Send en tanke til Zetlands medlemmer

De har betalt for, at vi kunne lave denne artikel. Uafhængig journalistik er ikke gratis.

Skal vi virkelig tilbyde vacciner, der kan give blodpropper? For professoren her er den frivillige løsning den helt rigtige

Vaccinernes fremtid handler ikke bare om tal og sandsynlighed. Det handler også om rigtigt og forkert

Foto: Mads Nissen, Ritzau Scanpix

Vores medlemmer foretrækker at lytte


Endnu en coronavaccines skæbne blev mandag i denne uge, den 3. maj, beseglet. Denne gang handlede det om vaccinen fra firmaet Johnson & Johnson, og ligesom med vaccinen fra AstraZeneca nåede Sundhedsstyrelsen den konklusion, at fordelene ved at give vaccinen ikke opvejede risikoen for meget sjældne, men alvorlige blodpropper.

Til gengæld gav Sundhedsstyrelsen samme dag grønt lys for, at vaccinerne kunne tilbydes frivilligt til dem, der ikke kan vente, til det bliver deres tur i vaccinekøen. Og den idé har fået opbakning fra et politisk flertal på Christiansborg.

Beslutningen om at droppe endnu en vaccine fra det danske vaccinationsprogram blev ledsaget af et 31 sider langt notat, hvor Sundhedsstyrelsen gennemgår det regnestykke, der ligger til grund for beslutningen. Notatet er propfuldt af tal, sandsynlighedsregning og andre naturvidenskabelige betragtninger. Det, som det til gengæld ikke indeholder (i hvert fald ikke på linjerne), er etiske overvejelser. Hvad er det for nogle tanker om rigtigt og forkert, der ligger til grund for beslutningen? Hvorfor har eksperterne for eksempel ikke taget de økonomiske konsekvenser af en forsinket åbning af samfundet med i ligningen? Og hvad med alle de andre afledte konsekvenser for vores sundhed – ikke mindst den mentale?

Medicinsk viden og etik går hånd i hånd,” mener Thomas Søbirk Petersen, der er tidligere medlem af Etisk Råd og professor i netop etik ved Roskilde Universitet. En ting er medicinsk viden, der fortæller os noget om risici og negative og positive konsekvenser. Noget andet er, hvad pokker vi bør stille op med den viden.”

Når Sundhedsstyrelsen beslutter at droppe en vaccine, har de med andre ord ikke bare lavet et rationelt regnestykke. Eksperterne har samtidig truffet en værdidom. De har – bevidst eller ubevidst – valgt, at nogle hensyn er vigtigere end andre. At noget skal tages med i regnestykket, mens andet skal udelades.

Jeg har bedt Thomas Søbirk Petersen hjælpe mig med at få øje på den usynlige etik, der ligger bag ved beslutningen. Og talt med ham om, hvorfor beslutningen om at tilbyde vaccinerne på frivillig basis fra hans synspunkt er det helt rigtige kompromis.

Vi begynder med at se lidt nærmere på Sundhedsstyrelsens regnestykke og den etik, der svæver mellem linjerne.

Regnestykket handler kort sagt om, hvornår ens risiko for at blive alvorligt syg er størst. Løber man den største risiko, hvis man lader sig vaccinere med vaccinen fra Johnson & Johnson, eller er risikoen større, hvis man venter, til man kan få tilbudt en af de andre vacciner uden risiko for de sjældne blodpropper? Hvis vi som samfund skulle være fortsat med vaccinen, skulle den, mener Sundhedsstyrelsen, forhindre flere coronaindlæggelser på intensiv, end den giver blodpropper. Og det regner styrelsen sig på baggrund af ret usikre tal frem til, at den ikke vil gøre. Risikoen for blodpropper ved at tage imod vaccinen er altså større end risikoen for at komme på intensiv, hvis man lader vaccinen blive i glasset.

En af dem, der har støttet Sundhedsstyrelsens beslutning og samtidig sat ord på etikken bag, er Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign ved Københavns Universitet. Det giver ikke mening, at et ungt, raskt menneske skal få alvorlige bivirkninger eller dø,” siger hun til Politiken. Blot et enkelt dødsfald er ikke prisen værd, og det er uetisk at give raske mennesker lægemidler, der kan slå dem ihjel.”

Det ville altså, mener Camilla Foged, være forkert at fortsætte brugen af vaccinen, fordi dem, der risikerer at få bivirkningerne, ikke nødvendigvis er dem, der får gavnen af vaccinen. Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm var inde på noget lignende, da han på et pressemøde den 14. april meddelte, at vaccinen fra AstraZeneca ville blive droppet. Her refererede han til et ældgammelt etisk princip, der lyder, at man som læge aldrig må gøre skade på sine patienter. Så Sundhedsstyrelsens beslutning er altså truffet ud fra en etisk overbevisning, der fokuserer på det enkelte menneske: Vaccinen skal gavne den, der modtager vaccinen, mere end den skader.

Thomas Søbirk Petersen forstår det grundlæggende princip om ikke at ville gøre skade. Men,” siger han, vi lever ikke i en perfekt verden. Hvis vi sagde, man aldrig måtte skade en person, kunne vi ikke udføre en blindtarmsbetændelse eller lægge folk i narkose.” Derfor kan princippet om ikke at ville gøre skade ifølge Thomas Søbirk Petersen ikke være et absolut princip”. Der vil altid være positive og negative konsekvenser både ved at godkende en vaccine og ved at lade være. Og derfor er det værd at se på, hvad konsekvenserne er ved at sige nej til vaccinen fra Johnson & Johnson.

En måde at gå til det spørgsmål er ved at se nærmere på alt det, Sundhedsstyrelsen ikke tager med i sine overvejelser. Hvad med alle dem, der ikke bliver så syge af corona, at de kommer på intensiv, men alligevel har et ubehageligt sygdomsforløb, de kunne have været foruden? Hvad med dem, der kommer til at døje med senfølger i årevis? Og hvad med alle de gavnlige samfundseffekter af at få vaccineret så mange som muligt så hurtigt som muligt – en hurtigere genåbning af samfundet og økonomien? Hvad med studenterfester og ungdomsforelskelser? Hvad med Roskilde Festival og charterferier?

Kritikerne af Sundhedsstyrelsens beslutning har stået i kø på de sociale medier. Den her slags beregninger glemmer, at vi ikke må leve frit,” skrev eksempelvis Danske Banks chefanalytiker Mikael Olai Milhøj på Twitter. Det betyder langvarige omkostninger for børn, der ikke må gå i skole, unge, som indlægges med depression, og kvinder, som ikke screenes for brystkræft.”

Brian Mikkelsen, der er direktør i Dansk Erhverv og tidligere justitsminister for Det Konservative Folkeparti, gik skridtet videre og skrev, at politikerne er blevet lokket i en fælde” af Sundhedsstyrelsen, og at de bør tage magten fra Brostrøm”, fordi beslutningen i Brian Mikkelsens øjne vil få store konsekvenser for både samfundsøkonomi og folkesundhed.

Kritikken af Sundhedsstyrelsen handler altså om, at beslutningen er for snæver. At man burde have set på de samlede konsekvenser for hele samfundet ved at droppe vaccinen – og ikke bare konsekvenserne for den enkelte, der bliver vaccineret. Men også den tilgang har et åbenlyst etisk problem. Den indebærer nemlig, at vi ville forvente, at unge, raske danskere i højere grad skulle lade sig vaccinere for samfundets skyld end for deres egen.

Samtidig ville en beslutning om at fortsætte med vaccinen fra Johnson & Johnson være, mener etikprofessoren, et grundlæggende problem for vores ret til at træffe vores egne beslutninger.

For at man som menneske kan træffe en selvstændig og fri beslutning, forklarer Thomas Søbirk Petersen, skal tre ting være opfyldt: Man skal være en kompetent beslutningstager, altså en myndig person med ret til at bestemme over eget liv. Man skal være velinformeret om risici og konsekvenser af sit valg. Og så må man ikke føle sig presset eller manipuleret til at træffe en bestemt beslutning.

Hvis Sundhedsstyrelsen havde valgt at fortsætte med vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, mener Thomas Søbirk Petersen ikke, at den sidste betingelse ville være opfyldt. Det ville stadig stå enhver dansker frit for at sige nej tak til vaccinen. Men det ville have den konsekvens, at man slet ikke ville kunne få en vaccine, og derfor ville valget ikke være frit. Det ville være en form for trussel, som underminerer din beslutning,” siger han. Ligesom hvis du bliver stoppet på gaden, og nogle tager en pistol op for panden af dig og siger, du selv kan vælge, om du vil aflevere din taske.”

Derfor mener han også, at planen om at fjerne vaccinerne fra det officielle vaccinationsprogram, men til gengæld tilbyde dem frivilligt til dem, der gerne vil frem i køen, er det helt rigtige kompromis. Jeg synes, det er en god løsning,” siger han. Jeg kan godt se nogle udfordringer. Man kan føle sig presset til at tage en vaccine, fordi man gerne vil ud at rejse. Men det er et meget mildt pres. Det er ikke et kæmpe offer at holde en fed sommerferie herhjemme, mens man venter på at få en vaccine, som er mere sikker.”

Spørgsmålet, der står tilbage, er, om det overhovedet er etisk forsvarligt at tilbyde en vaccine, der i meget sjældne tilfælde kan have så alvorlige bivirkninger – også selv om presset for at tage imod den er minimalt.

Thomas Søbirk Petersen minder om, at vi tillader folk at løbe langt større risici i mange andre situationer. Vi tillader folk at ryge og drikke alkohol, at bevæge sig ud i trafikken og at tage til Himalaya for at bestige bjerge for fornøjelsens skyld. Og vi bør som samfund, mener han, kunne tillade ting, også selv om de ikke umiddelbart ser ud til at være fornuftige.

Er det en rationel beslutning at drikke rigtig meget alkohol, ryge eller bestige Mount Everest, når du ved, risikoen er høj? Der vil jeg sige nej. Men jeg synes stadig, det skal være tilladt at være bjergbestiger.”