“Masser af håb.” Nu danser de på festival i Australien – uden coronafrygt.

Er det vores sommer i 2021?

De fester i Australien – corona er stort set væk. Et glimt ind i vores fremtid? Her er et opløftende bud på en dansk sommer i 2021.

Foto: Kamil Szczucki

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

00:00

23:59

Solen skinner. Det myldrer med glade ansigter rundtom på festivalpladsen. Der er musik, drinks, dans, kram og kys. Lyder det som noget fra en anden tid? Det er det ikke. Det er virkeligheden lige nu, i december 2020, i Australien. I millionbyen Perth holder de lige nu en stor sommerfestival, der ligner noget fra … en anden verden.

Med en stort set elimineret coronasmitte er Australien vendt tilbage til en normaltilstand, hvor det meste er tilladt. Restauranter, barer og natklubber er åbne. 40.000 mennesker var på stadion for at se finalen i rugby. Folk ser hinanden igen. De holder julefrokoster. Går i teatret og til koncert. Spiller fodbold og holder fester – også indenfor.

Livet er stort set normalt,” siger epidemiolog Zoë Hyde fra University of Western Australia. Jeg tror, de fleste mennesker her føler, at pandemien er overstået.”

Dét føles meget langt fra vores danske, mørke vinter-virkelighed lige nu med rekordhøje smittetal, skærpede restriktioner og udvidet nedlukning. Men måske viser Australien et glimt ind i den fremtid, vi kan håbe på. Kan landet være et varsel om en lignende dansk sommer i 2021 med sol, samvær og … tør man sige det: Roskilde festival? Jeg har bedt en stribe danske eksperter forholde sig til, hvordan et optimistisk – men ikke urealistisk – scenarie for vores sommer ser ud. Deres svar er opløftende.

Artiklen her kigger også på, hvordan Australien nåede dertil, hvor de er nu. Vi har hørt meget om den effektive coronabekæmpelse i visse asiatiske lande – til tider med autoritære styreformer meget langt fra vores egen. Australiens succeshistorie viser, hvordan et vestligt demokrati på 25 millioner mennesker fandt en anden vej til at besejre pandemien. Det er også en opløftende fortælling.

Vi har brug for den slags håb, måske særligt lige nu, for håb motiverer os. Michael Bang Petersen, professor ved Aarhus Universitet, undersøger danskernes adfærd under corona. Han peger på, at bekymring kan få os til at handle smitteforebyggende, men bekymring er ikke nok. Optimisme og håb spiller også en vigtig rolle for vores vilje til at gøre en indsats, viser meget adfærdsforskning – også under corona.

Du har i bund og grund brug for at have en tro på, at det, du gør, gør en forskel, før du handler. Det er ikke nok bare at være bange. Frygten kan også lamme,” siger han. Vi har brug for en tro på dels, at noget godt venter på den anden side, dels at vores indsats nytter for at komme derhen.”

Eller som 24-årige Alberte Skoglund formulerer det: Hvis jeg vidste, jeg kunne komme på Roskilde Festival, ville jeg være klar til at gå i selvisolation og betale mere for billetten.”

Hun studerer på journalisthøjskolen DMJX og har følt sig lidt opgivende på det seneste. Det er nu, det frie ungdomsliv skal nydes, men det er jo umuligt. Det er, som om den tid bare forsvinder,” siger hun. Det er et ret stort stressmoment.” Men hvis hun vidste, hun havde noget konkret – en mere normal hverdag, en festival, en australsk sommer? – at se frem til, ville det være anderledes: Så ville jeg tage alle de her restriktioner endnu mere seriøst, end jeg allerede gør. Så ville det være lettere at undvære at mødes med venner og drikke øl om aftenen. Fordi jeg vidste, det var smartere på den lange bane,” siger Alberte Skoglund. Fordi der ventede noget for enden.”

Men hvis vi skal håbe på australske tilstande til sommer, så lad os først forstå, hvordan de nåede dertil.

FRIHEDSådan her ser der ud for tiden på festivalen Seasons i den vestaustralske by Perth. Foto: Kamil Szczucki

Australien har nu reelt fjernet corona fra hverdagen. Smittetallet har i 40 dage været omkring nul i hele samfundet – og i nogle stater i mange måneder. Det viser en afgørende forskel mellem den australske strategi og den strategi, Danmark og mange andre europæiske lande har fulgt. Hvor vi har søgt at bremse og mindske smitten, har australiernes mål været at eliminere smitten.

Australien har haft succes, fordi man valgte en ryk hurtigt, ryk tidligt’-tilgang,” siger epidemiologen Zoë Hyde. Det er den eneste strategi, der virker ved eksponentiel vækst.”

I foråret, under den første bølge, indførte Australien en nedlukning i tre-fire uger og lukkede i vidt omfang grænserne. Man satsede hurtigt på test og smitteopsporing. Der blev investeret massivt i at opbygge kapacitet: test, elektronisk smitteopsporing, respiratorer, bedre behandling, vaccineforskning, videokonsultationer. Det blev efterhånden lovpligtigt for alle tilrejsende at bo på særlige karantænehoteller, efter det viste sig, at nogle indrejsende ikke havde fulgt reglerne om isolation, når de kom til landet. Rejser mellem landets stater blev generelt stoppet.

Indsatsen byggede på klar, samlende politisk handling på tværs af partier, som virkelig hvilede på videnskab,” siger en af landets førende corona-eksperter, professor Sharon Lewin. Hun leder et institut under Melbourne Universitet og The Royal Melbourne Hospital, hvis modeller spillede en vigtig rolle for regeringens indsats.

En anden tilgang spillede også en nøglerolle, siger hun. Det viste sig hurtigt, at når folk ikke overholdt deres karantæne eller isolation, skyldtes det ofte mangel på penge. Derfor indførte man betaling til alle, der på grund af smitte eller kontakt med en smittet skulle blive derhjemme. Telefonopkald og elektronisk tracking bidrog til at motivere folk til at overholde isolation eller karantæne – og til tider blev der sendt folk ud for at tjekke, om folk blev hjemme, ellers fik de bøder. Særlige case-managers blev sat til at hjælpe smittede i udsatte familier eller blandt hjemløse, psykisk syge og smittede, der ikke havde engelsk som førstesprog.

Første bølge kom relativt hurtigt under kontrol – landets afskærmning fra omverdenen var afgørende her. Men så kom andenbølgen, der ramte Melbourne, en by på cirka fem millioner indbyggere – og det forløb kan bedre sammenlignes med en dansk virkelighed.

Smitten var sluppet ud fra et karantænehotel, og nu bredte den sig hurtigt i samfundet. Svaret var en sjældent hård nedlukning i ti uger. Folk måtte kun bevæge sig fem kilometer fra hjemmet. De måtte kun gå udenfor for at lave motion, ansigtsmaske var påkrævet, næsten alt lukkede. Samtidig kasserede man den hidtidige smitteopsporing, der ikke længere kunne følge med smitteudviklingen, og indførte et helt nyt elektronisk system. Der blev stillet krav om, at myndighederne skulle rapportere offentligt ikke bare om smittetal, men også om fart: Hvor hurtigt blev der stillet diagnoser og smitteopsporet? Resultatet blev, at folk nu stort set altid får testsvar inden for otte timer – og nærkontakter får besked lynhurtigt. Det er ret utroligt,” siger Sharon Lewin.

20.000

Så mange nåede at blive smittet i Melbourne og staten Victoria. Danmark er nu på 120.000 smittede. Hele Australien har haft 28.000 med corona.

Jeg har venner i Melbourne, og de fortæller, at den usædvanlig lange og indgribende lockdown var … virkelig hård. Men indsatsen virkede også ekstremt effektivt. I dag har Melbourne været helt coronafri i over 40 dage, ligesom det meste af Australien har været længe. Nogle stater har ikke haft smitte i samfundet i otte måneder. Landet har generelt ingen smittede – kun ganske få blandt indrejsende på de særlige karantænehoteller, men så bliver smitten også typisk der. Og i de få tilfælde, hvor virusset er sluppet ud, har den effektive smitteopsporing fået det nedkæmpet igen.

Vi har elimineret coronavirus. Ikke bare i Melbourne, men i hele landet,” siger Sharon Lewin.

Nøglen til Australiens succes er, at vi valgte at blive COVID-frie,” siger Zoë Hyde, forskeren fra University of Western Australia. Det var ikke på grund af klimaet, eller fordi vi havde en anden form for virus. Det var en beslutning.

Der er forbehold. Andre tillægger netop det varmere klima en større rolle i Australiens succes. Det samme gælder landets geografiske afsondrethed. Samtidig skal det nævnes, at indsatsen også har haft omkostninger. En del australiere er stadig fanget uden for landet på grund af de stramme grænseregler. Der er økonomisk nedgang og flere depressioner. Politik er også mere splittet nu, og i Melbourne har der været voldelige protester.

Men mange af den slags afledte konsekvenser ser vi også i de fleste andre lande. Og gevinsten overskygger langt omkostningerne, påpeger Sharon Lewin: Det er en utrolig bedrift,” siger hun. For en, der har været dybt involveret i indsatsen siden februar, er det næsten ikke til at tro på, at vi er nået ned på nul. Jeg er ekstatisk.”

Noget tyder på, at resten af landet har det på samme måde. Det frie liv er i høj grad vendt tilbage. Folk strømmer ud på barer og restauranter, de shopper og går i fitnesscentre. Uden ansigtsmasker. Der er åbnet for stadioner, udendørs koncerter med tusinder af mennesker og fester derhjemme. Man kan rejse frit i landet. Der bliver åbnet mere for internationale rejser.

Lige nu er livet nærmest tilbage til normalen,” siger min fætter, Markus Mosbech, der skriver ph.d. i astrofysik på Sydney Universitet. Og alligevel er det ikke helt normalt. Man tjekker ind digitalt, når man skal ud at spise, fortæller han – så kan smitteopsporingen finde dig bagefter. Og når han går på pub med vennerne, er det smart at booke bord i god tid – der er stadig pladsbegrænsninger, og mange vil ud nu.

Pandemiens aftryk er stadig overalt med plexiglas-barrierer og håndsprit i butikkerne. Der er også visse krav til, hvor mange man må samles, og hvor meget plads og afstand, der skal være. Mange arbejder stadig hjemme. Og så er det også i dag meget svært at få lov at rejse ind og ud af landet.

Men ellers føles virus meget langt væk i hverdagen – og endda inden en vaccine overhovedet er blevet indført. Humøret er præget af optimisme,” siger corona-eksperten Sharon Lewin. Og når man, som hun, tæt følger mange andre landes kamp mod corona, føles kontrasten voldsom. Man føler sig næsten lidt skyldig.”

Kontrasten mellem, hvad der sker i udlandet, og hverdagslivet her er chokerende,” siger epidemiologen Zoë Hyde. Det virker for godt til at være sandt.”

Så: Er det et billede af, hvad vi kan håbe på herhjemme i den kommende sommer? Et det et glimt ind i vores fremtid?

ØDEFra nedlukningen i Sydney i slutningen af marts. Foto: Joel Carrett / EPA / Ritzau Scanpix

Jeg har spurgt tre forskere til deres håbefulde, men ikke urealistiske scenarie for, hvordan sommeren 2021 kan blive. Og ja, ingen ved det selvfølgelig. Det kan gå på mange andre måder – også markant værre. Men forskernes analyse bygger på den bedste viden, vi har – den er ikke grebet ud af luften. Den er optimistisk-realistisk. Og den lyder sådan her:

Til sommer er vaccinen godt rullet ud. De ældre, frontlinjepersonalet i sundheds- og ældresektoren og de kroniske syge er blevet vaccineret. Og så er man begyndt med andre dele af befolkningen, vurderer Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet. Samtidig ved vi, at om sommeren falder smittetrykket. Det er to optimistiske elementer samtidig.”

Den kobling – vacciner og sommer – bliver også tilskrevet afgørende betydning af Søren Riis Paludan, professor i virologi på Aarhus Universitet. Den kombination af risikogrupper ude af ligningen og ikke så meget smitte i befolkningen kan tage os tæt på normaliteten,” siger han.

Lone Simonsen, epidemiolog og professor ved Roskilde Universitet, vurderer, at vi i sensommeren kan nærme os flokimmunitet på grund af vaccinen. Det giver os epidemisk kontrol”, som hun siger.

Det vil ændre vores hverdag markant, lyder det fra alle tre. Men de har vigtige nuanceforskelle hver især. Lad os tage dem en for en.

Søren Riis Paludan er positiv, men slipper ikke hestene helt løs. Vi kan lave almindelige sommeraktiviteter med venner og familie, siger han. Vi kan gå på restaurant og bar. Vi kan rejse mange steder hen. Vi kan sagtens holde fest med 50 mennesker, som de gør i Australien.

Roskilde Festival er han mere skeptisk over for: Det bliver ikke 100.000 oveni hinanden på en mark,” tror han. Men måske kunne det ske i anden, mindre og justeret form – måske med 20 procent af det normale antal deltagere. For selv hvis et større antal er muligt, har myndighederne generelt været meget forsigtige herhjemme, påpeger han, så de helt store forsamlinger bliver nok det sidste, der tillades. Den vil først få fuld skrue i sommeren 2022, men i sommeren 2021 vil vi opleve en form for flavour af det.”

Lone Simonsen siger, at med epidemisk kontrol kunne vi i princippet begynde at leve mere normale liv – smide masken og kaste os ud i bølgen blå.” Hun påpeger, at man kunne smide en masse grus i håbet, for hvor længe virker vaccinernes antistoffer, og kan man smitte andre, når man er vaccineret? Men hvorfor skulle de ting ikke virke godt, som de gør med andre vacciner? Det tror hun på.

Så ja, vi kan strømme ud at spise og drikke og gå i biffen, maskeløse. Kan vi rejse? Ja, det kan vi nok, men så kræver det måske et smittepas, som Island allerede har annonceret. Sådan et pas kan vise, om man er vaccineret eller har antistoffer. Vi kan nok også gå til koncerter, især hvis vi bruger de nye hurtigtest, der netop er blevet rullet ud. Jeg ser et kæmpepotentiale for antigen-hurtigtest,” siger hun.

Kan den slags test gøre festivaler til virkelighed? Måske. I første omgang tror hun på festivaler af kortere varighed.

Hans Jørn Kolmos forudser en lempelse i de brede restriktioner. Mundbindet ryger. Måske rejser vi med vaccinepas. Og så kan vi formentlig nok i en eller anden grad – med indbyggede forholdsregler – tage til festival, koncert og store fodboldkampe.”

Der bliver nok ikke så mange deltagere som normalt, og det kræver ny logistik med hurtige test. Håndhygiejne og afstand vil stadig spille en rolle. Men med de redskaber i hånden vil vi formentlig begynde at åbne for større forsamlinger,” siger han. Roskilde Festival vil ikke blive det samme som normalt, men i en modificeret form vil jeg ikke afvise, det kan ske”.

Og Roskilde Festival selv? De vovede pelsen og meldte i sidste uge deres program for sommeren 2021 ud. Vi godt tør tænde et lille lys med en forsigtig optimisme,” siger festivalens direktør Signe Lopdrup. En festival kræver, at smittetrykket falder meget, at vaccinerne bliver rullet ud, og at man bruger nye værktøjer – lyntest og coronapas for antistoffer for eksempel, tilføjer hun.

Nogle af værktøjerne bliver i begyndelsen af 2021 testet af brancheorganisationerne Dansk Live og Divisionsforeningen, der har fået godkendelse til at lave et stort videnskabeligt projekt. Her vil 30.000 danskere bliver lyn-coronatestet, inden de kommer på fodboldstadioner og til koncerter. Man håber ifølge Gaffa, at det kan bane vejen for store (og sikre) publikumsbegivenheder næste år.

Signe Lopdrup pointerer, at det ikke er ligegyldigt at kunne se frem til en festival: Hvis det hele bare blive sort dommedag og afkald uden lys for enden af tunnelen, så er jeg ret overbevist om, at rigtig mange mennesker vil sige: Så kan det også være lige meget.’ Hvis vi skal komme bare nogenlunde hele igennem den her krise – ikke kun sundhedsmæssigt, men også uden at blive alt for ramt på vores sjæl – så kræver det fællesskaber og fælles oplevelser. Jeg tror, det er så vigtigt, hvis vi skal klare at holde os hjemme i vores små celler og gøre en indsats, at der er håb.”

