Send en tanke til Zetlands medlemmer

De har betalt for, at vi kunne lave denne artikel. Uafhængig journalistik er ikke gratis.

Finland har lavet et hjemløse-mirakel. Nu vil regeringen gå samme vej. Vil det virke?

Der findes en måde at bekæmpe hjemløshed effektivt. Nu gør regeringen forsøget. Her er et substanstjek.

Foto: Christian Lindgren, Ritzau Scanpix

Vores medlemmer foretrækker at lytte


Forestil dig at skulle sove i snedækkede parker eller skove, når det om vinteren fryser ned til minus 20 grader. Det var virkeligheden for en del af de cirka 20.000 finske hjemløse tilbage i 1980’erne. Men siden har Finland udrettet noget ret fantastisk. Landet fandt nemlig en enkel og radikal løsning til at bekæmpe deres problem med hjemløshed.

Det virkede over al forventning.

Antallet af mennesker, der sover på gaden, er siden dengang faldet helt ned til 200 mennesker. Og det er vel at mærke sket, samtidig med at stort set alle vestlige lande, inklusive Danmark, har oplevet en stigning i hjemløshed. Men nu tyder noget på, at Danmark for alvor vil gå den finske vej, lød det fra regeringen mandag.

Modellen bag det, der er blevet kaldt et finsk mirakel, er på samme tid simpel og ambitiøs. Det vigtigste er, at modellen ikke bare administrerer hjemløshed. Den bekæmper hjemløshed,” fortalte lederen af hjemløseindsatsen, Juha Kaakinen, da jeg talte med ham for et par år siden.

Housing first hedder metoden. Kort fortalt går den ud på at skaffe en hjemløs egen bolig, hurtigt og betingelsesløst. Ikke noget med først at få en bolig, når man har opfyldt nogle særlige kriterier – ikke noget med at flytte rundt mellem herberger.

Først når du har et permanent sted at bo, kan du begynde at tackle de problemer, du har,” som Kaakinen formulerede det. En tryg base er fundamentet for at ændre dit liv.” Den hjemløse får også målrettet støtte og hjælp i sin bolig til at klare nogle af de problemer, man ofte kæmper med som hjemløs.

Her på Zetland har vi skrevet meget om netop housing first. Historien om Finlands løsning nåede ud til usædvanligt mange. Bagefter undersøgte vi, hvorfor Danmark ikke har lavet noget tilsvarende. Vi har fortalt, at selv om enkelte steder, som Odense, faktisk har haft succes med modellen lokalt, er den aldrig blevet indført på landsplan. Det kræver nemlig en grundlæggende systemisk gentænkning, som ikke er sket.

Således er hjemløsheden herhjemme stort set vokset hvert år, siden forskningsenheden VIVE begyndte at måle udviklingen for over ti år siden. (Stigningen er stagneret omkring 6.500 hjemløse de seneste år).

Sidste år spurgte jeg socialminister Astrid Krag, om hun ville gå all inhousing first – når nu forskningen viser, at det virker. Svaret var dengang … ikke et klart ja. I hvert fald ikke med det samme. Det var sådan et lidt frustrerende politikerinterview, hvor Krag på den ene side anerkendte kvaliteten ved housing first – og at der var brug for at tage det store skridt” – men på den anden side sagde, at der også var problemer ved metoden og andre ting, man skulle kigge på. Ingen klare løfter om konkret handling.

Men så, mandag, skete der noget interessant. Nu vil regeringen faktisk gå all inhousing first, lyder det. I et nyt udspil afsætter man samlet set 780 millioner kroner til at skaffe en del af de boliger og den støtte, der er essentielle for, at housing first virker i praksis.

Vi vil reelt omlægge indsatsen, så vi ikke bare håndterer hjemløshed, men bekæmper hjemløshed,” sagde Astrid Krag, da vi talte sammen i telefonen.

Det lyder interessant. Spørgsmålet er, om det er rigtigt – altså om den nye housing first-plan reelt vil lave et skift, der kan opnå samme succes som i Finland?

AFSKAF HJEMLØSHED? Antallet af hjemløse er steget med 30 procent det seneste årti. “Jeg mener ikke, vi skal have langvarig hjemløshed i Danmark,” siger Astrid Krag. Foto: Liselotte Sabroe, Ritzau Scanpix

Kigger man på den nyere historie, kan man godt blive lidt modløs. Siden 2009 har skiftende regeringer forsøgt sig med en række små, spredte og til tider halvhjertede housing first-projekter. Men kun få hjemløse bliver reelt dækket af metoden – omkring otte procent, siger Socialministeriet selv.

Det, siger Astrid Krag, skal være slut nu. Hvis vi skal ordentligt i mål og ikke bare tale om det, som man har gjort siden 2009,” siger hun, er vi nødt til at tage mere strukturelle greb end hidtil.”

Lad os dykke ned i substansen.

De strukturelle greb, Krag nævner, er især to ting.

Den første handler om boliger. Det er naturligvis umuligt at indføre housing first uden housing. Men hvor finder man boliger til tusinder af hjemløse, når der i forvejen er mangel på billige boliger i de større byer?

Det har hele tiden været den store akilleshæl herhjemme: manglen på boliger og prisen på boligerne. Det har været en spændetrøje for housing first,” siger seniorforsker Lars Benjaminsen fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for velfærd.

Regeringen har allerede for nogle uger siden sagt, at de vil skabe 2.900 ekstra billige boliger til socialt udsatte. Det er dem, som de førnævnte 780 millioner kroner skal finansiere, så boligerne kan blive en del af housing first-planen. Regeringen vil også have kommunerne til at få flere hjemløse over i de almene boliger, kommunerne selv styrer.

Det fører os til den anden vigtige ting, der handler om støtte: at den hjemløse – om det så er unge, ældre eller måske folk med grønlandsk baggrund – får den rigtige hjælp og støtte. De penge, som kommunerne får til dét, skal nu kobles til, at den hjemløse får et sted at bo, ikke blot en herbergsplads. Det er nyt.

Og faktisk er de nye tiltag anderledes end de tidligere små skridt, vi har set hen imod housing first i Danmark. Det påpeger Lars Benjaminsen, der er en internationalt førende forsker på området. Der er reelt nyt i værktøjskassen,” siger han, Her er mere konkrete tiltag end i tidligere programmer. Udspillet rummer potentielt en omstilling hen mod mere systematisk at skaffe længerevarende boliger og støtteløsninger,” siger han.

Ikke mindst, at man faktisk tager livtag med boligproblemet, der altid har stået i vejen for housing first herhjemme, gør forskeren optimistisk. Det ser ud til, at Danmark for første gang faktisk tænker boligpolitikken med ind i hjemløshedspolitikken. Grundlæggende ser det lovende ud,” siger han.

Men det betyder ikke, at nu kører det bare.

Det er langtfra sikkert, at forslaget løser de væsentlige udfordringer, der findes med boligmangel. Vi har et stort boligproblem, som har udviklet sig over mange år, uden at man reelt har gjort noget ved det. Så du kan godt spørge, om der selv med forslaget her er boliger nok,” siger Lars Benjaminsen.

En anden ting handler om kommunerne. For vil de gøre, som regeringen håber, og sende flere hjemløse over i deres billigere boliger? Og ja, nu skal kommunernes penge kobles til, at de får hjemløse over i en bolig. Risikoen er bare, at det bliver et firkantet system, som flere andre eksperter på hjemløseområdet har advaret mod i medierne. For eksempel at den hjemløse ender med ikke at få særlig gavn af støttekroner eller herbergsplads, blot fordi der ikke lige er en bolig klar. Eller at kommunen bare sender folk hurtigt over i en bolig, uden at den nødvendige hjælp følger med. Med andre ord: at nye rigide støtteordninger ikke passer til virkelighedens problemer, fordi de med al magt skubber en stor housing first-model ned over hovedet på alle.

Dét er en reel risiko – og når housing first er blevet kritiseret tidligere, handler det ofte om den slags. At modellen ikke er blevet indført ordentligt.

Djævlen ligger i implementeringen,” som Lars Benjaminsen siger.

Der er flere andre faldgruber. De hjemløse må, understreger eksperterne, ikke bare blive sendt ud i en masse små lejligheder lige oven på hinanden. Vi ved nemlig fra udlandet, at det kan forstærke deres problemer, hvis mange hjemløse bor op og ned ad hinanden. Det virker bedst, når de kommer ud i blandet byggeri sammen med andre, ikke tidligere hjemløse, ikke i klynger, hvor der kun er boliger til udsatte borgere”, siger Lars Benjaminsen.

Og endelig er der støtten. Danmark har indtil nu sjældent brugt de tværfaglige, specialiserede støttemetoder, som forskningen peger på kan have stor effekt – måske fordi de kan være dyre på kort sigt. Det har haltet. Og jo mere man slækker der, jo mindre kan regne med, at de hjemløse får den hjælp, de har behov for,” siger han. Det er værd at holde øje med fremover.”

Der er også andre kritikpunkter. Nogle politiske partier mener, man burde fokusere mere på forebyggelse. Andre presser på for, at pengene ikke bliver for få – for det koster at skaffe nok billige boliger og den rigtige hjælp. Det er vigtigt, at regeringen sørger for, at pengene følger med de gode intentioner”, siger rådmand Brian Dybro (SF) fra Odense, der har gode erfaringer med housing first. (Til gengæld kan investeringen tjene sig ind på sigt, viser erfaringerne fra Finland, fordi det er langt billigere for samfundet, når folk ikke er hjemløse).

Et yderligere kritikpunkt handler om, at økonomisk trængte kommuner kan komme i klemme, fordi regeringens plan kræver, at kommunerne tager en god del af slæbet. Og så har vi slet ikke talt om alle de juridiske benspænd, der kan gøre effektive hjemløseindsatser svære herhjemme (og som man kan skrive en hel artikel om, hvilket jeg faktisk har gjort).

Men når alt det er sagt, er det nye skridt faktisk spændende. For første gang rykker man samlet set på noget, der ligner succesen i Finland. Man tager fat på boligproblemet, så housing first har reelle muligheder for at blive rullet ud.

Målet er ikke at have langvarig hjemløshed mere,” siger Astrid Krag. Hun vil ikke sætte en dato på, hvornår det skal ske, men det er et stort mål. Den kommende tid vil vise, om den nye plan kan indfri det. Om Danmark kan lave et finsk mirakel.