Internettet har fået sin første ‘Mona Lisa’. Lige nu udkæmper rigmænd og excentriske samlere budkrige om internettets mest eftertragtede genstande, blandt andet verdens første tweet, og der er millioner af dollars på spil. Budkrigene kolliderer med vores opfattelse af, hvad immaterielle ting på internettet overhovedet er værd, for hvordan kan noget, som er frit tilgængeligt på internettet og kan gemmes og screenshottes af gud og hvermand, være ikke bare penge værd – men millioner af kroner værd?
Verdens første tweet blev skrevet den 22. marts 2006 og lød: “just setting up my twttr”. Det historiske tweet skrev amerikaneren Jack Dorsey, en af Twitters grundlæggere, for knap 15 år siden. Hvilket gør tweetet til en antikvitet på internettet. Dengang var Twitter mennesketomt, men der gik ikke lang tid, før mennesker verden over begyndte at tweete om stort og småt på maksimalt 140 tegn, og Twitter blev internettets evigt bankende nyhedspuls. Det her tweet har Jack Dorsey, der i dag er 44 år og multimilliardær, altså sat på auktion. Han prøver at sælge det, som var det et maleri.
Hvis man vil høre mig forklare Lea Korsgaard, Zetlands chefredaktør, hvordan internettet har fået sin første ‘Mona Lisa’, skal man høre vores podcast Frederik forklarer internettet. Dette er første afsnit af den nye sæson tre, hvor jeg forklarer internetfænomener, man er nødt til at forstå for – til fulde i hvert fald – at forstå den verden, vi lever i. Tryk play øverst i artiklen for at lytte.
Auktionen foregår på platformen Valuables, hvor enhver kan bortauktionere sine tweets med en autograf, altså som et virtuelt samlerobjekt eller kunstværk. Det højeste bud på verdens første tweet er i øjeblikket på 2,5 millioner dollars, eller 15,6 millioner kroner.
Det kan synes fuldstændigt skørt at betale penge for et tweet, som enhver kan se, screenshotte og kopiere ud i det uendelige. Okay, det er signeret, men stadig – det er over 15 millioner kroner for en autograf på noget, der – så længe Twitter eller Jack Dorsey ikke sletter tweetet – er frit tilgængeligt for hele verden. Så hvad foregår der her? Svaret skjuler sig blandt deltagerne i den virtuelle budkrig.
Bag det højeste bud er en ung tech-entreprenør ved navn Sina Estavi, som er blevet velhavende i den boomende blockchain-industri. Han overbød en anden ung blockchain-entreprenør, en kineser ved navn Justin Sun. Og det er næppe tilfældigt at to blockchain-millionærer er endt i lige præcis den her budkrig. For det, som auktionen måske i virkeligheden handler mest om, er at bevise blockchains anvendelighed over for resten af verden.
Det er nemlig sådan, at den, der vinder budkrigen, ikke modtager tweetet printet på A4-papir med Dorseys autograf i venstre hjørne, det ville være for bagudskuende. Nej, vedkommende modtager tweetet som en non-fungible token på en blockchain. Nu bliver det en smule nørdet, men det er også her, historien for alvor bliver fascinerende og peger fremad mod noget større, nemlig hvordan kunstverdenen lige nu bliver revolutioneret af den potente blockchain-teknologi.
Verdens første tweet bliver solgt som en non-fungible token. Når noget er fungible, betyder det, at det ikke er unikt og derfor kan erstattes med noget andet. Penge, eksempelvis, er fungible, fordi jeg kan bytte min femkrone for den femkrone, du har i din lomme, og vi ville have det samme. Et dansk ord for fungible kunne være erstattelig. Når Jack Dorseys tweet så er et non-fungible token, betyder det, at det er det modsatte af erstatteligt, nemlig uerstatteligt.
I den materielle verden er Mona Lisa-maleriet, der hænger på Louvre, en non-fungible token, fordi der findes det ene i verden. På samme måde kan noget være non-fungible i den immaterielle verden, altså den verden, der findes på internettet, hvis der kun findes ét eksemplar. Eksempelvis verdens første tweet.
Nu kommer vi til det særlige ved internettet, og hvorfor historien her er så syret. For når du køber Mona Lisa, kan alle ligesom se, at det er den originale. Men hvad når du køber et tweet? Hvordan beviser man, at det signerede “just setting up my twttr”-tweet, som man lige har betalt millioner af kroner for, faktisk er det, Jack Dorsey, som er tweetets forfatter, har sat på auktion, hvis det engang skal sælges videre til en anden virtuel kunstsamler? Det er her, blockchain-teknologien kommer ind i billedet.
Så hvad er det nu, blockchain er? Man kan forstå blockchain som en offentlig database over transaktioner mellem mennesker. Historikken med alle transaktioner er ‘låst af’ i blokke, der kædes sammen af et netværk af computere. På den måde er der altid styr på, hvem der har overført hvad og hvornår. Hvilket betyder, at ingen kan fuske med transaktioner, uden at hele systemet opdager det. Det gør, at man med blockchain for første gang har en teknologi, der gør det sikkert at handle med hinanden – eksempelvis med bitcoins, men det kan også være et tweet, en gif, en sang eller video – uden en central mellemmand som en bank til at facilitere handlen. Indtil videre har blockchain mest været brugt til at handle kryptovalutaer, men kunstnere verden over er altså nu begyndt at handle kunst som non-fungible tokens på blockchains.
Lad mig vise nogle eksempler på den her helt nye virtuelle kunstverden. Det her et minut lange videoværk er skabt af Grimes, en canadisk sangerinde og kunstner, der også er Elon Musks bedre halvdel, og er netop blevet solgt for 2,4 millioner kroner.
Der er også denne 10 sekunder lange video fra en amerikansk kunster ved navn Mike Winkelmann, også kendt som Beeple, der har specialiseret sig i non-fungible token-kunst. Videoen blev købt af en kunstsamler i Miami i efteråret for lige over 400.000 kroner. I sidste uge solgte samleren videoen, som enhver altså kan se på internettet, som du og jeg gør lige nu, for – og hold nu fast – 41 millioner kroner.
Der er også et non-fungible token-kunstværk fra samme Beeple, som det hæderkronede auktionshus Christie’s i New York City som det første auktionshus i historien har på auktion lige nu. Højeste bud er p.t. på lige over 23 millioner kroner, og hammeren falder i denne uge.
Det fascinerende ved non-fungible tokens er, at det udfordrer hele vores idé om, hvad noget er værd online. Internettet er skabt på et grundfundament af, at alt indhold skal kunnes kopieres og distribueres gnidningsfrit mellem alle mennesker på det samme verdensomspændende netværk. Og pludselig har vi så nogle ultrarige, der vil betale millioner for noget, som enhver kan finde på internettet og hente ned til sin computer helt og aldeles gratis. Men når man tænker over det, er immaterial kunst måske ikke så meget anderledes end materiel kunst: Ingen vil jo sammenligne det at eje en Picasso med at eje en Picasso-plakat fra Louisiana. Selv om der findes plakater af Picassos malerier, er malerierne stadig ufatteligt kostbare samlerobjekter. På samme måde som du godt kan google Mona Lisa, finde et billede af maleriet i høj opløsning og printe det ud på det lækrest tænkelige papir og hænge det op på væggen, og det vil stadig ikke være den Mona Lisa.
Interessen for non-fungibel tokens handler atlså om, at internettets historiske artefakter og video- og billedkunst er blevet investeringsobjekter i egen ret på linje med oliemalerier og oldtidsfund. Og lige nu er to blockchain-millionærer i budkrig om verdens første tweet, fordi begge entreprenører har tiltro til den underliggende teknologi, som har gjort handel med non-fungibel tokens mulig, nemlig blockchain. Med uerstattelige non-fungibel tokens har kunstnere, musikere, influencere og andre, hvis indhold forbruges nærmest udelukkende som digitale kopier, fået muligheden for også at sælge eksklusivt indhold på blockchain. Teknologien kan således revolutionere kulturlivet i en verden, hvor den virtuelle parallelvirkelighed, vi kalder internettet, fylder mere og mere, føles mere og mere virkelig og måske derfor er blevet rigtige penge værd.