Send en tanke til Zetlands medlemmer

De har betalt for, at vi kunne lave denne artikel. Uafhængig journalistik er ikke gratis.

Pape vil gøre det hårdere at sidde i fængsel. Men i Nyborg er den modsatte tilgang en kæmpesucces

TIDSFORDRIV Risk, backgammon eller skak? På uddannelsesafdelingen spiller man gerne brætspil efter skole. Foto: Sofia Busk / Zetland

Vores medlemmer foretrækker at lytte


26. april 2017
14 min.

Derfor skal du læse denne artikel

I løbet af de første 10 måneder af 2017 er indsatte i danske fængsler blevet sendt i isolation 380 gange, skriver Jyllands-Posten. I 2015 var tallet syv. Imens politiske vinde blæser den komplet modsatte retning af mere pædagogik og et rarere miljø, viser et forsøg med uddannelse til de indsatte i Nyborg, hvordan en resocialiserende indsats kan gøre fængselslivet lettere og de indsatte roligere.

De seneste syv år har Adams liv været bygget op omkring ét enkelt mål: At undgå at blive skør.

Det er ekstremt psykisk hæmmende at være frihedsberøvet,” fortæller han i et lille klasselokale i skoletilbygningen til den store, murstensrøde bygningskolos med tremmer for vinduer og døre, der udgør det lukkede fængsel i Nyborg. Her afsoner Adam – et opdigtet navn, i øvrigt – en dom på ti år for politisk motiveret kriminalitet’, som han ikke vil nærmere ind på.

For at undgå at tage skade mentalt har Adam lagt en plan. I en dagligdag, hvis rutiner og vaner stort set er fastlagt på forhånd, har han forsøgt at holde sig rask ved at dyrke en af de få ting, det står ham frit for at opsøge – uddannelse. For tiden læser han sit 15. fag på hf, og han har søgt ind på en professionsbachelor i offentlig administration. Hvert år vælger han desuden et emne, som han læser bøger om hele året. I år er emnet projektledelse, året før var det iværksætteri.

Frihedsberøvelse er selvfølgelig bedre end så mange andre former for straf. Men i sig selv har det ekstreme konsekvenser, hvis man ikke administrerer det ordentligt. Når man får besøg af sin familie og børn, kan man ikke holde al den larm ud. Altså, man skal virkelig kæmpe hårdt for at vænne sig til det. Du skal træne dig i at kunne holde dem ud,” siger han med et afvæbnende grin.

Så tænk, hvis det kører sådan over ti år. Det kan give permanent skade. Jeg skal jo også ud igen på et tidspunkt,” siger han.

Spørgsmålet er, om Adams synspunkt egentlig overhovedet er relevant – eller om det snarere er en klagesang fra en mand, der har gjort sig fortjent til ti års fængsel og derfor burde afholde sig fra at tale om personlige rettigheder?

For tiden står netop det spørgsmål og dirrer i dansk retspolitik. Søren Pape Poulsen (K) har siden november ikke lagt skjul på sine ambitioner for sin tid som justitsminister. Han vil være tough on crime i modsætning til 70’er-mentaliteten’, som alt for længe har fået lov at dominere i danske fængsler. Det skal være hårdt at være i fængsel, det skal ikke føles godt,” udtalte han til Information, efter han blandt andet havde harceleret mod julegaver til indsatte, og at man kalder indsatte klienter’. Senere på året skal den næste flerårsaftale for Kriminalforsorgen forhandles, og her har justitsministeren blandt andet foreslået, at fængselsbetjentene ikke længere skal stå for det såkaldt relationsskabende arbejde med de indsatte, men fokusere endnu mere på sikkerhed og orden.

Kursen adskiller sig blandt andet fra den tidligere konservative formand Poul Schlüter, der i sin tid som statsminister var med til at nedsætte straffe og indføre selvforplejning i fængslerne, som kriminologen Anne Okkels for nylig kommenterede det i en kronik i Altinget. Hvis Søren Pape Poulsen gør alvor af at skifte fokus fra resocialisering til en hårdere afsoning af straf, vil det være et nybrud i dansk sammenhæng.

Udefra kan det ligne detaljer, når Søren Pape Poulsen nedsætter en straffekommission, og når han taler om, hvad de indsatte skal kaldes,” skrev hun. Men ser man nærmere efter, tegner der sig et billede af en strategi for at ændre retspolitikken fundamentalt.”

Vi har forsøgt at få Søren Pape Poulsen i tale til denne artikel, men uden held.

HELLIGT Den gamle kirke i Nyborg Fængsel er for længst lavet om til en sportshal. Kirke har fængslet dog stadigvæk, blot et andet sted. Foto: Sofia Busk / Zetland

Adam møder jeg i Nyborg Fængsel, 136 kilometer sydvest for Justitsministeriets adresse på Slotsholmen. Her har man de seneste år opnået gode resultater ved at gøre det omvendte af, hvad justitsministeren udtalte til Information – man har gjort det rarere at være i fængsel.

I flere år har det lukkede fængsel i Nyborg og det åbne i Søbysøgård gjort et forsøg: En hel afdeling i hvert af fængslerne er blevet reserveret udelukkende til brug for indsatte, der uddanner sig under deres ophold.

På afdelingen i Nyborg Fængsel er der computere til rådighed, dog uden internet. Alle beboere går desuden igennem en screeningsproces, inden de flyttes ind på gangen, hvilket sikrer en sammensætning af beboere, der alle er villige til at koncentrere sig om deres studier, hvad enten de er af den praktiske eller boglige slags.

Resultaterne har været over forventning. På uddannelsesafdelingen i Nyborg har der ikke været en slåskamp i over to år – til sammenligning får jeg at vide af flere, at det ikke er normalt, at der går mere end et par uger mellem slagsmålene på de andre gange. Den seneste brugerundersøgelse fra 2015 blandt fængselsindsatte på Søbysøgård uddannelsesafdeling viste, at 96 procent angav, at de generelt har god kontakt til fængselsbetjentene. Til sammenligning svarede 66 procent af de indsatte på de normale afdelinger, at de havde god kontakt til fængselsbetjentene. Alle, jeg taler med – såvel indsatte som ansatte – nævner, at der på gangen er fred og ro og relativt få konflikter.

Nyborg Fængsel, en stor, rødbrun bygning fra 1913, hvis tremmer glimter i forårssolen, er helt stille, da jeg og fotografen Sofia ankommer i en gruppe, der er blevet inviteret med til en workshop.

Blandt de inviterede er ledelsen i det første nye fængsel på dansk grund i over 100 år, Storstrøm Fængsel, som er kommet for at lære, hvordan man udbreder den kultur, der hersker på en uddannelsesafdeling, til et helt fængsel.

Det er Adam, der – sammen med fire andre indsatte med meget lange domme – har arrangeret dette og de to efterfølgende workshops om samme emne. Det er det, der gør workshoppen særlig. Flere ved arrangementet kalder den unik”. Fængselsindsatte plejer at være dem, man taler om, og ikke nogle, man taler med til Kriminalforsorgens møder.

To ud af tre løsladte begår kriminalitet inden to år efter, de er kommet ud, viser tal fra Danmarks Statistik.

Enhedsleder på skolen i Nyborg Fængsel, Kåre Søgård, en ældre gråhåret og -skægget herre, der som den eneste er mødt op i overalls, skal tale om motivation.

Forestil jer,” siger Kåre Søgård, en kæmpestor rottweiler, som kommer lige imod jer. Sker det, ville I være motiverede for at løbe væk.”

Der ville, pointerer Kåre Søgård, være tale om en negativ form for motivation, der drives af tanken om smerte. Ligesådan er det med straf, fortsætter han. Men ved motivationen til at tage en uddannelse kommer tanken om straf til kort. I sammenhæng med uddannelse er det den enkeltes ønsker for fremtiden, der motiverer.

I stedet for,” som han siger, at spørge, hvad den indsatte skal gøre for fængslet, må vi spørge, hvad fængslet kan gøre for den indsatte.”

Om uddannelsesafdelingerne har betydet, at der er et lavere tilbagefald – det, der på fagsprog kaldes recidiv’ – blandt beboerne, er det stadig for tidligt at sige. Meget forskning bakker dog generelt op om den antagelse. I 2013 udgav Arbejdsmarkedsstyrelsen en analyse af den tilgængelige forskning i, hvad den resocialiserende effekt af uddannelse er. Konklusionen lød, at der er flere studier, som viser stærk evidens for, at uddannelsesindsatser under afsoning har en effekt på reduktion i recidiv, og nogle på øget beskæftigelse.”

HJEM, KÆRE HJEM Cellen låses klokken 21 og låses op klokken 7 hver morgen. Foto: Sofia Busk / Zetland

Lod man det blive ved spørgsmålet om effekt, ville der altså ikke være meget at debattere i dansk retspolitik. Uddannelse og resocialisering virker – danske statistikker for tilbagefald til kriminalitet er blandt de laveste i verden. Men effekt er ikke det eneste parameter i retspolitik og har aldrig været det. Al den tid fængsler har fandtes, har diskussionen om deres formål også fundet sted – mellem dem, der mener, at fængsler primært skal forsøge at få kriminelle på andre, lovlydige tanker, og dem, som mener, at fængsler skal tjene til skræk og advarsel, og som mener, at retsfølelsen i befolkningen og især hos offeret skal være afgørende.

Et relativt nyt eksempel fra byen Richmond i Californien i USA illustrerer dilemmaet mellem retsfølelse og retsfornuft. Byen havde i mange år døjet med en helt ekstraordinært høj mordrate – 11 gange højere end New York Citys, som der står i en artikel fra The Guardian. Så Richmond kastede sig ud i et eksperiment for at få nedbragt tallene.

Eksperimentet var lige så enkelt, som det var radikalt. Fra 2007 til 2014 lykkedes det at nedbringe mordraten fra 47 til 11 mord, alene ved at give de kriminelle i byen et incitament til at holde op med at skyde – snarere end at retsforfølge og straffe dem. Ekskriminelle blev ansat i et særligt kontor, der dels tilbød de kriminelle jobtræning, dels simpelthen begyndte at betale et månedligt beløb til de bandemedlemmer, som holdt op med at begå kriminalitet.

Højst kontroversielt, naturligvis. For hvorfor fulgte resten af USA ikke med det vons trop i deres tilgang til afstraffelse? Fordi det for mange synes grundlæggende uretfærdigt, at kriminelle slipper af sted med deres handlinger, også selv om det betyder, at de begår færre.

Spørgsmålet er altså ikke nødvendigvis, hvad der virker – men hvorfor vi afstraffer folk i det hele taget.

COMPUTERRUM Til forskel fra andre afdelinger har uddannelsesafdelingen et computerrum. Dog ingen internetadgang andet end til nøje udvalgte nyhedssider. Foto: Sofia Busk / Zetland

Til workshoppen møder jeg flere, der ved præcis, hvad de synes om det spørgsmål.

Blandt dem er uddannelseskonsulent Lisa Jacobsen, som uddanner fængselsbetjente, blandt andet til at varetage deres resocialiserende opgaver, og som har været med til at tilrettelægge kurser for de betjente, der har arbejdet på uddannelsesafdelingerne. I hendes undervisning forsøger hun at appellere til, at betjentene skal lade de indsatte være eksperter i deres eget liv” i stedet for at lege eksperter for dem.

Det nytter ikke noget, at når de så kommer ind, smider vi nøglen væk og siger: Nå, det var så det,’” siger hun. Forskning viser, at den tilgang ikke har nogen gavnlig effekt, tilføjer hun.

Jeg tænker ikke, at fængslet er et straffesystem. Vores opgave er ikke at straffe, det er dommernes opgave. Straffen ligger i de år, de indsatte har fået. Det er altså ikke meningen, at vi oven i det skal gøre det surt for dem,” siger hun.

De skal jo ud og være din nabo. Hvad er det for en nabo, du vil have?”

Bonusinfo. 100 procent af de indsatte på Søbysøgårds uddannelsesafdeling angav i en brugerundersøgelse fra 2015, at de var tilfredse med de fælles opholdsrum. På de andre afdelinger var 44 procent tilfredse.

En del af uddannelsesafdelingens succes skyldes de indsatte, der bor på den. De fleste er blandt de mere ressourcestærke, fordi det naturligt er dem, der søger at bruge tiden bag murene effektivt. Et fåtal ville ikke af sig selv have opsøgt en uddannelse, men er blevet hjulpet til det på uddannelsesafdelingen.

Flere beboere på gangen beskriver, at den sidste gruppe får hjælp af den første – i alt fra stavning til at fastholde motivationen. Jens, der har en dom på 14 år for narkokriminalitet, bor på uddannelsesafdelingen og mener, at mange indsatte ville kunne blive ledt væk fra kriminalitet, hvis også Kriminalforsorgen var mere offensiv i forhold til at blande sig i de indsattes fremtid.

For ham var uddannelse for eksempel ikke hans første bekymring.

Jeg kan huske, da jeg sad derude isoleret i arresten, så kom der også en eller anden ind og tilbød mig uddannelse, og så tænkte jeg bare: I er jo vanvittige,’” siger han.

Hvordan kan jeg tænke på uddannelse, når jeg sidder her og lige er blevet taget fra gaden af? Jeg har et hus og hjem og bil og alt muligt derude at tænke på, og så spørger I, om jeg har lyst til at lave ligninger?”

Siden skiftede Jens mening. Han gav sig til at læse hf og er i dag overbevist om, at problemet i fængslerne ikke er, at de indsatte bliver talt for meget med, men for lidt.

De skal bare spørge, hvad fanden vi indsatte vil med vores liv,” siger han.

TRÆNING I 2004 deltog over 100 indsatte i et fangeoprør i Nyborg Fængsel på grund af forbuddet mod håndvægte. I dag kan de indsatte udelukkende træne med kropsvægt og enkle hjælpemidler. Foto: Sofia Busk / Zetland

Traditionelt har danske fængsler lagt forholdsvis meget vægt på, hvilken type mennesker de lukker ud af fængslet igen.

Kåre Søgård er en levende historiebog, hvad det angår. I 31 år har han bevidnet livets gang i Nyborg Fængsel, og han er selv af den blødere skole. Min kollega Søren sagde engang til mig, at Hvis alle var som dig, var fængslet en stor højskole,’” som han siger med et grin.

Lighederne med en højskole er nu også ret tydelige. Ganske vist må jeg bede om en ledsager til at låse op for et toilet – “så kan du se, hvordan vi andre har det,” som en indsat syrligt kommenterer – men til forskel fra de fleste andre lande ligner danske fængsler faktisk en art velsikrede kollegier med meget, meget små værelser. I USA bor de indsatte for eksempel på hotel’. De har ikke adgang til at lave deres egen mad eller til at vaske tøj. De har ikke engang lov til at have deres eget tøj på. Det har danske fanger, ligesom de i øvrigt har adgang til bordtennisborde og brætspil, spillekonsoller og fjernsyn.

For år tilbage fik Nyborg Fængsel besøg af en australsk delegation, fortæller Kåre Søgård. Første chok for dem var, at væggene i en af trappeopgangene var udsmykket med malede nøgne kvinder og mænd. Det var perverst, mente de. Flere nægtede desuden at spise sammen med de indsatte under den middag, som kokkeholdet – som også bestod af indsatte – havde tilberedt.

Til sammenligning afbrydes workshoppen af en munter pause, hvor alle deltagere – fra skjorteklædte ledelsestyper til indsatte i joggingtøj – lærer at udforme marcipanroser af to hærdebrede indsatte fra køkkenholdet.

Ingen lader til at have nogen kvaler ved at sætte dem til livs.

Men meget har også forandret sig i den tid, Kåre Søgaard har arbejdet i fængslet. Han tager os med ud i gården, hvor de indsatte får lov at opholde sig to timer om dagen.

Da jeg startede for over 30 år siden, var det ikke et problem at have 90 mand gående mellem hinanden,” forklarer Kåre Søgård.

Sådan er det ikke længere. I gården knejser flere jernbure ved siden af hinanden, beregnet til at holde de indsatte, der ikke kan med hinanden – primært bandemedlemmer – hver for sig.

Jernburene er bevis på et blakket ry, som Nyborg Fængsel de senere år har tilegnet sig.

Nogle af de værste overfald begået på fængselsbetjente er foregået lige her. Sidste år blev flere betjente overfaldet og tævet både inden og uden for fængslet. Faktisk er mængden af overfald på fængselsbetjente i Nyborg Fængsel blandt årsagerne til, at en ny lov for nylig har tilladt fængselsbetjentene at bevæbne sig med peberspray.

Bonusinfo. I 2016 blev hver femte fængselsbetjent udsat for vold eller trusler.

Alexander Frandsen, der er enhedsleder på uddannelsesafdelingen, taler ligefrem om en ny kriminalforsorg”, da jeg møder ham på gangen. Han begyndte sin karriere for 13 år siden og har mærket et stort skift i tilgangen til de indsatte.

Da jeg startede, kørte man på de bløde værdier,” siger han. Man drak en kop kaffe med de indsatte. I dag er det mere hårdt mod hårdt, og vi har ikke det samme kendskab til de indsatte mere.”

Den udvikling, mener Alexander Frandsen, er dels drevet af, at gruppen af indsatte i de lukkede fængsler de senere år er blevet hårdere og tungere”, som han siger. Det skyldes blandt andet, at fodlænker er blevet en normal afsoningsform for folk med lavere straffe – hvilket betyder, at det fortrinsvis er folk med lange straffe, der sidder inde. Dertil kommer, at rockerne det seneste årti har fået selskab af flere bander, der er mere koldblodige”, end rockerne almindeligvis er, siger Alexander Frandsen.

Sideløbende har politikere i flere år arbejdet for en strengere retspolitik – Alexander Frandsen nævner blandt andet Lene Espersens opgør med farfar-betjenten” i nullerne. Fokus er flyttet fra dynamisk sikkerhed”, en sikkerhed, der opstår i relationerne mellem betjente og fanger, til statisk sikkerhed”, hvor udrustning og sikkerhedstjek er i fokus, som Alexander Frandsen forklarer. Engang spillede betjente og indsatte gerne bordfodbold sammen. Det sker sjældent længere, siger han.

Alexander Frandsen kunne sådan set godt lide tidligere tiders mere afslappede forhold til fangerne. Men i lyset af de seneste år forråelse i fængslerne vil han ikke begræde udviklingen.

Sikkerheden er kørt op for at beskytte os selv og for at beskytte de indsatte mod hinanden. Så er der også mindre tid til dynamisk sikkerhed. Sådan er det.”

Otte timer før mit interview med Alexander Frandsen har jeg lagt min telefon i et låst skab i fængslets indgang.

Det kan jeg godt mærke. Ærlig talt føles fraværet af smartphonen som en otte timers kløen, jeg ikke har kunnet kradse. Det siger jeg til en indsat, jeg møder på gangen. Var det ikke svært at vænne sig til at være foruden telefonen i begyndelsen?” spørger jeg.

Nej,” griner han. Hvis man vil have en telefon, kan man sagtens få en telefon. Så svært er det ikke.”