Og Roskilde Festival skal være en rigtig Roskilde Festival, siger hun. Det må ikke blive barberet ned til en tiendedel. (Jo, sådan noget kunne man måske godt forestille sig, de kunne lave, men så ville det ikke være Roskilde, men noget andet.). Og ja, der kan og vil komme ændringer; vores nye vaner om afstand og hygiejne ude i samfundet vil flytte med ind på festivalen, siger Lopdrup. Der kan komme digital smitteopsporing, koblet til din elektroniske billet. Nye regler for ankomst. Eller færre mennesker visse steder på festivalpladsen. Men trods alle de justeringer, siger hun, skal det stadig føles som en rigtig Roskilde Festival.

Så ville sommeren være reddet,” siger Alberte Skoglund, den 24-årige journaliststuderende.

TÆT PÅ SEJR“Vi er gået i land i Normandiet nu,” siger Hans Jørn Kolmos om vores kamp mod corona. Foto: Robert Wengler / Jysk Fynske Medier / Ritzau Scanpix

Okay. Så bliver Danmarks sommer ligesom Australiens sommer lige nu? Nok ikke helt, hvis man lytter til, hvad eksperterne siger. Men der vil være mange ting, der minder om – livet vil være meget anderledes, meget friere end lige nu.

Forskellen hænger også sammen med de to landes forskellige mål under corona. Australien vil helt fjerne smitten fra samfundet, Danmark vil have den så langt ned, at den ikke ryger ud af kontrol, overbelaster sygehusene og fører til mange mistede liv. Alligevel mener de australske epidemiologer, at Danmark bør slå endnu hårdere ned, end vi gør nu, når de hører de danske smittetal. Da jeg talte med begge forskere i begyndelsen af ugen – inden Mette Frederiksen annoncerede en øget nedlukning – foreslog de netop en stor lockdown. Men de ville gøre nedlukningen endnu mere massiv, end den er nu (inklusive vuggestuer, børnehaver og store rejsebegrænsninger).

Danmark har brug for én landsdækkende hård nedlukning,” siger epidemiologen Zoë Hyde. En blød nedlukning virker måske nemmere at klare, men den vil være mindre effektiv og kun udsætte strabadserne i det lange løb.”

Det er ikke en anbefaling, de danske eksperter er overvældende enige i. De vurderer, at vi bør kunne klare den uden mange flere restriktioner. Det vil være ubærligt, siger Hans Jørn Kolmos. Vi bør forsøge at holde den kørende uden flere store indgreb, indtil vaccinen begynder at blive rullet ud; medmindre selvfølgelig smitten stiger for meget.

Der er da også væsentlige forskelle på Danmarks og Australiens muligheder, påpeger forskerne fra begge lande. Det er smart at være en ø” under en pandemi, siger Lone Simonsen. Danmarks placering og sammenvævning med landene omkring os og med EU gør det meget svært at forskanse os fra omverdenen med karantænehoteller ved grænserne, som Australien har gjort. Det vil kræve, at hele EU vælger den strategi, siger den australske ekspert Sharon Lewin. Klimaet i Australien gør også en forskel. Og hele situationen bliver ændret af, at vaccinen nu er på vej.

Til gengæld er der også vigtige elementer, vi kan lære af den australske indsats, lyder det. Vores test og karantæne kunne fungere bedre. Australiens effektive smitteopsporing kunne også være værd at lære af, siger Lone Simonsen. Det har vi ikke været specielt gode til,” siger hun. Det skyldes nok store krav til patientdatasikkerhed, men vi mister dermed et af de vigtigste værktøjer i smittebekæmpelsen; det kunne redde liv. Det er et kæmpe potentiale, og det er lidt frygteligt for mig at se, at vi ikke rigtig bruger det,” siger hun. Nu arbejder vi lidt med den ene hånd bundet på ryggen.”

Og: Herhjemme havde vi faktisk i sommer en gylden mulighed for at få smitten banket helt ned på australske niveauer. Det var et window of opportunity, skrev Lone Simonsen og en kollega i en artikel dengang. Smitten var så lav, at den kunne være kommet ned på nul, siger hun. Den mulighed blev ikke grebet.”

Men, tilføjer hun, vi skal også være taknemmelige over, hvor let vi faktisk er sluppet herhjemme. Få er døde i forhold til en del andre lande. Og vi har haft mere frihed end visse andre steder. Vi har levet corona light,” siger hun. Og nu har vi fået en vaccine på rekordtid, som er fantastisk effektiv. Det er da et mirakel.”

Der er masser af håb”, siger hun – og alle de andre eksperter, jeg har talt med. Lyset venter lige forude.

Vi er virkelig tæt på,” siger Søren Riis Paludan. Vi er snart i gang med at vaccinere. Det går den rigtige vej. Og når smittetallene falder, og vaccinen virker, kan vi begynde at planlægge. Det er det, vi lever af som mennesker. Vi kan begynde at planlægge festen og ferien. Vi får det tidsperspektiv tilbage, der er blevet taget fra os og har skabt den her corona-tomhed. Vi vil få håbet tilbage. Det er begyndelsen på enden til pandemien.”

ORANGEEn dag kan vi stå sådan her igen. Foto: Lasse Lagoni / Gonzales Photo / Ritzau Scanpix

For nylig var Zoë Hyde, den australske epidemiolog, til julefrokost med arbejdet på en restaurant. Uden masker, uden afstand. Men døre og vinduer var vidt åbne, så luften strømmede ind og ud. Få meter fra restauranten lå et af Perths karantænehoteller.

Alting er midlertidigt, også pandemien her,” siger hun. Vi vil besejre corona, som vi har besejret andre forfærdelige sygdomme før. Forskeren genfortæller en pointe, hun engang lærte af en zen-buddhistisk mester. Der er ingen frygt i øjeblikket lige nu. Al frygt kommer af at se ind i fremtiden og bekymre sig om, hvad der skal ske, eller se tilbage på fortiden med fortrydelse.” Der er frihed fra frygt, hvis du bliver i nuet.

Da den første patient i Storbritannien, Margaret Keenan, fik vaccinen i sidste uge, beskrev de engelske aviser det nærmest som begyndelsen på afslutningen af en krig. V-day, lød det med en parallel til sejren i Anden Verdenskrig, Victory Day. Eller Vaccine Day.

I radioen herhjemme fortalte folk, der havde oplevet besættelsen, om, at sommeren 2021 kunne føles som befrielsen. Og det øjeblik, hvor vi føler, vi er ude på den anden side – om det så er til sommer eller ej – dét øjeblik kan føles som en ny form for befrielse. En euforisk eksplosion af frihedsfølelse, de fleste aldrig har oplevet før, fordi vi aldrig har oplevet den frihed være på spil før. Som en kollega på redaktionen sagde til mig: Tænk, hvor heldige vi er – på trods af det hele – at vi kan få lov at opleve sådan et øjeblik.

Hans Jørn Kolmos, professoren på SDU, mener også, vi kan bruge et krigsbillede for at forstå, hvor tæt vi er på nu. Og nej, her handler det ikke om en nation mod en anden nation, men om vores alle sammens – og videnskabens – sejr over pandemien.

Vi er gået i land i Normandiet nu,” siger han. Det er det afgørende slag ved den franske kyst, der indvarslede slutningen på Anden Verdenskrig. Vi er i Normandiet, og vi er ved at etablere brohoveder – militære støttepunkter – i fjendeland. Brohovederne er vaccinen. Når vi får den skubbet ud, kan vi etablere flere brohoveder og støde videre. Vi er kravlet stille og roligt i land. Det er klitterne, vi er ved at nå til,” siger han. Det er mit eget meget klare billede af håb.”

Vi nærmer os sejren – og efter sejren kommer befrielsen.

Alberte Skoglund, den journaliststuderende, har et billede af, hvordan en morgen på Roskilde Festival i sommeren 2021 kunne være. På sådan en dag vil hun vågne i sit telt. Hun vil være helt svedig, siger hun. For det var iskoldt, da hun gik i seng, og hun pakkede sig ind under en masse lag. Men nu bager solen.

Hun vil stå op og åbne en øl som det første. Snakke med sine venner om, hvad de har lavet hele natten. De fedeste koncerter vil altid være dem, man ikke har regnet med. Der vil lugte ret meget af tis. Hun vil måske have skåret sig på en teltsnor, så hun halter lidt. Hun vil gå ud på festivalpladsen, og hun vil få nye bedste venner til en koncert i halvanden time, som hun aldrig ser igen.

Jeg ville være lykkelig,” siger hun.

Bidrag fra Zetlands medlemmer

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

I dag læser vores medlemmer: