Danish Crown fragter pølsetarme fra Danmark til Kina og tilbage. Det er den bedste løsning for klimaet, siger de

  • 23. november 2018
  • 8 min.
KINA T/RPå en fabrik i Kina får Danish Crown sorteret tarme fra hele verden, inden de igen bliver sendt ud til alle verdenshjørner for at blive til pølseskind. Illustration: Kasper Løftgaard for Zetland

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

00:00

09:51

Derfor skal du læse denne artikel

Aktuel igen: En 73-årig fynbo har lavet en maskine, som måske kan spare os for at sende grisetarme tværs over Jorden bare for at få dem målt. Som en del af en serie om den uoverskuelige rejse, fødevarer tager for at blive forarbejdet, inden de lander på dit middagsbord, fulgte Jonathan Tybjerg i 2018 pølsetarmens rejse – og så nærmere på Danish Crown, der hvert år får sorteret 1,7 millioner kilometer pølsetarme fra hele verden. Der er, siger slagteriet, faktisk en mening med den omfattende transport af tarmene.

I en stor fabrikshal i den kinesiske by Yancheng står fabriksarbejdere på rad og række med dyretarme mellem hænderne. Nogle lader tarmene glide gennem de gummihandskeklædte fingre, så tarmene bliver skilt fra hinanden. Andre fylder vand i tarmene for at måle diameteren. Og andre igen sorterer dem efter størrelse i forskelligt farvede spande.

Sammen arbejder de som en maskine for at sortere tarmene, der skal have den helt rigtige størrelse, når de skal blive til pølsehylstre.

På fabrikken, der er ejet af Danish Crowns underselskab DAT-Schaub, kommer der grise- og lammetarme fra hele verden, inden de igen sendes ud til hele verden. Tarme fra danske grise tager også turen.

I snart 20 år har Danish Crown sendt danske grisetarme tur-retur til fabrikken i Yancheng og en fabrik ved den portugisiske hovedstad, Porto, for at få dem sorteret. Med andre ord kan det sprøde skind på din stegte pølse have været ude på en 40.000 kilometer lang rejse, før du bider pølsen over.

Det er absolut ingen undtagelse, nærmere tværtimod. Verdens fødevareproduktion er blevet så massiv og kompleks, at det er umuligt at få overblik over, hvilken rejse fødevarer tager, inden de lander på vores middagsborde.

Men hvad betyder det for klimaet?

Det spørgsmål har jeg undersøgt i en lille serie artikler. Sidst fulgte jeg torskens rejse rundt i verden for at blive forarbejdet – og så på, hvilke konsekvenser det havde for klimaet. I dag er turen kommet til pølsetarmene.

For torskens vedkommende fik jeg af en forsker at vide, at transporten rundt om kloden slet og ret kunne kaldes CO2-spild”. Men ifølge Danish Crown kan det – også fra et klimamæssigt synspunkt – give mening at have en global produktion af pølser frem for en lokal.

TARMSORTERING_ I denne video kan du se, hvordan arbejderne på fabrikken i Yancheng sorterer dyretarme fra hele verden. Danish Crown

Pølser kræver meget forarbejdning. Ud over det store arbejde med tarmene skal kødet fra grisen hakkes og blandes med andre ingredienser, inden kødet skal fyldes på tarmene. Ofte foregår hvert af de produktionsled forskellige steder i verden.

Det er derfor, netop pølser er så god en indgang til at forstå det strukturelle problem, som international fødevareproduktion stiller klimaet over for. Økonomiske faktorer såsom store lønforskelle på globalt plan og lave brændstofpriser gør det til en god forretning for virksomheder at transportere fødevarer til udlandet for at blive forarbejdet.

Fabrikken i Yancheng er blandt de to største producenter af naturtarme i verden og modtager tarme fra grise og får fra det meste af kloden. I løbet af et år bliver der sorteret og pakket 1,7 millioner kilometer tarme – det svarer til, at de (i et helt vanvittigt tankeeksperiment) ville kunne nå 42 gange rundt om jorden.

Det er en god forretning at sortere tarme i Kina. Sidste år omsatte DAT-Schaub for fire milliarder kroner. Driftsresultatet var på 424 millioner kroner, hvilket svarer til næsten en fjerdedel af Danish Crowns samlede overskud. Og da Danish Crown tidligere på året kunne præsentere halvårsregnskab, var det med løfter om, at tarmene ville give en fortsat vækst. I den forbindelse talte Jais Valeur, administrerende direktør i Danish Crown, med Ritzau:

Tidligere har markedet været meget præget af små aktører rundtomkring. Men vi er lykkedes med at globalisere markedet og kan tilbyde en ensartet, høj kvalitet og servicere de største kunder. Det er det, der gør forskellen.”

Til forsvar for en grønnere verden

Journalistikken skal ikke bare beskrive klimaforandringerne; den skal være med til at løse dem. På Zetland vier vi mindst én dag om ugen til væsentlige historier om natur og klima, ligesom vi har kastet os ud i – om muligt – at gøre Zetland CO2-neutralt. Vi stabler også arrangementer på benene, viet til dét, det hele handler om: den natur, vi er en del af. Vi gør det bedst sammen, så byd endelig ind med idéer og perspektiver.

Efter direktørens eget udsagn har Danish Crown altså globaliseret markedet. Det er dem, der er skyld i, at sorteringen foregår i udlandet på en stor fabrik i stedet for lokalt. Og det mener Danish Crown er godt – også for klimaet.

Du har klimapåvirkning ved at flytte tarmene, men du har også en enorm kontrol på fødevaresikkerheden, og større enheder giver mere miljøsikring, mens vi undgår madspild,” forklarer Jens Hansen, der er pressechef i Danish Crown.

Når man ser billeder og videoer fra fabrikken i Yancheng, er det mennesker og ikke maskiner, der fylder de store produktionshaller ud. Pølsesortering er håndarbejde, og der er intet idyllisk ved den slags storproduktion, som Danish Crown udfører i Kina. Men ved at sortere tarmene på en kæmpe fabrik, hvor alle processer er optimeret og spildet er minimeret, bliver forarbejdning ifølge Danish Crown så effektiv som overhovedet muligt.

Det er ene og alene et omkostningsspørgsmål, der er skyld i, at Danish Crown har tarmsorteringen i Kina og Portugal. Men ifølge Danish Crown, kan man ikke adskille det økonomiske rationale fra klimarationalet, når det handler om tarmsortering.

Hvis det skulle foregå på danske lønninger, kunne det ikke sælge, og så ville det sandsynligvis ende som spild, fordi du i stedet ville smide tarmen ud,” siger Jens Hansen og tilføjer, at Danish Crown i så fald ville importere tarme fra andre firmaer.

Og det er den væsentligste grund til, at Danish Crown mener, udledningen ville være større, hvis de ikke havde rykket sorteringen ud af Danmark og sendt tarmene på lange rejser.

Danish Crown mener altså, at de på grund af fabrikkens størrelse og de optimerede processer spilder mindre, end hvis de beholdt hele produktionen i Danmark (og muligvis havde mistet den). Argumentet er, at den fordel opvejer konsekvenserne ved at sende pølsetarmene på en halv jordomsejling.

Danish Crown fører ikke noget CO2-regnskab over deres pølseproduktion, og Jens Hansen kan ikke bevise, at tarmtransporten er en fordel for klimaet.

Men først og fremmest må man tage højde for, at man kan transportere mange grisetarme på én gang. Som i virkelig, virkelig mange. I én container kan man have tarme fra 60.000 grise, og moderne containerskibe har ofte plads til mere end 10.000 containere.

Helt generelt står transporten ikke for den største del af CO2-udledningen ved svineproduktionen. Udledningen ved at transportere svinekød fra Danmark til Kina og retur med skib ligger på omtrent 0,75 kilo CO2 per kilo svinekød. Produktionen af et kilo svinekød udleder i sig selv omkring tre kilo CO2.

Men jo mere kødet bliver forarbejdet, og jo mere global produktionen er, jo større bliver udledningen af CO2. Hvis grisen skal opdrættes og slagtes i et land, kødet skal hakkes og blandes i et andet land og tarmen sorteres i et tredje, så vokser pølsens samlede rejse og CO2-udslip.

Problemet er, at vi lige nu har indrettet et globalt fødevaresystem, hvor Danish Crown får mest ud af at flytte tarmen til Kina og tilbage igen og ikke ved at tage mest muligt hensyn til klimaet.

Bonusinfo. Selve rensningen af grisetarme foregår i Danmark, hvor man udvinder et biprodukt ved navn mucosa, som bruges til blodfortyndende medicin.

Danish Crown står altså ikke med et enkelt valg om, hvordan de vil drive deres virksomhed. De handler inden for et globalt system, der bare fungerer på den måde.

Men som Chris Kjeldsen, der forsker i agroøkologi ved Aarhus Universitet, siger, så er der ingen naturlov, der dikterer, at det skal være sådan”. Vi kunne faktisk godt have sorteringen i Danmark og gøre det lige så effektivt som i Kina.

Og det er vigtigt at huske på, at Danish Crowns egen direktør selv siger, at de har globaliseret pølsesorteringen. De har selv været med til at skabe den situation, de står i.

Ifølge Chris Kjeldsen er pølsetarmene og andre fødevarers rejse frem og tilbage i verden et eksempel på, at fødevareproducenterne skruer på de helt små håndtag, når de deler produktionen op i så mange små globale led, for at gøre en meget lille forskel prismæssigt.

Denne udvikling er ikke drevet af fødevareproducenterne alene, for de indgår i et spil med supermarkederne om, hvem der skal have den største værdi fra produkterne.

Og lige nu tyder det på, at magten til at sætte priserne ligger hos supermarkederne,” siger Chris Kjeldsen.

Supermarkedskæderne presser altså prisen og stiller krav til virksomhederne om, at produkterne skal være billigere og billigere, hvilket tvinger virksomhederne til at se på de små marginaler, de kan effektivisere. Herunder at forarbejde produkter i den anden ende af verden.

Imens har virksomhederne stort set intet incitament til at minimere deres klimabelastning. Ifølge Jørgen Eivind Olesen, professor og sektionsleder ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, er det et af de største problemer for den globale bæredygtighed, at der ikke bliver taget politisk hånd om at indregne negative effekter på klimaet i virksomheders omkostninger.

Hvis ikke det bliver indregnet i virksomhedernes omkostning, så kommer der ikke til at ske en forandring, for så vil konkurrenceforhold betinge, at man får det lavet på billigst mulig vis, og det er jo sådan set det,” siger Jørgen Eivind Olesen.


I næste (og sidste) afsnit følger vi sojaens rejse gennem Danmark og ud til resten af verden som en del af den eksport, der er afgørende for dansk økonomi. Og så får vi eksperternes løsning på fødevarehandlens klimaproblem.

Bidrag fra Zetlands medlemmer

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

I dag læser vores medlemmer: