Fordel danske skolebørn efter en algoritme, siger en forsker. Ellers får vi aldrig lighed i skolerne

LEGER LIGE BØRN BEDST?Et nyt forskningsprojekt sætter fokus på, hvordan der skabes ulighed mellem skoler. Foto: Sofie Mathiassen, Ritzau/Scanpix

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

00:00

15:57

Derfor skal du læse denne artikel

Så hvad skaber egentlig ulighed i folkeskolen? I en ny ph.d. kan man læse flere nuancer i den ellers betændte debat: Via en dyr bolig kan man købe sig adgang til stærke folkeskoler. Socialt stærke familier protesterer oftere, hvis deres børn bliver flyttet. Manden bag den nye forskning mener, at vi bør gentænke hele systemet for, hvordan børn bliver fordelt ud på folkeskoler.

Kan du huske dengang i 2010, hvor Mette Frederiksen sendte sit barn på privatskole?

Mange medier skrev om socialdemokratens skolevalg til sin datter, og Frederiksen blev kaldt både dobbeltmoralsk og hyklerisk. Bare få år forinden havde hun nemlig skrevet følgende i et debatindlæg: Det nytter simpelthen ikke, at forældre med overskudsbørn sender deres børn i privatskole, så snart der er problemer i folkeskolen.”

Debatten om, hvordan der skabes sociale forskelle skolerne imellem, har stået på i årevis og har ofte handlet om privatskoler kontra folkeskoler. Men måske burde debatten i virkeligheden handle om noget andet.

En nyt forskningsprojekt viser i hvert fald, at uligheden også i høj grad opstår imellem de enkelte folkeskoler.

I et nyligt afleveret ph.d.-projekt delvist finansieret af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har Mikkel Høst Gandil fra Økonomisk Institut på Københavns Universitet sammen med sin kollega Andreas Bjerre-Nielsen kigget på skolemønstre for 580.000 børn. Der er dukket flere resultater op, som bidrager til debatten om stærke og svage skoler.

Her er de vigtigste pointer.

1. Dyrere boliger giver adgang til stærkere folkeskoler

Det første punkt handler om noget så simpelt som geografi. Børn går nemlig i skole tæt på, hvor de bor. Det kan oplagt nok betyde, at skoler i velhaverkvarterer bliver ressourcestærke, og skoler i for eksempel ghettoområder bliver ressourcesvage.

International forskning viser, at boligpriser generelt afhænger af den lokale skole, og Mikkel Høst Gandils nye ph.d.-afhandling bakker op om, at det også gælder i Danmark. En beregning viser, at det ville koste 9.000 kroner mere om året i låneomkostninger for et hus i de stærkeste skoledistrikter end for et tilsvarende hus i et svagere skoledistrikt.

Via ejendomsmarkedet og vores definition af skoledistrikter kan folk reelt købe sig adgang til de folkeskoler, de finder attraktive,” siger Mikkel Høst Gandil. Forældrenes økonomi er med andre ord med til at afgøre kvaliteten af børnenes skolegang, også når det gælder folkeskoler.

Skoledistrikter har eksisteret i mindst 200 år og afgør, hvilken folkeskole man er garanteret en plads på. I dagens Danmark bruger man for eksempel skoledistrikterne som en måde at styre, at antallet af elever stemmer overens med det, skolerne har plads til – og man kan også ændre i skoledistrikter som et politisk værktøj til at kunne blande elever med forskellig baggrund.

Men inddelingen af skoledistrikter betyder, at geografi bliver endnu mere afgørende, siger Gandil. Hans forskning viser, at når kommunen ændrer i skoledistrikter, begynder huspriserne også at ændre sig året efter.

Der vil altid være en vis sammenhæng mellem boligområder og skoler, men skoledistrikterne gør den sammenhæng meget direkte. Hvis du vil være sikker på at komme ind på en skole, du synes er attraktiv, skal du bare bosætte dig i det skoledistrikt,” siger Gandil.

2. Socialt stærke familier protesterer mest, hvis deres børn bliver flyttet

Den mest oplagte måde at ændre elevsammensætningen på en skole er ved at ændre i skoledistriktet. Men det værktøj virker ikke særlig godt, mener Gandil.

Hans forskningsprojekt viser, at når kommunen prøver at ændre på skoledistrikterne og dermed rykker nogle socialt stærke elever over på en skole med elever fra svagere kår, er det ikke alle de stærke elever, der accepterer at blive flyttet.

Sandsynligheden for, at de stærke elever flytter med over på svagere skoler, falder til halvdelen af, hvad den ville have været, hvis de var blevet flyttet til en skole, der havde samme niveau. Det tyder ifølge Gandil på, at de ressourcestærke forældre tager sagen i egen hånd, hvis kommunen laver om på skoledistrikterne.

De ringer simpelthen til en skoleinspektør på en anden folkeskole, som de foretrækker, og hører, om der er plads til deres barn. Og måske bliver de ved med at ringe, indtil der pludselig opstår en plads,” siger han.

Forældrene kan benytte sig af den rettighed, der hedder frit skolevalg, som giver mulighed for at søge om plads på en anden folkeskole, hvis ikke man ønsker, at ens barn skal gå på den skole, kommunen har bestemt.

I forskningsprojektet ser det ikke ud til, at de ressourcesvage forældre i samme grad benytter retten til frit skolevalg. Mikkel Høst Gandil kan kun gætte på, hvorfor det er sådan. Et bud kan være, at de ikke er helt så optagede af, hvor deres børn går i skole. Et andet nærliggende bud er, at de ikke kan finde rundt i bureaukratiske regler og systemer.

Det kan godt være, at de har et ønske om at flytte deres børn, men simpelthen ikke kan,” siger han, fordi det er for svært at navigere i systemerne.”

3. De riges børn flokkes ikke i stigende grad på privatskoler. Stigningen i privatskoler skyldes lukkede folkeskoler på landet

De seneste år er andelen af børn, der går på frie eller private grundskoler, steget. I skoleåret 2010/2011 gik 14 procent af elever i 0.-9.-klasse på fri- eller privatskole. Det tal var steget til 18 procent i seneste skoleår.

Men ifølge data fra ph.d.en er stigningen i høj grad et landfænomen. Det skyldes formentlig, at skolelukninger på landet har ført til oprettelsen af nye skoler i de små samfund, siger Mikkel Høst Gandil.

Kigger man på, hvor mange der går på privatskole i byerne, har det tal faktisk været relativt stabilt i mange år, påpeger han.

Man kan godt have en diskussion om, om privatskoler skaber ulighed, men vi kan ikke se, at brugen af privatskoler har ændret sig dramatisk over de seneste ti år.”

4. Svage elever ser ud til at blive løftet af de stærke. Stærke elevers præstation er den samme

Det sidste punkt handler om, hvorvidt vi overhovedet bør interessere os for, om klassekammerater kommer fra blandede baggrunde.

I mange år har politikere og forskere været optaget af det, der kaldes klassekammerateffekten, altså troen på, at svage elever bliver bedre af at gå i klasse med stærke elever.

Gandil har kigget på, hvad der sker med børnenes faglighed, hvis de lige pludselig kommer ind i et skoledistrikt, der er enten socioøkonomisk stærkere eller svagere.

Resultaterne tyder på, at svage elever bliver påvirket positivt af at komme på en stærkere skole. De stærke elever ser til gengæld ikke ud til at klare sig dårligere, selv om de kommer på en socioøkonomisk svagere skole.

Forskerne har sat elevernes resultater fra den nationale test i dansk i 2. klasse ind i en økonomisk model. Modellen viser, at hvis man flytter en socioøkonomisk svag elev væk fra en klasse fyldt med svage elever og over i en klasse fyldt med stærke elever, vil han forbedre sig mere end mange af sine gamle klassekammerater.

I det øjeblik vi kan se, at eleverne påvirker hinanden, bliver man nødt til at forholde sig til, hvem der går i skole med hvem,” siger Mikkel Gandil.

Gandil understreger dog, at det er ret komplekst at finde ud af, hvordan stærke og svage elever påvirker hinanden. I 2015 lavede tænketanken Cepos for eksempel en analyse, der ikke kunne vise nogen virkning af klassekammerateffekten.

Men ifølge Mikkel Høst Gandils resultater kan man ikke afvise, at der er en effekt.

Det ser ud til, at vi kan hjælpe nogle socioøkonomisk svage elever, uden at det sker på bekostning af andre,” siger han.

Betyder det nødvendigvis, at vi bør gøre det?

I samfundet findes en holdning om, at vi skal give lige muligheder til alle børn. Det er derfor, vi leverer gratis uddannelse. Hvis man har det mål, så må man også kigge på elevsammensætningen, for den betyder faktisk noget for de lige muligheder,” siger han.

Mikkel Høst Gandils nye forskningsresultater peger på, at inddelingen af skoledistrikter og brugen af frit skolevalg medvirker til, at der skabes ulighed mellem folkeskoler.

Med de resultater i hånden opfordrer Gandil til, at man indfører en ny model for, hvordan elever fordeles til folkeskolerne – og dermed dropper ordningen med skoledistrikter og frit skolevalg.

Forslaget indebærer en algoritme, der fordeler eleverne på en helt anderledes måde end i dag. Politikerne i kommunen kan sagtens sørge for, at algoritmen sorterer efter, at eleverne ikke skal køre alt for langt til skole, og sørge for, at andelen af elever med anden etnisk baggrund ikke bliver for høj.

Det ville fungere sådan, at alle forældre sendte deres ønsker ind til kommunen, og derfra blev eleverne fordelt ud på skolerne via algoritmen,” siger Gandil. Det er præcis samme måde, som vi allokerer videregående uddannelser i dag. Der sender alle også ind via den koordinerede tilmelding, og så bliver man placeret ud på uddannelserne og får et tilbud om optagelse bagefter.”

Hvis de ressourcestærke forældre har en tendens til at tage sagen i egen hånd, så vil de vel også gøre det i en fremtidig model – og måske sende deres børn på privatskole?

Ja, måske. Men pointen med den nye metode er, at man kunne undgå at skabe svage skoler, og så ville forældrene slet ikke have nogen grund til at flytte deres børn i første omgang. Det er det, der er fordelen ved denne her type algoritmer. Man kan styre elevoptaget mere.”

Det er fuldt ud realistisk, mener Gandil. Algoritmen er nemlig allerede udviklet, og der eksperimenteres med den i byer som New York og Paris.

Siden ordningen om frit skolevalg blev indført i 2005, har den været til debat, og flere har haft den pointe, at ordningen skaber ulighed.

Sidste år sagde folkeskoleekspert og forskningschef på VIA University College Andreas Rasch-Christensen til Kristeligt Dagblad, at det frie skolevalg retter sig mod en ressourcestærk familie, der tager aktive valg”. I efteråret 2017 antydede integrationsminister Inger Støjberg, at hun gerne ville se på, om ordningen skulle ændres, fordi hun mente, at alle børn skulle have lige muligheder.

Men i starten af 2018 afviste undervisningsminister Merete Riisager fra Liberal Alliance at afskaffe ordningen.

Det gjorde hun blandt andet på baggrund af en rapport fra 2017, der viste, at langt størstedelen af forældre er rigtig glade for at have mulighed for selv at vælge skole til deres barn. Samtidig viste rapporten, at hverken forældrenes uddannelsesniveau, arbejde, eller om der tales andre sprog i hjemmet, havde den store indflydelse på, om forældrene overvejede et skoleskift for deres barn.

FRIT VALG. Undervisningsminister Merete Riisager forklarede i et Facebook-opslag, hvorfor hun ikke laver om på ordningen med frit skolevalg.

Inden en potentiel ny ordning for fordeling af skoleelever ville være fuldt implementeret, forudser Gandil en periode med frustrerede forældre.

Det ville garanteret skabe en del støj,” som han siger, og jeg kan godt forstå, at det vil føre til frustrationer, hvis man har købt et hus i dyre domme i et godt skoledistrikt, der så lige pludselig ikke eksisterer længere. Men man skal bare huske, at der i dag er nogle andre forældre, der er frustrerede, fordi de ikke har råd til at købe sig ind i et godt boligdistrikt.”

Det kan diskuteres, om de to frustrationer virkelig er ligeligt berettigede. Den diskussion er ideologisk og handler om, hvorvidt mennesker med flere penge rent faktisk har fortjent de fordele, velstand kan give (måske har de pågældende forældre betalt topskat i årevis og knoklet 80 timer om ugen for at kunne købe et hus i et godt skoledistrikt).

Men Gandils pointe er, at vi – som tingene er i dag – ikke formår at give børn helt lige muligheder for uddannelse. At selv i en af verdens måske mest veludviklede velfærdsstater er det mere end svært at sikre lige muligheder for børn, uanset baggrund,” som han skriver i sin afhandling.

Han mener med andre ord, at hvis man vil holde fast i en samfundsidé om, at der skal være lige muligheder for alle børn, må man gå linen ud og acceptere, at gennemførelsen af den idé vil gøre nogle forældre utilfredse.

Og så er vi tilbage ved det, der også var kernen i den gamle sag med Mette Frederiksen. Socialdemokraten havde på idéplan en klar holdning til, hvordan man fik den bedste folkeskole. Men når det kom til hendes egen familie, kneb det med loyaliteten over for den idé. Hun valgte ud fra andre præmisser; nemlig, hvad der var bedst for hendes egen datter.

Hvis andre prioriterer som Mette Frederiksen, kan det blive en udfordring at finde bred opbakning til at ændre systemet. Forældre vil formentlig tøve med at bakke op om idéen, hvis det betyder, at deres egne unger kommer til at betale noget af prisen.

Det er derfor, det ikke er de enkelte forældre, der beslutter, hvordan vi overordnet set skal allokere børn til skoler,” svarer Mikkel Høst Gandil til den indvending. Det er derfor, at det er en samfundsopgave.”

Bidrag fra Zetlands medlemmer

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

I dag læser vores medlemmer: