Vi skal bygge klimavenligt, siger eksperterne. Sådan gør man helt præcis dét

STRÅLENDE TRÆKPLASTRE19 såkaldte solcelle-attraktioner råder Freiburg over. Pragteksemplet er 59 rækkehuse, der producerer mere energi, end de forbruger. Foto: Martin Bond / Science Photo Library / Ritzau Scanpix

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

Derfor skal du læse denne artikel

Tag over hovedet har vi alle brug for, men opvarmningen og nedkølingen af byggemassen spænder ben for den grønne omstilling. Heldigvis behøver det ikke at være sådan. I en næsten bilfri bydel for foden af skoven Schwarzwald lever sydtyskere i huse, hvis energibehov går i nul. Ved at kombinere nye og gamle velafprøvede byggeteknikker formår nogle hjem ligefrem at producere mere energi, end de forbruger.

At traske rundt i byen Freiburg i den tyske delstat Baden-Württemberg sender let ens humør i en mere opløftet retning. Især hvis man har det med at blive lidt klimadeprimeret over tempoet af den grønne omstilling eller politikernes passivitet over for de øgede udledninger af drivhusgasser. Freiburg har i de forgangne 25 år gang på gang stået bag flere grønne vendepunkter, som andre byer den dag i dag slås for at passere.

Særligt bydelen Vauban med 5.500 indbyggere og minimal biltrafik skiller sig ud. Her forvilder jeg mig ind bag en klump kulørte boligblokke og forskelligartede rækkehuse. På en tagterrasse blafrer et rødt og sort banner med budskabet: Stopp kohle jetzt!” (Stop straks forbruget af kul). Fligetbladede hjortetaktræer, løvbuske og stedsegrønne pieris-buske spreder sig langs og på selve gangstierne. Den tilsyneladende viltre vegetation dækker over planlagt anarki. Bygherrerne og private boligejere bestemmer selv, hvordan deres huse og nærområde ser ud. Til gengæld har alle skrevet under på et sæt retningslinjer, der stramt dikterer driften, så forbruget af varme og strøm minimeres mest muligt. Resultatet er, at i Vauban er antallet af passivhuse – huse, der kræver cirka ti gange mindre energi end et gennemsnitligt dansk parcelhus – mere normen end undtagelsen.

SÅ HVORDAN LØSER VI KLIMAKRISEN?

Ja, vores fremtid er truet. Men hvad gør vi så? Tiden er til konkret handling, så på Zetland sætter vi jagten ind på de teknologiske, samfundsmæssige og politiske løsninger, der faktisk kan forhindre eller afbøde klimakrisen. Denne artikel er del af en serie, der er støttet af fonden Climate Planet Foundation og er del af et fælles bogprojekt, der udkommer i 2020.

Nogle af husene i Vauban producerer ligefrem mere energi, end de forbruger til opvarmning, varmt vand, strøm, og hvad vi ellers anvender energi til bag hjemmets fire vægge. Driften af et hus forvandler sig dermed fra at være en belastning for klimaet til at være en gevinst. Det er noget, som få overhovedet anså for muligt, før det blev en realitet, og som den lokale arkitekt Rolf Disch for 25 år siden beviste lod sig gøre. For enden af Merzhauser Strasse i Vauban bor han i sit 200 kvadratmeter store familiehus beklædt med solceller. Huset er opført på en cementeret akse, så det dagligt roterer efter solens gang på himlen og slikker flest solstråler. Undtagen de varmeste dage. Da vender huset ryggen til solen. Dets isolerede væg sørger for afkøling og en sval skygge. Resultatet er klodens første plusenergihus. Et hus, der altså er selvforsynende med energi. Ja, faktisk mere end det. Gennemsnitligt producerer Rolf Dischs hjem tre gange mere energi, end det forbruger. Energi, som så ryger ind i det offentlige elnet til gavn for andre energikrævende nødvendigheder i det sydtyske samfund. Vores huse skal blive til kraftværker!” lyder Rolf Dischs designfilosofi udlagt på hjemmesiden for hans arkitektfirma.

SOLSLIKKER_Sådan ser Rolf Dischs runde, roterende hjem ud. Huset efterligner de såkaldte heliotrope planter, der følger en daglig bane fra øst mod vest for at opsuge mest muligt sollys. Foto: Rolf Disch, SolarArchitektur / Presse

Sådanne personer og huse gør, at Freiburg i dag fungerer som trækplaster for mange, der vil efterligne dens succeser eller indgå strategiske partnerskaber. Den seneste i rækken er Danmark. Den 30. oktober offentliggjorde Baden-Württembergs energiminister, Franz Untersteller, og Danmarks klima-, energi- og forsyningsminister, Dan Jørgensen, en samarbejdsaftale. Sydtyskerne vil skrotte deres to atomkraftværker inden 2022 og som erstatning klare sig med mindre energi ved at lære, hvordan man udnytter mere spildvarme med inspiration i Danmarks fjernvarmesystem. Danskerne vil til gengæld lære, hvordan delstaten bærer sig ad med at skabe en så fortræffelig energieffektivitet i sin bygningsmasse, at nogle huse går fra at være klimasyndere til at blive en del af redningen.

Det er afgørende for et bedre klimaregnskab, at Danmark og resten af kloden bruger mindre energi. Alene i Europa tegner opvarmning og nedkøling af bygninger og industri sig for halvdelen af vores energiforbrug. Læg hertil, at næsten 80 procent af denne energi skabes ved afbrænding af fossile brændstoffer, og at behovet for afkøling ifølge EU forventes at stige med 72 procent inden 2030. Undtagelsen herfra er så Freiburg og især bydelen Vauban med dens bygninger, hvis energiforbrug enten er næsten lig nul, eller som selv producerer mere energi, end de forbruger. Det er såkaldte passivhuse og plusenergihuse. Og her er det egentlig en tilsnigelse at give delstaten Baden-Württemberg med 11 millioner indbyggere point for denne oversete del af den grønne omstilling. For det er Freiburg og dens 220.000 indbyggere, der er arnestedet for de energibesparende og energiproducerende huse.

Flere af Freiburgs huse trodser en bekymrende global tendens. Den er, at vi anvender mere og mere energi til enten at nedkøle eller opvarme vores hjem. Det er ifølge energiselskabet BP en ond cirkel”. For det øgede energiforbrug hænger formentlig sammen med, at vi overalt i verden oplever mere ekstreme vintre og somre på grund af klimaforandringerne, og som modsvar skruer flere af os ekstra meget op for radiatorerne eller airconditionanlæggene. Men da disse anlæg kræver energi, ender det med, at vi afbrænder endnu flere fossile brændstoffer – hvilket jo så igen øger risikoen for endnu værre vintre og somre. Hvormed vi skruer endnu mere op for radiatoren eller klimaanlægget. Og så værre og værre. Denne onde cirkel er ifølge BP givetvis den bagvedliggende primære årsag til, at drivhusgasudledningerne fra energiforbruget sidste år steg med hele to procent. Men altså ikke i Freiburg. Energiforbruget i flere hjem går her i nul, hvis de private hjem da ikke ligefrem fungerer som separate kraftværker, der leverer overskudsenergi til det offentlige net.

Bonusinfo. Freiburg nyder godt af at have flest solskinstimer i hele Tyskland.

Efter at have vandret rundt i de lettere tilgroede gangarealer med de minimalt energikrævende boligblokke fører min vandretur i Vauban mig hen til det lokale Alnatura-supermarked. Ved indgangen står et skilt, hvorpå en medarbejder med pangfarvet kridt har skrevet en kundemeddelelse. Ikke for at gøre opmærksom på varer med mængderabat, som det ellers er sædvanen. Keine Toleranz für Klimaignoranz” (ingen tolerance over for klimaignorance) står der i stedet på skiltet. Ud over tilsyneladende lutter økologiske fødevareprodukter falbyder supermarkedet kridhvide T-shirts med sorte kursiver, der foreslår Make love not CO2 (skab kærlighed og ikke CO2). Selve supermarkedet putter sig nederst i kontorbygningen Solarschiff, og i en gyde under Solarschiff har nogle beboere stillet papæsker med bøger, køkkenudstyr og andre overskydende sager til fri afhentning. To gymnasiedrenge, der bliver fristet over evne, forlader deres klasse på byvandring i Vauban med en lokal guide.

Konzentration! Kom tilbage,” irettesætter deres lærer, og de trisser tilbage til foredraget. Guiden og geografen Steffen Ries fra det lokale selskab Innovation Academy har i de to forgangne timer vist klassen rundt. Han har fortalt om bæredygtige byggeløsninger. Han har fortalt om de verdenshistoriske tilfældigheder, der har været medvirkende til, at Freiburgs huse er særligt gode for klimaet. For da Anden Verdenskrig endelig var slut i 1945, var store dele af Europa reduceret til en ruinhob. Få steder var værre ramt end Freiburg. Intet mindre end 90 procent af byens bygningsmasse var brutalt jævnet med jorden. Nogle huse var paradoksalt nok ødelagt af tyske bomber, fordi piloter fra Luftwaffe under krigen tog fejl og troede, de var over fransk territorium, da de udløste deres regn af ødelæggelse.

Men det voldsomme krigstraume for Freiburg udviklede sig senere til en mulighed. En mulighed for under en større genopbygnings- og udvidelsesperiode i årene 1970-2000 at gentænke driften og energiforsyningen bag husene. Freiburgs befolkning viste sig her at være på forkant med et grønt holdningsskifte, som senere i dette årtusinde har spredt sig til den nationale tyske politiske debat. Freiburgerne var dengang og i dag særdeles kraftige modstandere af både atomkraft og kulkraft. Freiburgerne pressede på for, at deres hjem i størst muligt omfang skulle fungere uafhængigt af de to energikilder. Noget af en udfordring for politikerne i bystyret: for når man hverken vil forsynes med atomkraft eller fossile brændstoffer, hvad gør man så?

Vind var ikke en mulighed. Med Freiburgs bakkede dale og masser af skov er potentialet for vind dårligt. I dag er der kun fem vindmøller i byen, placeret på Freiburgs bakketoppe. Vandkraft var heller ikke en mulighed. Dertil er Dreisam-floden, der skærer igennem byen, for svag. Efter grundig betænkningstid valgte bystyret derfor at satse på to energipolitikker:

Den første er solenergi. Da Freiburg ligger i det område, der har flest solskinstimer i Tyskland, var det en ret oplagt vej at gå. Det kan man ikke sige om den anden type energipolitik, som byen lagde sig fast på. Her bevægede byen sig ud i et for samtiden temmelig ukendt territorium. Freiburg satte sig kort sagt for at spare på energien i byens bygninger. Eller sagt på en anden måde, så tænkte de, at den bedste energi er den energi, der genbruges eller aldrig tages i brug. Og jo mindre energi man bruger, jo mindre afhængig af kul eller atomkraft er man. Freiburg blev med et slag visionær.

BAGMANDENDen 75-årige selverklærede miljøaktivist og solcellearkitekt Rolf Disch står bag flere af Freiburgs grønne vendepunkter. Endemålet er, at byen og dens tilstødende områder bliver klodens første region drevet af 100 procent vedvarende energi. Foto: Rolf Disch / SolarArchitektur / Presse

Efter de første øvelser i at tweake på de gamle husmodeller – at isolere bedre, gøre opvarmningen mere effektiv, skifte vinduer og så videre – gik bystyret i 1992 et skridt videre. Politikerne valgte, at alle nyopførte huse højst må bruge 65 kilowatt-timer energi til opvarmning per kvadratmeter årligt. Det var et krav, som den dag i dag er 10 kilowatt-timer strengere end gældende national lovgivning i Tyskland. Det særegne byggekrav i den sydtyske by betød dog også, at nyopførte huse og bygninger ville blive mindst tre procent dyrere. Forslaget mødte ikke desto mindre opbakning. Dels ved udsigten til, at investeringen ville være tjent ind ved en lavere varmeregning efter cirka ti år. Dels ved udsigten til at gøre brug af en ny tysk opfindelse fra 1991. Det såkaldte passivhus.

Et passivhus koster i sig selv ofte omkring ti procent mere at bygge end et tilsvarende gennemsnitligt nyt hus. Til gengæld forbruger et passivhus cirka 80-90 procent mindre energi, så merudgiften tjener sig hurtigt ind. Det største kendetegn ved et passivhus er, at det genbruger al varmen fra det indfaldende sollys og al varme skabt inden for dets mure – varmen fra dens beboeres kroppe, fra brusebade, husdyr, madlavning og fra tændt elektronik. Hemmeligheden er en yderst lufttæt bygningskonstruktion og ventilationsanlæg med varmegenvinding. Typisk siver frisk luft ind på loftsniveau og suges ud gennem en tragt fra en anden væg. Anvendt rigtigt af beboerne bliver der skabt en vekselvirkning fra varm luft, der går ud, og køligere luft, der kommer ind. Kombinerer man det med den ekstreme tæthed, kan beboerne nyde en konstant temperatur året rundt stort set uden behov for afkøling eller opvarmning.

Bonusinfo. Energiforbruget til opvarmning, ventilation, køling og varmt vand i et passivhus bør være mindre end 15 kilowatt-timer per kvadratmeter om året. Til sammenligning har et typisk dansk parcelhus fra 1970’erne et årligt forbrug på 150

kilowatt-timer per kvadratmeter. Kilde: Danske Boligarkitekter.

Passivhuse var et godt udgangspunkt. Men kunne man helt komme af med behovet for at trække energi ind i huset? Ja, er det korte svar. Nulenergihuset blev til. Her svarer det samlede energiforbrug til den mængde af energi huset selv skaber, typisk via solceller og solpaneler.

Mest imponerende er selvfølgelig plusenergihuse. Deres energiproduktion overstiger forbruget. Et plusenergihus giver til elnettet i stedet for at tage, hvilket i praksis betyder, at dit hus fungerer som et lille vedvarende kraftværk, der for eksempel kan lade din el- eller hydridbil op. Sådan et plusenergihus byggede Rolf Disch i Vauban som den første i verden, og cirka 300 meter fra hans revolutionerende hjem beviste hans arkitektfirma, at der ikke var tale om et unikum. Hans arkitektfirma opførte i årene 1999-2001 kontorbygningen Solarschiff og en tilstødende klynge rækkehuse, 59 styk i alt, ved navn Solarsiedlung am Schlierberg.

Sidste stop for gymnasieklassen på byvandringen og stedet, hvor jeg støder ind i dem samt guiden Steffen Riese, er ved netop denne kontorbygning og tilstødende klynge af rækkehuse. Umiddelbart nogle rækkehuse og en kommerciel bygning som så mange andre med supermarked, bank og kontorer til selvstændige erhvervsdrivende. Men kombinationen af passivhus-konstruktionen og solcellepaneler på alle tage betyder, at både bygningen og rækkehusene producerer mere energi, end de forbruger.

Klodens første plusenergi-rækkehuse!” siger geografen Steffen Ries fra Innovation Academy på rundvisningen med den tyske gymnasieklasse og gentager et budskab, man finder gentaget i flere og flere dele af bygge- og energisektoren: Teknologierne er der. Det handler altså bare om at bruge dem og gøre det klogt.”

Klapsalver til Steffen Ries og hans foredrag runger ud over p-pladsen. Bagefter trækker jeg ham til side. For lige at høre om elevernes engagement. Steffen Ries griner.

Det var kun lige til sidst ved gyden, at koncentrationen svipsede. Eleverne var meget engagerede. De vidste en hel del i forvejen, ligesom nærmest alle elever efterhånden gør,” siger han og uddyber sin tilføjelse om at bruge klimavenlige byggeteknikker klogt.

Vi skal være smarte som ræve,” forklarer Steffen Ries med et ordsprog, der også har lagt navn til en kampagne om at være (klima)smart som ræve.

Bonusinfo. Den seneste skærpede bygningsstandard for nye huse i Freiburg er kravet om et årligt energiforbrug på blot 15 kilowatt-timer per kvadratmeter. Et krav snublende tæt på at diktere, at alle nye huse i Freiburg som minimum skal være passivhuse.

Kampagnen gjaldt i første omgang beboerne i Freiburgs og klodens første passivenergi-højhus. De skulle lære at bo på en ny måde og bruge energien fornuftigt i sådan en anderledes type bygning. Sidenhen er kampagnen spredt til den øvrige by. Steffen Ries glæder sig over, at vi er nået til et punkt, hvor der nu er masser af teknologier til at gøre vores hjem mindre klimabelastende – de kan jo ligefrem være klimagevinster – men han mener også, at tiden bør mane til ekstra omtanke. Han peger på, at Freiburg ligesom nærmest alle andre større byer døjer med et opdelt boligmarked. Folk uden for opsvinget er hægtet af de stigende huspriser. Opbakningen til den grønne omstilling risikerer derfor at lide skade, hvis man insisterer på at anvende alle tænkelige grønne løsninger for at skabe et så plusenergi-agtigt hus som muligt. Det vil ganske vist være godt for klimaet og privatøkonomien på lang sigt, men de ekstra tiltag driver huspriserne opad på kort sigt. De ekstra forhøjede huspriser betyder, at flere vordende beboere slet ikke har råd til at sidde i klimavenlige huse. Eller også resulterer de ophedede huspriser i, at bygherrer eller boligejere undlader at istandsætte ejendomme. De vil hellere spare op og udnytte de forhøjede grundpriser til at bygge helt nyt.

Problemet er slet ikke begrænset til Freiburg. Det er globalt. Husejere holder igen med at energirenovere deres bolig i håbet om at kunne investere i en nedrivning og splinterny hybel. Eller også har flere slet ikke penge til at lappe utætheder efter omsider at have fået foden indenfor på det dyrere og dyrere boligmarked. Den udfordring forværres af, at langt hovedparten af klodens huse er over 50 år gamle. De er altså opført, mange år før vi kendte til nutidens solidere, mere energibesparende konstruktioner og nødvendigheden af at bruge vedvarende energikilder. Og at ombygge og gøre alle ældre huse energineutrale er umuligt i praksis. Det vil dels være for dyrt, dels råder vi slet ikke over så mange murere, tømrere og arkitekter, som sådan en transformation ville kræve.

KLIMAGEVINSTERUd til vejen ligger kontorbygningen Solarschiff og bagved rækkehussamlingen Solarsiedlung am Schlierberg – klodens første samling af plusenergihuse. Foto: Rolf Disch / SolarArchitektur / Presse

Tilbage ved parkeringspladsen fortæller guiden og geografen Steffen Ries om det næste udviklingsskridt, hvis freiburgerne skal blive endnu grønnere. Det skridt handler hverken om udvikling af nye teknologier eller optimering af solcellepaneler. Det er et skridt, som er meget mere lavpraktisk. Det handler om, at vi allerede råder over teknikkerne til at bo klimasmart, hvis vi altså vel at mærke bruger dem ordentligt. I Freiburg har det vist sig, at nogle energibesparelser til myndighedernes overraskelse sommetider er udeblevet. Årsagen har vist sig at være, at nogle beboere i de klimaeffektive huse modelleret over passivhus-konstruktioner har modvirket idéen bag den forbedrede energieffektivitet. En udfordring ved de tætte og godt isolerede passivhuse er nemlig, at indetemperaturen er en smule langsommere til at regulere sig selv end gennemsnitlige huse. Særligt i overgangsperioder, hvor udetemperaturen kan svinge en hel del, kan det føles trægt i et passivhus. Ofte er der blot tale om to-tre grader for koldt eller varmt, men det vil man jo gerne have fikset hurtigt. I en vintermåned kan der ligefrem være tale om, at huset takket være den gode isolering føles for lummert. Det betyder typisk, at man åbner vinduet for at lufte mere af den varme luft ud i den kolde årstid. Dermed ødelægger man vekselvirkningsprocessen, hvor huset selv gradvist nærmer sig komforttemperaturen. Man sætter energiforbruget unødigt i vejret. Ligesom hvis man tænder for aircondition i en for lun bil og samtidig åbner vinduerne i en misforstået tro på, at så opnås tålelige temperaturer hurtigere.

Det er dårlige vaner. Man ødelægger vekselvirkningen og spilder energi,” siger Steffen Ries, der på tysk, engelsk og fransk i over ti år har vist interesserede rundt.

Tidligere i dag den 26. september aflagde arkitekter og byplanlæggere fra det danske verdensomspændende byggefirma Gehl en visit. Især flere universiteter og kommuner fra USA kigger også forbi Freiburg for at lære om bygningerne, der enten er drivhusgasneutrale eller gevinster for energiproduktionen.

For tre år siden troede vi, at interessen for byvandringerne ville dale. Det stik modsatte er sket. Folk er blevet meget mere interesserede i at bo mindre drivhusgasbelastende,” siger Steffen Ries.

Rettelse 18.november 2019: I en bonusinfo stod der oprindeligt, at gennemsnitstemperaturen er lavere i Freiburg end i Danmark. Det er ikke korrekt, og den oplysning er fjernet.

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

Vis mig Zetlands principper

I dag læser vores medlemmer: