Hver femte mand har betalt for sex. Peter er en af dem.

Her fortæller han ... alt

Sexkunder optræder sjældent som andet end tal i statistikkerne. Men for at gøre noget ved problemerne med prostitution er vi nødt til at lære kunderne at kende.

Illustration: Mariya Kinovych for Zetland

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

Bordellet ligger i en af den slags gader, man kan gå ad hver eneste dag og stadig ikke kunne huske, hvad den hedder, eller hvordan der egentlig ser ud. Der er brede fortove, et par træer og så stille, at man sagtens kan høre S-toget, når det passerer nogle hundrede meter derfra. Bygningerne ligner hinanden. Pæne uden at være prangende, fem etager og høje kældre med vinduer og indgange ud til gaden. De fleste af kældrene er fulde af cykler og opbevaringskasser fra IKEA.

Men så er der lige nummer 6.

Det eneste tegn på, at der ligger et bordel bag kælderdøren, hvor den grå maling skaller lidt, er en ringeklokke og to falmede A4-ark med politiets COVID-19-retningslinjer for serviceerhverv sat godt fast med tape. Bag denne dør er der krav om mundbind og coronapas, og hvis du har symptomer, bør du blive hjemme. Med andre ord: Det her er en forretning og et sted, hvor der kommer mennesker. Jeg ringer på og venter. Bag mig rumler en bil langsomt over gadens borsten. Døren bliver ikke lukket op.

De mennesker, der kommer i kælderen, er mænd. Og den service, de kommer for at købe, er sex. Peter er en af dem. Eller rettere: Det var han for ikke så forfærdelig længe siden. Går vi cirka 15 år tilbage, var steder som kælderen med den grå dør en port ind til et eventyr for ham. Derinde fandtes det, han manglede allermest i sit liv. Sensualitet. Kropslighed. Følelsen af at være i tæt kontakt med et andet menneske. For mig handlede det om på en eller anden måde at have en følelse af at høre til og være forbundet,” fortæller han den aften, vi mødes på Zetlands kontor. Om at overskride min ensomhed.”

I dag ved Peter, at den forbundethed, han søgte efter på bordellerne, var en illusion. Men,” siger han, Det var sådan, det oplevedes dengang.”

Peter er en af de danske mænd, der har betalt for seksuelle ydelser. En af mange, vel at mærke. Ifølge Projekt SEXUS, den hidtil største undersøgelse nogensinde af danskernes seksualitet, har hele 21,8 procent af alle seksuelt aktive mænd over 15 år betalt for sex mindst en gang i deres liv. Det vil sige: hver femte danske mand. Det er så mange, at man vel næsten kan kalde det almindeligt.

Alligevel fylder de mandlige sexkunder ikke ret meget i den offentlige samtale omkring prostitution. At sælge sex er et lovligt erhverv i Danmark, men samtidig er prostitution almindeligt anset som et socialt problem med en række negative konsekvenser, både på samfundsniveau og for den enkelte. Debatten om prostitution bølger op og ned, når sociale organisationer og forskere bringer ny viden frem, når politikere sætter initiativer i værk, eller debattører spiller ud med værdimæssige standpunkter.

Men uanset hvem der taler, er omdrejningspunktet som regel de kvindelige sexarbejdere og deres vilkår. Det er der naturligvis masser af gode grunde til. De er en ekstremt udsat gruppe, og det er hos dem, indsatserne ligger, bekymringerne samler sig, og nuancerne får lov at træde frem. De mænd, der køber sex, forbliver derimod i det store hele tal i en statistik. De er ansigtsløse forbrugere i et mørklagt marked. Og dét er nødt til at ændre sig. Især fordi det – som flere eksperter hævder – er umuligt at rykke grundlæggende ved det enorme, globale fænomen, der er prostitution, hvis ikke man også begynder at interessere sig for kunderne. For hvem de er, hvorfor de køber sex – og om de kan blive en del af løsningen i stedet for en del af problemet.

Det, der gør historien om sexkunderne svær, er i høj grad, at det, der foregår, i mange tilfælde er så … normalt. Det kan være den stille og rolige familiefar, som lever et helt gennemsnitligt liv uden de store udsving, men som af og til vælger at gå på bordel eller lægge sig på briksen hos en thai-massør. Sådan var Peter også, fortæller han mig. Han levede et dobbeltliv. Han havde sin familie og sit job, og et par gange om måneden, på alle tider af døgnet, så han sit snit til at besøge et bordel eller en thai-massør. Grunden til, at han har kontaktet os og vil fortælle om det hele, siger han, er, at han efterhånden er blevet klar over, hvad der drev ham til at købe sex. Han har også tænkt meget over, hvad det gjorde ved ham, og vigtigere endnu, hvad der fik ham til at stoppe. I dag er han uddannet psykoterapeut og hjælper andre mænd – hvoraf nogle går til prostituerede – med at forstå sig selv lidt bedre.

Det, jeg håber på, er, at jeg kan skabe et mere nuanceret billede af, hvad der foregår,” siger han. Og også at der er nogle mænd, der læser med, og som kan spejle sig i de her ting. Måske kan det rykke lidt ved den måde, den brede offentlighed tænker om det her. Om mænd som … os,” siger han. Han folder sine hænder og vikler dem straks ud igen.

Jeg var jo en del af det.”

Peter hedder ikke Peter i virkeligheden. Jeg har valgt at kalde ham det, fordi det er det mest anvendte navn blandt danske mænd. Og Peter er en ret normal fyr. Han er 55 år gammel, han har tre børn med sin ekskone og bor i dag med sin kæreste i nærheden af København. Han er høj, med store hænder, smilerynker ved øjnene og temmelig meget af sit kraftige blonde hår i behold.

Da vi mødes, er han pænt klædt i lys sommerlig jakke og shorts. Og så er han meget nervøs. Mit bud er, at han til daglig er en rolig mand, men lige nu dirrer stemmen heftigt. Jeg kan ellers godt lide at sige ting højt og med åben pande, men lige det her emne …,” siger han. Man kan virkelig få en shitstorm efter sig.”

Da Peter var barn, var han meget genert. Han voksede op i Vestjylland, i et lille landsbymiljø, som han beskriver som post-indremissionsk. Det var ikke sådan, at du fik at vide at Gud blev vred, hvis du tænkte på sex. Men det var ukropsligt. Seksualitet var ikke-eksisterende,” fortæller han. Jeg havde værelse lige ved siden af mine forældres soveværelse, og jeg har aldrig nogensinde hørt dem have sex med hinanden.”

Det var ikke kun i hjemmet, at krop og seksualitet var tabu. Hele Peters omgangskreds var præget af kropsforskrækkelse og generthed. Den eneste form for pornografi, han var i nærheden af som teenager, var en samling af antikke kort med pornografiske motiver fra begyndelsen af 1800-tallet. Og der var ret meget prostitution på dem,” siger Peter. Det var billeder, hvor kvinder stod på række foran en kunde og ventede på at blive valgt. Med til kortene hørte små historier, som Peter stadig husker: En mand går ind på et bordel, og der dufter på en helt særlig måde. Jeg har ikke tænkt så meget over det før,” siger han. Men allerede dengang blev prostitution faktisk en del af mit fantasiunivers.”

Da Peter var i 20’erne, flyttede han til København. En ung, hæmmet, genert mand, der ikke tør noget som helst”, som han selv beskriver det. Jeg vil gerne i kontakt med kvinder, men jeg kan ikke håndtere situationerne. Flirt, dating … Det er jeg slet ikke i nærheden af.” Som 25-årig mødte han alligevel en kvinde, som han indledte et forhold til. De blev gift og fik tre børn. Men sex fyldte ingenting i deres samliv. Hun er et skønt menneske, men hun har også det der ikke-kropslige med sig. Så vi har ikke nogen seksualitet sammen. Og det er der, hvor jeg begynder.”

Det var ikke en pludselig indskydelse at gå på bordel. Peter havde leget med tanken længe. Han tændte på selve idéen om nye, fremmede kvinder. Han havde kigget annoncer i Ekstra Bladet og undersøgt, hvor der var nogle steder”, som han siger. Samtidig fik han et par arbejdsopgaver, der gav ham lidt sorte penge mellem hænderne. Og så en dag besluttede jeg mig for at afprøve det. At jeg godt kunne tage derhen.”

Det var at komme og gå, som var det sværeste. At vandre frem og tilbage og vente på, at gaden var tom, og så skynde sig hen til døren og ringe på og håbe, at det gik hurtigt med at lukke op. Og når man skulle ud igen, var det endnu værre. At træde ud af et bordel uden at vide, om nogen, måske en, man kendte, gik forbi i samme øjeblik. Det kunne gå helt galt.

Men i den tid, der gik imellem – den lille halve time, Peter var på bordellet – der var det hans fantasi, der blev til virkelighed. Det var ligesom på postkortene fra hans teenageår. Tre kvinder kom ud, en ad gangen. Helt almindelige, pæne kvinder. Sådan nogle, der gik på diskotek. Eller måske var pædagoger.” De flirtede, rørte ved ham, var forførende. Den leg, der var i det,” siger han, det var helt eventyr-agtigt.”

Han valgte en af kvinderne og gik med hende ind i et af bordellets lokaler. Men der, den første gang på sengen, kunne Peter ikke få rejsning. Ikke det, der lignede. Det var sindssygt overvældende,” siger han. Jeg lå ved siden af hende og prøvede at få udløsning, og jeg var dybt frustreret. Men hun var … virkelig sød. Og så skete der et eller andet der.” Det, han oplevede, handlede ikke kun om sex, men også om en form for kontakt, forklarer Peter. Det var helt øjenåbnende. At kunne være kropslig på den måde. Bare det at være sensuel.”

Efter den første gang vendte Peter tilbage igen. Og igen. Jeg kunne ikke lade være,” siger han. Jeg havde et kæmpe behov for kropslighed og sensualitet.” Det var de samme bordeller, han kom på, men nye kvinder næsten hver gang. For ham var det en del af spændingen. Tre nye kvinder, frit valg. Det er lidt Tinder-agtigt, det er lidt de samme mekanismer. Og i et lille øjeblik får du den der følelse af orh, jeg er en attraktiv mand.”

Peter var ikke ude efter vild fetichsex og kinky eksperimenter. Jeg var meget simpel. Sådan er der rigtig mange kunder, der er. Helt almindelig sex, ud og ind, et kvarter eller 20 minutter.”

Prisen for det? Det er afhængigt af, hvor meget tid du vil have, siger Peter. Eller om du vil have ekstra ydelser, som græsk for eksempel – sexarbejdersprog for analsex. Men cirka 500 kroner. Dét er, hvad et samleje med en kvinde koster på et bordel i Danmark i dag.

Måske 600,” siger Peter. Men deromkring.”

Det er mænd, der betaler for sex. Så firkantet kan det siges. Ifølge Projekt SEXUS-undersøgelsen er det kun 0,2 procent af de voksne danske kvinder, der har købt sex mindst én gang, mens det for mændene som nævnt er hele 21,8 procent. Dykker man ned i de enkelte aldersgrupper i undersøgelsen, er det kun blandt de yngste mellem 15 og 24 år, at andelen ligger under 20 procent. I alle andre grupper ligger tallet højere, og for de 35-44-årige er det helt oppe på 28 procent.

Det er tal, der ligger i den høje ende,” siger Christian Graugaard, professor i sexologi ved Aalborg Universitet og en af hovedkræfterne bag SEXUS-projektet. Men det er ikke en mindblower. Det læner sig pænt op ad de undersøgelser, der er lavet gennem de seneste 20 år, og som ret konstant har vist, at en andel på mellem 15 og 20 procent af den mandlige befolkning har været sexkunder.”

Alligevel kan Christian Graugaard godt blive lidt forundret over tallene, siger han. Og det er, fordi jeg i bund og grund ikke tror, jeg kender nogen, der køber sex. Men det gør jeg jo nok – det siger statistikken i hvert fald, at jeg burde. Og alligevel gør jeg måske ikke – fordi der sandsynligvis er nogle demografiske skævheder i fordelingen af, hvem der køber sex.” For eksempel er andelen af sexkunder størst i Region Hovedstaden. Og andelen af mænd med muslimsk kulturbaggrund, som har købt sex, er dobbelt så stor som hos andre. Der er også en stor andel af LGBT-personer, som har betalt for sex i statistikken. Men denne gruppe udgør ikke så stor en andel af den samlede befolkning, og derfor kan man ifølge Christian Graugaard roligt sige, at det er de heteroseksuelle mænd, der helt overvejende driver det her”. En stor del af dem er fraskilte, ugifte eller singler. Det er, siger Christian Graugaard, ikke så overraskende. Men det er alligevel værd at lægge mærke til af den grund, at vi ved fra talrige undersøgelser, at singler på mange sundhedsparametre klarer sig dårligere end folk i parforhold. Det tyder på, at brug af prostitution i nogle tilfælde kan være del af pakken hos mænd, der i det hele taget trives dårligt.”

De tørre tal giver os fakta at tænke over, men billedet af, hvem sexkunderne er, står stadig meget svagt. Sådan har det været i århundreder, siger Christian Graugaard, der blandt andet har beskæftiget sig med prostitutionshistorie. Der har altid været en blind plet i forhold til kunderne,” siger han. Helt tilbage til 1874, hvor den såkaldt reglementerede prostitution blev indført i Danmark. Som det første land i verden tillod man statskontrollerede sexkøb, men naturligvis ikke uden voldsom debat. Men det var udelukkende kvinderne, der var i fokus, og som man hængte problemerne op på. De sundhedsmæssige, de moralske, de juridiske. Mændene, der købte sex, flimrede i kulissen. Der er ingen, der rigtig ved, hvem de var.”

I stedet har vi det med at reducere sexkunden til karikerede stereotyper. Til noget andet, noget, vi i hvert fald ikke selv er. Det er enten den perverse freak, libertineren, krænkeren eller taberen, som ingen kvinder vil røre med en ildtang,” siger Graugaard. Men det kan jo bare ikke passe. Når mere end hver femte danske mand har købt sex, så giver det sig selv, at der er tale om en meget bredere og meget mere heterogen mandegruppe.”

Men billedet af, hvem den gruppe egentlig er, flimrer stadig. Det er stadig kvinderne, der er i fokus, både i negativ og positiv forstand, siger Christian Graugaard. Den ene procent af kvinder, der nogensinde har solgt sex, får langt mere opmærksomhed end de 22 procent af mænd, som har købt det. Der er ingen, der interesserer sig for hverken den lykkelige eller den ulykkelige prostitutionskunde.”

Så var Peter lykkelig eller ulykkelig, da han købte sex? Nok hverken eller. Men det begyndte godt.

Peters kone spurgte aldrig. Og den dag i dag ved han ikke, om hun havde en mistanke om, at han havde sex med andre, eller at han betalte for det. Måske vidste hun det,” siger han, rynker panden og ryster på hovedet. Hans blik får et kort strejf af noget trist. Det var aldrig noget, vi talte om.”

På et tidspunkt læste han en artikel i et schweizisk blad om et 1970’er-bofællesskab med bollerum og partnerbytte. Det var idealet for mig,” siger han. Og selv om jeg godt ved, at det er en forvrængning og en romantisering af prostitution, så bildte jeg mig ind, at det var det, jeg gjorde. At det var min måde at udleve seksuel frigørelse på.”

Ud over bordellerne begyndte han også at gå hos thai-massører. Altså den form for thai-massage, der har et seksuelt islæt. Hvor den kvindelige massør udfører en sensuel kropsmassage for så – mod et tillæg – at slutte af med at massere kundens lem, til han får udløsning. En såkaldt happy ending. For Peter var thai-massagen særlig eksotisk og tiltrækkende. Det var som at rejse til Asien. Thai-kvinder har sådan en særlig måde at være på, sådan dut-dut-dut,” siger han og gør sin stemme lys og fin. Nogle af dem har nogle ekstremt gode hænder. Man kan virkelig komme i himlen.”

Der var skam, siger han. Han var i bund og grund bevidst om, at alt, hvad der foregik mellem ham og kvinderne, var forretning. Og om at den eventyrverden, han købte sig til, havde masser af dunkle sprækker til en rå virkelighed. Det er meget mørke steder, menneskeligt,” siger han. Der er mange traumer. De sidder i væggene.” Men dengang så han det ikke. Hans behov overskyggede alle andre hensyn. Også dem, der handlede om hans egen integritet, etik og værdier. Det at blive berørt på kroppen og være i kontakt med en sanselighed, jeg ikke var i nærheden af andre steder, det var det, der overvandt skammen.”

Peter ser på mig og spørger, hvordan det er at høre alt det her. Er det interessant? Ja, siger jeg og spørger, hvordan det er at fortælle om det. Det er fint,” siger han. Forberedelsen var hård, fordi jeg skulle tilbage i fortiden, men det her er okay.” Hans nuværende kæreste kender til hans historie med prostitution, men ud over hende tror jeg ikke, der er mange, der ved det her om ham, og slet ikke i så mange detaljer. Men nu har vi talt i over en time. Jeg tror, at han oplever det som en befrielse.

Han er ikke længere den ensomme mand, han var dengang, hvor han prøvede at dulme det med købesex. Men en historie som Peters er man på en eller anden måde altid alene med.

Af og til var der kvinder, der ikke bare sendte Peter ud ad døren, når han var kommet, og handlen var i hus. Man kan have en oplevelse af, at der er kvinder, som virkelig har et hjerte for de her mænd. Ligger og snakker bagefter. Krammer, når man går.”

Det var ikke hovedreglen, men det skete, siger han. Og det kunne være rigtig gode snakke. En af de ting, Peter lærte, var, at han ikke var den eneste, der levede et dobbeltliv. Kvinderne fortalte, hvordan de havde én tilværelse på bordellet og en anden med familien og vennerne. Stigmatiseringen gør, at de holder det hemmeligt. Der er flere, jeg har talt med, som siger, at det at holde det hemmeligt er noget af det sværeste for dem. Det, og så når de bliver ældre og begynder at blive valgt fra af kunderne. Så er der dybt at falde.”

Andre gange var det en helt anden oplevelse at købe sex. For nogle kvinder var sexarbejdet en overvindelse, og de væmmedes ved at være i kontakt med en mandekrop. Der kunne hverken liderlighed, fantasier eller illusionen om fri sex overtrumfe realiteterne. Til at begynde med opdagede Peter det først, når det var forbi – at han gik fra bordellet eller massageklinikken med en meget blandet følelse. Men efterhånden begyndte han at kunne fornemme det på forhånd. At det her ville komme til at føles forkert. Og så, på et tidspunkt, begyndte han at gå. Hvis han mærkede, at der var noget, der ikke var okay, hos kvinden eller hos ham selv – og det gjorde han oftere og oftere – forlod han bordellet eller klinikken uden at købe nogen ydelser.

Kvinderne kunne blive voldsomt vrede over det,” siger han. Jeg er blevet råbt ad og kaldt alt muligt. Men det var sådan, jeg opdagede, at jeg var færdig med det. Jeg gik ind og gik ud igen, gik ind det næste sted og ud igen. Det var nok at vide, at der fandtes et eventyr der, men det var ikke godt for mig.”

Og så, en dag, gik han ikke tilbage igen.

Hvis man aldrig har oplevet en flig af, hvad afhængighed vil sige, lyder det måske ikke af noget. Hvis man ikke har lyst, så lader man da bare være? Men sådan fungerer et misbrug ikke. For Peter var det et vendepunkt. Efter syv år, hvor hans liderlighed havde taget styringen, begyndte han så småt at kunne mærke, hvad det var for nogle grænser, han havde overskredet. Både kvindernes og hans egne.

Alligevel skulle der gå en del år, før Peter for alvor blev klar over, hvad det var, der havde drevet ham til at købe sex. Det krævede, at han så dybt ind i sig selv. Og det, han fandt, baner vej for en mere nuanceret forståelse af ikke bare hans, men rigtig mange mænds rolle i det globale prostitutionsmarked.

I King County, Washington, står den sociale iværksætter Peter Qualliotine i spidsen for et ret usædvanligt kursusforløb. Deltagerne er mænd, som er arresteret for at købe sex, hvilket er ulovligt stort set overalt i USA. I mange stater har man såkaldte john schools – a john er slang for en sexkunde – som går ud på at samle sexkøbs-straffede i et rum og vise dem videoer om seksuelt overførte sygdomme, strafferammer og farerne ved prostitution. Qualliotine har selv undervist på et par af den slags kurser, og han er overbevist om, at hvis man skal have prostitutionskunder til at tænke sig om en ekstra gang, skal der noget andet til.

Qualliotine er en bredskuldret, all-American guy, som rent ud sagt har viet sit liv til at afskaffe prostitution. Han har 30 års erfaring fra socialt arbejde med både sexarbejdere og kunder og er medstifter af Organization for Prostitution Survivors i Seattle. Qualliotine er af den klare overbevisning, at den bedste måde at bekæmpe prostitution er ved at få mænd til at lade være med at købe sex. Og at mænd, der køber sex, er ofre for et samfund, hvor patriarkalske normer presser dem fra alle sider. Problemet, har Qualliotine sagt til magasinet GQ, kan koges ned til, at vi mænd ikke er tilstrækkeligt socialt og følelsesmæssigt belærte til at håndtere alt vores lort”.

Målet med kurset er intet mindre end at lære mænd at elske, siger Qualliotine. Jeg mener det.” I forløbet laver han en række terapeutiske øvelser med mændene og diskuterer både feminisme, kærlighed, barndomstraumer og maskuline idealer. Ifølge GQ har mændene korslagte arme, når de ankommer. Når kurset er slut, er vreden og modstanden væk – men et par af dem ryger hurtigt tilbage i brummen for sexkøb igen.

Peter Qualliotine er ikke den eneste ekspert, der mener, at mænds brug af prostitution ofte dækker over problemer, der stikker dybt ned i selvet. Den svenske sociologiprofessor Sven-Axel Månsson fra Göteborg Universitet, som er en vigtig stemme i køns- og prostitutionsdebatten i Sverige, har også studeret svenske sexkunder og er nået til samme resultat. Groft sagt mener Månsson, at mænd, der køber sex, kan deles ind i to grupper. Den ene gruppe køber sex som et rationelt valg, hvor de køber sig til tilfredsstillelse af lyster, de ikke kan få opfyldt – eller snarere ikke kan eller tør give udtryk for – i deres parforhold. Den anden gruppe går til prostituerede, fordi de i deres egen opfattelse ikke kan få andre kvinder – men ofte handler det om deres egen generthed eller frygt for at blive afvist.

En tredje, der har forsøgt at nuancere billedet af de mandlige sexkunder, er den danske forfatter og cand.mag. i psykologi Paul Lyngbye. I 2000 foretog han den første videnskabelige undersøgelse af danske sexkunder, og i bogen Mænd der betaler kvinder forklarer han blandt andet, hvordan de fleste mænds første sexkøb falder sammen med en eller anden form for krise i deres liv.

I dag har Lyngbye trukket sig fra den offentlige debat, men i perioden omkring bogens udgivelse var han en aktiv stemme i diskussionen om prostitution og kritiserede blandt andet det ensidige fokus på de kvindelige sexarbejdere. Det er den samme problematik, som når man taler om vold mod kvinder,” sagde han dengang til Information. Her er der masser af samfundsmæssige ressourcer, for eksempel krisecentre og rådgivninger, til at tage hånd om kvinden. Men manden, der er den anden part i volden, får ikke hjælp til at komme ud af volden, og så fortsætter han. Og det samme gælder prostitution.”

Ved samme lejlighed fortalte Lyngbye, hvordan mange af de mænd, han selv havde interviewet, efterfølgende var stoppet. Og det var faktisk virkelig hardcore-brugere af prostitution. Mænd, der tidligere måske normalt havde 100 besøg om året, var holdt op bare af at tale med én person om det.”

På det tidspunkt, hvor Peter holdt op med at købe sex, var han klar over, at hans ægteskab var dødsdømt. Han havde endda fået en hemmelig kæreste, som var til tantra-sex, og det blev begyndelsen på en meget stor forandring i hans liv.

Den korte version er, at en skilsmisse, masser af ikke-seksuelle kropsbehandlinger, masser af nye kvinder med en mere fri seksualitet og en god appetit”, som Peter siger, samt en uddannelse til psykoterapeut i dag har bragt ham hen til et sted, hvor han aldrig havde forestillet sig, at han ville stå. Han har et godt sexliv. En dejlig kæreste. Han føler, at han er i kontakt med sig selv. Og så har hans blik på tiden som sexkunde været gennem en gevaldig vridemaskine. Eventyret er der ikke meget tilbage af.

Det er gået op for mig, at det hele har været et overgreb mod mig,” siger han. Mod min krop, min sjæl og mine værdier. Et overgreb, jeg har udsat mig selv for. Bare for at få en eller anden form for kropslig nærhed. En eller anden form for kortvarig kontakt med et menneske. Det er det samme, jeg ser hos mine klienter.” Og, tilføjer han, når jeg gang på gang hører, at kvinder bliver udnyttet i prostitution, så siger jeg, hey, de kvinder har sgu også udnyttet min ensomhed og min sårbarhed til at tjene penge på mig.”

Men du valgte jo selv at gå derhen, siger jeg. Ja, og jeg forstår synspunktet,” svarer han. Men kvinden valgte jo også selv at sælge sine seksuelle ydelser.”

Jeg kan vist ikke rigtig skjule min skepsis over for hans analyse. I hvert fald forsøger Peter at uddybe. Når mænd køber sex, siger han, er det ofte en form for traumereaktion. De kan ikke stoppe sig selv. Du kan se det på dem. De ryster – eller vi ryster.”

Han forklarer videre, at i terapiens terminologi taler man om tre måder at reagere på traumer på: frys, kæmp eller flygt. Kvinderne fryser ofte. Set i bakspejlet var de fleste af de prostituerede, jeg var sammen med, fuldkommen stivnede. Ren overlevelse. De kunne ikke slappe af i nærheden af mig.”

Og hvad så med mændene, spørger jeg. Er de så på flugt fra noget?

De er i kamp. De kæmper for eksempel for at få deres mors kærlighed eller for kropslig omsorg,” svarer han. Det, vi overser, er, at mænd, der går til prostituerede, kan være ofre i deres eget liv. Ligesom kvinderne føler, de er. Ofte er de blevet svigtet som børn, og nu er de måske underdogs i deres parforhold, hvis de da overhovedet kan finde en kvinde, der vil vælge dem. Når mænd er i prostitutionsrummet, så er de et sted, hvor de kan træde ud af den offerrolle. Hvor de mærker sig selv et øjeblik.”

Peters analyse er naturligvis mest af alt baseret på hans egne oplevelser og erfaringer. Men den lægger sig i sporet af amerikanske Peter Qualliotines kurser og af den grundlæggende pointe hos både sexologiprofessor Christian Graugaard, forfatteren Paul Lyngbye og svenske Sven-Axel Månsson: Mænd, der køber sex, er lige så komplekse som alle andre mennesker – og meget tyder på, at deres brug af prostitution ofte dækker over andre og dybere problemer end den næste udløsning. Men også på, at bare en lille smule støtte og lydhørhed kan gøre en kæmpe forskel i deres liv. Jeg kan selvfølgelig ikke afvise, at der er mænd, der har det helt fint og køber sex alligevel,” siger Peter. Ligesom man kan diskutere frem og tilbage, om der er prostituerede, der virkelig kan lide det og fuldkommen ædrueligt er sig selv i det og tror på sine egne værdier. Ja, det kan godt være, at der er det. Men der er rigtig mange, der ikke er.”

Alligevel er Peter ikke imod, at man køber sex, eller at man sælger det. Det er principielt okay med ham, og desuden er det håbløst at tro, at man kan afskaffe det. I stedet skal man stoppe moralismen, støtte mændene og forbedre forholdene for sexarbejdere fra politisk side, mener han, med mere regulering af branchen som sådan og mere kontrol med arbejdsforhold.

Men,” siger han, i mine øjne er prostitution et symptom på den verden, vi lever i. Hvis vi vil gøre noget ved det, så skal vi begynde at forholde os til den kropslighed og sanselighed, vi ikke har ude i den virkelige verden. Som samfund skal vi forholde os til, hvad det er, der får mænd til at opsøge prostituerede. Hvad det er, der gør det at have en ligeværdig, sund seksuel relation så svært for nogle af os.”

Det er ikke nogen nem øvelse. Hvis vi som samfund vil tænke i de baner, er der mange døre, der skal åbnes. Og det, der gemmer sig bag dem, er ikke nødvendigvis rart at se i øjnene. Men måske er det dér, vi er nødt til at begynde. Ved de diskrete kælderindgange, hvor mændene kommer og går. Men først og fremmest ved de døre, vi har lukket og låst inde i os selv.