Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Kenneth Nørgaard er medlem af Zetland og har delt den med dig.

Et nyt dansk socialt medie vil starte en nordisk tech-revolution. Det er mindre tosset, end det lyder

INVASIONFacebook har ifølge en dansk tech-iværksætter meget at lære af nordisk kultur og værdier. Illustration: Mikkel Henssel for Zetland

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

Derfor skal du læse denne artikel

Silicon Valleys tech-giganter har mistet den heltestatus, de havde engang. Man taler om et tech-backlash, og det giver plads til nye tanker om, hvordan internettet kan fikses. Såsom Duckling: et dansk abonnementsbaseret socialt medie uden annoncer. Iværksætteren bag, Bjarke Calvin, mener, at fremtidens ansvarlige digitale medier skal bygges på Nordens tanker om andelsbevægelser, flade hierarkier, åbenhed og tillid – og udlandets tech-investorer er enige.

Forleden skrev Uffe Elbæk en Facebook-opdatering: Så sker det, jeg for snart længe siden proklamerede.” Alternativets partileder ville tage en pause fra Facebook i et halvt år – “måske forever”. Han havde set dokumentaren The Great Hack på Netflix om Facebooks skødesløse omgang med brugernes data, og det havde fået bægeret til at løbe over”, sagde Elbæk i Aftenshowet. I statusopdateringen på Facebook forklarede han sine 60.000 følgere, at han ville migrere til et nyt dansk socialt medie uden reklamer”, og hvor hans data ikke sælges” til virksomheder, der vil placere annoncer i 65-årige Elbæks feed.

Sådan et dansk socialt medie findes – og det er startet af den 45-årige iværksætter Bjarke Calvin. Bag sig har han to indflydelsesrige investorer i det, man kalder human teknologi. Et begreb, der vinder mere og mere indpas i snakken om fremtidens teknologi, og som Bjarke Calvin forklarer sådan her: Vi er ved at bygge noget, der understøtter og hjælper mennesker – ikke virksomheder. Det er den grundlæggende forskel på os og Facebook.”

Efter at have været tech-iværksætter i USA i ti år bor Bjarke Calvin i dag i København med sin familie. Hans alternativ til Facebook hedder Duckling. Som så mange sociale medier, der er kommet og forsvundet de seneste år, er der ingen annoncer på Duckling, så brugernes data er ikke til salg. Alligevel er appen gratis at hente – og det skyldes, at det koster 17 kroner om måneden for et medlemskab. På Duckling deler man serier af billeder med tekst på – tænk Instagrams billede-feed med TED Talk-agtige inspirerende korte tekster lagt ind over. Her er jeg,” lød Elbæks første opslag – her oversat fra engelsk til dansk – “min første dag på Duckling.” På næste billede i serien står: Lige nu føler jeg mig lidt ensom og måske en smule sårbar på denne nye digitale platform. Men jeg er klar (…) der er så meget, jeg gerne vil dele med jer.”

Bjarke Calvin kontaktede selv Uffe Elbæk, efter at han havde set partilederen efterlyse et alternativ til Facebook på Facebook (the irony). Sidste måned kaprede han også badmintonverdensstjernen Viktor Axelsen, som følges af over 300.000 mennesker på Instagram. Til BT sagde Axelsen om Duckling: Jeg er selv meget aktiv på de sociale medier, men jeg føler ofte, de giver et overfladisk indtryk af tingene. Jeg vil gerne løfte de unge og gøre dem til gladere, klogere og større mennesker, men jeg synes tit, resultatet er modsat på sociale medier. (…) Derfor har jeg nu engageret mig i at skabe et alternativ, der er lige så cool som Snap og Insta, men hvor vi kan dele viden og indsigt i stedet for bare glamour.”

I dag har Duckling omkring 1.000 betalende medlemmer. Men i en verden, hvor Zuckerberg har monopol på menneskehedens sociale liv online, er en afsked med Facebook lettere sagt end gjort: Uffe Elbæk har ikke slettet sin side på Facebook. Det ville være et farvel til de 60.000 danskere, der følger ham. Han er også stadig aktiv på Instagram, og i sidste uge, efter sin proklamation på Facebook, opfordrede Elbæk sine 21.000 Instagram-følgere til at lave memes med et billede af ham og statsministeren. Det er ikke let at sige farvel. Men det kan ændre sig – og ifølge Bjarke Calvin har vi i Norden en unik mulighed for at præge det næste store sociale medie i en ny retning. En human retning.

Facebooks koncept var, i udgangspunktet, genialt. Vi flokkedes til platformen for at dele, snakke, snage og skabe fællesskaber, og imens indsamlede Facebook adfærdsdata fra brugerne og auktionerede dataet i anonymiseret form til højestbydende annoncører – og det gjorde, kort fortalt, platformen uomgængelig – og den ansvarlige bag operationen, 35-årige Mark Zuckerberg, til multimilliardær og magtfuld som få. Men nu taler man om et tech-backlash:

Efter årtier med kollektiv stådreng over Silicon Valleys fikse teknologier, som har revolutioneret vores liv, samfund og arbejdsmarked, forstår vi nu bedre, at der følger et ansvar med at disrupte den menneskelige tilværelse for økonomisk fortjeneste. Vi ved i dag, at de teknologier, Silicon Valleys it-milliardærer har skabt, er potente nok til at ommøblere vores sind, arbejdsliv og hele demokratier i aspekter, som er svære at gennemskue for forbrugere og endnu svære for myndigheder at regulere.

Det er især på det europæiske kontinent, at tech-backlashet er tydeligt. I EU bliver Margrethe Vestager formentlig konkurrencekommissær med en ekstra titel som ansvarlig for Europas digitale fremtid de næste fem år. Det indebærer blandt andet, at hun inden udgangen af 2020 skal have en plan for, hvordan EU vil få tech-giganterne til at betale skat i de lande, hvor Facebook og Google tjener deres annoncekroner. Samtidig skal Vestager som konkurrencekommissær fortsat udstikke milliardbøder, når tech-giganterne misbruger deres digitale monopoler. I Frankrig og Tyskland har finansministrene aftalt at blokere for Facebooks kommende kryptovaluta Libra. Idéen med Libra er, at Facebook-brugere skal handle med en fælles møntfod. I fortællingen om det europæiske oprør mod USAs tech-herredømme er det også værd at nævne, at København i sidste måned afholdt den internationale tech-komsammen Techfestival. Her fandt udviklere, eksperter og iværksættere sammen om et såkaldt tech pledge, et løfte om at udvikle teknologi på en ansvarlig, human måde. Et punkt i løftet er aldrig at tolerere design, som skaber afhængighed (…).” Et andet er at deltage i den demokratiske proces med regulering af teknologi, selv om det er vanskeligt.”

I disse nye tider er ikke engang hjemlandet helle for tech-giganterne. En af Demokraternes førende kandidater til at udfordre Donald Trump ved præsidentvalget i 2020, Elizabeth Warren, har som mærkesag at bryde de store tech-virksomheder op i mindre dele. Forestil dig,” skrev Warren for nylig på Twitter, at Facebook og Instagram i stedet for at samarbejde om at sælge dine data forsøgte at overgå hinanden i at beskytte dit privatliv bedst og holde misinformation ude af dit feed (…) #BreakUpBigTech.” Tweetet kom efter en lækket lydoptagelse med Mark Zuckerberg, som talte til Facebook-ansatte om Warrens trusler: Hvis hun bliver valgt som præsident,” hører man ham sige, vil jeg vædde med, at vi får en juridisk udfordring, og jeg vil vædde med, vi vinder den juridiske udfordring. (…) Hvis nogen prøver at true noget, der er eksistentielt, går du ud på måtten og slås.” Den slåskamp er faktisk i gang – det er lobbyarbejde, som tech-giganterne bruger trecifrede millionbeløb på i Washington.

Det er i denne kontekst af et tech-oprør mod Silicon Valley og en fornyet europæisk tro på egne værdier, evner og regulering, man skal forstå Uffe Elbæks og Viktor Axelsens kritik af Facebook. Men det spændende er, at de, som mener, at Mark Zuckerbergs opskrift på sociale medier ikke ligefrem er verdens frelse, nu ikke kun kritiserer, men spørger sig selv: Hvad hvis vi selv bygger et alternativ til Facebook, som er bedre for menneskeheden? Hvordan ville det se ud?

Efter at have boet ti år i USA som tech-iværksætter – fra Silicon Valley til Boston – kan Bjarke Calvin recitere Steve Jobs’ citater om at tænke uden for boksen” med en showman-agtig selvtillid, man kun lærer derovre. Som journalistpraktikant på Børsen i 2000 så han dotcom-boblen briste: Overdrevne aktiespekulationer i internetvirksomheder op gennem 1990’erne kollapsede under sig selv ved årtusindskiftet. Det var gået op for verden, at det at tjene penge online var sværere end forventet – og så crashede aktiemarkedet. Ikke engang Google, som havde gjort internettet søgbart for millioner af mennesker, kunne tjene penge og var nær konkurs. Det var på det tidspunkt, at nogle (desperate) kloge hoveder i Google sagde: Hvad hvis vi bruger data om, hvad brugerne søger på, til at vise dem annoncer? Det var genialt. Pengene væltede ind fra virksomheder, der velvilligt betalte for Googles indsigt i millioner af menneskers søgninger. Da Facebook kom til kort efter, kopierede Mark Zuckerberg annoncemodellen, som havde gjort Google rig og gratis at bruge. Det var her, det gik galt for sociale medier,” siger Bjarke Calvin.

Pludselig blev formålet, at brugerne skulle dele så meget som muligt, uden et højere formål end at kapre vores opmærksomhed for at please annoncørerne. De ville jo have noget for pengene, og det betød at vise så mange mennesker som muligt så mange annoncer som muligt.”

Bjarke Calvin kom aldrig til at arbejde som egentlig journalist. Hans hovedopgave på Journalisthøjskolen i 2001 var en online dokumentar med billeder, korte videoer, tekst, kort og tidslinje. Det var interaktivt og så meget før sin tid, at dokumentaren blev nomineret til en fin mediepris i New York City med indlogering på Times Square. Vi red ind som Klods-Hans med plutte i træskoene,” fortæller han. Dokumentaren vandt ikke, men Bjarke Calvin fik få år senere en chefredaktørstilling på Magnum Photos, et hæderkronet, gammelt amerikansk fotomagasin, hvor han skabte Magnums online-tilstedeværelse med en hjemmeside, som fik millioner af besøgende om måneden. Kort efter sagde han op – han ville starte sit eget.

Han havde en idé, og den var ambitiøs: en billed- og videoplatform, der ville gøre det let at producere interaktivt indhold til internettet. På en Starbucks i New York City lykkedes det ham at få en investor til at matche de 340.000 kroner, han selv havde med sig fra salget af sit kolonihavehus i Danmark, men i sidste ende fejlede idéen. Slukøret rejste Bjarke Calvin hjem til Danmark, og de næste år så han Facebook erobre verden. Jeg troede, ligesom så mange andre, at nu kom den enlightenment, vi havde ventet, internettet ville bringe: total forbundethed og udveksling af viden.” Men, siger Bjarke Calvin, i dag er det blevet ret tydeligt, at Facebook ikke bliver stedet for enlightenment”. Snarere tværtimod, tilføjer han.

NAVNEFORANDRINGFør Bjarke Calvin flyttede til USA, hed han Bjarke Myrthu. “Men det kunne amerikanerne ikke udtale.” Foto: Linda Kastrup, Ritzau Scanpix

Da professor Morten Axel Pedersen fra Københavns Universitets Samfundsvidenskabelige Fakultet hørte Uffe Elbæk fortælle om sin seks måneders Facebook-pause i radioen, havde jeg nær standset bilen på motorvejen”. Så begejstret var han. I foråret modtog professoren knap 19 millioner kroner af EU til at forske i netop sociale mediers kamp om vores opmærksomhed. DISTRACT hedder projektet. Rammen er,” forklarede han mig over telefon, at Danmark er verdens mest digitaliserede land – vi har måske endda været et de mest digitaliseringsglade lande i verden: Vi havde en stor grad af tillid og åbenhed for nye teknologier og fik hurtigt iPads i skolerne. Men nu er vi også ramt af de her teknologiske tømmermænd, som tech-backlashet er udtryk for. Det gør Danmark til et godt laboratorium for at undersøge, hvad der så sker.”

Uffe Elbæks eksperimenteren med Duckling er interessant, forklarer professoren, fordi en af vores hypoteser er, at vores brug af internettet er ved at blive politiseret”. Ligesom Elbæk var tidlig med klimadagsordenen, tror jeg, han også har fat i noget her, der bliver en bredere trend,” siger Morten Axel Pedersen. Derfor vil han og hans studerende undersøge, hvordan Elbæks gennemslagskraft ændres af ikke at være aktiv på Facebook. De vil også følge, hvordan det kommer til at gå Elbæk på Duckling. En foreløbig hypotese, siger professoren, er, at han vil få et mindre publikum på Duckling end på Facebook, men at de, der følger ham, vil fordybe sig mere i de emner, Alternativets partileder deler på Duckling. Men det er gætteri. Jeg vender tilbage, når Elbæks eksperiment er ovre, og vi har kigget på vores data.”

I dag har Duckling som nævnt 1.000 betalende brugere. Det er 60 gange færre end Uffe Elbæks følge på Facebook. Bjarke Calvin fortæller, at Duckling skal have 20.000 brugere, hvis det sociale medie med billeder og tekst på – såkaldte insights – skal blive en reel forretning. Vi har rejst under ti millioner kroner, og med det har vi forsøgt at bygge noget lige så sofistikeret som Instagram,” griner han.

En af Ducklings investorer og bestyrelsesmedlemmer er Joi Ito, en japansk tech-iværksætter og -investor – han var blandt andet tidlig investor i Twitter og Kickstarter – og har ledt det prestigefulde forskningscenter MIT Media Lab i Boston. Kender du den lille pige i Eksorcisten?” spurgte Joi Ito i sommer en amerikansk tech-journalist under et interview. Sådan føles internettet for mig,” fortsatte han. Du har denne lille pige, og du tror, hun vil blive et vidunderligt barn, og så bliver hun besat og begynder at blive en dæmon. Og vi er nødt til at uddrive dæmonen og på den måde få hende tilbage.”

En anden prominent Duckling-investor og medlem af bestyrelsen er Mohamed Nanabhay. Han er en sydafrikansk medieiværksætter, kendt for at være direktør for Al Jazeeras engelske redaktion under Det Arabiske Forår i 2011. I dag leder han en ngo, der støtter uafhængig journalistik i stater med lille pressefrihed. I en mail forklarer Nanabhay sin investering i Duckling således: Jeg investerede i Bjarke Calvins vision om at bygge en medieplatform, der er meget bevidst om at skabe sammenhæng og dybde i vores hurtige social medie-verden.” Det er, med andre ord, to idealistiske herrer, som Calvin har fået til at tro på Duckling – og ifølge ham kan andre danskere gøre ham efter. Udlandet ser nemlig noget i os.

Forestil dig en teknologisk Kalmar-union – for det gør Bjarke Calvin: Inspireret af de nordiske lande, som for over 600 år siden samlede Skandinavien under én fane – et gult flag med et rødt kors – leger han med idéen om at samle de nordiske lande i en slags teknologisk supermagt. I lang tid var vi fanboys af Silicon Valley – ‘wow, de laver alle de her fede ting,’ sagde vi. Men hvis vi skal lave noget bedre i dag, skal vi ikke kopiere dem, men finde på vores eget.” De egenskaber, de nordiske lande hver især kan bidrage til unionen med, ser han sådan her: Finnerne har udholdenheden – de har holdt russerne stangen ved grænsen i århundreder. Nordmændene har oliepengene til investeringen. Svenskerne kan skabe industrikonglomerater og kan skalere, som vi ser med Spotify. I Danmark har vi de flade hierarkier og kooperativerne og et halvsocialistisk værdisæt, vi kan tilføre.” Han griner, men han mener det: Han har allerede taget andelsbevægelsens tanker om en mere lige fordeling af indtægter ind i Duckling: Ti procent af indtægterne fra abonnementssalget skal gå til de mest populære brugere, siger han. Det tror jeg ikke, Facebook kunne finde på.”

Men lige nu handler det for Bjarke Calvin om at skaffe brugere til Duckling. Vi har hele vores netværk på Facebook nu. Dét er udfordringen.” Taktikken er derfor fortsat at kapre profiler, som kan lokke deres følgere til Duckling. Hvis Bjarke Calvin selv kunne vælge den næste, han kunne få med, var det musikeren Will.i.am. Ikke for de musikalske talenter hos det 44-årige tidligere medlem af Black Eyed Peas, men for Will.i.ams tanker om et fundamentalt opgør med Facebooks og Googles annoncedrevne forretningsmodel – som musikeren også deler med flere førende tech-eksperter. Til The Economist har Will.i.am skrevet:

Som musiker har jeg fordel af copyright-systemet, der knytter rettigheder til mine tekster og musik. Hvorfor skal det data, jeg genererer, håndteres anderledes? Det giver ingen mening, at informationen, der bruges som råmateriale til at skabe indtjening til enorme datamonarker’ på milliarder af dollars, ingen økonomisk værdi har for mig.” I stedet mener Will.i.am, at vi på morgendagens sociale medier skal have ejerskab over de forskellige datakilder, vi generer, så vi selv kan skabe en indkomst fra salg af data. Han fortsætter: Datamonarkerne hælder milliarder i lommen, og alt, hvad vi får, er en gratis’ profil, der er spækket med reklamer, falske nyhedsartikler og lame sponsoreret indhold’. Den nuværende ordning føles skævvredet, fordi det gavner datamonarkerne mere end enkeltpersoner og samfund.”

Will.i.ams idéer kan lyde langt ude. Og måske fordi de er det, men måske også, fordi Google og Facebook har fået os til at tro, at internettet ikke kan fungere anderledes, end det gør i dag. Men internettet er noget, vi har skabt sammen. Det største fællesskab, vi nogensinde har skabt. Det er vores kreation, og det betyder også, at vi kan omskabe det i morgen, hvis vi ønsker det. Og hvorfor skulle forandringen ikke inspireres af Norden, af Danmark og de værdier, vi med succes har bygget andre fællesskaber på? Som Bjarke Calvin sagde, før vi sagde farvel: Det er jo ikke en amerikansk teenager, der alene skal bestemme, hvordan internettet fungerer.” Ja, han mente Mark Zuckerberg.

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

Vis mig Zetlands principper

I dag læser vores medlemmer: