Send en tanke til Zetlands medlemmer

Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Jonathan Tybjerg er medlem af Zetland og har delt den med dig.

Efter PostNord: Krisen rammer budene, og der er (næsten) ikke noget, vi kan gøre

POST Posten skal ud. Men under hvilke vilkår? Cinemagraf: Tor Birk Trads / Zetland


19. april 2017
9 min.

Derfor skal du læse denne artikel

For nylig ramlede PostNord ind i alvorlige problemer med at få virksomheden til at køre rundt. Over hele Europa er de nationale postvæsner presset, fordi færre sender breve, og nye spillere underbyder dem på pakkeleveringen. Den store taber er postbudene, der får dårligere løn og vilkår, siger international forsker. Findes der en løsning?

Da PostNord for en måned siden kunne præsentere en redningsplan, der ville koste staten 2,3 milliarder kroner og 3.500 medarbejdere jobbet, druknede sagen hurtigt i politisk palaver: Skulle transportminister Ole Birk Olesen (LA) have meddelt forligskredsen om planen en måned før eller ej?

Tidsperspektivet er dog for snævert. Med redningsplanen kulminerede en årelang krise, der rækker ud over den statsejede koncern og trækker tråde til hele Europa.

I kølvandet på krisen har eksperter, medier og politikere peget på, at PostNords forretning forsvinder, i takt med at vi sender e-mails og digital post i stedet for breve af papir. Den historie kender vi. Hvad vi sjældnere hører om, er dette: Når det kommer til levering af pakker, er udviklingen stik modsat. Vores handel på internettet gør pakkelevering til en hastigt voksende forretning. I 2016 købte danskerne for mere end 100 milliarder kroner på internettet – en stigning på 16 procent fra året før.

Men mens de underskudsgivende breve er forblevet en opgave for det røde postbud, er der kommet en hidsig konkurrence om omdelingen af pakker. PostNord er blevet udfordret af nye spillere, der gemmer sig bag uigennemskuelige bogstavkombinationer som GLS, DAO, DPD og DHL og kan levere pakkerne hurtigere og billigere. Derfor har PostNord ikke kunnet indhente den tabte brevpost ved at levere pakker i stedet.

Det er dog ikke kun et problem for PostNord. Vi ved ikke, hvordan arbejdsvilkårene er hos de nye spillere. En del af dem har ikke overenskomst, og ifølge både international forskning og fagforeninger – 3F herhjemme – kan det medføre tvivlsomme og uigennemskuelige arbejdsvilkår for de bude, der leverer pakkerne.

Så når PostNord ryger ind i en krise, kan det så give vores pakkepost moralske kvababbelser på et højere plan? Og – som et medlem skrev og spurgte os for nylig – hvordan kan man bestille pakker uden at understøtte dårlige arbejdsvilkår?

Problemstillingen er langtfra kun dansk. Overalt i EU kæmper nationale postvæsner med at få postcyklerne til at køre rundt, mens medarbejderne får dårligere vilkår.

Udviklingen kan spores tilbage til en liberalisering af de nationale postmarkeder fra starten af 2000’erne til 2011, der blev ført igennem af EU-Kommisionen med et mål om at skaffe bedre service og priser. Det har brudt de nationale postmonopoler og åbnet markedet for nye spillere, der er rykket ind med forretningsmodeller, der skærer omkostninger ind til benet. Det har dog været sværere at få lavet ny lovgivning, der regulerer arbejdsforhold på det nye marked.

Det har skabt et ræs mod bunden, når det kommer til løn- og arbejdsforhold,” siger Bettina Haidinger, der er professor ved Working Life Research Centre i Wien.

Hun har lavet det eneste komparative studie af europæiske postmarkeder og monitorerer løbende området. I alle lande ser hun det samme mønster:

På den ene side står det nationale postvæsen, der stadig har ansættelseskontrakter og overenskomst for budene, men med dårligere og dårligere løn- og arbejdsforhold. På den anden side står de nye konkurrenter, der gennem et sirligt net af virksomheder udliciterer udbringningen til underleverandører, som ifølge Haidinger kan have tvivlsomme arbejdsvilkår (men favorable priser for os som kunder).

Ofte vil de store virksomheder have en servicepartner. Den partner har en underleverandør. Og underleverandøren hyrer så budene. Men budene er ikke ansat hos underleverandøren – de arbejder som selvstændige vognmænd. Fordi budene er selvstændige, undgår virksomhederne krav om overenskomst og anden regulering.

Når det handler om arbejdsforhold, er der ingen lovgivning, der siger, at selvstændige for eksempel skal have en minimumsløn eller kun arbejde 8 timer ad gangen, så det er fuldstændig lovligt, at de tilbyder budene dårlige forhold,” forklarer Bettina Haidinger.

Ved at hyre bud, der leverer pakkerne i små varevogne, omgår virksomhederne samtidig Loven om Godskørsel, der kun gælder biler over 3,5 ton. Dermed er der heller ikke nogen regler, når det for eksempel kommer til sikkerhed og køre-/hviletid.

I fagforeningen 3F beskriver de branchen som et klondike’, fordi hvem som helst kan købe en bil, oprette et cvr-nummer, og dermed blive vognmand. I postarbejdernes europæiske fagforening UNI mener man, at liberalisering af de europæiske postmarkeder har haft markante og negative konsekvenser for ansættelses- og arbejdsvilkår for ansatte i sektoren”.

I sin research er Bettina Haidinger som oftest stødt på bude, der ikke stammede fra det land, de omdelte pakker i. Indvandrere og migrantarbejdere sidder bag rattet i en stor del af bilerne, og problemet er, at de sjældent kender deres rettigheder.

For indvandrere og migranter kan jobbet som bud ifølge Bettina Haidinger være en sidste udvej, de ikke stiller spørgsmålstegn ved:

Ofte bliver de diskrimineret på andre dele af jobmarkedet, så de har ikke andre valg, selvom nogle af dem er universitetsuddannede,” forklarer Bettina Haidinger.

Hun opremser andre problemer i branchen: socialt bedrageri og illegale chauffører.

Hele systemet viser på mange måder, hvor vores økonomier står. Det dækker så mange af de problemer, vi står over for, at det er utroligt.”

KRISE Som svar på krisen vil PostNord til at føre “gigantlagre” for virksomheder, der lever af internethandel. Cinemagraf: Tor Birk Trads / Zetland

Det ironiske i det store ræs mod bunden er, at det er de nationale postvæsner, der i store træk udkonkurrerer hinanden. DHL, der udkonkurrerer nationale postvæsner i hele EU, er en udløber af det tyske postvæsen Deutsche Post. Deutsche Post bliver til gengæld udfordret i Tyskland af TNT, der er en udløber af det hollandske postvæsen PostNL. DHL og TNT er blandt de nye spillere på det danske marked sammen med DPD (det franske postvæsen, Le Poste), Bring (Posten Norge) og særligt GLS (det britiske postvæsen Royal Mail).

På hjemmebanen klager de nationale postvæsner over konkurrenternes arbejdsforhold, mens de på udebanen gør præcis det samme igennem deres datterselskaber. Det kan virke grotesk, at de nationale postvæsner på den måde underbyder hinanden, men Bettina Haidinger har en mulig forklaring:

Deres ræsonnement er typisk, at de er nødt til at konkurrere på det marked, der er. Pakkeudlevering er en industri, der er meget afhængig af arbejdskraft, fordi pakkerne skal samles op og leveres. Derfor er arbejdskraft også det sted, hvor de kan spare penge, og deres forretningsstrategi bliver derfor afhængig af, at de kan udlicitere det til billige priser.”

Når man til gengæld spørger professoren om lande, hvor man har fundet en løsning og sikrer bedre arbejdsvilkår, bliver der stille i den østrigske ende af røret. Efter lidt akavet, ordfattig betænkningstid opgiver Bettina Haidinger at komme med et land, hvor det fungerer. Til gengæld peger hun på to lande, hvor der er gode elementer, der kan inspirere til en forandring fra bunden eller toppen.

Fra toppen:

Fra 2004 og frem outsourcede det østrigske postvæsen Austrian Post en stor del af sin pakkelevering til underleverandører for at spare penge. I 2009 blev udviklingen dog vendt: Til gengæld for en dårligere overenskomst hjemtog postvæsnet pakkeleveringen. Der kom altså dårligere arbejdsforhold, men man undgik, at leveringen blev udført af selvstændige vognmænd helt uden overenskomst. Det har betydet, at det nationale postvæsen er konkurrencedygtigt, har omstillet sig til det nye marked og er begyndt at hyre frem for at fyre.

Fra bunden:

I Italien er det lykkedes en række små græsrodsbevægelser at organisere chauffører i logistiksektoren, herunder migranter, der arbejder som selvstændige vognmænd. Den venstreorienterede fagforening Si Cobas er blevet kendt for at tiltrække en stor gruppe af atypiske arbejdere, der fravælger de typiske fagforeninger. I Si Cobas er der en flad struktur, og medlemmerne har relativt stor magt. Organisationen arbejder blandt andet opsøgende ud fra et princip om selvorganisering, hvor utilfredse arbejdere bliver bedt om selv at arrangere en strejke, og så vil Si Cobas komme med støtte, så de kan lave en blokade samt tage sig af de juridiske aspekter. Med den metode har de udfordret og fået bedre forhold hos firmaer som DHL og TNT.

I Danmark lader udviklingen til at komme fra toppen. I PostNord bygger redningsplanen på en omstrukturering, der skal gøre selskabet konkurrencedygtig på pakkelevering, og der har 3F og medarbejderne været indstillet på, at man måtte samarbejde, for ellers ville jobbene som bud forsvinde helt.

Vi har spillet med og været enige om, at vi ikke kunne følge gamle dages paroler, hvis vi skulle hamle op med behovet. Jeg har dog tiltro til, at den planlagte omstrukturering vil få pakkeområdet til at boome i PostNord de kommende år,” siger 3Fs post-ansvarlige, Lars Chemnitz.

For nylig kunne Politiken fortælle, at PostNord som en del af omstruktureringen vil til at føre gigantlagre” for virksomheder, der lever af internethandel. Det fik de andre virksomheder på pakkemarkedet til at klage over statsstøttet og unfair konkurrence, fordi PostNord rykkede ind på et nyt område, samtidig med at de bad staten om 2,3 milliarder kroner til redningsplanen.

Det illustrerer, hvordan det ikke er helt ligetil at regulere markedet. På den ene side vil politikerne gerne sikre post leveret under ordentlige forhold til hele landet. På den anden side vil de gerne have et liberaliseret marked med fri konkurrence, hvor PostNord ikke udkonkurrerer private virksomheder ved hjælp af statsstøtte.

Den største trussel mod PostNords pakkelevering er GLS. De er den største spiller på det danske pakkemarked og havde i 2015 med 100 millioner kroner det største overskud. Selve deres omdeling foregår gennem distributionspartnere”, der er et andet ord for vognmænd. Der har tidligere været flere sager med selvstændige vognmænd, der kørte under dårlige eller ligefrem ulovlige vilkår.

I en mail til Zetland henviser GLS Denmark til, at partnerne i deres kontrakter er underlagt dansk lovgivning – også når det kommer til ansættelsesforhold.

Vi foreskriver dog ikke en bestemt lønafregning mellem distributionspartnere og deres ansatte,” skriver direktør Karsten Klitmøller.

Han tilføjer, at GLS i samarbejde med brancheorganisationen DTL har udarbejdet en certificering til uddannelse af vognmænd, der giver dem ekstra redskaber til at holde styr på vigtige forretningsgange i forhold til blandt andet trafiksikkerhed, arbejdsmiljø, myndigheder og socialt ansvar”.

Hos 3F anerkender man, at når nogle af vognmændene bliver større, kan det blive muligt at forhandle overenskomst, mens det er umuligt, så længe der er tale om selvstændige uden ansatte.

Ud over PostNord er der én anden større virksomhed, der leverer pakker med gennemsigtige løn- og arbejdsvilkår. Det er DAO (Dansk Avis Omdeling), hvor modellen er en lidt anden end hos GLS og andre. DAO leverer pakkerne hjem til kunderne med avisbude fra Dagbladenes Distributionsnet.

DAO oplyser, at man gennem dets arbejdsgiverforening, Danske Medier, har overenskomst med 3F.

Vi er ret glade for, at vi, i fællesskab med 3F, har fået den fornyet for kun godt et par uger siden. I denne omgang stod den på lønforhøjelser, mere frihed til seniormedarbejdere med mere,” skriver direktør i DAO, John Romedahl, i en mail til Zetland.

Hos 3F er begejstringen dog ikke helt så stor. Fagforeningen kører lige nu en sag mod DAO i Arbejdsretten om, hvilken overenskomst der skal følges. Opfattelsen i 3F er, at virksomheden ikke er dækket af overenskomst, når det kommer til at dele pakker ud.

Det er en kamp fra hushjørne til hushjørne om at få overenskomsten holdt,” siger Lars Chemnitz.

Derfor holder han på, at PostNord er den eneste virksomhed, hvor man er sikker på forholdene, når man skal have leveret pakker.

Så hvor ender vi henne? Hvordan kan man få sendt sine pakker, hvis man er politisk forbruger?

Spørger man eksperten, Bettina Haidinger, så er svaret måske lidt overraskende:

Jeg ville gå efter den billigste pris,” siger hun.

Jeg er ikke overbevist om, at vi som individuelle forbrugere har den store mulighed for at påvirke de her virksomheder.”