Er du klar til Dracula på Tinder? Hvad en ny vampyrserie siger om sex, civilisation og teknologi i 2020

BLODSUGERVampyren grev Dracula repræsenterer både død, evigt liv, sex og måske endda kunstig intelligens. Zetlands faste kulturpanel diskuterer de store perspektiver i Dracula-serien, der fortæller vor tids version af, hvem han kan være, og hvorfor han er så fascinerende. Foto: Nicolai Oreskov West for Zetland

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

Derfor skal du læse denne artikel

Hver tid har sin Dracula, og vores tid har den nye Dracula-serie på Netflix, som vores faste panel zoomer ind på i dette afsnit af Zetlands samtaler om tidens mest fængende kulturprodukter. Hvis du vil have inspiration til dit næste skærm-binge og overraskende input til snakken over frokostbordet, er det her, du skal lytte med – eller begynde med at læse dette uddrag af samtalen om alle tiders mest ikoniske blodsuger.

Miniserie i tre afsnit: Dracula’
Kan ses på: Netflix
Manus og instruktion: Mark Gatiss og Steven Moffat
Medvirkende: Claes Bang, Dolly Wells med flere.

Hvad skal der til for at gøre en 123 år gammel historie om en vampyrgreve relevant for streamingpublikummet anno 2020? Hvad handler myten om Dracula egentlig om, når man dykker ned under blodsugeri og flaksende flagermus? Og kan en dansk skuespiller, der har fået et sent karrieregennembrud i Hollywood, tilføje rækken af ikoniske film-Draculaer noget nyt og spændende? Det er nogle af de spørgsmål, som Netflix og BBCs nye miniserie Dracula giver svar på. Og det er noget af det, som fyrer op under snakken i Zetlands faste kulturpanel, anført af mig, Torben Sangild.

Serien havde premiere i begyndelsen af januar og har fået meget opmærksomhed, både herhjemme og i udlandet. I kritikerkorpset har meningerne været delte: Der har været storrosende fem- og firestjernede anmeldelser fra britiske The Guardian og The Independent, mens de danske anmeldere har været knap så vilde med den genoplivede Dracula. Kritikken har især handlet om seriens tredje afsnit, hvor moderniseringen bliver aldeles konkret: Dracula havner i England 2020, hvor læderindbundne bøger er skiftet ud med iPads, og jagten på hjerteblod foregår på Tinder. At danske Claes Bang spiller hovedrollen som Dracula, har naturligt nok vakt ekstra interesse herhjemme, men også de udenlandske medier har lagt mærke til Bang, der endda er blevet nævnt som en mulig ny James Bond.

Ét ord, der går igen i anmeldelserne, både de positive og de mindre begejstrede, er sexet”. For der er skruet op for sexappealen hos Claes Bangs version af vampyrgreven med de fine manerer og de dybe, dyriske drifter. Og lige dét er der ikke noget nyt i. Dracula-figuren har altid handlet mere eller mindre om sex. Vampyren suger blod på en måde, der kan minde om at kysse eller bide i halsen, ofte i en omfavnelse, og i de fleste versioner har Dracula en form for seksuel magt over sine (ofte kvindelige) ofre. Det blev kraftigt understreget i Francis Ford Coppolas berømte film Bram Stoker’s Dracula fra 1992, hvor de unge kvinder er vampyrens foretrukne bytte. Men i den nye Dracula-serie bevæger man sig væk fra det entydigt heteroseksuelle perspektiv, helt i tråd med vores tid. Så sex og den seksuelle vampyr var et oplagt punkt at komme ind på i samtalen med mine faste med-kulturnørder Marie Carsten Pedersen og Jesper Olsen:

Torben Sangild: I forhold til Coppolas meget sexede Dracula-film er denne serie faktisk mindre seksualiseret. Hos Coppola er alting meget tydeligt seksuelt: når Dracula suger blod fra et offer, har de nærmest samleje – eller de ligger i hvert fald i samlejestilling, og det er meget tydeligt, at blodsugningen handler om sex. I denne serie er det mindre entydigt, at det at suge blod er en seksualakt.

Marie Carsten Pedersen: Det er tydeligt, at man med serien har villet modernisere myten og de bærende motiver. Herunder også det seksuelle aspekt. Vi lever jo i en tid, hvor sex i den grad har bredt idéen om, hvad seksualitet er, helt ud. Det prøver serien at ramme med et mere nuanceret spektrum. Dracula har altid haft en tiltrækningskraft og dermed magt over sine ofre, en tvetydighed mellem at være tiltrækkende og farlig på én gang. Han tager noget, men giver samtidig noget til dem, han udnytter. Det aspekt er også fremtrædende her, men samtidig er der en troværdig udveksling, som også er intellektuel. Det er ikke ren, rå penetrér mig med dine hugtænder”. Der er mere på spil i forhold til, hvad den seksuelle (eller sensuelle) forbindelse består i, ikke?

Torben: Jo!

Marie: Og så er Dracula færdig med at have en menu, der bare består af unge, kvindelige jomfruer.

Torben: Ja, han er vel nærmest panseksuel.

Jesper Olsen: Det er også interessant, hvilke ofre han vælger. For her får vi en forståelse for, hvorfor han drager til England, som ikke er en del af den oprindelige fortælling. Han fortæller jo, at han er træt af at spise de her gudfrygtige mennesker …

Marie: Simple bønder …”

Jesper: Han vil gerne have de her intellektuelle, aristokratiske englændere, og så bliver han lidt skuffet, da han så i tredje del lander i nutidens Brexit-London. Det var måske ikke lige det, han havde håbet på.

Torben: Han er nemlig en gourmet, der gerne vil smage mange forskellige typer, herunder også lige dele kvinder og mænd. Og noget af det første, nonnen i begyndelsen udspørger Jonathan (der er sluppet væk fra Draculas slot) om, er, om han har haft samleje med Dracula. En meget direkte reference til homoseksualitet fra en katolsk nonne, som man skulle tro havde en anden tankegang (men hun er jo så heller ikke så religiøs igen).

Jesper: Det er den mest frimodige nonne i filmhistorien!

Torben: Fuldstændig. Og en interessant er, at der faktisk er en nyere homo-Dracula-fortolkning, der tager udgangspunkt i, at Bram Stoker (forfatteren til den oprindelige Dracula-roman) var skabsbøsse og ovenikøbet havde en affære med Oscar Wilde. Og at Oscar Wilde skulle være en del af forlægget for Dracula-figuren. Stoker afbrød enhver forbindelse til Wilde, da han blev skandaliseret i offentligheden. Der var jo en berømt retssag, og Wilde blev decideret dæmoniseret i medierne. Bram Stoker tog del i denne dæmonisering, for han var gift og ville ikke ud af skabet og forsøgte nok at fortrænge sin homoseksualitet … og det kan man lave en lang og søgt Dracula-fortolkning på, som man måske nok bør holde lidt igen med.

Jesper: Men den indbyder helt klart til en freudiansk idé om undertrykkelse. Det ligger ligefor. Det er i øvrigt skønt, hvordan sladder ikke føles som sladder, hvis bare det ligger langt nok tilbage.

Torben: Ha ha, ja ja, præcis. Det bliver nemlig hurtigt til dyneløfteri og Se og Hør for litterater.

Marie: Jeg har hørt, at Bram Stoker, han …”

Torben: … havde en affære med Oscar Wilde”. Ja, hvad er det for noget. Men det gør ikke temaet om seksualitet (og homoseksualitet) mindre interessant. Dracula er jo oprindeligt et victoriansk drama (med tilhørende seksualmoral), hvor de, der er promiskuøse, bliver straffet. Både i romanen og i tredje afsnit af denne serie optræder karakteren Lucy. Hun er sådan en, der godt kan lide at forføre og snøre mændene om sin lillefinger og lege med dem, der er forelskede i hende. Hun er Draculas første engelske offer i romanen. Og der er en klar fornemmelse af, at hun straffes, fordi hun er lidt løs på tråden.

Jesper: Og der er den samme fornemmelse her i tredje del af serien. Der bliver den lidt ærgerligt protestantisk, og i det hele taget synes jeg, at det tredje afsnit er enormt svagt i forhold til de første to.

Marie: Dracula er jo (endnu) en fortælling om, at sex er meget, meget farligt. Og det kan man sagtens kritisere ideologisk og sige, at det er ikke en konstruktiv måde at anskue seksualitet på, men det er nu engang præmissen for den type fortællinger. Hvis det inden for den præmis er skildret på en fængende, interessant og lærerig måde, så synes jeg sagtens, jeg kan leve med den udsigelse. Jeg synes, den har en stærk fortælling.

Jesper: Helt klart, men lige her i tredje afsnit synes jeg bare, det bliver en gentagelse af den klassiske horrorfortælling om, at den unge, smukke, promiskuøse kvinde skal straffes og være det offer, det går allerhårdest ud over. Det er et af de ældste kneb i horror-håndbogen.

Marie: Det kan man godt blive hamrende træt af at se på i længden, og tredje del er den svageste af de tre, hvor Lucy skal så meget igennem, fordi hun har tilladt sig at være en slut, som hun selv siger.

Jesper: Men hun er jo egentlig ikke en slut, det kan man godt sige uden at spoile. Hun er flirtende, men det er jo ikke sådan, at hun er alle mulige steder på én gang.

Marie: Hun fremhæver jo selv, at hun er født smuk. Og det at være en skønhed er en byrde for hende, fordi det eneste, folk ser, er hendes smukke overflade. Hun møder kun smilende ansigter og er træt af at stå over for folk med deres store, dumme, fede smil på. Så det er også en fortælling om skønhed og om, hvad den vækker hos andre.

Torben: Ja, og samtidig spiller hun så på den skønhed; hun lever jo nærmest for at blive begæret.

Marie: Ja, hun har ikke andet.

Jesper: Der er et eller andet med vores fetichering af skønhed, som hele den her serie er en kritik af. En af de ting, serien tager med fra den oprindelige fortælling (modsat de fleste filmatiseringer), er, at Dracula i begyndelsen er gammel og først bliver ung, i takt med at han suger sin gæst Jonathan Harkers blod. Og hermed bliver Claes Bang også til en hammerflot mand undervejs.

Torben: Det er i øvrigt også et Oscar Wilde-agtigt motiv. Jeg tænker på romanen The Picture of Dorian Gray (Dorian Grays billede), hvor Dorian Gray holder sig ung og smuk, mens portrættet af ham ældes.

Dette var et uddrag. Hør hele samtalen i lydversionen, hvor vi blandt andet taler om humor, død og moderne teknologi.

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

Vis mig Zetlands principper

I dag læser vores medlemmer: