Denne artikel har vores medlem Marianne Luna Røndal foræret dig.
Zetland er en digital avis, hvis mål er at vise sammenhænge i en verden, der savner netop dét.
Send en tanke til Marianne Luna Røndal – det er medlemmerne, der gør det muligt for os at udkomme.

signature

Forskere har udpeget USA’s sukkerskurk. Nu frigives den snart på det europæiske marked

NAMPer Bendix Jeppesens rotter tester sukker. Dyrene har forskellige personligheder, men er som regel blide, siger han. Foto: Tor Birk Trads / Zetland

Derfor skal du læse denne artikel

Supersukkeret er det blevet kaldt – og årsagen til den amerikanske fedmeepidemi. Andre siger, det er mindre farligt. Vi har set nærmere på det kontroversielle sukkerstof, som snart sparker døren ind til Europa: højfruktosemajssirup. Fra 2017 bliver det frit tilgængeligt på det europæiske marked.

Lugten er det første, der slår én i kælderen under Aarhus Universitetshospital.

Den er ram, lad mig sige det sådan. Bæ og savsmuld er de mest fremtrædende noter i dunsten fra de cirka 50 rotter, som her tilbringer dagene med at spise sukker i menneskehedens tjeneste.

Nogle spiser almindeligt hvidt sukker, nogle spiser det naturlige sødemiddel stevia, andre spiser kunstigt sødemiddel, og endelig er der dem, der spiser højfruktosemajssirup. Det er den sidste gruppe, jeg er kommet for at besøge, og det er dem, der har hovedrollen i den forskning, som foregår på etagerne over jorden. Den reaktion, som rotterne udviser på højfruktosemajssirup i foreløbige resultater, lover nemlig ret skidt.

For rotterne, og måske også for os.

For fra september er det ikke længere kun rotterne under Aarhus Universitetshospital, som højfruktosesirup bliver frit tilgængeligt for – men hele det europæiske marked.

FORSØGSDYR"Skal de på slankekur," spurgte jeg naivt i kælderrummet. Men ak nej, deres organer kan scannes som led i forskningen. Foto: Tor Birk Trads / Zetland

For et par dage siden beskrev vi her på Zetland, hvordan den kommende europæiske liberalisering af sukkermarkedet kommer til at betyde mere og billigere sukker på det europæiske marked. Såvel danske som udenlandske forskere forudser på den baggrund en acceleration i udbredelsen af fedme, diabetes og hjertekarsygdomme – sygdomme, som i forvejen koster både europæiske leveår og milliarder hvert år.

Reformen betyder, at det sukker, vi selv producerer i Europa fra sukkerroer (i Danmark dyrkes de hovedsageligt på Lolland), bliver billigere, og at det bliver billigere at importere udviklingslandenes sukkerrør. Og så betyder det, at højfruktosemajssirup, et i europæisk sammenhæng relativt ukendt sukkerstof, kommer til at spille en markant større rolle.

I dag betyder EUs sukkerkvoter, at højfruktosesirup højst må fylde fem procent af den samlede sukkerproduktion i Europa. Når den kvote fra september bliver løftet, kan vi – ifølge EU-Kommissionens egne beregninger – forvente en tredobling af produktionen af højfruktosemajssirup.

Det er af dén årsag, at rotterne under Aarhus Universitetshospital er sat til at spise det. Ham, der fodrer dem, er fedmeekspert og lektor ved Aarhus Universitet, Per Bendix Jeppesen. Han er stærkt bekymret for, hvilken betydning højfruktosemajssirup vil få på den anden side af september.

Vi er i gang med at slippe et eller andet løs, som ingen rigtig ved, hvad er for noget,” siger Per Bendix Jeppesen.

Når man er så restriktive med alle andre fødevarer, som kommer ind på markedet, så synes jeg, at det er utroligt, at man bare slipper det her løs uden de store spekulationer.”

Løst er det allerede blevet sluppet på det amerikanske marked for årtier siden. Og det er amerikanernes fodspor, som Per bendix Jeppesen er bange for at følge.

SLURPDette er en forsimplet version af den oprindelige graf. Illustration: Sune Ehlers / Zetland

Hjørnestenen i bekymringen for højfruktosemajssirup er grafen herover.

Den stammer fra et amerikansk studie offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift The American Journal of Clinical Nutrition i 2004 og er hjørnestenen i hele debatten om højfruktosemajssirup. I studiet undersøgte forskerne mønstre i amerikanernes fødevareindtag fra 1967 til 2000. Ingen andre fødevarer har haft så stor en vækst som højfruktosemajssirup, skrev forskerne, og det øgede forbrug af højfruktosemajssirup spejler den hurtige øgning i fedme”.

Amerikanerne er den befolkning i verden, der indtager den største portion højfruktosemajssirup per person. Samtidig er det et af de lande, der har den højeste andel svært overvægtige. Forskerne kædede de to kendsgerninger sammen.

Dermed,” konkluderede forskerne, har øgningen i forbruget af højfruktosemajssirup en tidsmæssig sammenhæng med fedmeepidemien, og overforbruget af højfruktosemajssirup i kaloriemæssigt sødede drikkevarer kan spille en rolle i fedmeepidemien.”

Studiet blev hurtigt meget kendt for at give et svar på, hvorfor amerikanernes fedmeepidemi er den værste på verdensplan – men fandt, som forskerne skriver, ikke en direkte årsagssammenhæng mellem sukkerstoffet og fedme, hvilket det også senere er blevet kritiseret for. Per Bendix Jeppesen hører til dem, der finder den tidsmæssige sammenhæng mistænkelig. Og den er ikke den eneste grund til at være kritisk over for højfruktosemajssirup, forklarer han.

Højfruktosemajssirup er et billigt produkt og har i øvrigt en række fordele for industrien – det forbedrer både tekstur og smag.

Derfor bliver det brugt rigtig meget i sodavand og frugtjuice i USA. Det er to fødevarer, der er kilde til et meget stort sukkerindhold, og det er nok det, der har været med til at skubbe til fedmen, for der er meget lille mætningsgrad i de her drikke,” siger han.

Derfor spiser du også ved siden af og får et meget højt indtag af kalorier.”

Dertil kommer den rent fysiologiske forskel, som nogle forskere – blandt andre Per Bendix Jeppesen – mener at kunne se mellem højfruktosemajssirup og almindeligt sukker. Energiindholdet er ganske vist det samme i højfruktosemajssirup som i almindeligt sukker, men det påvirker organismen forskelligt, siger Per Bendix Jeppesen. Blandt andet mistænker Per Bendix Jeppesen, at højfruktosemajssirup i sig selv ikke giver den samme grad af mæthed som almindeligt sukker. Der er dog ikke lavet studier, som påviser fysiologiske forskelle.

Det er dem, Per Bendix Jeppesen håber, at rotternes reaktion skal gøre os klogere på.

Men før vi vender tilbage til dem, kommer her lidt kontekst på den debat, som bekymringen for højfruktosemajssirup skriver sig ind i. Sukker har været kilde til en af de mest ophedede debatter i ernæringsforskningen de seneste år – og det er vel at mærke et felt, der er præget af ganske intense, forskningsmæssige skyttegravskrige.

Sagen er, at der i ernæringsvidenskaben spyttes så meget forskning ud, at man snart sagt kan finde belæg for ethvert synspunkt, hvis bare man vælger omhyggeligt ud blandt resultaterne og ser bort fra resten.

Nyhedsstrømmen er et tydeligt bevis. Det ene øjeblik er øl mere skadeligt end heroin, det næste øjeblik kan øl forebygge hjertekarsygdomme, diabetes og forhøjet blodtryk. For meget mørk chokolade kan give nyresvigt, men også gøre dine (eventuelle) bryster fastere og øge sexlysten. Nogle gange kan man få fornemmelsen af, at det er hurtigere at vente på, at forskningen ændrer mening, end at lave sine vaner om. Det hjælper heller ikke på sagen, at det ikke kun er proportioner, forskerne er uenige om. I ernæringsdebatten er meget et spørgsmål om overbevisning.

Således også sukkerdebatten. Og i centrum for den troskamp står ét enkelt spørgsmål:

Er en kalorie bare en kalorie, eller er nogle kalorier mere skadelige for kroppen end andre?

I det spørgsmål har højfruktosemajssirup en nøglerolle. For højfruktosemajssirup er ikke som almindeligt sukker, mener kritikerne – det er endnu mere skadeligt. En af de kendteste fortalere for den idé er den amerikanske graverjournalist Gary Taubes, der i januar udgav bogen The Case Against Sugar, som er et (stærkt omdiskuteret) anklageskrift med det formål at underbygge, at der er nogle kalorier (dem fra sukker), der er farligere end andre – og blandt de farligste er dem, der kommer fra højfruktosemajssirup.

På den side af sagen står også Per Bendix Jeppesen. Og med rotterne vil han efterprøve, om højfruktosemajssirup virkelig er mere skadeligt end almindeligt sukker.

Hans tese er, at højfruktosemajssirup er farligere, fordi det har et højere indhold af fruktose end almindeligt sukker. Fruktosen omdannes til fedt i leveren, og der opstår problemet, siger Per Bendix Jeppesen.

Det betyder, at du lagrer mere fedt i leveren, og det er noget af det, der er farligt, for det kan give forstadier til sukkersyge.”

At fruktose er usundt kan tydeligt ses på rotterne, forklarer han. Studiet er stadig i gang, og derfor kan han ikke give nogen endelige resultater, men foreløbige resultater er bekymrende. De rotter, som blev sat på en kur af højfruktosemajssirup, viste i en MR-scanning en stigning i leverfedt på 42 procent i forhold til kontrolgruppen – der havde et almindeligt indtag af sukker på daglig basis. Desuden oplevede de en forøgelse af insulinresistens (en vej til diabetes) på 100 procent.

Det er vigtigt at pointere, at de foreløbige resultater ikke sammenligner højfruktosemajssirup med et tilsvarende indtag af almindeligt hvidt sukker, og dermed kan de ikke bruges til én gang for alle at afklare, om højfruktosemajssirup er farligere end almindeligt hvidt sukker. Kontrolgruppen får en almindelig rottekost. I anden halvdel af forsøget – det, som er i gang lige nu – sammenligner Per Bendix Jeppesen almindeligt sukker med højfruktosemajssirup. Resultaterne lander en gang i foråret.

Per Bendix Jeppesen pointerer da også selv, at viden om den fysiologiske effekt af et højt indtag af højfruktosemajssirup stadig er begrænset.

Alligevel er han overbevist om, at manglen på mæthedshormonet, den billige pris og den biologiske effekt, sukkeret har på kroppen, tilsammen gør det mere skadeligt at indtage end almindeligt sukker, og det burde give anledning til stor bekymring fra myndighedernes side.

Med alkohol har vi jo ligesom bestemt, at det skal vi drikke i moderate former. Det har vi ikke med fruktose, men det tyder på, at vi burde.”

SNUSDer er streng kontrol med rotteforsøg i Danmark og blandt andet dyrevelfærdsorganisationer ser til, at ingen bryder reglerne. Foto: Tor Birk Trads / Zetland

Det er Fødevarestyrelsen – under hvis ansvar kvaliteten af vores fødevarer ligger – uenig i. Der er ikke fundet evidens for, at højfruktosemajssirup er farligt, og derfor skal det ikke forbydes på forhånd, siger chef i Ernæringskontoret, Else Molander. Beslutningen er taget på EU-plan og derfor ikke en sag for de enkelte medlemslande.

På europæisk plan har debatten om højfruktosemajssirup da også været stor i hvert fald i flere andre europæiske lande, blandt andet Tyskland. Og spørger man EU-Kommissionen om risikoen ved at frigive det nye stof på markedet, henvises der til EFSAs – det europæiske fødevareagenturs – vurdering, dengang sukkerreformen skulle stemmes igennem.

I agenturets rapport står der, at nogle kort- og længerevarende studier, der har sammenlignet indtaget af drikkevarer, der er sødet med fruktose, glukose eller sukrose, har vist, at et højt fruktoseindtag – 25 procent af det totale energiindtag – kan give øget risiko for hjertesygdomme, insulinresistens og øget fedt omkring de indre organer. Men resultaterne kan generelt ikke observeres ved lavere doser af fruktose.

Om fruktose har en anden metabolsk effekt er omdiskuteret,” afslutter EFSA. Det er altså ikke bevist, om det, at højfruktosemajssirup nedbrydes på en anden måde i kroppen, betyder, at vi bliver federe af det.

Det er også, hvad ernæringsforsker og lektor ved Biomedicinsk Institut ved Københavns Universitet, Ole Hartvig Mortensen, lægger vægt på. Han mener, at frygten for højfruktosemajssirup er stærkt overdrevet.

Især har det amerikanske studie fra 2004 skylden, fordi forskerne ikke justerede for det samlede energiindtag i verden i samme periode, siger han.

Der er ingen tvivl om, at hvis man indtager for meget sukker – lige meget, om man taler højfruktosemajssirup eller almindeligt sukker – så bliver man fed, og der er ret vægtige beviser på, at hvis man spiser meget sukker, så er der risiko for udvikling af insulinresistens og på sigt type to diabetes,” siger han.

Men at højfruktosemajssirup skulle være en større synder and almindeligt sukker, det tror jeg ikke. De studier, der har sammenlignet højfruktosemajssirup med sukrose har generelt ikke fundet nogen forskel, og det gælder både studier lavet i dyr og mennesker,” siger han.

Alligevel er det ikke sådan, at Ole Hartvig Mortensen er ukritisk. For højfruktosemajssirup er billigt – og når fødevareindustrien får adgang til det, kan det være, de kommer mere af det i deres mad.

Og så bliver det farligt, siger Ole Hartvig Mortensen. Ikke specifikt på grund af højfruktosemajssirup – men fordi vi kommer til at indtage mere sukker generelt.

Det er ikke sukkeret, men konteksten, der er problemet. En kalorie er en kalorie, hvis ikke du overspiser.”

Men lige præcis dét er, hvad vi gør.

I vores vestlige samfund er der meget få, der spiser for lidt. Vi tager på. Og når vi spiser det, vi har brug for og mere til, så tyder meget på, at det er ekstra farligt, at man indtager for meget sukker, fordi det bliver lagret som fedt, ofte i leveren, hvilket er skadeligt,” siger Ole Hartvig Mortensen.

Nå.

Hvis du både er forvirret og lidt modløs oven på læsningen, er det til at forstå. For konklusionen er denne:

Enten er frigivelsen af højfruktosemajssirup meget skidt (hvis den er mere skadelig end almindeligt sukker, hvilket forskningen ikke har påvist). Eller også er den lidt mindre skidt, men stadig skidt (fordi der under alle omstændigheder kommer mere sukker på markedet, og det bliver vi fede af).

Jeg kan trøste med, at der er lyspunkter. Som Gary Taubes, sukkerkritikeren, der har sammenlignet sukker med gift, alligevel indrømmer i slutningen af sit lange anklageskrift mod sukker, så er der faktisk ikke nogen, der endnu ved præcist, hvilke fødevaregrupper der er allerfarligst.

Hvad end du prøver at undgå gluten, transfedtsyrer, mættet fedt, kulhydrater eller bare forsøger at drosle ned på kalorierne og spise mindre og spise sundere – så er resultatet i praksis ofte, at du undgår forarbejdede fødevarer med tilsat sukker og flere andre ingredienser,” skriver han.

Det lader til at være gavnligt, men vi kan ikke sige præcis hvorfor.”

Så selv om forskerne er frustrerede, er der altså råd for den enkelte, der frygter at spise for meget højfruktosemajssirup (eller sukker generelt). Lav din mad selv, så er du fri for overraskelser.

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer. Prøv os for 0,- i 14 dage.

Bliv prøvemedlem