intelligens. Det er den type intelligens, der handler om at løse konkrete problemer – såsom hvad ville du gøre, hvis din bil gik i stå midt i en snestorm, og du ikke havde mere batteri på telefonen?” – eller sociale konflikter, for eksempel mellem naboer eller på arbejdspladsen. Den praktiske intelligens er højest omkring 60-års-alderen og daler så lidt igen derefter.

DANIEL LEVITIN Hjerneforsker Daniel Levitin er også musiker og spiller både saxofon og guitar på professionelt niveau. Han har også arbejdet som musikproducer og produceret album med blandt andet Blue Öyster Cult, Chris Isaac og Joe Satriani. Foto: David Livingston

4. Vi bliver fornuftigere, behageligere og mere velafbalancerede

Med alderen bliver man bedre til impulskontrol, altså til ikke bare at handle på spontane indfald, men at overveje sine handlinger og kontrollere de uhensigtsmæssige impulser. Som bekendt er teenagere ikke så gode til at styre deres impulser og umiddelbare behov – og kommer nogle gange galt af sted af samme grund – men fra og med 20-årsalderen bliver den evne bedre for hvert årti.

Trods arketypen om den gnavne gamle mand bliver ældre mennesker generelt markant mere omgængelige og milde af sind. De er varmere, mere imødekommende og mere generøse, end de var, da de var unge.

Man taler nogle gange om, at man efterhånden i livet får slebet kanterne af, ligesom man lærer at forstå sig selv bedre. I hvert fald viser forskning, at man med alderen bliver mere følelsesmæssigt stabil. Mænd bliver generelt mere sensitive og kommer mere i kontakt med deres følelser, og kvinder bliver mindre sårbare med alderen og erfaringen. Der kommer en ro og selvindsigt over mange ældre mennesker.

5. Visdom er en reel ting – og den kan trænes

Ordet visdom’ er nærmest gået af mode. Men Daniel J. Levitin slår et slag for, at visdom giver mening, også videnskabeligt, som et samlet ord for en række mentale kapaciteter, hvor en del af dem er udprægede hos ældre mennesker: selvrefleksion, sindsligevægt, pragmatisme og social omgængelighed. Men visdomsbegrebet rummer også nogle evner, som ikke ligger automatisk til ældre, men som med fordel kan trænes: åbenhed over for nye impulser og tolerance over for det ukendte.

Han har i forlængelse af dette opfundet forkortelsen COACH (Curiosity, Openness, Associations, Conscientiousness og Healthy practices) for de ting, man bør træne for at få en god alderdom, altså en alderdom med en hjerne, der befordrer et rigt liv: nysgerrighed, åbenhed, sociale relationer, samvittighedsfuldhed og en sund livsstil. Gør man det, ligger man ikke under for den træghed, kategoriske fordomsfuldhed og alting var bedre i gamle dage’-mentalitet, som ellers er en disposition for ældre mennesker. Forskning viser, at man holder hjernen frisk længere, hvis man fortsætter med at lære sig nye ting og er nysgerrig over for verden og andre mennesker i stedet for at forskanse sig i det, man allerede kender. Det er aldrig for sent at lære de nyeste danse-moves af sit barnebarn eller begynde at spille ukulele.

Hvis du nu tænker, at du kender ældre mennesker, der ikke kan huske fra næse til mund, ikke kan styre deres impulser, og som er opfarende, stridslystne og knarvorne, så husk, at det er statistisk, det her gør sig gældende. Og kun hos raske mennesker, der ikke har en demenssygdom på vej, for som bekendt ødelægger demens gradvist de fleste af disse evner, og det er en benhård proces. Men det skal ikke skygge for, at den ældre hjerne i udgangspunktet rummer nogle kvaliteter, vi skal huske at værdsætte.