Send en tanke til Zetlands medlemmer

Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Emily Salomon er medlem af Zetland og har delt den med dig.

Din telefon som prævention? Det kan lade sig gøre. Danske Ida Tin har skabt en potentiel verdenssensation

IDÉ Er du træt af p-piller? Så er det her, du skal læse med. Foto: Jens Gyarmaty / Zetland

Vores medlemmer foretrækker at lytte


26. juli 2017
9 min.

Derfor skal du læse denne artikel

Med teknologien som redskab er en revolution inden for kvinders sundhed i gang. Som skaber af appen Clue har danske Ida Tin cementeret sig som frontløber i og navngiver af en branche, der ikke fandtes for fem år siden, men som investorerne nu flokkes til. Mød Ida Tin, der med sin app vil vinde slaget for kvinders sundhed én gang for alle.

Der er ikke noget at sige til, at Ida Tin ser lidt træt ud. Hun sætter sig forsigtigt i en turkis designerstol i det mødelokale, som hendes personlige assistent har ført os hen til.

Hun taler sagte og fumler lidt rundt i det modersmål, hun ikke længere har anledning til at tale ofte. Ida Tin er stifter og leder af appen Clue, der ikke bare er verdens hurtigst voksende app inden for kvindelig sundhed, men også en af Berlins hurtigst voksende start-ups.

Hun er en af de førende frontløbere for den såkaldte femtech-revolution, der er ved at disrupte både sundheds- og tech-industrien. Og så har hun tilbragt dagen før på en sundhedskonference i Berlin, hvor hun sad til bords med repræsentanter for den del af medicinalindustrien, hendes app er ved at udfordre.

Når jeg fortæller om Clue i et lokale fyldt med folk, som arbejder for de store medicinalfirmaer, der laver prævention som p-piller, så er det svært ikke at spekulere på, hvad de tænker,” siger Ida Tin.

Med appen Clue har hun skabt et instrument, der i første omgang gør kvinder klogere på deres egne kroppe – kvinder kan bruge den til at bogføre og forstå deres cyklus – og på sigt kan gøre medicinalindustriens præventionsprodukter overflødige.

Jeg forstår ikke, at der ikke har været nogen nybrud på præventionsfronten siden p-pillen. Jeg ved ikke, hvad der sker på præventionsindustriens strategimøder, men jeg synes, der er nogle, der har sovet i timen. Det er godt for mig, men det er ikke godt for kvinder,” siger den 37-årige dansker.

MÅL At appen på et tidspunkt kan fortælle, præcis hvilken dag dens bruger får ægløsning, står øverst på Ida Tins ønskeliste: "Vi skal nok komme derhen." Foto: Jens Gyarmaty / Zetland

Hun inviterer indenfor i Clues lokaler i en industribygning i kvarteret Kreuzberg, Berlins start-up-miljøs bankende hjerte. Her har appen haft hjemme et par år, men appen har vokseværk og er allerede ved at vokse sig for stor til lokalerne. De ansatte sidder tæt langs skrivebordene i det åbne kontorlandskab.

Ida Tin ved ikke helt, hvor mange ansatte hun har – omkring 50, tæt på en fordobling på et år – og må ikke sige, præcis hvor mange aktive brugere appen har. Det sidste tal, Clue annoncerede, var fem millioner aktive brugere, men det egentlige tal er langt større:

Vi vil gerne vente, til vi kan offentliggøre et nyt, stort tal. Det sidste var fem millioner, men det er pænt uddateret.”

Det begyndte i noget mindre rammer; Clue blev undfanget som en række post-its på soveværelsesvæggen i Ida Tins lejlighed på Vesterbro i København i 2009. Hun var irriteret over, hvordan eksisterende præventionsmidler påvirkede hende hormonelt, og forundret over, at der ikke var sket nybrud inden for prævention i årtier. I et forsøg på at undgå de p-piller, der gjorde hende i dårligt humør, benyttede hun sig af temperaturmetoden. Ved hjælp af et termometer og en gammeldags mobiltelefon noterede hun, hvornår hun havde ægløsning og dermed var så fertil, at hun skulle undgå samleje uden prævention.

Jeg havde et presserende ønske om at fusionere de to instrumenter, sådan at jeg kunne kigge på min telefon og se, hvad der sker i min krop, i stedet for hver morgen at skulle gennemgå den besværlige rutine med at overføre data fra termometret til et regneark for at kunne bruge informationen,” skrev Ida Tin i et blogindlæg på Clues hjemmeside, hvor hun introducerede termen femtech: teknologi rettet mod kvinder.

Kort efter mødte hun den tyske entreprenør Hans Raffauf, som blev Ida Tins personlige og professionelle partner – ud over at være medstifter af appen er han far til hendes to børn. De stiftede Clue, rekrutterede en håndfuld ansatte og begyndte at arbejde på appen, nu fra deres lejlighed i Berlin.

FEMTECH Sådan ser Clue ud, sådan helt konkret. Skærmbillede: Clue / Presse

Clue voksede sig hurtigt gennem adskillige kontorer og investorer. Deres første investeringsrunde indbragte 3,5 millioner kroner, mens den seneste gav 150 millioner kroner. Med tiden er det blevet nemmere at finde investorer, for der har været et socialt tabu om kvinders cyklus og menstruation som – langsomt – er ved at blive brudt, fortæller Ida Tin.

I begyndelsen af Clues levetid oplevede hun, hvordan en mandlig investor var villig til at skyde penge i projektet, men kun hvis det ikke blev offentliggjort, at han havde investeret i en menstruationsapp.

Ida Tin har for længst vænnet sig til at være den eneste kvinde i mødelokalet, når hun skal demonstrere, hvordan Clue virker – og hvordan man kan bogføre graden af menstruationsblødning, sexdrive og brystsmerter – og overbevise investorer til at yde Clue risikokapital.

Da vi lancerede Clue, blev det betegnet som et nicheprodukt, og jeg måtte fortælle folk, at der ikke er noget mindre nicheagtigt end et produkt, der henvender sig til halvdelen af klodens mennesker, og som man godt kan argumentere for har betydning for den anden halvdel,” siger hun.

Siden da er der sket et boom. Et stigende antal apps hjælper kvinder med at forstå deres cyklus, fertilitetsbehandlinger, overgangsalder og andre aspekter af kvindelig sundhed.

Branchen betegnes som femtech og oplever vildt vokseværk i USA. Nye start-ups har i løbet af få år lanceret over 45 apps, der ifølge det amerikanske medie CB Insights har tiltrukket over 7,3 milliarder kroner fra investorer, der tæller indflydelsesrige start-up-stjerner som PayPal-medstifteren Max Levchin.

Ida Tin bliver krediteret for at have introduceret navnet femtech, som bliver flittigt brugt af tech-industri-medier som VentureBeat, Tektonika og Forbes, når de rapporterer om branchens vækst.

Det har været en stor hjælp at give branchen et navn, det har virket katalyserende,” som hun siger.

Da Mark Zuckerberg var i Berlin sidste år og inviterede en lille håndfuld entreprenører til et rundbordsmøde, var Ida Tin en af dem. Når hun cirka fire gange om året er i New York og Silicon Valley på inspirationsrejser, drikker hun kaffe med folk som Sheryl Sandberg, det feministiske ikon bag bogen Lean In og Facebooks COO.

Clue har netop ansat en forretningsudvikler, der skal tage sig af de mange samarbejdsforespørgsler, appen får, men indtil videre ikke har haft kapacitet til for alvor at gå ind i. Og når Clue leder efter nyt talent, er det med hjælp fra en berømt rekrutteringskonsulent, der også ansætter ledelsen i firmaer som LinkedIn og har adgang til Silicon Valleys ypperste talenter.

En ting står allerøverst på Ida Tins ønskeliste over ting, hun håber, dataene med tid kan give svar på:

Hvis appen kunne fortælle mig, præcis hvilken dag kvinder får ægløsning på, en uge før det sker, ville det være stort; så ville appen kunne bruges som et præventionsmiddel,” siger hun.

Det er den feature, der giver investorerne dollartegn i øjnene og gør den præventionsbaserede medicinalindustri bange.

Vi skal nok komme derhen.”

VÆRDI Ida Tin vil være med til at skabe en verden, hvor man støtter op om kroppen og kvinden og biologien i stedet for at modarbejde den. Foto: Jens Gyarmaty / Zetland

Indtil det sker, arbejder de på at kunne give brugerne en vejrudsigt over deres cyklus, så de kan se, hvordan de vil blive påvirket af deres biologi de næste par dage, samarbejder med wearables – gadgets, man bærer på kroppen som eksempelvis Apple Watch – og samarbejder i USA med apps, der gør, at man kan bestille p-piller uden at skulle have en ny recept fra lægen.

Det bliver den næste store ting, at teknologier begynder at gribe ind i hinanden og snakke sammen. Det bliver stort, når min søvntracker (et teknologisk armbånd, der måler mængden og kvaliteten af ens søvn, red.) begynder at kunne snakke med min menstruationsapp, som kan kommunikere direkte med min læge, og det er en af de ting, der optager mig mest: Hvordan flyder data rundt i verden, og hvordan vil det være i fremtiden?” siger Ida Tin.

De spørgsmål er hun ikke alene om at interessere sig for. I takt med at vores hverdag i større og større grad er assisteret af teknologien og gør brug af apps – fra sociale medier, kommunikation fra det offentlige og whistlebloweres afsløringer til menstruations- og træningsapps – har debatten om data vokset sig større.

Den handler om, hvordan vi betaler med data for at bruge sociale medier eller apps, der i første omgang ser ud til at være gratis. Prisen for at bruge dem er imidlertid, at firmaerne bag bruger det data, vi deler. Hvad end det er billeder af os selv og vores børn, interessetilkendegivelser via likes, kommentarer og statusopdateringer eller bevægelsesmønstre via checkins, lagrer de information og tjener kassen på at videresælge den.

Med information om noget så intimt som ens cyklus og fertilitet og ønsket om at bruge brugernes data videnskabeligt placerer Clue sig i midten af den debat. Størstedelen af brugerne har sagt ja til at dele deres anonymiserede data, så det kan bruges videnskabeligt. For Ida Tin handler debatten mere om, at Clue – og de apps, Ida Tin selv bruger – behandler datadelingen etisk forsvarligt, end at de undlader at dele den. Det har for høj en pris, mener hun:

Vi skal huske at opveje idéen om, at det koster for meget og er farligt at dele og bruge data, med at der virkelig også er en pris at betale ved ikke at dele data. Hvis ikke vi ved hjælp af delt data havde fundet ud af, hvor meget det betyder at vaske hænder eller vaccinere sig, havde vi ikke haft den verden, vi har i dag,” siger hun.

RÆKKEFØLGE Det skal være kroppen, der styrer teknologien, ikke omvendt, mener Ida Tin. Foto: Jens Gyarmaty / Zetland

Debatten om deling af data vil kun blive intensiveret, når bærbare teknologiske gadgets i form af wearables, der blandt andet automatisk kan videresende data som din hjerterytme, og hvor dybt du sover, fra din krop til apps, for alvor kommer på banen. Ida Tin er selv flittig bruger – fra hendes søvntracker, der måler kvaliteten af hendes søvn, Apple Watch, der er en slags minicomputer, man bærer som et ur, til den ring, hun har på, der måler hendes hjerterytme og kropstemperatur.

Men selv om hun er teknologisk storforbruger, er det vigtigt for hende, at det er kroppen, der styrer teknologien – og ikke omvendt.

Det er, som om biologien – og i øvrigt også børnene – skal mases ind i et arbejdsliv, snarere end den anden vej rundt,” siger Ida Tin.

Der er lidt en bevægelse i gang, der handler om i stigende grad at tilsidesætte og underkende biologien. Man ser det med ægfrysning og med forskning, der siger, man bare skal bruge p-piller til aldrig at have menstruation. Den udvikling arbejder ikke med, men imod kvinders biologi.”

Hun håber, at hun med Clue kan være med til at vende udviklingen.

Jeg vil være med til at skabe en verden, hvor man støtter op om kroppen og kvinden og biologien i stedet for at modarbejde den.”